The final bidding

[Sephiran Acheron]

Sephiran vidste, at det var på tide, at få Mystique afsat. Han havde arbejdet målrettet med hende og skulle nok sørge for, at hun faktisk ville blive den bedste her på stedet. Yelena og Caleb var væk, hvilket faktisk frustrerede ham, eftersom det var to ansatte han havde mistet i en. Men for nu, var de et så lille problem i alt det andet, at han ikke gad gøre noget ved det. Hævnen over Kimeya var langt vigtigere, sammen med brylluppet og spirende planer som han gik rundt med. Han skulle blot have lukket sagen om Mystique med de tre mænd, der havde budt højest for hende. Han sad på sit kontor, som kun bar på det nødvendige møblement, men dog ikke mindre luksuriøst end resten af stedet. Det meste af indholdet såsom papirer og bekvemmeligheder, var blot hjemme hos ham selv. Malisha var nu også hjemme hos ham og hun udgjorde jo ingen trussel. Han skulle sammen med hende lægge en plan for hævn med Kimeya, alt i mens at hans mor snakkede bryllup med både ham og Tiyanna, samt at han selv gik og bryggede i det skjulte; magten var nok ved at tage lidt over, fordi han kun havde fået succes de seneste mange år. Han sad roligt på sin stol og afventede, at vagten ville vise de tre mænd ind, som han havde valgt. Det var to ældre adelsmænd, som uden tvivl var gode bud... og så var det også Lucifer, en dæmon opfostret af Faith. Den knægt skulle virkelig snakke for sig sag, hvis det endeligt skulle være, for Faith havde forbindelse til Kimeya og det gav ham et dårligt syn på ham allerede. Han sad med en neutral mine og ventede. Der stod tre stole foran bordet, som han selv sad bag. På bordet stod der en fin whisky og fire glas, for når der skulle gøres forretninger, så skulle det være godt. Endeligt hørte han banken på sin dør og han svang hånden, så døren gik op. En af hans vagter stod der. Han fortalte, at gæsterne var der og trådte til side, således de tre mænd trådte ind i rummet. Døren gik i bag dem og han skubbede sig op at stå. "De herre. Tag plads," endte han kortfattet og gjorde en gestus mod stolene.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer vidste godt, at han var heldig… forbandet heldig i denne stund, da han nu skulle slå de sidste to konkurrenter af banen, for at få tilgang til den store pris. Sephirans ry og rygte omkring dette bordel, havde bredt sig vildt her i landet, og derfor var der mange som havde vist en interesse for denne kvinde, som selv skulle siges at være urørt, og med det ry og rygte, som han havde, så var det jo noget, som folk vidste var en sandhed.
De to ældre herre stod allerede og snakket udenfor bygningen, da Lucifer ankom. Han var opfostret af Faith, som havde taget sig af ham, siden han var blevet født, da hans mor ikke havde været i stand til at komme igennem det. Naturligvis trist, men det var bare omstændigheder, som man måtte lære at leve med, for man kunne jo ikke rigtigt gøre noget ved det. Han nikkede kortfattet mod mændene, som kun himlede med øjnene af ham. Han vakte dem ingen interesse, hvilket jo egentlig passede ham ganske udmærket. Med Evan Strife i ryggen, så skulle han nok komme igennem dette! Også selvom han vidste, at det uden tvivl ville gå voldsomt ud over Faiths pengepung, så gjorde det ham virkelig intet. Han var netop blevet myndig, og reglerne og traditionerne var stålfaste, og denne kvinde var renracet dæmon..Han skulle have hende!
Alle sammen trådte de roligt ind på Sephirans kontor. Lucifer nikkede målrettet mod ham som en hilsen. Han var måske ikke særlig gammel, men havde fået den bedst mulige opdragelse, som han ønskede at leve op til i den forstand, at det nu måtte være ham menneskelig muligt. Han selv sad iklædt fint mørkt tøj, som passede godt til ham. Hans isblå øjne hvilede på Sephiran. De kunne vel lige så godt komme i gang? De ældre adelsmand tog pladserne ved siden af ham. Det var sidste runde.. Det var knald eller fald, og det var nu at det hele skulle gå! ”Det glæder os, De ville anse os som værdige til denne.. Mystique, Hr. Acheron,” begyndte den ene. Lucifer himlede med øjnene. Snak om at smøre tykt på! ”Hvad med at få forhandlingen i gang?” spurgte han. Han ville bare ret til sag!

