Longing for home

[Faith Jaceluck Marvalo]

Solen var for mange timer siden gået ned i det fjerne og natten havde indfundet sig. Det var en temmelig kold en af slagsen, med sne dalende ned fra en mørk dog stjerneklar himmel. Det meste var dækket i hvide dynger af sne, noget som mange fandt smukt og andre var knap så begejstret for. Faith var en af disse, hun foragtede kulden og endnu mere sneen der dalede for, den kunne hun ikke gøre meget ved. Normalt holdt hun sig inden døre, men netop i aften var det noget hun havde valgt at lade være med, af en ganske simpel grund; Længsel. Kimeya havde løsladt hende fra flere års fangeskab, klædt hende i den rødbrune dragt og givet hende et våben der var smertefuldt uden lige at holde. Siden havde hun ikke set ham ud over når de havde været på slottet, og det havde passet hende fint, frem til minderne havde sneget sig ind på hende flere gange i aften mens hun havde lavet noget så uskyldigt som arbejde. Sneen faldt ned i hendes lange, røde lokker men smeltede hurtigt på hendes varme hud. Hun gik med målrettede skridt, mest fordi hun ikke ønskede at opholde sig uden for længere end højest nødvendigt, også selvom dette var den dummeste idé hun havde fået i lange tider, og en plan som burde opgives øjeblikkeligt! Alligevel fortsatte hun uden yderligere tanker mod Marvalo Mansion som tårnene sig op et sted bag de tunge, visne træer. Hun nåede den knirkende, slidte låge og skubbede den op til forgården, for at træde ind. Udefra lignede huset et faldefærdigt vrag.. de havde heller ikke altid været lige gode ved det, deres skænderier havde taget hårdt på det, dog skulle man lede efter længe efter noget så fantastisk som lige det sted. Hendes hjerte slog lidt mere fast idet hun nærmede sig hoveddøren til det der engang havde været hendes hjem.. det som i teorien var hendes hjem. Et velkendt sug gik igennem hendes mave da hun så lydløst som muligt skubbede døren op til den mørke hall. Der var i det mindste mere varmt end det var uden for.. stilheden og mørket tydede på at Kimeya allerede var listet i seng. Lydløst lukkede hun døren bag sig, før hun søgte til trappen på listetå, det havde sine fordele at være lille og elegant. Trappen kendte hun nok til at vide hvor hun skulle træde for at undgå at den ville knirke.

[Kimeya Marvalo]

