Warlock
Leder af Warlockerne
578
posts
4
likes
Claim loyalty to me and I will give you what you need
|
Post by Sephiran Acheron on Feb 6, 2014 12:42:47 GMT 1
Sephiran kunne endnu engang ikke forklare sig ud af et mere komplekst spørgsmål. Men denne gang havde han jo selv forskyldt det, eftersom han havde sagt noget forkert. Han anså jo ikke barnet som en genstand, men som muligheden, der skulle arve efter ham. Men han ville jo hellere miste barnet end hende, fordi de kunne jo netop prøve igen. De skulle jo ikke græde over spildt mælk! Han støttede hende, fordi han vidste, at hun havde brug for det. Han nikkede stilfærdigt, da hun sagde, at han bare skulle glemme det. Det gjorde han gerne, da han slet ikke ønskede at skændes lige nu. Han vidste, at han manglende sjæl var en problematik, men de måtte jo arbejde sig udenom den i stedet for. Han nikkede stilfærdigt og bar hende efterfølgende ud på badeværelset. Hun havde brug for at slappe af ovenpå sådan en tur og et varmt bad lød til det bedste for hende. Han vædede flygtigt sine læber og sænkede hende ned i karret, da det var blevet fyldt med det varme vand. Han smilede skævt til hende og sendte hende et roligt blik, da hun selv så ganske godt tilpas ud i det varme vand. Han løftede et bryn til hende og sendte hende et kort smørret smil. Han tabte dog hurtigt smilet igen, da han heller ikke ville overgøre det. "Gerne," endte han dæmpet. Han skubbede sig op at stå på benene og trak sine bukser af, så han faktisk allerede stod helt nøgen. Han steg op i karret og satte sig med fronten mod hende, da karret jo var beregnet til en. Han så roligt på hende, mens hun jo egentligt stadig sad i sin kjole, for den havde han ikke taget af. Han trak vejret dybt og satte sig fint til rette.
|
|
Varyl
Nymfe, Elver, Warlock & Necromancer
471
posts
0
likes
I really do think I love you..
|
Post by Tiyanna Direshade Acheron on Feb 6, 2014 13:05:05 GMT 1
Tiyanna ønskede slet ikke at skændes eller diskutere med ham, hvis hun kunne blive fri. Det hele var underligt for hende, og det føles virkelig.. underligt at vide, at det som hun havde båret, nu var væk og borte.. som havde det aldrig været der. Vandet sank hun stille og roligt ned i, hvilket fik hende til at slappe af, og det tog den dulmende smerte også, så det var virkelig, virkelig rart, selv for hende. Hun vendte blikket roligt mod ham, da han strøg over hendes kind. Han havde ret i, at et bad ville have gjort det godt, så det var noget som faktisk passede hende ganske fint, hvis hun selv skulle sige det. At spørge m han ville med, var egentlig et forsøg på at lade ham komme tæt, selvom.. hun jo egentlig ikke ville have, at han skulle mærke hende.. Hun brød sig slet ikke om tanken ved det lige nu. Det var nok efterfølgerne af det som de netop havde været igennem, selvom hun uden tvivl, var rigtig glad for, at han havde været der for hende og med hende, og hjulpet hende igennem det. Hun så til som han klædte sig af.. En særdeles flot mand, også selvom.. ja, hun følte sig selvfølgelig heldig. Hun smilede let for sig selv, og rystede så efterfølgende på hovedet. De tanker som hun gjorde sig, vidste hun jo ikke engang, om hun var i retten til at gøre sig. Barnet fyldte meget.. det var i hvert fald så tydeligt gået op for hende, og hun brød sig uden tvivl slet ikke om den tanke, hvis hun nu selv skulle sige det. Hun ville nu alligevel gerne, og nu hvor han havde sat sig overfor hende, i stedet for at sætte sig med hende, så måtte hun vel tage skridtet? Og bare.. nyde det, mens hun nu kunne? Forsøge på det i hvert fald, selvom det slet ikke var nemt for hende på nogen måde. Hun vendte sig forsigtigt i karret. Det var måske ikke særlig stort, og faktisk, så var der næsten ikke nogen plads, men det gjorde hende intet. Forsigtigt lagde hun sig ind mod ham, ved at tage pladsen mellem hans ben. ”Vil du… bare lave en ny..?” spurgte hun. Hun var jo stadig nødt til at vide, om han faktisk ville hende, eller om det kun var for arvingens skyld.