[Sephiran Acheron]

Sephiran var indtil videre ganske tilfreds med det sidste udvalg. Navnet Mystique havde bredt sig som en steppebrand igennem landet og han elskede at sidde med den form for magt. Han skulle sælge en jomfru... en uberørt videre til den bedste egnede og han skulle uden tvivl nok selv bestemme hvem! Mystique var en ung dæmon, men renracet ikke mindst og hun fortjente en god start på det hele. Det skulle gerne være en, der faktisk også ville snakke om det efterfølgende og have fået en god oplevelse, for så var det da værd at finde uberørte fremover, som gav ham et godt ry og rygte. Han øjnede de tre mænd, da de trådte ind på kontoret. Det var tydeligt, at Lucifer faktisk var ung i forhold til dem, men han havde uden tvivl nogle magtfulde mennesker omkring sig. Han håbede bare, at Kimeya ikke havde noget at sige til denne sag, for så ville knægten have tabt på forhånd. For nu, ville han dog give ham en chance. Han mødte Lucifers blik godt med sine egne isblå øjne, inden han flyttede blikket videre over de to næste adelsmænd. De sad nu på rad og række. Han lyttede til den ene, selvom det kun var tom snak for hans ører, for han blev slet ikke påvirket af sådanne smålige sætninger, der kun var til for at smigre. "Du kan ryge ud ligeså hurtigt som du er kommet ind, Croyton," snappede han efter manden og flyttede blikket til Lucifer, der var ganske ivrig. Han lænede sig godt tilbage i sin stol, spændt på hvad dette kunne udvikle sig til; han elskede en god kamp mellem folk. "Det lyder som en glimrende idé, unge Jaceluck," svarede han stilfærdigt. Han vædede sine læber og holdt faktisk stilheden for at se, om de kunne klappe i for et øjeblik og lade tiden komme til deres gode fremfor det andet. Han lænede sig frem og fremdrog et pergament, som han rullede åben. I pergamentet stod nedskrevet deres sidste bud inden han havde inviteret dem hertil. Han så op over pergamentet på dem igen og rullede det sammen uden at udtrykke noget som helst. "Nu stiller jeg et teoretisk spørgsmål, mine herrer," startede han, for at få dem til at lytte. "Hvis du står midt på den Dvasianske mur med ryggen mod øst, drejer dig 45 grader mod vest og går i en lige linje. Hvor kommer du så hen?" spurgte han sigende og så på dem.
Den anden ældre herre lyttede til ordene og så direkte overrumplende ud. "Hvad har det med sagen at gøre, Hr. Acheron?" spurgte han kortfattet. Sephiran sendte ham et skarpt blik og afventede et svar.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer havde aldrig nogensinde haft noget med Kimeya at gøre. Han havde ganske vidst hørt om manden, men aldrig selv mødt ham. Af grunde som ikke var ham kendt, men det var jo egentlig underordnet. Han havde lovet Faith højt og helligt, at de eneste, som han ønskede at have noget med at gøre på det punkt, og det havde han som sagt, også lovet. Han blev siddende ved siden af de kære mænd, som selv var ankommet stedet her. De havde dømt ham på forhånd, selvom det nu heller ikke var noget, som han gjorde noget ved, for han måtte erkende, at han kun fandt den tanke ganske morende i længden. Han smilede let for sig selv. Folk forsøgte uden tvivl at fedte sig ind. Det var ikke fordi at Lucifer selv var ivrig, men det andet var vel bare spild af tid? Han blev siddende ved siden af mændene, som selv blev temmelig tavse, da Sephiran kuttede den af. ”Jeg beklager, Sir,” sagde han lige så formelt som tidligere. Det teoretiske spørgsmål, fik Lucifer til at spidse øre, også selvom han ligesom de to andre, ikke kunne finde ud af, hvad meningen med det egentlig var.. Hvad skulle det have noget at gøre med denne her sag? Han rynkede forvirret på næsen og rettede sig op. Vest og øst og alt muligt imellem, var da bare.. forvirrende! Og slet ikke noget som han var vant til at arbejde med.
Hvis man stod med ryggen mod vest, så kiggede man jo mod vest.. Han forsøgte at forestille sig det hele i hovedet, men landkortene havde han jo ikke ligefrem som en fast del af hovedet! Han rystede på hovedet. De to adelsmænd havde allerede meldt pas på det, men det var ikke noget som han ville.. Nej, han ville vise sig, at være snu.. Han ville vise sig at være smart, og kunne regne den gåde hud, også selvom det ikke ligefrem var hans stærkeste side.. Skulle han søge ind i Sephirans hoved og selv finde svaret? Nej, det ville nok være ekstremt dumt. Han rystede på hovedet.. Selv han måtte opgive på den… Han var ikke særlig god til det med landenes geografi, som han jo ellers gerne ville. ”Man bevæger sig da ind i Manjarno, dersom du står med ryggen mod øst.. Altså mod Dvasias,” kommenterede han. Manjarno var jo et stort sted, og slet ikke et sted, som han havde fået lov til at gøre sig sine bekendtskaber med endnu.

