Theodore Jarvis Acheron

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore | Jarvis | Acheron

Fulde navn: Theodore Jarvis Acheron
Alder: Ukendt, men ligner en mand i 40’erne
Race: Warlock
Job: Intet
Status: Har været gift med Clemency Acheron

Våben: På baggrund af det liv, og den familie, som Theodore nedstammer fra, er han allerede fra barns ben, blevet trænet i brug med alverdens våben, og hvad der er menneskeligt, hvad der er primitivt, og hvad der er magisk I brug og hvad der er mest effektivt alt efter hvilken situation som han befinder sig i. Eneste undtag af dette, er faktisk brug af bue og pil. Theodore mestre magisk kunnen og magisk tendens til sådan en grad, at han udgør en trussel overfor selv mange af de stærkeste og mægtigste som vandrer rundt i denne verden, samt hans brug og mestring af menneskelige og primitive våben, gør ham til en trussel, da han er god til at mænge sig med folk, manipulere og konstant handle med bagtanker for at få tingene, som han vil have det. Det største våben, som han dog er i besiddelse af, er den manglende samvittighed, og den manglende menneskelige forståelse, som gør, at han bare handler og gør tingene, fordi at han har lyst, eller fordi at det gavner ham i længden. Han er en rigtig farlig mand at mænge sig med, specielt fordi at han med den viden, som han har opsamlet igennem de mange år, som er gået, ved meget om rigtig meget og rigtig mange personer, som kan udnyttes. En yderst farlig mand at komme på tværs af.

Udseende og tøj: Theodore er en mand, som ved hvordan tingene skal være, og hvordan man skal se ud, for at stille folk tilfreds på sigt. Han går meget op i hvordan han bliver set på udefra. Af udseende, så er han ikke den mest brede mand, men derimod mere fast, end hvad han er bred. Han har mørkt hår, og dybe, mørke og intense øjne. Uden sjæl og uden tanke, og uden glimt, så er han kold, intetsigende, og smiler stort set aldrig. Han har tynde læber, en til dels bleg hud og let høj pande med tydelige tindinger, samt et tydeligt kæbeparti og skægstubbe, som gør at han faktisk formår at se lidt mandig ud, og de typiske buskede bryn som enhver mand nu har.
Af beklædning derimod, er han afslappet, og som regel med skjorte af yderst fin kvalitet, og mørke bukser. Han bærer fine sko og bælter, som indikerer hans familie og hans status i landet, selvom det er sjældent at han gør brug af dette i det offentlige.

Personlighed: Theodore er noget for sig, og ikke en mand, som man skal komme på tværs af. Han danner sig meget hurtigt en mening om folk som han møder på sin vej, og det er frygtelig sjældent, at det er positivt. Og har han først gjort sig en mening, så ændres den ikke. Han er en mand, som ved hvad han gør, og han ved hvad han siger, og det som man skal huske, når man har med ham at gøre, er at han gør alt med en grund. Han er kendt for at være en rigtig gammel, dermed også meget vis og med rigtig meget i rygsækken.
Selv på trods af den manglende sjæl, som han ej har været i besiddelse af siden han har været en lille dreng, er der mange ting i det følelsesmæssige spekter, som er fuldstændig ukendte for ham, og derfor besidder han heller ikke nogen samvittighed. Selv på trods af det, så er han i stand til at holde af, men ej beskrive hvad det egentlig er, han føler. Selvom han er kendt for at være en mand, som er yderst kortfattet i sine svar, så er han også sjældent den, som selv tager initiativ til en samtale, med mindre, det er noget, som han selv får noget ud af på sigt. Han er en forhandlingsmand, som ved præcist, hvordan han skal få tingene, som han gerne vil have dem, og det plejer han også at få, hvis han ellers ikke skal true sig frem til tingene. Hans forhold til familien, har dog aldrig været noget at prale af, da han er et vanedyr, og gør tingene, fordi at det er sådan han er vant til at have det. Tingene skal gøres i rutine og struktur, og han har høje krav og forventninger til hvordan ting omkring ham skal gøres, og hvordan det skal foregå. Han er en stræber, som ikke er bange for at trække i arbejdstøjet – igen, hvis han får noget ud af det. Selvom han ikke er i stand til at give udtryk for tanker og følelser, så sidder han med dem, og selv på trods af, at han virker meget indelukket og meget fordomsfuld, så er det kun fordi at han ønsker at passe på og beskytte hvad han har, selvom midlerne som han tager i brug, har en tendens til at blive groteske eller ekstreme.