Igennem de år med træning af Faith, så havde det hele taget sin ende, og han havde sluppet hende fri. Nu stærkere end hun havde været nogensinde, så havde han også lovet at holde sig væk fra hendes skikkelse, og hendes person og bare passet sit eget arbejde, samt de opgaver som Jaqia havde sat ham på, selvom der ikke havde været mange af dem til nu. Selv på trods af den træning, som han selv havde gennemgået, så var det uden tvivl noget, som også gik ind og påvirkede ham.. Han var langt mere hård og kold, samt ligeglad end hvad han plejede, og siden hans skænderi og nærmest kamp med Sephiran i Den Mørke Cirkel, så kunne man heller ikke sige, at han rigtigt havde nogen støttere tilbage.. Dette var noget, som han havde i sinde, at skulle gøre noget ved, nu hvor muligheden langt om længe ville vise sig.
I øjeblikket lå han i sin seng. Han havde sovet et par timer efterhånden, og selv de stunder, var de eneste, hvor han faktisk fjernede den smukke dragt. Huden havde jo trods alt også brug for at ånde, når muligheden bød sig! Upåvirket af Faiths blotte tilstedeværelse i huset, da det jo i sig selv, altid havde været en person, som havde fået ham til at slappe af, ænsede han ikke nok, til at det ville vække ham. Han vendte sig forsigtigt i den store seng, og skubbede derved også dynen en anelse nedover hans muskuløse og faste krop, så den var dækket fra livet og ned. Kimeya var efterhånden, hvad man kunne kalde for et vanedyr.. Han lå på sin egen faste side af sengen, også selvom han uden tvivl manglede Faith ved siden af, så havde han vel bare erkendt, at det ikke var noget som kom til at ske bare sådan uden videre? Dragten lå pænt foldet på natbordet ved siden af ham og med agielen liggende ovenpå, så den var lige indenfor rækkevidde i tilfælde af, at den skulle vise sig, at blive nødvendig at bruge. Han sov tungt.. Typisk når han kunne fornemme og mærke Faith i sin nærhed.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Faith listede roligt op af trappen og hen af den mørke gang som altid havde givet hende gåsehud. Hun kendte huset som var det hendes egen baglomme efter alle de år hun havde boet der, og selvom det ikke længere var hendes faste hjem, så længtes hun til tider tilbage.. tilbage til den velkendte særlige duft, de ru vægge, knirkende gulve og varmen. Hun huskede første gang han havde taget hende med hertil, ført hende til soveværelset og taget hende så tæt som kun elskende burde være, hvilket de trods alt også havde været en gang. Hun stoppede op foran døren til soveværelset og lukkede øjnene et øjeblik, forestillede sig ham ligge derinde.. med blottet overkrop som altid. Tanken fik en varm følelse til at bredde sig i kroppen. Det var utrolig hvor meget lyst hun havde til at røre ham igen!
