An important conversation..

[Deleted]

Det var ved at være hen på aftenen, da Evan langt om længe meldte sig i Marvalo Mansion. Alene den tanke om, at han nu skulle til at være far, var noget som uden tvivl steg ham til hovedet, og noget som han var nødt til at snakke med Zacharias om. Han var en mand af gammel tro og tradition, og tanken om, at skulle bringe et uægte barn til verden, var slet ikke en tanke som han kunne acceptere, så de var nødt til at trække den det ene skridt videre – og det var skam ikke fordi at det gjorde ham noget, for den tanke, ville han da uden tvivl nyde utrolig godt af!
Langsomt nåede han bordellet i Marvalo City. Selv var han ikke meget for tanken om at knægten befandt sig der, men nu hvor Jared havde været død i det, som efterhånden måtte være en del år, så var knægten jo det nærmeste på manden i familien, selvom han nu heller ikke regnede med, at det var noget, som ville blive ham det største problem – heldigvis. Dørene slog han op og blev mødt af en stor og alligevel meget flot indgangshal. Han havde ikke umiddelbart sendt bud efter Zacharias, så knægten vidste nok ikke at han kom, men han ville vente på tur. Med rolige skridt, trådte han indenfor i varmen. Selv var det jo stadig temmelig koldt i Dvasias, og han ønskede egentlig bare at få det her overstået så hurtigt som muligt, så han igen var i stand til at komme hjem til Athena, som han jo vidste, ventede på ham derhjemme. Stemningen var hyggelig, selvom han var kendt med bagtanken og baglokalerne og det hele.. Selv en grufuld skæbne at springe ud i, i hans øjne.. Specielt Zacharias, som han vidste, var så meget mere værd, end et liv på et bordel.

[Deleted]

Zacharias havde efterhånden vænnet sig til livet på Bordellet, selvom Sephiran uden tvivl kørte mere på ham, end han gjorde på så mange andre, og specielt efter at Yelena var forsvundet fra stedet her. Han ønskede hende naturligvis kun det bedste, så på hendes vegne, var han jo glad, selvom det var noget, som lagde et ekstra pres på ham selv. Han var skam godt klar over, at Jared ville vende sig i graven, om han vidste, hvad hans egen søn rendt rundt og lavede, men anden glæde og mening, havde han simpelthen ikke fundet, og specielt ikke efter at manden faktisk var gået i graven. Uden at lade ham tage det endelige farvel først, hvilket var noget, som han aldrig nogensinde havde lært at acceptere eller tilgive ham for.
Kunderne var mange, og specielt om aftenen, når man var en del af det, som Sephiran havde kaldt for ’eliten’, og deraf dem, som var betegnet som nogen af de bedste.. Han var træt.. Det kørte ham virkelig træt, mere end det mættede ham, men på den hårde måde, havde han jo også lært, at det ikke var denne bestyrer, som han skulle sige imod, så han takkede til det, smilede og gjorde, som han blev bedt om. Han lod den kunde gå, da han var færdig med hende. En kvinde heldigvis.. Han mødte mange forskellige rundt forbi i det her arbejde, også fordi at han jo heller ikke ligefrem kunne sige sig, at være stolt af det i den anden ende. Han forlod værelset.. Var der flere i hallen, som ville have ham? Han sukkede tungt og gik ned i fællesarealerne, hvor han dog hurtigt stoppet op. Evan? Hvad pokker lavede han her?! ”Evan,” hilste han blot.. Ja, hvad skulle han sige? Manden burde være hjemme og passe på hans søster, og ikke rende rundt herude!

[Deleted]