Fortid: Theodore er kommet til verden som et enebarn. Selvom omstændighederne, aldrig har været de bedste og hans opdragelse har været ekstrem hård, så elskede han sine forældre i den blinde tro på, at de faktisk forsøgte at gøre det af bedste mening og bedste intention. Hans barndom er meget præget af slag, hårde ord, intens træning, og manglende moders kærlighed, satte allerede fra starten af, grundlaget for hvilken mand de ønskede, at deres søn skulle blive til.
Han var ikke særlig gammel, når han blev tvunget ind i det mørke lille værelse, som han havde, uden en moders trøst. Skrigende og grædende efter sin mor, selvom det havde en ringe virkning, så han stoppet allerede forholdsvist tidligt. Han kunne ikke komme ud af sengen, og græd sig selv i søvnen de første mange måneder, uden at hans moder ønskede at tage ham op og skænke ham den trøst, som han søgte efter. Først da han begyndte at blive ældre, og sproget kunne bruges, at hans far begyndte at true med at slå, dersom han ikke bare gik i seng, og gjorde som han ønskede sig. Han blev mere og mere indelukket jo ældre han blev, og han blev kørt hårdere end nogensinde af sin kære far, at han til sidst ikke følte, at han kunne mere. Han blev prøvet og testet på alle måder, og fejlede han, så var det ham, som det gjorde ondt på. Det var den dag, at hans far valgte at tage den samme beslutning, som hans far havde taget for ham, dengang han havde været på samme alder: Han ville tage sin søns sjæl.
At skulle tage Theodores sjæl, viste sig hurtigt, at være en smertefuld proces, men hurtigt overstået, uden at folk blandede sig. Den nu sjæleløse knægt blev stående skælvende tilbage, og følte hvordan kulden meldte sig. Aldrig havde han oplevet kærlighed, medmenneskelighed eller noget hen af den slags, og var stort set som en klump ler i sin faders hænder.
Faderen blev nu hårdere mod Theodore, end det som han var nogensinde før, og tankerne og planlægningen om et ægteskab, begyndte at komme lidt på banen. Familien havde en nær familie, som fremstod som deres bedste venner, og som havde en datter, som kun var lidt yngre end Theodore. Ej havde disse unge mennesker mødt hinanden, men tankerne stod allerede klare. Når datteren ved navn Clemency var gammel nok, skulle disse ægte hinanden.
Dagen kom, og mødet skulle stå. Med rank ryg, på trods af slag, træning og tæsk, stod Theodore, for at tage imod besøget af hans udkårne og kommende brud. En smuk ung pige stod på døren, og han hilste på hende, som han nu havde lært det, og bød hende indenfor. Ej var det ham, som tog initiativ til samtalerne. Han viste hende rundt, snakket med hende og lærte hende lidt at kende. Ej særlig negativt indstillet overfor den tvang af pligt, som var pålagt ham ved ægteskab, så var han ej særlig gammel før dagen kom, og de skulle ægte hinanden. I og med, at hun var gammel nok til at bære barn, så var hun også gammel nok til at indgå den hellige pagt.