Forsigtigt skubbede hun døren op og lod de grønne øjne falde på hans ganske rigtigt, sovende skikkelse. Hun var ikke ligefrem overrasket over at se ham hvile i sin side af sengen mens det der engang havde været hendes, stadig lå pænt redt. Lydløst lukkede hun døren bag sig og bevægede sig en smule tættere på. Ganske rigtigt så lå han mere eller mindre blottet hvilket fik et lille smil til at krydse hendes læber for et øjeblik inden det igen forsvandt. Hun stod et øjeblik ved sengekanten og overvejede om hun skulle følge sin dumme idé til dørs eller om det var bedst bare at smutte inden det ville gå galt.. inden hun fik lokket sig selv i en fælde igen. Hun sukkede stille før hun i en glat bevægelse satte sig over skrævs på ham. Det skulle gå hurtigt, han sov næppe tungt og hun ønskede ikke en skrækreaktion som i mange tilfælde ville involverer magi, derfor låste hun hans arme fast under sine knæ hvilket ville forhindre ham i at slå hende væk.. hun kendte trods alt også ham temmelig godt efterhånden. De flammerøde lokker faldt ned over hendes ene skulder oplyst af den blege måne uden for. Forsigtigt lænede hun sig ind over ham og kyssede ham dybt og længselsfuldt, det var alt for lang tid siden!

[Kimeya Marvalo]

Kimeya passede jo egentlig bare sig selv, for hvorfor skulle han gøre andet? Han havde en warlockrace at holde styr på, samt at han havde sit at se til på slottet, så det var jo ikke rigtigt fordi, at man kunne sige, at han var en mand, med særlig meget fritid i forvejen, så det var ikke noget nyt, kunne man jo sige. Han sov i øjeblikket. Det var stadig svært for ham, at finde roen om natten, men han plejede da at finde den alligevel, og lige nu, så var det frygtelig tungt, for en gangs skyld. Faiths side af sengen lå fuldstændig redt. Lige der, ville han nok for altid være et vanedyr, og det ville aldrig stoppe. Han trak vejret dybt og slap det tungt, og vendte sig kun en anelse, da Faith åbnede døren, og lyset derved ramte ham direkte i ansigtet. Det var et kæmpe hus alene, men for selv Kimeya, var det rigtig mange minder i det, som han bare ikke var i stand til at slippe.. Og det var også derfor, at han ikke kunne få sig til at rive huset ned, selvom ved de mange skænderier og det, at huset tydeligt viste tegn til, at falde sammen, så var det stadig holdt oppe på magisk vis. De havde jo heller ikke ligefrem været gode ved det kære hus her. Han faldt igen til ro, da Faith kom ind. Det var nok underbevidstheden som reagerede for ham, og det var også derfor, at han var fuldstændig afslappet. At Faith tog pladsen over ham, rev ham til dels ud af søvnen, men ikke nok til at vække ham. Hun var jo heller ikke særlig tung, så det var jo ikke rigtigt fordi at det påvirkede ham som sådan. At hun så derimod lænede sig over ham, og kyssede ham, rev ham dog ud af søvnen. Næsten som et chok, forsøgte han at rive hænderne til sig, selvom han lå fastlåst under hende. Fuldstændig desorienteret om hvad der egentlig foregik, vendte han blikket væk, og gjorde endnu et kort forsøg på at gribe ud efter sin agiel.. Det var næsten bare en handling, som skete uden, at han egentlig tænkte over det. Det var duften han gengældte.. de varme kærtegn, og det fik ham til at vende blikket mod hende igen. ”Faith for helvede..” mumlede han træt. Hvad pokker havde hun ikke lige gang i?!