Det var bestemt ikke det typiske sted for Evan at opholde sig, og det var skam heller ikke fordi, at han bifaldt tanken, men visse ting, skulle jo desværre gøres, kunne man jo sige, og derfor gjorde han hvad han gjorde nu: At snakke med Zacharias, hvis han havde tiden til det selvfølgelig, for det var jo lidt der, det hele måtte ligge, kunne man jo sige. Selv blev han stående i fællesarealerne og kiggede frem for sig, hvor han fuldstændig ignorerede de andre, som måtte være der, for de vakte ham virkelig ikke nogen interesse.
Først da han hørte den ellers så velkendte stemme, vendte han hovedet, som han pludselig vågnede til live igen. At se Zacharias, var ved at være lang tid siden, og selv han var jo bekymret for, hvordan knægten havde det, hvilket han heller ikke lagde skjul på. Det var også noget af de mange ting, som vakte Athena en bekymring i løbet af dagen, og nu hvor han var der, kunne han jo lige så godt se til knægten. ”Zacharias,” hilste han roligt. Det var nu godt at se ham igen, også selvom han for øjeblikket, valgte at fastholde den facade, som han havde overfor stort set alle andre. Knægten kunne vel se igennem den? ”Jeg håber du har tid,” sagde han med en rolig stemme, idet han valgte at træde knægten i møde. Hvis det ville kræve, at han skulle betale, så gjorde han det, for i hans optik, så var det her uden tvivl en meget vigtig samtale, som de skulle have overstået gerne så hurtigt som muligt, så planlægningen kunne komme i gang for alvor. ”Jeg har en vigtig ting, som jeg er nødt til at snakke med dig om.. Det gælder Athena,” sagde han roligt, også mest for at understrege, at han var her af en grund, og ikke for at… hygge sig.

[Deleted]

Zacharias frygtede et sted, at der var sket noget med hans søster, eftersom Evan valgte at opsøge ham her på stedet. Det var ikke ligefrem fordi at det var det sted, som han regnede med at se manden mest på, så det havde nok også noget med det at gøre. I det store og hele, så var han jo en knægt, som bare ønskede at falde til et eller andet sted, når muligheden for det, faktisk bød sig.. og i det tilfælde, så gjorde det jo her.. Hans hjerte begyndte at slå mod hans bryst, da manden kom ham i møde. Det var bestemt ikke fordi at han regnede med, at manden kom her for at hygge sig.. det lignede slet ikke den Evan han var kendt med i hvert fald.
Zacharias valgte varsomt at nikke. Selv var han ikke meget for at se manden her.. Det kunne kun være alvorligt, det som han ville snakke med ham om, og tanken brød han sig bestemt ikke særlig meget om. ”Er der sket Athena noget?” spurgte han som noget af det første. Han savnede jo sin søster, og det var jo heller ikke ofte, at han så hende mere, hvilket faktisk var noget, som han var utrolig ked af. Som det nu var sagt, så var det bare vigtigt for ham at understrege, at selvom han var på et sted som det her, så holdt han endnu af hende. ”Kom med..” sagde han. At kræve betaling af den mand, havde han slet ikke hjertet til, selvom han et sted var klar over, at Sephiran nok ville komme efter ham i det tilfælde.. så måtte han gøre det. Hvis det her havde noget med hans søster at gøre, så ville han da sikre sig! Han førte manden roligt med sig tilbage mod hans værelse, hvor han bød ham ind, og lukkede døren efterfølgende, så de kunne snakke alene.

[Deleted]

Det var bestemt ikke fordi, at der var noget galt med Athena, at Evan stod der, men af den grund, så var det stadig en meget vigtig samtale, som han ønskede at slå hul på. Traditionen tro, så skulle han jo spørge manden i huset om Athenas hånd, og det var den eneste grund til at han faktisk var der i øjeblikket, og det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. ”Athena har det fint, Zacharias, så det er ikke noget at være bange for,” lovede han med en rolig stemme.
At knægten alligevel valgte at give ham den mulighed for at snakke med ham, var noget som passede ham fint. Nu havde han selv til dels fulgt knægten i opdragelsen, selvom det var begrænset hvad han vidste, så vidste han jo, at knægten virkelig holdt af sin søster, og at det derfor var vigtigt for ham at inddrage knægten mere end det som hans kære far havde gjort. De fejl ønskede han bestemt heller ikke at begå. Han trådte roligt ind på værelset. I sig selv, måtte han jo alligevel erkende, at der ikke manglede noget, men det var igen, slet ikke derfor at han var kommet der. Athena vidste, at han ville snakke med Zacharias.. Og derfor havde han taget af sted så snart muligheden havde budt sig. ”Det glæder mig, at du kan finde tiden til at snakke med mig,” begyndte han med en rolig stemme. Selve sengen havde han ikke direkte lyst til at sætte sig på, så han valgte også mest for sin egen skyld, at blive stående. ”Jeg er kommet af en ganske simpel grund.. Jeg ønsker at ægte din søster.. Og siden din fader er gået bort, er du i princippet manden i familien. Jeg vil gerne anmode om hendes hånd,” sagde han roligt. Han var ikke kendt for at pakke tingene ind, men gik derimod hellere direkte til sagen.