|
|
Warlock
Leder af Warlockerne
578
posts
4
likes
Claim loyalty to me and I will give you what you need
|
Post by Sephiran Acheron on Feb 6, 2014 21:07:39 GMT 1
Sephiran havde slet ikke tænkt sig at skændes lige nu, så derfor var det faktisk rart, at hun heller ikke begyndte. For hvis først den ene fik ordentligt begyndt, så kunne de jo ikke holde op før de havde nået det røde punkt. Og så vidste han jo godt, hvordan det så ud den næste uges tid. Kort vædede han sine læber, mens han roligt så på hende. Vandet føltes godt, også for ham, da han kom op. Han rørte hende dog ikke andet end det deres ben strejfede hinanden, da det var nødvendigt hvis de begge skulle være i karret. Han ønskede dog heller ikke at komme for tæt på hende, ovenpå hvad der lige var sket, for hun skulle vel de næste dage rase af med hormonerne og det hele? Han så mod hendes øjne, også for ikke at gøre hende sur, så hun endte med at gå, for han ville gerne ende denne aften godt og ligesom få bundet sløjfen, fremfor at tabe det hele på gulvet! Han bed tænderne sammen og lænede ryggen mod karrets kant, som han holdt de isblå øjne mod hende. Han ville gerne sige et eller andet, men vidste ikke hvor han skulle starte, så derfor holdt han bare mund lige nu. Han nød det faktisk, for det var jo rart. Han så bare til, som hun vendte sig om og så lagde sig ind til ham, hvilket godt fik ham til at sidde lidt stift, selvom han dog prøvede på at slappe af. Men han var stadigvæk vred, så derfor var det varme vand og hendes nærvær faktisk godt, for ellers var han rendt direkte til Alexander og havde trukket ham med tilbage her! Han lod armene falde omkring hende og støttede hende mod sig, som han accepterede hendes handling. Han bed tænderne sammen. Han skulle passe på, det kunne han jo godt mærke, for det var tydeligvis ikke slut nu. Nu måtte han være kreativ, men også vælge sine ord med omhu. "Jeg vil... gerne planlægge brylluppet," sagde han. Lidt et emneskift, men det kunne måske forklare noget for hende?
|
|
Varyl
Nymfe, Elver, Warlock & Necromancer
471
posts
0
likes
I really do think I love you..
|
Post by Tiyanna Direshade Acheron on Feb 6, 2014 21:27:44 GMT 1
Det var ikke fordi at Tiyanna ville lade som om at tingene var godt, for det var det ikke. Faktisk havde hun det virkelig, virkelig skidt, og det var vel også derfor hun egentlig havde haft brug for, at han var der, og hun havde bedt ham op i vandet. Hun kunne jo godt lide, at tilbringe tiden med ham og mærke ham, og lige nu, følte hun bare at hun havde brug for at mærke, at det ikke var på baggrund af barnet, men derimod.. at det også var hende, som gjorde noget ved det hele. Hun lagde sig forsigtigt ind mod ham, selvom hun stadig havde kjolen og det hele på. Det var rart at have noget at gemme sig lidt i, og det var skam også derfor, at hun gjorde det. At han så derimod var så stiv i det, var noget som hun tydeligt kunne mærke, selvom hun ikke helt vidste i hvilken retning, hun egentlig skulle tolke det.. Hun hadede virkelig at være så præget af hormoner, som det hun var lige i øjeblikket! Svarene på det spørgsmål hun havde stillet, var tilsyneladende et af de mere besværlige for ham, og det gjorde hende trist.. Det var virkelig en problematik, at han ikke havde den sjæl, og det gjorde hende uden tvivl også til tider, forbandet frustreret! Hun sukkede tungt i den korte overvejelse, om hun bare skulle trække sig igen, eller hvad hun skulle, for hun kunne ikke rigtigt finde ud af det. Hans ord derimod ramte hende.. voldsomt. Han ville stadig planlægge brylluppet? Selvom hun lige havde mistet det, som de skulle have fælles? Hun bed tænderne let sammen. Så.. det var ikke bare på baggrund af barnet, eller var det en forsikring, mod når de skulle prøve igen? Hvis de forsøgte igen? Hun lagde sig igen stille ned mod ham og med hovedet hvilende ved hans skulder og bryst, hvor hun kunne høre hans hjerte banke. Det var en tryghed for hende at høre det, for så var han der jo faktisk. ”Du vil.. planlægge brylluppet?” spurgte hun. For hende, var det jo faktisk en stor indrømmelse. Måske der faktisk lå mere i det, end bare.. et barn?