[Faith Jaceluck Marvalo]

De havde begge haft deres at slås med gennem den sidste tid, hvilket havde afholdt Faith fra at tænke ligeså meget på ham som hun plejede, men lige i aften var det eneste hun kunne tænke på, at hvile i hans favn, smage på hans læber og berøre ham. Hun satte sig ned over ham.. det hjalp lidt på det at hun var så lille, han ville næppe bide sig mærke i det, hvilket gav hende en lille chance for at låse ham ordentligt fast. Om hun kunne se hvor dum en idé det egentlig var? Sagtens, men fornuften var ikke meget med hende lige i disse stunder, hun var drevet af sin længsel efter at mærke ham, og samtidig markerer ham som sin.. han havde altid været glad for kvinder, og tanken om at han søgte sit selskab.. andetsteds havde skam strejfet hende og hun brød sig ikke om det!
Den paniske reaktion kysset førte til fik hende til at smile et sted bag. Faith trak sig en lille smule og lod lokkerne hænge ned over ham. Først da han igen begyndte at falde en smule til ro lettede hun sig lidt så han kunne få hænderne fri. ”Shh,” tyssede hun og lod en pegefinger løbe hen over hans læber. Den genkendelige, varme duft fik hende til at falde til ro. Hun sukkede næsten nydende og tvang sig adgang til hans hals. ”Og godmorgen,” hilste hun med et lidt selvtilfredst smil. Da var flovt at hun var dukket op på den måde, desperat efter at mærke ham når hun havde brugt måneder på netop at fortælle ham at der ikke ville kunne blive noget mellem dem igen, noget som hun allerede vidste ikke ville holde stik i særlig lang tid, hvem forsøgte hun at narre? Hun kunne jo ikke holde fingrene fra ham! Blidt begyndte hun at kysse ham ned over halsen, smagte på den salte hud. ”Skal jeg stoppe?” spurgte hun med en dæmpet hvisken. Ikke at hun havde lyst til det, men han virkede ret befippet over hele situationen.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya havde bestemt ikke regnet med at Faith ville opsøge ham, når hu havde stået sådan fast på, at hun slet ikke ønskede at have noget med ham at gøre, og at han bare skulle holde sig væk.. Og det havde han jo også gjort. Det var nemmere nu, da han havde sit arbejde, og den tilværelse som en Morth Sith at tage sig af, så han kunne vende fokus mod lidt, og det var faktisk rart.. For ikke at glemme, at der var så mange minder i huset, at han havde så meget andet at tage sig til. At Faith tog pladsen over ham, bed han sig ikke rigtigt fast i, før hun faktisk lænede sig over ham, for at kysse ham. Det var der han blev vækket i det so mest af alt, lignede et chok.
Det første Kimeya gjorde, var at gribe ud efter agielen, selvom det var tydeligt for ham, at han ikke kunne.. At det ikke var noget, som man bare kunne. Han bed tænderne kraftigt sammen.. Fuldstændig desorienteret over hvad der egentlig foregik, så faldt han da tydeligt til ro, da det gik op for ham, at det bare var Faith som sad der. Han vendte blikket mod hende. Det var da en overraskelse, som han ikke lige havde regnet med. Strøget mod hans læber, satte en sitren i ham, hvor han næsten automatisk slappede mere af, end hvad han plejede at gøre. ”At gribe manden på sengen..” Han rystede på hovedet, og blottede halsen mere end glædeligt for hende. Han lukkede øjnene ganske let, næsten missende af behag, da hun kyssede ham over halsen. Hvad pokker skete der? Sådan noget plejede hun jo ikke rigtigt at gøre ved ham! Ikke fordi at han havde noget imod det, for han kunne virkelig godt lide det! ”G-godmorgen,” sagde han lettere anstrengt. Han kunne jo mærke hvad det gjorde ved ham, at hun gjorde den slags, og han kunne jo rigtig godt lide det. Han ville jo ikke have, at hun skulle stoppe, for det føles jo virkelig, virkelig godt. Han rystede let på hovedet. ”For Azrael og Darlenes skyld, så må du ej stoppe,” sagde han dæmpet, idet han vendte blikket mod hendes skikkelse igen. Han trak hænderne til sig, og lagde dem om hende, kun for at trykke hende tættere på.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Det lignede ganske vidst ikke Faith at opsøge ham på denne måde, men han havde krydset hendes tanker utallige gange, og derved også forhindret hende i at falde ordentligt til ro. Hun badede i månens klare lys og så ned på hans tydeligt forvirrede skikkelse. Hun kendte ham godt nok til at vide, at han ville forsøge at nå agielen som det første, netop derfor sørgede hun med det samme for at forhindre ham i at nå den, hun ønskede ikke at blive berørt ned den igen, det var hun allerede blevet en gang for meget! Hun kyssede ham en kende krævende før hun roligt fortsatte ned over hans hals, og nød at føle den varme hud under sine læber, hun kunne dufte ham! Langt om længe! Et sted hadede hun hvor afhængig hun var blevet af ham, selv efter flere år med tortur var hun ikke i stand til at kunne lade ham være. Hun ville nok altid have en svaghed for ham. ”Overrasket?” spurgte hun med en dæmpet hvisken og strøg en hånd hen over hans bryst. Hvad pokker gik der af hende?! Han ønskede ikke at hun skulle stoppe, det var ret tydeligt også i og med at han blottede halsen så hun for alvor kunne komme til at smage på ham. ”Det havde jeg ikke tænkt mig selv hvis du bad mig,” erkendte hun med et lille smil der listede sig ind bag de søde kys. Hun nød at tanken om at han ligeså ikke kunne modstå hende, selvom hun var blevet ældre.. mindre attraktiv end hun havde været engang, ifølge hende selv vel og mærke. Hun sænkede sig yderligere og fortsatte rækken af kys ned over hans bryst med et nydende suk. Hendes ene hånd lagde sig over det mørke brændemærke på hans bryst hvor det dækkede til perfektion. Han var markeret som hendes og det ville han altid være, visse ting ændrede sig aldrig. ”Hvis det her kommer ud, slår jeg dig ihjel,” hviskede hun hæst. Det var nok nærmere hende som risikerede sit job hvis der skete noget i den stil!

[Kimeya Marvalo]

