Now I know the deal..

[Tiyanna Direshade Acheron]

Denne situation var vidst mere intens, end det, som man egentlig havde regnet med, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Tiyanna selv, måtte virkelig lære at slå sig til ro med det, for det var bestemt ikke nemt på nogen måde. Hun sukkede tungt. Ringen var ikke nogen byrde for hende… tvært imod, så var den lettende fornemmelse for hende, og hun kunne godt lide det. For hendes vedkommende, så var det virkelig rart, at vide, at han kunne acceptere den del af hende, for det var der bestemt ikke mange som kunne.. hun var lys af sind et eller andet sted, og hun kunne slet ikke have med den tanke at gøre! Hun hadede, når folk ikke bare kunne acceptere hende! ”For dig, er det måske en selvfølge.. Det er det bestemt ikke for særlig mange andre.. En ting er en stædig kvinde.. en anden er rødderne fra Procias,” påpegede hun sigende. Hendes slags og hendes blanding, var måske ikke ligefrem den mest typiske, men derimod en af de lidt mere groteske af slagsen, og det indebar uden tvivl, at mange valgte at vende ryggen til hende i stedet for.
Stedet som blev vist for hende, var uden tvivl noget, som Sephiran havde lagt rigtig meget arbejde i, men om det var noget som egentlig skulle imponere hende, var hun så ikke helt klar over endnu. Tænderne bed hun skjult sammen. Tanken om, at han var så tæt på så mange andre, som sikkert også kunne være kønnere end hende, var en tanke som irriterede hende. Hun tog roligt omkring hans hånd. Kontoret var jo stort set tomt kunne man jo sige, og der var ikke meget tilbage her – Hvilket passede hende ganske udmærket. Tungen strøg hun kort over læberne, inden hun kort så sig omkring i gangen, som han førte hende ned af gangen og ind i et rum, hvor de kunne se det hele, uden at blive opdaget. Hun kiggede.. Han holdt virkelig øje med folk, og det var også tydeligt for hendes vedkommende, at det kun var de mere fine, som faktisk kiggede forbi det sted her. Hun trykkede næsten automatisk om hans hånd. Tanken om, at han stod der, omkring og omringet af smukke kvinder.. var slet ikke en tanke som hun brød sig om.

[Sephiran Acheron]

Sephiran tænkte ikke nærmere over, at hun faktisk var lys af sind. For ham var hendes blanding bare fakta for ham angående, hvordan hun var som person og at det passede sammen med ham helt perfekt. Ringen klædte hende godt og han ønskede, at hun skulle bære den med stolthed, eftersom hun skulle ønske at gifte sig med ham. På den måde ville de få den bedste start sammen, således, at han vidste, at hun faktisk var helt og holdent med ham. Han så roligt på hende og løftede et bryn. Folk tænkte nogle gange lidt for meget. Han bekymrede sig jo mest om Dvasias, så derfor var det jo også kommet lidt bag på ham, da Kimeya havde fortalt hvem Tiyanna egentligt var. Men nu som Greve havde han tænkt sig, at han måtte lære mere om de andre lande for at stå så stærkt som muligt. "Ja, det begriber jeg så ikke," svarede han ærligt. Nu var han også ret underlig selv i sin tankegang, for ikke mange kunne matche den måde hans hjerne var indrettet på. Han sendte hende et skjult smil. Gangen var smal og lang og ledte dem ned i centeret af bordellet. Stedet var blevet smukt og rent, samt at intet så ødelagt ud mere, for der skulle ikke være en revne når han lagde navn til. Han kunne godt mærke, at hun trykkede omkring hans hånd, som de kom hen til en lille krog hvor de kunne overvære tingene, uden at blive spottet direkte, da folk var alt for optagede. Men de kunne sagtens blive set hvis det skulle være, folk var bare ikke opmærksomme når de var både lidt berusede og lystende. Han var stiv og neutral i masken, fordi intet tiltalte ham her, eftersom han nu levede i og med den politik, at han ikke ville have omgang med sine ansatte. Han anså det som at synke virkelig lavt, så derfor holdt han det strengt professionelt. Den eneste undtagelse var Mystique, som han uanset var færdig med, da hun havde lært hvad hun kunne. Hun skulle egentligt bare igennem en spørgerunde med hende for at sikre sig, at hun huskede alle de små ting. Han drejede ryggen til mængden og fronten mod hende, inden at han førte hende med sig tilbage ad gangen og ud i sidegaden igen. Det hele låste efter dem, eftersom han ikke tog nogen chancer. Og dertil, så var det ham også bare en vane. Han smilede til hende, sit eget smil. "Det er hvad jeg har lavet her. Fået stedet bygget op, sikret mig at kundekredsen kom tilbage. Men jeg har ikke brug for at være her som kunde længere," afsluttede han. Han holdt endnu hendes hånd og førte hende med ud på gaden og tilbage mod kroen, hvor hesten stod opstaldet lige nær ved.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Til dels var Tiyanna præget af lyse tanker.. Det var trods alt også det, som havde fået hende til at handle og reagere, på den måde, som hun nu havde gjort det, selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde nogen forskel for hende som sådan. Det var mere, om det var noget, som mændene kunne leve med, og til nu.. så var den eneste, som havde været tæt på det, været Jason. En mand, som selv havde valgt at forlade hende til sidst, ligesom alle andre, også selvom hun havde skænket ham en søn.. En søn, som hun nu havde fået gravlagt med Sephirans hjælp. Hun trak svagt på smilebåndet og trykkede let om hans hånd. Hun kunne faktisk godt lide, at han viste, at han kunne magte det, og det var noget som faktisk passede hende ganske udmærket. ”Du formår alligevel at give udtryk for at du, virkelig ønsker at klare mig,” påpegede hun med en sigende og stille mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Hun blev stående og kiggede ud i rummet, selvom det var underligt, at folk slet ikke så noget.. De var tydeligt optaget af andet, og hun fandt det næsten frastødende, at det var på den måde! Også fordi, at hun vidste, at hans kære Mystique var her et eller andet sted, og det var slet ikke en tanke som hun brød sig om, for den kvinde havde uden tvivl fået en særlig plads og betydning ved ham, hvilket faktisk var noget som gjorde hende.. sur eller frustreret et eller andet sted. Hun blev stående og kiggede, frem til han stillede sig foran hende, hvilket rev hende lidt tilbage til den virkelige verden, og fik hende til at vende sig op mod ham i stedet for alt det andet. Hans ord lettede hende, også selvom hun faktisk slet ikke brød sig om, at han skulle rende rundt på et sted, som det her. ”Skal jeg være helt ærlig… så bryder jeg mig heller ikke om det..” påpegede hun sigende. Hun lod ham trække hende med sig tilbage ud af det hele. Hun kunne godt lide, at han viste hende hvordan det så ud og den slags, selvom det stadig var svært for hende at gøre det.. Det var en del af ham, som hun nok aldrig ville kunne acceptere. Hun holdt endnu fast i hans hånd. Hun fik sig ikke til at slippe den.