[Sephiran Acheron]

Sephiran fandt sig ikke i, at folk skulle fedte for ham. Det kom man ingen vegne med her i verdenen, for ville man frem, så måtte man gå lige til sagen! Det nyttede jo ikke noget at smøre et lag udenom kernen, for så tog det jo bare længere tid at komme derind! Han så roligt over på mændene, mens han selv sad godt tilbagelænet. Hans blik skiftede mellem dem, selvom han mest var interesseret i Lucifer for øjeblikket. Han var ganske vist en meget ung mand, men han var uden tvivl også den, der gik mest til sagen fremfor alt det andet. Mystique var jo også en ung kvinde, så en ung mand ville nok behage hende mest, selvom hun jo kunne vente sig alt fra unge til gamle når hun først var kommet i arbejde. Han så roligt mod dem, mens han afventede svar. Han kunne se, at de to ældre Herre ikke kunne regne det ud; det havde han heller ikke regnet med. Før han havde mødt Tiyanna, havde han heller ikke anet det, men han fordybede sig faktisk i mange flere ting og udbredte sine horisonter, eftersom han måtte være den mest magtfulde mand! Han vendte blikket skarpt mod Lucifer, da han fremsagde sit svar; det var både rigtig og forkert, men han gav det et skud fremfor det andet. Han nikkede roligt. "Delvist rigtigt... Stedet jeg ledte efter, var Syrian. Men 1 point til dig, Lucifer, for at prøve," endte han. Han trak vejret dybt og pustede roligt ud, som han nu lænede sig frem i stolen i stedet og så over de to mænd. Et smil spillede over hans læber, som han lænede sig tilbage igen. Disse spørgsmål var nok underlige, men det skulle være spørgsmål, ingen af dem direkte kunne være forberedte på. "Og det har meget med sagen at gøre, Tromann. Hvis I ikke kan finde rundt mellem øst og vest, hvordan kan I så vide, hvor I skal stikke den ind, de herrer?" endte han, tydeligt spydigt. Manden så ned og blev en smule rød i hovedet. Sephiran var ikke en mand, man skulle spøge med. Han foldede hænderne foran sig og så tænksomt over dem. "Nyt spørgsmål. I får denne gang lov til at svare efter hinanden. Hvorfor ønsker I min kære Mystique?" endte han. Han så først mod Croyton, han ønskede, skulle svare for sig.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Man kunne ikke just påstå, at Lucifer fedtede for nogen, for det fedteri, vidste han godt, at man ikke kom nogen vegne med. Hvis man ville have noget, så skulle man tage det, i stedet for at gå som katten om den varme grød. Det var der jo ikke nogen, som fik noget ud af i den anden ende, og det var jo heler ikke ligefrem en løgn, kunne man jo sige. Han selv blev siddende. Den gåde som de havde fået tildelt, ønskede han jo at klare, og løse, men den slags var han ikke god til, og han havde en sjov fornemmelse af, at det ikke var denne mands tanker man skulle rode i for at finde svaret, og han ville ikke miste Mystique på den front! Han gav det et forsøg, også selvom han kun delvist var rigtigt.. Lidt geografi kunne han da om ikke andet, så det passede ham ganske fint. ”Jeg takker,” sagde han med en rolig stemme, inden han igen vendte blikket direkte mod hans skikkelse. Han ønskede jo heller ikke ligefrem, at skulle tabe og specielt ikke overfor to ældre herrer, som troede at de var bedre end ham, bare fordi at de var ældre! For det var bestemt ikke alder det kom ud på i det her tilfælde, det var da tydeligt.
Groyton hævede blikket mod Sephiran, da det sidste spørgsmål blev stillet. Hvad de ønskede af Mystique? ”Rygtet lyder på at hun er urørt. Jeg ønsker at vise hende, at selv med et job, som det hun udfører på stedet her, kan tilfredsstille selv kan tilfredsstille en aldrende herre, og at der er stolthed i det,” sagde han roligt. Troymann blev den næste som skulle svare. Han rettede sig roligt op og vendte blikket mod Sephiran. De var konkurrenter herinde, og det var meningen at de skulle slå hinanden. ”Lyst er en menneskelig ting, som vi alle er i besiddelse af. Jeg vil vise hende den del af det menneskelige og levende liv,” sagde han. Lucifer trak kækt på smilebåndet. Gamle mænd kørte da også bare i ring, ingen tvivl om det! Han vendte blikket roligt mod Sephiran igen. ”Jeg er måske ikke særlig gammel i forhold til de to hønisser der, men jeg er traditionel. Jeg står i den situation, at jeg i anledningen af min myndige alder, skal være tæt på en kvinde.. Jeg har fået at vide, at det skal være en dæmon.. I kender alle den kvinde som har opfostret mig, så I burde vide hvilken opdragelse jeg har fået på det område. Hun er noget værdifuldt som skal passes på, og hvem vil gøre det bedre end en dæmon? Introducere hende til det arbejde, som hun laver her på stedet, give hende selv en god oplevelse med det, så hun ikke skræmmes til at fortsætte med det. Min familie har høj standard.. og Mystique skal føle sig som en del af noget specielt,” afsluttede han.