|
|
Warlock
Leder af Warlockerne
578
posts
4
likes
Claim loyalty to me and I will give you what you need
|
Post by Sephiran Acheron on Feb 7, 2014 13:52:48 GMT 1
Sephiran havde svært ved mange ting. Det havde han ikke troet førhen, men meget var også ændret, siden hun var kommet ind i hans liv. Det var underligt at tænke på, hvordan en så enkel ting som at møde en person, kunne vende op og ned på det hele. Førhen, havde han jo faktisk aldrig ment, at han havde svært ved noget. Men han måtte jo se i øjnene, at alt dette kærligheds vås og følelses noget, var virkelig besværligt. Han kunne nu godt lide, at han fik accept på at sidde op i vandet, så han ikke gjorde det mod hendes ønske. Han sad ganske vidst stift i starten, men han faldt til ro mod kanten og lagde armene omkring hende for at vise hende, at han gerne ville have hende siddende op ad sig. At hun så stadig sad i kjolen, det spurgte han ikke ind til, for han vidste, at hun var følsom lige nu. Det var et fakta om kvinden, eftersom hormonerne vel ikke bare forsvandt ud i den blå luft så snart fostret var ude. Det var en svær periode, fordi hun var så styret af følelserne, men det var jo bare en prøvelse for dem. En prøvelse, han gerne ville igennem, fordi det kunne styrke dem. Og han havde brug for, at de skulle være et yderst stærkt par, hvis de skulle være sammen og kunne stå frem offentligt. Han fornemmede, at hun gik i stå et øjeblik, da han havde nævnt brylluppet. Han trykkede hende forsigtigt ind mod sig og lod hende bare hvile mod ham, hendes ryg mod hans bryst, da han godt kunne lide at sidde med hende. Det var intimt på et helt andet plan end hvad han havde prøvet førhen. Han nikkede stille. "Ja," endte han. "Stort. Prægtigt. Skal vise magten, så vi kan stå frem som et stærkt par. Og som Greve, kan jeg jo faktisk invitere en del folk... Det bliver vores entre i samfundet," endte han. For nu, holdt han børne spørgsmålet helt ude af det.
|
|
Varyl
Nymfe, Elver, Warlock & Necromancer
471
posts
0
likes
I really do think I love you..