[Sephiran Acheron]

Selvom Sephiran var helt igennem kold og mørk, så komplimenterede hendes lyse tanker ham godt og det kunne han faktisk godt lide. Selvom han normalt ikke bifaldt noget lyst, så var hendes blanding helt perfekt for ham. Lige hvad han faktisk kunne acceptere at have ved sin side og dele det hele med. Den eneste, som faktisk nogensinde ville fortjene at kunne kalde sig Fru Acheron som hans hustru samt at blive grevinde ved hans side. Han gav ikke slip på hendes hånd, for det var endnu en ting, han faktisk vænnede sig til. Det var frygteligt for ham at vænne sig til ting, for det efterlod et tomrum når hun så trak sig væk fra ham, eftersom hun så ikke kunne fylde hullet. Han løftede et bryn og smilede skævt til hende. "Ønsker at klare dig? Jeg kan klare dig," påpegede han ligeså sigende. Det var sandheden, for han sagde altid tingene lige ud. Han kunne klare hende, for ellers havde hun jo faktisk hængt i hans kælder alt denne tid indtil han havde knækket hende. Men hun fik jo lov til at være sig selv indenfor rammerne, noget som ingen nogensinde havde fået lov til. Han kunne se på hende, at hun ikke var vild med stedet, men hun havde nu set det og så behøvede hun jo ikke komme der mere. Han syntes blot, at det var på sin plads. Han mødte hendes blik, som han også førte hende ud og gav hende de afsluttende ord på besøget. Hans kendetegnende smil dukkede op, da han alligevel fandt det lidt morende, at han skulle være jaloux, men han undlod at sige det. "Så er det jo godt, at jeg ikke har brug for at være kunde længere... Da jeg har dig," svarede han roligt og tilføjede de sidste 4 ord, for også at få hende til at forstå det! Han vædede sine læber og førte hende med sig tilbage til hesten, hvor han fik stalddrengen til at bringe hesten frem. Han skænkede en lille skilling mere til stalddrengen og hjalp Tiyanna op på hesten, selvom hun ikke ville have hjælp og svang sig op bag hende. Så gik turen hjem. Dette havde været en god dag for dem.

//Out.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna var uden tvivl hvad der skilte sig, fra at være den typiske kvinde, for hun fandt sig faktisk ikke i særlig mange ting. Lige hvad angik navn og titel, så var det faktisk slet ikke ting, som hun kunne sige, at hun gik særlig meget op i, for hvorfor skulle hun dog gøre det? Det var der jo slet ikke nogen grund til i hendes øjne. Og så lang tid, at han var i stand til at klare og håndtere hende, så var hun slet ikke i tvivl om, at hun nu havde fundet en mand, som hun vel godt kunne lære at leve med? Selvom det ikke var Jason som jo egentlig var den eneste mand, som havde berørt hende på den måde, så kunne det andet her, jo også vise sig, at være overkommeligt på sit vis. Hun var jo gået hen og blevet rigtig glad for ham. ”Det må vi jo finde ud af,” påpegede hun sigende. Nu hvor hendes fokus blev frarøvet hvad de egentlig var omkring, i og med, at han valgte at føre hende med sig ud og væk derfra, var egentlig også noget som passede hende ganske udmærket, for hun ville slet ikke tilbringe den tid p Bordellet! Det var nok for hende, at hun vidste, at Mystique var der, for hun brød sig slet ikke om den kvinde, eller hvad Sephiran havde gjort ved hende, for det var uden tvivl noget af det værste, som hun længe havde været ude for! Også fordi at hun følte at.. han var hendes.. og så ville hun altså heller ikke dele, om hun ellers kunne blive fri for det.
At komme tilbage til hesten, gjorde hende ikke noget. Det havde uden tvivl været en god dag for hende, og det ønskede hun heller ikke at ødelægge, hvad end om det var noget, som hun nu ville det eller ikke. ”Det passer mig ganske udmærket,” sagde hun sandfærdigt. Hun lod ham hjælpe hende op på hesten, hvor hun igen satte sig godt til rette bagved ham. Under normale omstændigheder, så ville hun ikke have ladet ham gøre, hvad han fik lov til i denne stund, men det var nu bare sådan at det var. Hun smilede let, idet at han fik vendt hesten og begyndte den fine tur hjemad. Hun var ganske tilfreds.. Han havde jo trods alt hende, som han selv havde sagt.

//Out