[Sephiran Acheron]

Det var bestemt en spændende sag alt dette. Hans lille mysterie skulle have det bedste af det bedste og i og med, at hun var dæmon, så var to af de tre finalister også fuldblodede dæmoner. Den sidste en warlock. Han så roligt over dem, vekslede blikket fra den ene til den anden og videre til den tredje. Han holdt et skarpt blik rettet mod dem og smilede roligt, som han lyttede til Croytons svar. Ja, det var ganske vist rygtet, sjovt nok et, han selv havde spredt. Han burde da fortælle noget, han ikke vidste allerede, ikke? Han løftede et bryn og kiggede mod Croyton, som hans mine igen gik tilbage til kold og neutral. Han viste intet om, hvad han egentligt synes om hans svar, men nikkede bare. Han kommenterede intet, før han havde hørt alles svar og han manglede jo stadigvæk to svar om ikke andet.
Tromann holdt blikket fast mod Sephiran, som han lyttede til Croyton, som egentligt var et ganske godt svar i hans egne øjne. Han vædede læberne og gjorde selv klar til at svare. "For mit vedkommende, så har jeg ingen dårlige rygter på min side. Jeg ønsker for Mystique, at hun skal have en god start, ikke for mig egen skyld, men for hendes. Med mit navn på som den første, er jeg sikker på at hun vil få stor succes," endte han så. Det var hans bedste svar, og dog, følte han sig faktisk en smule nervøs.
Sephiran løftede et bryn og så mod Lucifer, der skulle svare til sidst. Han sad urokkeligt og upåvirket af ordene og lyttede indtil han var færdig. Han kneb øjnene sammen og så tomt mod dem alle, vekslede blikket mellem dem, indtil han til sidst vendte blikket direkte mod Croyton. "Du må gerne gå, Croyton," endte han. Han var færdig med den mand nu og han havde faktisk allerede fundet sin vinder. Lucifer var måske ung, men tydeligt overlegen allerede jo. Blikket flyttede han videre til Tromann. "Du må gerne gå, Tromann," endte han skarpt. Tromann så slået ud, rejste sig stift og nikkede, takkede for tiden og marcherede ud af lokalet. Da Croyton og Tromann var gået, så gik døren i igen. Han så mod Lucifer. "Tillykke, unge Jaceluck. Du har vundet," endte han kortfattet, "jeg håber du er indforstået med, at prisen kommer til at være meget høj."