Det havde uden tvivl grebet Kimeya på sengen, at blive vækket med Faith siddende over sig. Kun dette var sket i hans vildeste drømme, og nu skete det faktisk rigtigt? Det havde han virkelig, virkelig svært ved. Han vendte blikket op mod hende. Overrasket? Ja, det var vidst mildt sagt, at man kunne være det! Han havde slet ikke forestillet sig det! Han blev liggende med halsen blottet, hvor han glædeligt mødte hende i hendes kys. Han kunne da heller ikke lade være. ”I det ene øjeblik, beder du mig holde mig så langt fra dig, som jeg overhovedet kan komme.. Det næste ligger du over mig, og vækker mig, selv i min egen søvn.. Ja, jeg er overrasket,” svarede han kortfattet. Nu hvor han var vækket af denne fantastiske overraskelse, og at vide, at det var hende, så var det noget som faktisk passede ham ganske fint i den anden ende. ”Se.. det er mere hen af den Faith, som jeg kender..” Selv efter de år med tortur, så kunne hun stadig ikke holde fingrene fra ham, og det var noget som faktisk passede ham helt fint. Hun berørte ham.. hun kyssede ham, og det vækkede rigtig mange af de tanker og følelser, som han havde lukket inde igennem rigtig mange år. Han prustede let. Han var egentlig for træt til det her, men han kunne jo heller ikke ligefrem lade være, nu hvor han lå der, og hun sad over ham og det hele. Han låste grebet omkring hende, kun for at få dem vendt i sengen, så de lå mere side om side, i stedet for alt det andet. ”Tror du jeg har nogen intentioner om at fortælle nogen om det her? Hvis det betyder, at du kommer fra tid til anden..” hviskede han roligt mod hendes øre. Det kunne godt være, at hun var ved at være ældre, og knapt så attraktiv, som hun havde været før, men for ham, så gjorde det virkelig ingen forskel. Hun var stadig den eneste kvinde, som i sandhed formåede at tænde ham på den måde.. Og han elskede det virkelig.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Lige i aften kunne man vidst roligt sige at Faith havde taget ham på sengen. Hun nød tanken, mest fordi det var noget spontant, det var den slags hun endelig havde fået modet til at gøre igen! Hun sukkede mod hans hals og kunne ikke stå for fristelsen til at kysse ham et kort øjeblik. ”Visse ting skal der bare ikke stilles spørgsmålstegn ved. Det er ingen hemmelighed at du og jeg har en forhistorie som er svær at give slip på, selvom det ville være til det bedste,” påpegede hun og trykkede sig ned mod ham. Det føltes lidt som en drøm, mere end virkelig også i forhold til at hun rent faktisk havde vovet sig ud i det og grebet ham på den måde. ”Hvilken? Hende der ikke kan holde fingrene fra dig?” spurgte hun morende og kyssede ham videre ned over hans bryst hen over det mærke som hun selv havde placeret i sin tid. I virkeligheden burde selv Faith finde hvile, det havde været en lang dag og det ville det blive igen i morgen, det vidste hun jo godt! Hun lagde sig ned i den bløde madras da han vendte dem, og hævede blikket til hans. Den ene hånd sneg sig blidt op over hans arm og overarm nu hvor de lå mere eller mindre side om side. ”Hvem siger jeg vil komme fra tid til anden? At det ikke bare er denne gang?” hviskede hun med et afslørende smil og lod panden møde hans. Det var næppe sidste gang, længslen ville en dag bygge sig op igen, det vidste hun jo allerede. Hendes hånd strøg videre langs hans hals til den fandt ro i hans nakke og hun i stedet trak ham ned til sig for at give hans læber et dybt og krævende kys. Til tider måtte man bare tage en chance gik hun ud fra? Den indre gnist vækkedes med det samme, en effekt han altid havde haft på hende, hvilket var en kende frustrerende. ”Jeg har manglet dig,” erkendte hun dæmpet lod de grønne øjne finde vejen til hans.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya havde allerede nu fundet en ro, efter det chok, som han var vågnet med. I det store og hele, så var det ikke noget, som gjorde ham det mindste i den anden ende. Han kunne dog godt lide den tanke, at hun skulle opsøge ham her, selvom hun havde gjort så tydeligt, at hun ikke ville have ham i nærheden af sig. Og det havde han heller ikke gjort.. Det var bare hende, som ikke kunne lade ham være, og det var jo uden tvivl underholdende. ”Selvom det vil være til det bedste? Det vil aldrig gå op for dig, hvor stærke vi kan være sammen?” spurgte han med en ganske sigende mine. For løgn var det jo trods alt heller ikke. Han smilede let for sig selv. Selv han måtte i sandhed nyde at Faith havde valgt at tage initiativet til at gøre det her, og det passede ham uden tvivl forbandet fint. Nu som det var sagt, så var det uden tvivl denne Faith som han kunne huske, og det var rart at se hende lidt igen. ”Faith dukker endelig lidt frem i skyggerne,” sagde han med en rolig stemme, for det morede ham uden tvivl. Han tog fat om hende og fik dem om på siden i sengen. Han var træt, men dette var da aldrig noget, som han kunne blive for træt til! Han hævede roligt hånden og strøg den mod hendes kind. ”Ganske enkelt fordi, at jeg kender dig… på et tidspunkt mangler du mig for meget.. som du gør i aften,” påpegede han sigende. At hun havde dragten på, fik han hurtigt øje på, selvom det nu heller ikke var noget som han kunne sige, eller gøre synderlig meget ved, som det var lige nu. Han mødte endnu en gang glædeligt hendes læber i et kys. Han kunne jo slet ikke få nok af det! Ikke på vilkår! ”Tag dragten af, Faith,” bad han med en rolig stemme, idet han roligt strøg fra hendes hals, og stille nedover hendes krop og over brystet, også fordi at han heller ikke kunne lade være. Når hun nu berørte ham på den måde, så skulle han da have lov til at gøre lidt igen, for han kunne da heller ikke få nok af hende! Han havde jo også manglet hende!