[Deleted]

Allerede nu, havde Zacharias formået at opbygge en følelse af iver efter at få lov til at se sin søster, for han var nemlig ikke overbevist om, at der ikke var sket hende noget, siden Evan var der. Han var kendt med mandens meninger om noget som et bordel eller et horehus i forvejen, så det at vide, at manden.. bare var der for at være der, var slet ikke noget som gav mening for ham, så det måtte jo have noget med Athena at gøre i den ene eller den anden forstand! Den arme kvinde var det eneste i form af en familie, som han havde lige nu, og naturligvis ønskede han hende det bedste, selvom det nu heller ikke var noget, som han kunne give hende. ”Du er her på grund af hende.. Det ved jeg,” pointerede han med en sigende, dog kortfattet mine.
Døren ind til værelset lukkede og låste han, så de kunne snakke i fred og ro. Selv havde han ingen kvaler ved at sætte sig på sengen, for det var jo hans, velvidende om, hvad han lavede i den bogstavelig talt hver eneste aften. Han havde jo ikke noget andet valg. Han var nødt til at tjene penge og arbejde, og med hans lyst og behov for det, selv i en temmelig tidlig alder, så var det her en måde, hvorpå at han kunne gøre det på. Han vidste, at manden var her på grund af Athena. ”Selvfølgelig. Når jeg ved at det gælder min søster, har jeg altid tid,” sagde han sigende. Hvad manden dog havde at sige til ham, var langt mere end noget af det, som han lige havde regnet med. Manden ville ægte hende? De skulle giftes? Selvfølgelig var han glad for at blive ordentlig inddraget i det, frem for at blive holdt ude.. men alligevel! ”Jeg har respekt for, at du kommer og deler dine tanker med mig, Evan.. Og jeg ved at du vil holde hende tryg og sikker.. Selvfølgelig,” sagde han selv uden betænkningstid. Han vidste at manden ville kunne tage sig godt af hende.

[Deleted]

Evan var klar over, at Zacharias var glad for sin søster, og det var også derfor, at han havde valgt at dukke op. Når det nu endelig var sagt, så var det jo ikke fordi, at der decideret var noget galt med Athena, men dog en sandhed, at dette også var noget som omhandlede hende. Det vigtigste for ham, var virkelig at vide, at hans elskede Athena havde det godt, samtidig med at traditionerne og den gamle tro blev vedligeholdt, hvilket var noget af det, som han uden tvivl værdsatte mest, når det nu endelig skulle komme til stykket. ”I en grad, gælder det hende, men dog intet slemt,” lovede han med en rolig og kortfattet stemme.
Det var ikke fordi at Evan var kendt for at pakke tingene ind, når det var noget, som han bare ønskede at få sagt, så man kunne gøre noget ved det, og den inddragelse af knægten, ønskede han jo også at give ham, så han heller ikke sad med følelsen af, at skulle udelukkes fuldstændig, for det var på ingen måder meningen med noget som helst af dette. Han vendte blikket mod ham. ”Naturligvis,” svarede han ærligt. Athena var klar over, at han var her, for han skulle jo snakke med hendes bror om en ellers meget alvorlig ting, og det var tydeligt, at det var noget, som kom bag på knægten at blive spurgt om. Evan mente det dog.. Han ville virkelig gerne anmode om Athenas hånd, og nu hvor han ikke kunne spørge Jared i en forstand, at han kunne få et svar, som han kunne bruge til noget, så valgte han at gøre det på denne måde, også for at understrege for Zacharias, at han ej ville blive glemt. Svaret, fik det sjældne, men dog svage smil til at passere hans læber. Det var et svar, som han kun havde håbet på at få, kunne man jo sige. ”Jeg har altid gjort hvad jeg kunne, netop for at passe på hende. Jeg er glad for, at det er det indtryk som du har af mig. Jeg lover naturligvis at passe godt på hende,” sagde han med en.. taknemmelighed i stemmen.