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer havde måske ikke nogen alder i forhold til de andre, og han var ung, og på rigtig mange måder, fuldstændig uden erfaring, men han var ikke ude på at stille sig selv på en højere piedestal, end hvad han var i stand til at forsvare. På mange måder var han en mand, som kastede sig ud i udfordringerne, og i denne stund, så skulle han slå de to gamle hønisser af vejen. Selv fremlagde han sin grund til at han skulle have Mystique frem for de to ældre herrer, som sad ved hans side, også selvom han ikke rigtigt lagde mærke til dem. Man kunne snildt sige, at han valgte at ignorere dem. Som de en efter en, blev sendt bort, måtte smilet brede sig mere og mere tilfredst på hans læber, for det var uden tvivl noget som passede ham særdeles udmærket, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. I det store og hele, så var det vigtigt for ham at imødekomme den gamle tradition, der hed, at en mand skulle være sammen med en kvinde, når de var myndige, og det var en tradition, som han agtede at leve op til. Tungen strøg han tilfredst over læberne, da han så hvordan begge mænd rejste sig, takkede for aftenen og forlod stedet, hvilket uden tvivl passede Lucifer helt udmærket! Han vendte efterfølgende blikket mod Sephiran igen med en tydelig tilfreds mine, for han unne da heller ikke lade være. Han var jo tydeligt tilfreds med disse omstændigheder. ”Jeg takker ærbødigt,” sagde han roligt. Selv vidste han hvem han skulle vise respekten, og hvem han ikke skulle gøre det, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han rettede sig roligt op. ”Jeg vidste allerede på forhånd, at det ikke ville blive en billig affære… Så nævn din pris, så betaler jeg den,” sagde han roligt. Han havde penge nok.. eller rettere sagt.. Faith havde penge nok. Han tog jo bare af dem, for det var jo hvad Evan havde givet ham lov til.

[Sephiran Acheron]

Sephiran havde valgt Lucifer af flere grunde. Men vigtigst, så var han ung som Mystique, og uerfaren ligeså. Det var begges først gang og det kunne faktisk være en fordel, da Mystique så ikke ville blive direkte overvældet af en meget erfaren Herre. Ligeså så kunne Lucifer nok betale mest, han havde svaret bedst for sig og var alt i alt den, han mente var passende til hans lille mysterie. Han betragtede roligt den unge mand, som han selv fik sendt de to ældre mænd væk og vendte så sin fulde opmærksomhed mod Lucifer. Han så neutralt ud på ham og trak vejret ganske roligt. Han kunne se tilfredsheden på den unge mands ansigt og det kunne han godt lide, for det var da uden tvivl sådan det skulle være. Han nikkede kort gengældende igen, nu hvor han var så ganske høflig. Han skubbede sig op at stå og trådte om bordet, mens han så mod ham. Han nikkede roligt; han skulle nok sige sin pris. Armene foldede han over lænden som han roligt gik frem mod ham. "288 guldstykker," endte han. Det var meget, men han fandt det selv rimeligt. Han vædede flygtigt sine læber og så roligt mod ham, afventede at han fandt pengene frem, så han kunne få dem. Han tog selv imod pengene og lod dem forsvinde til et sikkert sted, hvor han kunne hente dem, når han havde vist Lucifer til Mystique. Afsluttende, gav han Lucifer hånden ganske kort.
Han gjorde en gestus mod døren med den ene hånd. "Skal vi så?" spurgte han roligt og trak kort på smilebåndet. Han vendte om på hælen og lod døren gå op på magisk vis, som han vandrede ud af og forventede, at Lucifer faktisk fulgte med. Han ledte ham igennem gangen og ned til fællesrummet, som han skrånede over og nåede hen til værelserne. Han vidste, at Mystique sad klar, for det havde han bedt hende gøre. Han var jo selv spændt, men han vidste, at hun var rede! Han bankede kort på og åbnede så døren ind. "Det er tid, mit lille mysterie," endte han som han lod døren glide op og trådte til side. Han så mod Lucifer, kort tilbage mod Mystique og vendte sig om for at gå.

//Out.