Livet sammen, var ikke så slemt, som Theodore havde forestillet sig, at det skulle være. Clemency var oplært som en kvinde nu skulle være, og hun flyttede ind i huset og levede sammen med ham og hans familie, samt de delte værelse og de delte seng. Træningen med sin far, fortsatte selvfølgelig, og Theodore viste sig hurtig, at blive en stærk og kraftig warlock, som lagde rigtig meget af sig selv i den træning, som han blev udsat for. En dag, tog det jo så bare overhånd. Læreren måtte vige for eleven.. Eleven overgik mesteren. Igennem en hård intens træning med fysiske våben, at det gik galt. Igennem sværdkamp med magisk indspil, kom hans far frygtelig galt af sted og sværdet ramte hans far i en finte, som han ikke havde set komme, og det begyndte at bløde voldsomt.. Så voldsomt, at det slet ikke kunne stoppe igen. Uden en følelse i blikket, så Theodore sin egen far forbløde på gulvet, inden han forlod træningssalene. Nyheden derimod knuste hans egen mor, som vovede at sætte sig op mod ham.
Knust over reaktionen og skuffet over sin mors handling, som han selv anså som truende overfor ham, tog han hendes liv, med de bare hænder, for selv at indtage stedet og kalde sig for husets herre og mester med Clemency ved sin side. Der kom andre boller på suppen, andre krav til tjenestestaben og hvordan han ville have tingene for fremtiden, og sådan blev det.
Sammen med Clemency, følte Theodore sig stærk. Eftervirkningen af et liv, uden sine forældre, var svær for ham til at starte med, men han fandt sig godt til rette, og han kom tættere på Clemency, end det som han nogensinde havde været tidligere. Resultatet var tydelig – Clemency blev gravid. 9 måneder efter, fødte hun et stærkt drengebarn uden kompliationer. De navngav ham Sephiran. En dreng, som kun vakte en stor stolthed ved Theodore, og derfor markerede han det allerede da knægten var helt lille. Clemency fik ikke rigtigt nogen tilgang eller relation til knægten, foruden når han skulle have mad, ellers var et ham som tog over. Han trænede den lille dreng allerede fra en frygtelig tidlig alder – ligesom hans egen far havde gjort med ham selv. Drengen græd og ønskede sin mor, selvom dette blev nægtet ham. Med hård træning, viste knægten, at han var af samme støbning som ham selv med talentet indenfor magi, og dette agtede han at udnytte. Knægten blev større, manglede sin mor, som desuden var blevet gravid igen, og havde skænket liv til endnu en lille søn: Samuel. En dreng, som Theodore i bund og grund var ligeglad med. En søn som Clemency kunne få, som erstatning for den, som hun havde ’mistet’. Dagen kom, og Theodore agtet at gøre det samme, som hans far havde gjort ved ham: Taget hans sjæl. Under hele processen arbejdede han rigtig hårdt for at opfylde det. Clemency planede sig så til forskel fra hvad hans egen moder gjorde, hvilket resulterede i, at han ikke fuldendte arbejdet som han ville, men at der derimod blev en lille del tilbage.. en lille del, som han håbede på, skulle vise sig, at blive helt ubetydelig.
Træningen fortsatte sammen med Sephiran, som viste sig, at være yderst indebrændt på ham. Ej at han ikke havde set det komme. I et kraftigt vredesudbrud, endte knægten selv med at overgå mesteren – præcist, som han selv havde gjort. Det sortnede for Theodores blik, da kuglen af magi, stort set strøg direkte mod ham og placerede sig i brystet, og derved nærmest knuste hans hjerte. Sort for blikket, røg han i gulvet, kun for at ende i graven…

Minder:
- Den hårde opvækst af sin egen familie
- Mors manglende tilstedeværelse
- Da hans sjæl blev fjernet
- Da han mødte Clemency for første gang
- Da han blev gift med Clemency
- Da han tog livet af sin egne forældre
- Da han blev far til hans førstefødte søn, Sephiran
- Da Samuel kom til verden
- Da Sephiran tog hans liv.

Styrker:
- Magisk kunnen
- Intelligent
- Ærlig
- Målrettet
- Udspekuleret

Svagheder:
- Manglende sjæl
- Clemency
- Ejer på ingen måder tålmodighed
- Manglende samvittighed
- Familiens ære


Kendetegn: På baggrund af den manglende sjæl, så smiler han aldrig, har aldrig det typiske kække glimt i øjet, og han kan ikke sætte sig i andres sted, da han ganske enkelt ikke kan forstå sig på den slags.

Tilholdssted: Dvasias

Andet? Han har to sønner: Samuel og Sephiran Acheron

Signatur: Michael Fassbender

[Deleted]

Godkendt!