|
Post by Tiyanna Direshade Acheron on Feb 7, 2014 19:58:56 GMT 1
Tiyanna ønskede jo også at vise Sephiran, at hun gerne ville ham.. Lige nu var det bare rigtig, rigtig svært for hende, at gøre lige så, selvom det nu heller ikke var noget som hun kunne gøre noget ved. Hun lagde sig forsigtigt ind mod ham. Hun havde brug for at han var der, og hun havde brug for at mærke ham, for hun var jo også vant til at klare tingene på egen hånd, selvom det nu heller ikke var sådan mere.. De var forlovet.. de skulle være to om det, og de skulle hjælpe hinanden, og lige nu, havde hun altså brug for ham. At han strammede grebet om hende, fik hende til at slappe mere af, også selvom hun stadig var rigtig, rigtig ked af det.. Hun havde jo trods alt mistet, og det gjorde hende virkelig.. knust. Kjolen beholdt hun på, for det andet var stadig meget intimt for hende, og det var slet ikke noget, som hun kunne have med at gøre lige nu.. Det var bare for meget på en gang. At det så var et bryllup, som han ville til at planlægge, var noget som selv for hende, virkelig var stort, for hun havde jo aldrig prøvet den slags før, og det kunne hun så sandelig godt mærke nu. ”Jamen..” Hun sukkede dæmpet. Det var virkelig stort, og det var virkelig meget for hende på en gang, og det var hun skam heller ikke bange for at erkende, når det nu endelig var i den anden ende. ”Jeg har aldrig prøvet den slags før.. Det er virkelig stort for mig,” tilføjede hun. Hun vidste godt, at han med sin grevetitel havde langt mere prestige, og hun måtte erkende, at det ikke rigtigt var noget som betød noget for hende, for det var jo ham som person, som hun godt kunne lide, og det var jo ikke den titel, som hun kunne lide. ”Skal det være stort..?” spurgte hun med en næsten forsigtig stemme. Det var jo faktisk rart, at han fjernede hendes fokus fra det, som ellers plagede hende, og det var uden tvivl lettende. Hun blev liggende tæt ind mod ham.. Det føles virkelig, virkelig rart!
|
|
Warlock
Leder af Warlockerne
578
posts
4
likes
Claim loyalty to me and I will give you what you need
|
Post by Sephiran Acheron on Feb 8, 2014 12:56:39 GMT 1
Sephiran kunne bedst lide det dage, hvor Tiyanna faktisk ikke skubbede ham væk. Han kunne ikke lide at blive afvist, eftersom det gjorde ham så inderligt frustreret og i længden gjorde det, at han også lukkede af for vedkommende, så faktisk førte det jo ingen vegne! Det var jo sådan, det var sket med hans mor. Han så det jo som om, at hans mor ikke havde ønsket ham overhovedet og med tiden så satte det sig jo, så han også lukkede af for hende på den anden side og så var der pludseligt ikke mere. Så derfor ønskede han ikke, at det skulle ske for dem. Han vædede flygtigt sine læber og kunne godt lide at mærke hende, selvom hun sad i kjolen endnu. Det var vel en beskyttelse for hende ovenpå hvad der var sket? Så derfor ønskede han heller ikke at snakke mere om det, men derimod noget helt andet. Han trykkede hende lidt ind til sig for at holde hende tæt, for han kunne godt lide at sidde med hende uanset hvad, det var en bekræftelse uden lige som han ikke kunne sætte sin finger på. Brylluppet blev det andet emne de skulle snakke om, da han ikke ønskede at diskutere om børn lige nu. Han satte sig godt tilbage og nød at sidde i det varme vand, for det var faktisk også beroligende fra ham. Han smilede skævt for sig selv. Han havde jo heller aldrig prøvet det før, for han havde jo aldrig troet, han faktisk ville finde en, han ville ønske at gifte sig med. "Jeg har jo heller aldrig prøvet det før. Men jeg har da mine ideer," endte han roligt. Grevetitlen var han virkelig glad for, eftersom magten fyldte ham på en tilfredsstillende måde. Han nikkede til hende. Selvfølgelig skulle det være stort, når de skulle træde ind i samfundet sammen! "Ja. For vi skal jo træde ind i samfundet sammen," endte han roligt og forklarende. Uden rigtigt selv at lægge mærke til det, så strøg han sin tommel over hendes side, da hans arme lå lå om hende.
|
|
Varyl
Nymfe, Elver, Warlock & Necromancer
471
posts
0
likes
I really do think I love you..