[Deleted]

Mystique stod ved vindueskarmen og så ud på den mørke nattehimmel hvor stjernerne glimtede. Hun havde kigget op på dem så mange gange, men denne gang var det fra et lunt værelse med tøj på kroppen. Det var en helt særlig aften i aften.. hun havde været her på bordellet i lange uger efterhånden, og hun havde overskredet sine grænser med Sephiran og var blevet hevet fra den ene ansatte til den anden som havde ønsket at fylde hende med gode råd som hun endnu ikke forstod sig på. Hendes mørke hår hang løst omkring hendes skuldre, hun havde brugt mere eller mindre hele eftermiddagen på at redde det, også i et forsøg på at dulme sine nerver lidt. I aften var det knald eller fald, hvis hun ikke gjorde et tilfredsstillende job ville Sephiran smide hende ud igen, og tanken om gaden fik hendes mave til at trække sig sammen. I sine tanker gennemgik hun alt det hun havde lært.. hvordan hun skulle røre, hvad hun skulle sige, hvordan, men jo mere hun tænkte på det, des mere nervøs blev hun.
Den pludselige banken på døren gav et sæt i hende. Hun vendte sig om og forsøgte ikke at se hverken skræmt eller nervøs ud, hvor godt det gik, vidste hun ikke rigtigt. Hendes hjerte bankede.. nu var det nu. Hvad ville komme ind af døren? En gammel eller en ung? Blikket faldt først på Sephiran hvorefter hun nikkede indforstået. ”Javel Sir,” svarede hun roligt og trådte et par forsigtige skridt i retning af døren. Det løse, gennemsigtige stof afslørede allerede lidt om hvad gemte sig inde bag. Hun lod de mørke øjne falde på Lucifers skikkelse. Han var en pæn mand, lidt ligesom Sephiran, men der var noget ved hans blik som var intenst.. og gennemborende. Hun sank en klump og fremtvang et lille smil. ”Godaften Sir, mit navn er Mystique, jeg vil tage mig godt af dig,” sagde hun dæmpet – som det var blevet hende lært. Blidt tog hun fat om hans hånd og ledte ham med sig ind på værelset hvor hun lukkede døren bag dem så de kunne få fred.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer havde slået dem, hvilket passede ham ganske udmærket, og den form for tilfredsstillelse, kunne han heller ikke lade være med at more sig ved. Selvom prisen uden tvivl var høj, så vidste han godt, at han kunne argumentere sig ud af den ved Faith, og det var det, som faktisk passede ham selv ganske udmærket i den anden ende. Den massive pose med penge, som han havde med, fiskede han op af sin taske, som stod ved stolen, som han roligt rakte ham. ”Der skulle være 300 her.. Tag dem, også som en taknemmelighed for god service og glimrende handel,” sagde han roligt. Det kunne godt være, at det var nemmere med en, som var lige så uerfaren som Mystique selv, også selvom det nu heller ikke var noget som han tænkte videre over som sådan, og det var noget som han nu havde det ganske fint med i den anden ende. Han gav manden hånden. ”Lad os endelig,” sagde han med en rolig stemme. Han ville faktisk rigtig gerne se denne Mystique. Nu var der jo heller ikke rigtigt nogen, som havde set hende, foruden dem, som havde arbejdet på stedet her. Han fulgtes roligt med Sephiran ned af gangen, inden de stoppede op foran døren ind til Mystique.
Den kvinde som kom ham i møde, var uden tvivl en rigtig smuk kvinde. Han smilede let for sig selv, da Sephiran forlod dem, og lod hende tage hans hånd. ”Det der virker meget indøvet.. Prøv at fortælle mig, hvad du virkelig ønsker at gøre i aften,” sagde han med en rolig stemme, da han trådte med hende ind. Han så sig kort omkring. Uden tvivl et flot værelse, og meget personligt indrettet. Han vendte sig mod hende. Han vidste, at han var hendes første… som omvendt.. hun var jo også hans. Han havde selv betalt for hende, så der skulle ikke mere til. ”Jeg er lige så ny som du er.. Giv mig hvad du har lært på stedet her,” opfordrede han roligt. Han havde jo ikke rigtigt nogen forventninger til noget, som han ikke havde prøvet før.