[Faith Jaceluck Marvalo]

Faith elskede tanken om at hun efter alle de år stadig formåede at chokere ham i ny og næ. Det lod dog heller ikke til at han havde særlig meget imod det. Kimeya havde holdt sig væk siden hun havde bedt ham om at gøre det, men enhver havde vel sin fortrydelsesret? De havde aldrig formået at holde sig adskilt, det skulle ikke være meget anderledes nu om dage.. hun savnede ham.. hun længtes og nu kunne hun ikke holde det tilbage længere. ”Vi kunne være stærke sammen.. men vi har aldrig gjort andet end at ødelægge hinanden, så nej.. jeg tror ikke på at vi kan finde en anden vej,” erkendte hun stille. Det plagede hende for i virkeligheden ville hun gerne finde hjem.. herhjem, sove ved hans side og tydeligt markerer ham som sin også uden for disse vægge, men det ville næppe være anderledes. Hun strøg ham blidt ned over hans skulder og langs ryggen idet han vendte dem så de lå mere eller mindre side om side i stedet. ”Hvem siger at hun har været borte?” spurgte hun med en stille hvisken og vendte sig lidt om mod ham, med kinden hvilende mod den hånd han netop havde strøget over hendes kind. ”Og du vil påstå at du på ingen måde har manglet mig?” spurgte hun strøg kælent næsetippen langs hans kæbeben, kun for til sidst at plante et flygtigt kys på de bløde læber. Måske hun i øjeblikket ikke ligefrem levede op til rollen som hun burde i den røde dragt, men det var nemmere at færdes i landet klædt i den, og det var knap så mistænksomt taget i betragtnign af at der muligvis var både warlocker og dæmoner der sporede hendes vej hertil, hvilket slet ikke var meningen. Hans glatte kærtegn ned over hendes krop fik hende til at sitre, hun trak vejret en anelse tungere og lukkede øjnene for et øjeblik. Det var frustrerende at mærke ham uden egentlig at føle hans fingre, så hun var ikke sen til at tage imod hans ordre. Hun greb roligt om lynlåsen og lænede langsomt dragten helt ned, så den blege hud kom til syne under.