[Deleted]

Det betød uden tvivl meget for Zacharias, at de faktisk tænkte på ham, nu hvor han ikke rigtigt så nogen af dem mere.. Familien var tydeligvis blevet splittet efter Jareds død, og det var en tanke som faktisk gjorde ham ked af det. Den mand havde han dog aldrig formået at tilgive for det, som han havde gjort. Han havde altid gjort hvad han kunne, for at sidde igen med fars respekt, og det havde skam også virket.. havde han da troet. Den afsked, som han ikke havde fået, var noget som faktisk gjorde ham direkte ked af det, og derfor nægtede han at tænke på det. ”Det er det vigtigste for mig.. hun er vigtig for mig,” sagde han dæmpet. Han havde måske ikke været særlig god til at vise det, men det lå der, og det var slet ikke noget, som folk i det hele taget, skulle tage fejl af.
At vide, at manden ønskede at gifte sig med hende, var noget som næsten fik en ro til at sænke sig over Zacharias, for selv vidste han, at hvis der var nogen, som kunne passe på hans kære søster, så var det da uden tvivl den mand som stod foran ham i øjeblikket. Den mand, som han vidste, Athena altid havde været utrolig glad for, og havde elsket, uden at ville erkende det. Det hele havde ligget i hendes blik, og nu havde de langt om længe muligheden, for at gøre noget ved det. Han var virkelig glad for det hele på deres vegne. ”Hvis der er nogen som kan passe på hende, så er det dig, Evan. Jeg ved hun gør sig den samme tanke, og har gjort sig den igennem rigtig, rigtig mange år nu. Jeg er glad for at du spørger mig.. Det er rart at blive inddraget lidt i, hvad der egentlig foregår rundt omkring,” sagde han sigende, og dog taknemmeligt. At høre Evan sige det, og smile sådan, fik ham selv til at smile. Det var tydeligt noget som betød meget for dem alle.

[Deleted]

Skulle Evan fortælle, at Athena var gravid, og at det faktisk var grunden til, at de lidt hastigt, valgte at gøre den beslutning lige nu? Ikke fordi, at han ønskede at ødelægge det hele, for det var han slet ikke ude på. Manden foran ham, skulle jo til at være onkel, så det var vel også en vigtig ting, at bringe ind i billedet, når muligheden endelig var der. ”Og jeg kan trygt love dig for, at det er noget, som hun ved,” sagde Evan med en rolig stemme. Athena vidste godt, at hun var vigtig for sin bror.. Sådan havde det altid været, også selvom de altid havde konkurreret om tingene. Det var jo noget af det som han ofte havde snakket med hende om, da hun havde været lille, og frustreret og ked af det, var kommet til ham, fordi at Zacharias havde lært det hele, og hun havde haft så svært ved det.
Evan valgte stadig at blive stående på gulvet foran Zacharias. Den seng var virkelig ikke noget, som han havde tænkt sig, at skulle sætte sig i, når han vidste, hvad der var sket i den. Han ville naturligvis gøre alt hvad han kunne, for at holde den kære og elskværdige kvinde sikker. Selv vidste han, at han stod i den situation, at hun ikke ville være i stand til at undvære ham, og var det grotesk, når han sagde, at han faktisk godt kunne lide den tanke? At han kunne lide, at være noget, som hun ikke var i stand til at undvære i længden? ”Du ved, at ingen af os, bryder os om, at du befinder dig på et sted, som det her. Jeg vil gøre hvad jeg kan for at passe på hende.. Og specielt nu, hvor hun venter sig.. Du skal være onkel, Zacharias,” fortalte Evan med en rolig stemme, dog med et blik, som understregede, at han faktisk mente det brændende alvorligt.

[Deleted]