[Deleted]

Mystique havde ingen idé om hvad der var foregået under forhandlingerne, det eneste der var relevant for hende var resultatet. Den ene mand som skulle afgøre hendes endelige skæbne. Hun så på den forholdsvis unge mand og tog sig selv i at sidde fast i hans øjne for et øjeblik inden hun igen kom lidt til sig selv og trak ham med ind på kammeret. At han så kommenterede den ret indøvede sætning fik hende til at tøve et øjeblik. Hvad skulle hun sige? Det var jo hvad hun var blevet lært. Inderst inde gik hun for et øjeblik lidt i panik hvilket spejlede sig i hendes blik, hun fandt dog hurtigt en vis form for ro. ”Hv-hvad jeg ønsker at gøre?” gentog hun lettere eftertænksomt. Hendes hænder blev en smule svedige. Hun slap hans hånd og lagde den i stedet forsigtigt på hans bryst så han ikke ville bide sig fast i det. Igen hævede hun det mørke blik til hans med et intenst glimt. ”Jeg ønsker at fylde Dem med varme med mine berøringer og give Dem en oplevelse De sent vil glemme,” hviskede hun endeligt. Hun havde ingen idé om hvad hun stod og vrøvlede om, hun håbede bare at han ikke ville bide sig fast i det, det var noget der bare kom som talt. Forsigtigt faldt hånden ned over hans krop uden på tøjet til den nåede hans hofte. Faktisk lettede det lidt at han var ligeså ny. I så fald vidste han vel ligeså lidt som hende? ”I så fald del Deres tanker med mig,” opfordrede hun og strakte sig lidt for at nå hans læber. Blidt kyssede hun ham. Mens hænderne fandt vej til knapperne i hans skjorte, som hun fumlede en smule med for at få op. Selvom hun havde øvet sig på lige dette, så var det desværre aldrig så elegant som hun ønskede det ville være, alligevel lykkedes det hende at åbne den. Hun brød forsigtigt kysset og så ham i øjnene mens hun førte hænderne over hans varme krop.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer havde ingen anelse om, hvad han skulle forestille sig for denne aften, men han var da spændt på hvad en ny kvinde kunne gøre. Han vidste og kendte til sin rolle i dette, for han havde rådført sig meget med Evan omkring dette, for at sikre sig, at det hele gik rigtigt for sig, og nu hvor han personligt var håndplukket af Sephiran Acheron, for at tage imod denne ganske særlige gave, så var det jo alligevel lidt, som han skulle leve op til, og det var noget, som han uden tvivl agtede at gøre. Den sætning var frygtelig indøvet.. Han kunne jo nærmest høre, hvordan hun havde siddet foran spejlet og fyret den af for sig selv en million gange, i et forsøg på at få den til at lyde rigtig. ”Præcis.. Hvad du ønsker at gøre..” Hans intense isblå øjne hvilede på hendes skikkelse. Det var da noget af det, som han havde efter sin mor, og noget af det, som han var tilfreds og stolt af. Han smilede let for sig selv.. Et typisk kækt smil fra hans side af. ”Det er jeg slet ikke i tvivl om, at du kommer til,” sagde han med en rolig stemme. Han hævede roligt hånden og strøg den mod hendes kind, idet hun selv tog initiativet og kyssede ham. Et kys som han gengældte glædeligt, inden han selv lod hende åbne hans skjorte. Han var trænet. Han havde været i gang, stort set siden han havde været helt lille, så det var stort set hele livet. Ikke bred, men markant med muskler. ”Gør det der mere..” opfordrede han roligt, da hun fik skjorten op og berørte hans krop, hvilket uden tvivl satte en voldsom sitren i hans krop, for det føles virkelig fantastisk godt. Han sukkede næsten dæmpet. Det var overvældende, og kroppen selv, var jo klar over hvad der skete, og det reagerede den jo voldsomt tydeligt på. Han lod hånden roligt stryge over hendes krop. Tøjet sagde ham det hele, for han kunne jo nærmest se, hvad der var på den anden side af det. Han lod hovedet søge let på sned. ”Lad mig se hvad der gemmer sig bag den der..” Han hævede roligt hånden, og lod den glide mod hendes strop over skulderen.