[Kimeya Marvalo]

I udgangspunktet skulle der ikke meget til at overraske Faith.. Det var mere de små ting, som gjorde det, når han kendte nogen rigtig godt. At Faith, så selv på trods af hendes ønske, om at han skulle holde sig langt væk fra hende, ikke viste sig at holde vand, var noget som faktisk passede ham udmærket. Han stod nu stadig fast på, at de nok skulle finde en løsning på deres interne problemer, hvis det var det som de ville.. Faith var vel bare ikke så indstillet på det, som det han var? Ikke fordi at han direkte længtes efter at de skulle være et par.. Men han ønskede hende hjem.. ønskede hende i favnen om natten, da det gav ham en ro, som det andet ikke var i stand til. ”Kan.. eller vil ikke?” spurgte han blot kortfattet. Han ville ikke gøre det til et endevældigt skænderi, for det var virkelig for energikrævende. Han vendte blikket mod hende. Den Faith so han kendte, havde været længe borte nu, og han hadede virkelig den tanke. Han manglede og han savnede hende.. også selvom det nok var sværere for ham, at give udtryk for det nu. Han trak let på smilebåndet. Han ville ikke lyve og sige, at han ikke havde manglet hende, for det havde han da uden tvivl. ”Jeg tror da efterhånden, du kender mig godt nok til at vide, hvor meget jeg længtes hver eneste dag,” påpegede han sigende. Dragten vækkede den form for opsigt udenfor, at det meget vel kunne have været en forretningsaftale, som hun skulle hertil for, så det passede ham egentlig ganske fint. Som hun satte sig op og tog fat om lynlåsen, så dragten kunne komme af, passede ham udmærket.. Han ville også langt hellere være i kontakt med hendes nøgne krop, end hvad han ville med alt det andet, og specielt nu hvor muligheden bød til det, så kunne det da heller ikke blive bedre. Han smilede let for sig selv, inden han lod hånden tage vandringen op tilbage over brystet og over hendes skulder, hvor han tog dragten med sig, for at hjælpe hende ud af den. Han ville slet ikke have, at hun sad med den på. ”Meget bedre..” hviskede han mod hendes øre, da han selv skænkede hendes læber et kys. Han kunne jo ikke lade være!

[Faith Jaceluck Marvalo]

De fleste havde hurtigt fundet ud af Faith havde det meste i munden. Hun forsøgte at gøre det fornuftige denne gang, være en god leder, et godt forbillede uden for mange fjender, og det ville Kimeya give hende. Deres racer hadede hinanden, de ville finde det endnu mere modbydeligt hvis de igen fandt hinanden. Et sted nedprioriterede hun hvad de hver især ønskede til fordel for samfundets forventninger. ”Begge dele. Vi har forsøgt mere end én gang Kimeya og hvordan synes du selv det er gået?” spurgte hun med et lidt sigende smil. De havde aldrig kunnet få det til at fungerer, det var altid råb og skrig og knuste hjerter, det havde gjort dem begge svage og nu hvor hun endelig havde opnået sin tidligere styrke, hvorfor skulle hun så ønske det andet? Hun vidste at han havde manglet hende såvel som hun havde manglet ham, den uredte side af sengen afslørede det hele, han havde efterladt en plads for hende. Roligt lynede hun sig lynlås ned og satte sig en smule mere op så hun kunne få den ned over sine skuldre og arme og dermed også blotte den lille barm hun nu engang kunne præstere. ”Det gør jeg.. og hver dag går jeg og fryder mig lidt mere ved tanken om at du går og tænker på mig.. nu må jeg bare sørge for at det er noget du bliver ved med,” tilføjede hun morende og lagde sig roligt ned igen så hun kunne møde hans læber i et dybt kys. Dragten var ganske vidst stadig ikke fjernet helt men hendes overkrop lå blottet og til fri beskuelse for ham. Hun førte en hånd over den stærke overarm og lagde den blidt i hans nakke så hun kunne trække ham tættere på sig, det var utroligt at man kunne ønske nogle så meget som hun ønskede ham. Hun elskede at han ikke kunne lade hende være heller end ikke selvom han altid havde været mest til unge kvinder gennem alle tider og hun egentlig havde forventet at han ville have fundet en eller anden teenager til at tilfredsstille ham.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya havde efterhånden fået den alder, som sagde, at han bare burde slå sig ned, og leve med omstændighederne som de var, og det var jo det, som han ønskede. Han ville have Faith hjem, og han ville have hende sengen ved siden af sig, og så måtte de jo kalde det hvad de ville. Han smilede let for sig selv. De havde ganske vidst prøvet rigtig mange gange, men han følte det bare.. anderledes denne gang. Denne mulighed, som de begge hver især havde fået, var noget som han var temmelig sikker p, at der var en grund til. ”Hvem siger vi skulle fortsætte som et par?” spurgte han. Det gik så snart, at det var hvad de kaldte sig, så hvorfor ikke bare lade være med det? Dragten røg temmelig hurtigt af hendes overkrop, hvilket passede ham fint. Uanset hvordan man ville vende og dreje den, så var hun uden tvivl en smuk kvinde, og den eneste, som egentlig kunne tænde ham på denne her måde, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han tænkte nok mere på hende, end det som han ville være ved, og det var ikke noget, som han kunne gøre noget ved, uanset hvad. Han vendte blikket roligt mod hendes skikkelse endnu en gang. ”Du har ret.. Det eneste som jeg har i hovedet, er Faith med den store mund,” påpegede han tydeligt drillende. Hans greb strammede han mere om hende, for at rive hende op i skødet, hvor han tog fat om hendes dragt, bare for at rive den helt af hende, og smed den på gulvet, tæt liggende ved hans egen. Han lagde hende roligt ned i sengen efterfølgende og med hånden mod hendes kind. Når han selv ikke havde dragten på, var han bare den typiske Kimeya som hun kendte.. Og selv det var rart for ham fra tid til anden. ”Hvor mange ved, at du er kommet denne vej?” spurgte han med en rolig stemme, tæt ved hendes øre. Han lænede sig over hende, og gav sig roligt til at kysse hende op og ned af halsen.