Så lang tid at Evan virkelig lovede ham, at han ville passe på Athena, så var Zacharias ikke den som ville stille sig på bagbenene. Han vidste jo trods alt også, hvilken stor betydning, det ville have for hans kære søster, at få den mand, som hun igennem alle disse år, har været varm på, og ønskede at han så på hende med det blik, som han tilsyneladende gjorde lige nu og det var noget som virkelig betød en krig for ham. Han smilede svagt. ”Godt,” sagde han roligt. Det var jo ikke fordi, at han så hende særlig ofte mere, hvilket jo faktisk gjorde ham trist.. Han selv havde svært ved at komme ud af stedet her, som den sidste i Sephirans elite, men de få gange Athena var kommet her.. Han havde uden tvivl nydt det.. Rigtig meget endda.
Alene det faktum, at han faktisk skulle til at blive onkel, var noget som ramte Zacharias som intet mindre end et chok. Var hun gravid? Ventede de sig faktisk et lille barn? Alene den tanke, så forstod han jo godt, at Evan kom her, men han håbede da også, at det var fordi, at han ville være sammen med Athena, og ikke bare fordi at han var gammeldags, og ønskede at vedligeholde de gamle traditioner. Han blinkede med øjnene.. Ja, hvad skulle han da egentlig sige? Han havde bestemt ikke set den komme i hvert fald. ”I så fald, så forstår jeg da godt, at hun ikke kommer og besøger mig mere..” begyndte han med en rolig stemme. Han vendte blikket stille rundt omkring sig. Han skulle være onkel? Et sted, så begyndte han for alvor at skamme sig over det faktum, at han var på et sted som det her, for det var da bestemt ikke noget, som hans nevø eller niece, skulle have lov til at opleve! ”Jeg skal være onkel..” Han sank nærmest ned i sengen. Han kunne slet ikke forstå det!

[Deleted]

Det morede næsten Evan, at se hvordan Zacharias tog imod nyheden om Athenas tilstand. Selv havde dette dog ikke noget at gøre med hans valg om at ægte hende, for det var en tanke, som han havde leget med utrolig mange gange, og nu var det jo så bare noget, som de skulle tage skridtet videre til, og uanset hvordan man vendte og drejede det, så ønskede han alligevel, at det hele skulle gøres rigtigt. Som det nu var sagt, så betød det virkelig meget for ham, at han fik lov.. Selvom han jo i princippet kunne gøre det alligevel.
”Du skal være onkel til vores kommende barn, Zacharias.. Jeg ved, at det måske kan være en svær en at sluge.. tro mig. Det var det også for mig,” pointerede Evan med en rolig stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Han vidste godt, at Athena var ked af, at hun ikke så sin bror mere, men nu hvor selv Evan var kendt med hendes tilstand, så var det også begrænset hvad hun fik lov til at gøre, nu hvor de var alene om det.. Og specielt det faktum, at gå ud alene i Dvasias, var slet ikke noget som kom på tale! Han ville jo heller ikke miste hende på det, og det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Det var jo heller ikke ligefrem fordi at Athena ikke ville se til ham, for det ville hun gerne, men der var bare mange andre ting, som man også lige skulle tage op til overvejelse, hvad det angik. Hovedet lod han søge en kende på sned igen og med et svagt smil. Selv kunne han godt lide tanken om at skulle være far, også fordi at det var noget som de to sammen havde skabt, og det var det som betød en hel verden til forskel for ham. ”Tyg lidt på den..” afsluttede han roligt, inden han fiskede en lille pose med penge frem, som han rakte ham. For hans tid, og fordi at han vidste, at han havde taget af hans arbejdstid. Det skulle man selvfølgelig gøre op for.

[Deleted]

Zacharias vidste slet ikke hvordan han skulle håndtere alt det med Athena.. Og det faktum, at han skulle til at være onkel. Javist, fik det rigtig mange ting på plads for hans vedkommende, men hvad mere var der i det? Han vidste, at Evan holdt forbandet meget af Athena, og så lang tid, at hun havde det godt, så var han faktisk bare glad på hendes vegne. Lige der, kunne man da snildt sige, at hun havde slået ham med langt mere end en næse i hvert fald. Han smilede svagt.. Han vidste slet ikke hvordan han skulle håndtere alle de informationer, som han netop havde fået, og det var da også tydeligt, var det ikke? ”Jamen, jeg…” Han tav igen, da han vendte blikket op i retningen af Evan, som stadig stod der på gulvet foran ham. Ikke at det var noget som han sagde noget til, eller gjorde noget ved for den sags skyld, for et sted, kunne han jo godt forstå, at manden ikke ville sætte sig. Det var uden tvivl svært for ham, lige at karper alt det, som han ellers havde haft at slås med.. Og så at hans søster var ved at stifte familie? Et sted, så frygtede han lidt, at det ville skubbe ham mere ud, end hvad han allerede var i forvejen, selvom det nu heller ikke var noget, som han delte med dem. Det var slet ikke meningen, at de skulle blive bekymrede for ham. ”Jeg har.. bare svært ved at begribe, at hun faktisk har gjort det.. Og kom før mig.” I et tamt forsøg på at være sjov i det mindste. At manden så valgte at finde en pose penge frem og række mod ham, tog han bare imod.. Selvom det slet ikke var noget, som han havde lyst til. Når Evan stod der, var arbejdet som han gjorde, direkte skamfuldt. Han var jo heller ikke stolt af det i forvejen. ”Vil du hilse hende fra mig?” spurgte han dæmpet. Han savnede hende jo.