|
Post by Tiyanna Direshade Acheron on Feb 9, 2014 1:12:25 GMT 1
Tiyanna ønskede jo heller ikke ligefrem at skubbe Sephiran væk fra sig, for han havde uden tvivl en stor betydning for hende.. Specielt når han vidste hende, at det var hende, som han gerne ville have, velvidende om, at det nok aldrig var ord, som hun ville komme til at høre fra hans side. Lige nu var kjolen egentlig bare meget behagelig og tryg for hende, for hun brød sig ikke om den tætte kontakt.. hun følte sig ulækker og klam, bare tanken om, hvad hun netop havde gjort, for det havde jo aldrig nogensinde været hendes hensigt på nogen måde! Med henblik på ægteskabet, så var det et glimrende emne, at samtale om lige nu, for det fik hende faktisk til at glemme lidt alt det andet, og det var i den grad også meget rart for hende ikke at tænke på den søn, som de jo netop havde mistet. Han havde sine ideer, og hun kunne jo godt lide, at han faktisk gav udtryk for hende, og for hvad han egentlig gerne ville have, når det endelig kom til stykket. Hun smilede let for sig selv. Hun var afslappet.. langt mere afslappet nu. ”I mine øjne, så lyder det virkelig stort. Jeg er ikke den, som gik rundt med pigedrømmen om at planlægge brylluppet, som jeg selv skulle stå brud i.. Men tanken om, at du derimod gerne vil.. det gør mig glad,” sagde hun endeligt. Hun følte jo, at hun kunne stole på ham, og så kunne hun jo lige så godt give udtryk for det, nu hvor de faktisk havde det godt sammen. At det skulle være offentlig med et hav af gæster, og være så stort som muligt, var derimod ikke en tanke som hun brød sig synderlig meget om, for hun hadede virkelig den slags.. hun var vant til at lede i det skjulte… og ikke mindst, få tingene på den måde, som hun gerne ville have dem. ”Det er for stort for mig, Sephiran,” konstaterede hun endeligt. Så stort, ville hun altså heller ikke ligefrem have det!
|
|
Warlock
Leder af Warlockerne
578
posts
4
likes
Claim loyalty to me and I will give you what you need
|
Post by Sephiran Acheron on Feb 9, 2014 11:36:27 GMT 1
Sephiran var faktisk tilfreds med hele aftenens forløb. De var ikke blevet uvenner på trods af det, der var sket og det var han faktisk ganske glad for. Det var hende, han ville have også selvom han ikke kunne fortælle hende det direkte. Han sagde tingene som han følte, de forklarede det bedst, men der var jo så intet følelsesladet over det på nogen måde. Det var jo problematisk, men hvis de kunne finde ud af det, så holdt han hende også tæt ved sig. Han vædede roligt sine læber og blev siddende i vandet, der efterhånden var ved at blive lidt køligt; et tegn på, at de så også snart skulle tilbage til sengen. Men uanset, så havde det været virkelig dejligt at sidde her med hende. Han havde selv lidt glemt det med barnet, for han fokuserede jo nu på at sidde her med hende og snakke omkring brylluppet. Han holdt hende roligt ind til sig, mens han forklarede om sine ideer. For selvom et bryllup ikke lige var noget, han normalt ville planlægge, så havde han jo stadigvæk et blik af hvad han ville have. Han bed sig en smule i læben, da han lyttede til hendes ord. Han nikkede, for selvfølgelig var det jo stort. De skulle jo ligesom demonstrere deres magt, ikke? Han trak på mundvigen da hun nævnte, at det gjorde hende glad, at han ville gifte sig, det glædede ham da selv. Det var jo sådan, hun skulle føle sig; glad. "Jeg ønsker, at vi skal planlægge det sammen. For stort skal det være," endte han. Han elskede tanken om, at det skulle være stort, for det skulle bevise den magt han sad med, den rigdom han havde og at han havde fundet den kvinde, han kunne dele med. Ingen andre kunne få chancen. Han sukkede dæmpet. Hvilken kompromis kunne han indgå? "Så... laver vi en gæsteliste?" foreslog han. Så ville det blive stort, men også styret. Han gøs kort, da vandet nu faktisk var blevet koldt. Han kyssede hende blidt på siden af hovedet og satte sig mere op, hvor han med et knips fik vandet til at forsvinde. Han tilkaldte ligeså to håndklæder, som kom hen og han rakte hende det ene. Han ventede til hun var steget op, til han selv rejste sig op og trådte ud af karret og tørrede sig. Han fik så sine bukser på igen. "Skal vi gå... i seng?" spurgte han og rakte hende en hånd som tegn til, at hun skulle følge med.