[Deleted]

Det var svært at skjule sin egen nervøsitet selvom hun havde lovet Sephiran at gøre det så godt hun kunne. Hun havde stillet mange spørgsmål, forsøgt at forstå hvilken verden hun var endt i, og der var ikke nogen som lagde skjul på noget, dog så vidste hun ikke rigtigt hvad hun skulle stille op. Mystique havde siddet foran spejlet og øvet sig, både på sine blikke, sit smil og sine sætninger, men han havde ret var indøvet, hun kunne ikke bebrejde ham for at kommentere det. Hendes kinder blussede i en rødmen under hans intense blik og hans opfordring gjorde hende nærmest mundlam. Igen gik rådvildhed igennem hendes blik.. det var vel ikke så svært? Hun sank en klump og forsøgte at dække over usikkerheden med et stille smil. Meget vel.. jeg ønsker at røre ved Dem.. Deres bryst, som nu med lange, varme strøg,” hviskede hun lidt prøvende, og strøg begge hænder ned over den muskuløse krop, lidt overrasket over hvor godt det føltes under hendes fingre. ”og jeg ønsker at kysse Dem, smage Dem,” fortsatte hun plantede et uskyldigt kys mod hans skulder som det hun lige kunne nå. Om hun var på rette spor kunne hun ej finde ud af, men hun håbede at det faldt i god jord. Det stressede hende at vide at dette for hende var knald eller fald, hun ville så gerne give sig hen til det.. give sig hen til denne flotte mand. Langsomt førte hun hænderne under skjorten og strøg den med sine hænder ned over de stærke skuldre så den faldt til jorden og blottede ham. Hendes hjerte slog hårdt.. så hårdt at hun for et øjeblik troede hun ville falde om. ”De er en virkelig flot mand,” roste hun med et lidt genert smil. Det var rart at han delte sine tanker med hende, fortalte hvad han ønskede, guidede hende, det gav hende trods alt et lille praj. ”Det her?” spurgte hun dæmpet og førte igen de uskyldige dog nysgerrige fingre hen over hans krop. Det sitrede da han berørte hende ligeså, en sitren hun efterhånden var blevet vant til. Blikket gled til hendes skulder idet han løsnede den ene strop og lod den ene side af kjolen falde, så det ene fyldige bryst blottedes for ham.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer kunne spotte den uro og den nervøsitet, som det rene ingenting, nu hvor han stod foran den kære Mystique.. Den kvinde, som han faktisk havde hørt så meget om. Han ville ikke have det, som hun havde brugt timer på at indøve foran spejlet, for det var tydeligt, at hun havde lært at sige det, uden at hun egentlig vidste hvad det betød.. Var hun overhovedet klar over, hvad det her betød for hende? For hendes fremtid? Det kunne godt være, at der ikke var den store ære i det, men han selv ønskede at opretholde de gamle traditioner, også for at ære den familie han kom fra. At hun rørte ved ham, kunne han lide.. Det føles godt. Det føles virkelig godt. ”Se.. det der var meget bedre.. Det var naturligt.. noget som du ønsker.. og ikke noget som du har øvet foran spejlet,” sagde han med en rolig stemme. Hånden hævede han kort og strøg over hendes kind, idet hun fik knapperne op på hans skjorte og berørte ham under den. Han var forholdsvis urørt af ar og mærker, da der ikke var meget, som han havde været ude i til nu. ”Så gør det,” opfordrede han med en rolig stemme. Selv han var helt ny indenfor det her, så det var mange ting som han selv skulle have udforsket, og der var hun jo den fantastiske mulighed, selv for ham. Han smilede tilfredst for sig selv. .At hun så skulle rose ham for hans udseende, var uden tvivl noget som skrev hende ind i hans gode bog. Hans kække smil bredte sig tydeligt på hans læber. Han kunne jo heller ikke lade være. ”Du er mig også en utrolig smuk kvinde, Mystique.. Du lever uden tvivl op til dit navn..” sagde han med en rolig stemme. Stroppen lod hun falde, hvilket passede ham fint. Han var jo uden tvivl nysgerrig på kvindens krop. Han hævede roligt hånden, hvor han lod den berøre hendes bryst.. Det lå selv godt i hans hånd.. Og det var en sjov, men også behagelig fornemmelse. Han smilede let for sig selv, inden han hævede den anden hånd og førte det til den anden strop, som han roligt lod falde lige så. ” Det føles godt,” sagde han roligt. Det var jo første gang han var så tæt på en kvinde.