[Deleted]

Evan sendte knægten et stille smil. Pengene ønskede ham, at han skulle tage imod, fordi at han vidste, at chefen ellers ville komme efter ham, og det var han jo heller ikke ligefrem ude på. Som det nu var sagt, så havde han faktisk fået, hvad han havde taget denne lange tur for, og han kunne gå hjem til Athena, og fortælle hende, at de havde hendes brors tilladelse til at gå resten af vejen, for det var noget, som han ønskede at stille i stand, inden barnet ville komme. Han ville lyve, hvis han ville påstå, at han ikke glædede sig. Han elskede at han kunne følge med i deres gang, og specielt nu, hvor hun slap for at rende rundt og gemme den voksende mave væk. Det var uden tvivl noget af det bedste af det hele. ”Du har måske været langt mere fremme i skoene, end hvad hun har, igennem jeres opvækst, men hun er kommet meget godt igen.. Hun har det godt, og skal nu til at stifte familie.. Før eller siden, er det forhåbentlig også din tur,” sagde Evan roligt. Han rakte manden pengene og lod ham tage imod dem. Det var på tide, at han vendte hjemover endnu en gang. Nu var de kommet så langt, så det var noget som faktisk passede ham ganske udmærket i den anden ende, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen. Om han ville hilse? ”Selvfølgelig, Zacharias.. Jeg håber snart, du får muligheden, for at lægge turen forbi os,” sagde han med en rolig stemme, inden han let valgte at nikke i retningen af ham igen. Han håbede virkelig for knægtens skyld, og ikke mindst for Athena, at den unge mand meget snart fik styr på sit liv igen. ”Til vi ses igen,” sagde han roligt, inden han søgte hen til døren, for at komme ud, og forlod derefter Bordellet. Han havde brug for at komme hjem. Nu kunne planlægningen for alvor gå i gang.

//Out

[Deleted]

Det irriterede et sted Zacharias, at Evan virkelig fik ham til at skamme sig over det som han gjorde, også selvom han vidste, at det som han havde gang i, var så forkert som noget overhovedet kunne blive. Det var næppe heller ikke det, som hans afdøde mor havde ønsket af ham på denne her måde, om det var noget, som man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det var.. Han havde været alene siden Jared var lagt i graven, og det eneste, som han havde tilbage i sit liv, var jo faktisk hans kære søster.. Og det var slet ikke noget, som han ønskede at ødelægge på nogen som helst måde i det hele taget. ”Det håber jeg godt nok,” sagde han ærligt. Selv måtte han jo erkende, at han efterhånden var begyndt at tvivle. Han kom yderst sjældent ud, han arbejdede virkelig meget, og han følte sig presset i forvejen, så hvordan skulle han da kunne komme ud og finde en sød pige, som oven i købet gerne ville have ham for at være den han var, når der stort set ikke var nogen ellers, som kunne respektere det? Han vidste at mange valgte ham, netop for muligheden for at håne hans moders navn.. Og den tanke, gjorde ham faktisk arrig.
Zacharias tog imod pengene, men det var bestemt ikke fordi at han havde lyst. At manden så alligevel ville hilse Athena fra ham, var noget som virkelig betød uendelig meget for ham. Han nikkede og så til at manden smuttet igen. Det her gav ham rigtig meget stof til eftertanke, og ting som han var nødt til at tænke igennem. Han missede alt for meget ellers, og det var da så tydeligt ved at gå op for ham. Siddende tilbage i sine egne tanker, blev han brutalt revet tilbage til virkeligheden. Han var virkelig nødt til at fortsætte arbejdet. Han ville ikke have Sephiran på nakken.

//Out