[Faith Jaceluck Marvalo]

De havde begge fået en alder hvor de burde slå sig ned, og det havde de jo faktisk også gjort for en lang årrække, men med børn og skænderier i øst og vest, så var det aldrig gået som de havde håbet. Det næsten luskede smil smittede lidt af på hende. Hvad tænkte han? Hun ønskede selvfølgelig at komme hjem men dette var et sted for warlocker.. hun var dæmon og det kunne koste dem en den af blande det sammen igen. ”Ikke fortsætte som par? Så.. du vil have mig her, i din seng så jeg er tilgængelig til enhver tid, men du vil ikke gøre mig til din?” spurgte hun med et hævet øjenbryn og dog et dæmpet smil. Hvis han troede hun ville gå med til det, så var han født i går! Desuden ville tiden alligevel bringe dem tættere hvis først de var sammen hver dag. Hun blottede sin overkrop og lagde sig igen ind til ham, nød godt af hans varme krop. Hun skammede sig ikke over hvordan hun så ud, men det var ingen hemmelighed at alderdommen plagede hende netop fordi hun vidste at det ikke var hans fortrukkende. De kække ord fik hende til at daske ham lidt hårdt på brystet. ”Var din tunge Kimeya, jeg kunne finde mange andre måder at udnytte den til det bedre end gennem kæk snak,” påpegede hun drillende og lod sig fører op i hans skød så dragten kunne fjernes helt. En svag skælven løb igennem hende på grund af kulden nu hvor hun lå blottet ud over det sidste stykke der dækkede hendes underliv. Et hæst støn brød hendes læber idet han igen lagde hende ned i sengen og kyssede hendes langs halsen som hun uden tøven blottede så han kunne komme til. Varmen steg lynhurtigt i hende og fortrængte fornemmelsen af kulde. Han var ikke i dragten i aften hvilket efterlod den Kimeya hun kendte, det passede hende fint. Hun sukkede nydende og forsøgte at koncentrere sig om hans ord. ”En lille håndfuld,” svarede hun hæst.