|
|
Varyl
Nymfe, Elver, Warlock & Necromancer
471
posts
0
likes
I really do think I love you..
|
Post by Tiyanna Direshade Acheron on Feb 9, 2014 12:51:51 GMT 1
Tiyanna sukkede tungt, men stadig med en sitren. Hendes krop arbejdede stadig på, at komme over det, som den netop havde været igennem, og det havde jo heler ikke ligefrem været små ting kunne man jo sige. Hun lukkede øjnene kort. Smerten havde været intens, og hun havde blødt.. Alene den tanke om, hvad der egentlig var sket, var ganske frygtelig, selv set i hendes øjne, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt igen. Vandet var ganske vidst ved at blive koldt, og det var noget som hun godt kunne mærke, men alligevel, så blev hun liggende ved siden af ham og selv nød rigtig godt af, at han strøg hende over siden. Det gjorde hende.. afslappet. Når han ikke kunne fortælle hende hvad han følte og hvordan han havde omkring hende, så måtte han vise hende det, og det kunne hun i den grad også godt lide. Hun sukkede dæmpet og tog imod kysset mod siden af hovedet og vendte så blikket mod ham endnu en gang. Hun kunne godt mærke på ham, at det var svært for ham at forklare sig, og hun vidste det jo i princippet også godt, selvom det var noget, som faktisk irriterede hende lidt.. Det var virkelig en svær problematik for hende. Hun sukkede indædt. ”Jeg vil ikke have det som noget kæmpe stort,” påpegede hun sigende. At han ville gå på kompromis, og skrive gæsteliste, var ikke noget som hun ville få noget ud af som sådan, for hun kendte jo ærlig talt ikke rigtigt nogen. ”Dem må du jo skrive. Jeg kender ikke rigtigt nogen, som kunne tænke sig, at overvære den slags,” påpegede hun ærligt. Hun satte sig op, da han gjorde tegn til at gøre det samme. Vandet var koldt, nu hvor hun bevægede sig i det! Hun rejste sig op, hvor hun først nu, valgte at fjerne kjolen og lod den falde til gulvet. Hun tog imod håndklædet og tørrede sig, inden hun slog det omkring sin krop, bare for at skjule sig lidt. Aldrig havde hun været skamfuld over hvordan hun så ud, og det ville hun aldrig blive. Hun nikkede. Hun var jo træt.. Det havde været hårdt. ”Det må vi nok,” sagde hun blot. Hun ville bare ned og ligge med ham igen.. uden at skulle gennemgå den oplevelse igen.
|
|
Warlock
Leder af Warlockerne
578
posts
4
likes
Claim loyalty to me and I will give you what you need
|
Post by Sephiran Acheron on Feb 10, 2014 10:33:18 GMT 1
Sephiran havde svært ved det hele. Den manglende sjæl var jo svaret på mange spørgsmål omkring hans adfærd. Han var et vanedyr uden lige, fordi det var hvad han kunne forholde sig til. Ligeså følte han ikke rigtigt noget omkring det, der lige var sket, men han følte sig jo forpligtet overfor Tiyanna til at vise hende, hvad han ønskede. Det måtte være den bedste måde, de kunne finde ud af det sammen, når han ikke rigtigt kunne forklare hende noget som helst angående følelser. Han var jo kold, også selvom den lille del var tilbage, så det gjorde det da altid en smule bedre end hvis hele hans sjæl manglede. Det underlige var jo bare, at han faktisk ikke kunne huske, at hans sjæl var blevet taget. Måske havde han i virkeligheden været meget lille, så det slet ikke var noget værd at huske? Hvorfor skulle han egentligt også huske det? Han rystede lidt på hovedet af sig selv, det var slet ikke noget han kunne gruble over nu da! Han bed tænderne let sammen, da hun sagde, at hun ikke ville have noget stort. Det var jo så en ting, som hun ikke rigtigt fik lov til at bestemme, eftersom han var manden. Hun måtte jo bide det i sig og lære at tage tingene i et helt andet perspektiv, for jo større, jo bedre! Folk skulle se dem skinne i den magt de besad og vide, at de ikke var til at ødelægge på nogen måde. "Men det bliver det nødt til. Ellers vil folk snakke," svarede han kortfattet. Han nikkede stille. Han skulle nok skrive gæstelisten, men så kunne de gennemgå den sammen og så kunne hun måske indgive en mening om, om de var så vigtige som han troede? "Det skal jeg nok. Men så gennemgår jeg den med dig," forklarede han hende. Han steg ud og fik sig selv tørret, hvor han trak i sine bukser igen. Han tog hendes hånd og førte hende med sig tilbage til soveværelset, hvor han lagde sig igen; sengen var jo ren, det havde Clemency sørget for. Han lagde sig op med hende og sikrede sig, at hun var rolig... og så kunne han først sove.
//Out.
|
|
Varyl
Nymfe, Elver, Warlock & Necromancer
471
posts
0
likes
I really do think I love you..
|
Post by Tiyanna Direshade Acheron on Feb 10, 2014 10:56:21 GMT 1
Tiyanna var faldet langt mere til ro nu, også fordi at Sephiran havde formået at fjerne hendes fokus. Den manglende sjæl, måtte hun bare lære at acceptere, selvom det på ingen måder var nemt i den anden ende, og nu hvor de snakkede om bryllup og det hele, så gik det da for alvor op for hende, hvad det egentlig var, hun havde sagt ja til. Desuden kunne hun bare godt lide det faktum at han gjorde det for hende, og ikke bare for et barn, for det havde de jo mistet nu. En tanke som dog stadig gjorde hende trist, for hun havde jo været glad for tanken om at.. de skulle have noget sammen.. for han virkede jo også til at ville have det til sidst. At han så ville have stort, fordi at han frygtede for, at folk ville snakke, var til dels en tanke, som faktisk irriterede hende en smule, men hvad kunne hun da gøre ved det? ”Kan du ikke bare være ligeglad med hvad folk snakker om..?” mumlede hun tydeligt irriteret, for det var faktisk en tanke, som gik hende en smule på. hun kom roligt op af badet og svøb sig ind i håndklædet, efter at have tørret sig og kjolen var smidt, for den kunne hun jo heller ikke ligefrem lægge sig i, igen, så våd som den var. Selv kendte hun jo ikke rigtigt nogen som sådan, så det at skrive gæsteliste, kunne hun jo ikke ligefrem være med til. Den eneste, som hun faktisk havde kendskab til som sådan, var ham, Clemency og hendes eksforlovede, som hun under ingen omstændigheder ville have med til hendes bryllup! Hun nikkede blot. Det kunne hun vel godt gå med til, selvom han nok skulle regne med, at hun kom til at fjerne temmelig mange af dem, for hun ønskede faktisk ikke, at der skulle være så mange til den dag og til den anledning! Håndklædet smed hun, kun for at stå der i ingenting..Hun var jo ikke flov over sin krop, selvom den bar præg af, at have sat børn til verden tidligere. Hun kravlede i seng og lagde sig ved siden af ham. Hun var vant til det naturlige, så det der med at sove i ingenting, havde hun intet imod. Hun blev liggende ind mod ham.. Selvom det tog tid, så faldt hun langt om længe i søvn.
//Out
|
|