Now I know the deal..

[Sephiran Acheron]

Sephiran ønskede ikke at tænke mere over sjælproblematikken nu, men han ønskede at se fremad og komme videre med den viden. Det var ligesom om, at den havde afsluttet hele spørgsmålet fra hende og gjort, at de nu ikke længere sad fast i den gamle rille. Nu skiftede de spor, eller det håbede han da, for han ville gerne se fremad med hende. Hun skulle blive hans partner fremadrettet, i huset, i offentligheden, i vigtige og mindre vigtige anliggender. Han håbede så bare, at hun kunne lade vær med at spørge ham så svære spørgsmål, for han ville jo ikke have, at hun trak sig væk fra ham. Han kunne jo bare ikke svare på dem, ganske enkelt, fordi det lå slet ikke til ham. Nu havde de begge svaret på det - han ville bare aldrig have sjælen tilbage, for det var ikke det værd, for at kunne svare på sådanne spørgsmål. Hun måtte jo i stedet forklare ham, hvad han skulle sige, for ikke at træde i det om ikke andet. De måtte faktisk lære hinanden mange ting, som jo også var en del af planen med det hele. Han blev stående med hendes hænder i sine, for det gav lidt mere nærvær i hele denne sammenhæng, hvor de nu stod og ligesom snakkede, uden faktisk at skændtes. Næsten lidt for utroligt, men det hang jo sammen, så han spurgte ikke ind til det. Han mor var ganske vist i huset og ikke i graven med hans far, men hvorfor, det kunne han ikke rigtigt forklare. Han ville bare ikke have noget med hende at gøre. Han kneb øjnene advarende sammen, da hun spurgte ind til det og sagde ham imod. "Det kan jeg ikke forklare," svarede han stille. Det var jo sandt, for an anede ikke hvordan han skulle forklare, hvorfor hun stadig var her. Hun var ikke en trussel, som hans far havde været, så derfor var hun her vel endnu. Han kunne godt lide, at Tiyanna satte sig imod ham og satte sig op imod ham for det var bedre end, at hun trak sig. Han vædede sine læber. "Vi skal være uovervindelige... sammen. Jeg vil dele med dig. Som den eneste i hele denne verden. Den eneste kvinde, der nogensinde har fået og får det tilbud. Vi skal lære af hinanden og lære til hinanden." Han så sigende på hende. Var det til at acceptere?

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna ønskede jo egentlig bare, at finde ud af det hele, for hun havde brug for ham.. Det var måse situationen som gjorde det lige nu, men hun havde virkelig brug for ham, og det at han kunne være der for hende også. Hun vendte blikket stille i retningen af ham igen og bed sig svagt i læben. Det var selvfølgelig en problematik, at han nok aldrig ville kunne lære sig om de ting, men derfor var hun faktisk sikker på, at han kunne gøre noget ved det, bare han var åben om tingene, i stedet for det andet. Uanset hvordan man vendte og drejede den, så var hans mor her endnu, om hun så var en trussel eller ikke, så gjorde det vel ikke nogen forskel? Et sted, så var Tiyanna sikker på, at han gerne ville værne om det, som han kom fra, også selvom han havde slået sin far ihjel, og den mand ikke var der. Tungen strøg hun over sine læber. ”Det tænkte jeg nok,” sagde hun endeligt. Med andre ord, så var der stadig noget for hans mor, i og med, at han ikke kunne forklare det, og derfra, lod hun så også bare den ligge der, i stedet for. Hun ville jo heller ikke have, at han skulle gå hen og blive sur igen, da det heller ikke var noget, som man burde blive sur over. ”Hvis det er det som du vil have, så er det sådan du skal få det, Sephiran,” begyndte hun. Det var bestemt ikke sådan at hun nærmest havde forestillet sig et frieri, som hun stadig så til på baggrund af det, som var sket på baggrund af, at hun faktisk ventede sig, men det var ikke noget, som gjorde nogen forskel for hende som sådan. Hun trykkede igen omkring hans hænder. Selvfølgelig var det her noget, som hun virkelig ønskede skulle fungere, om det så var det på det ene eller det andet vis, det måtte tiden jo så bare vise dem. ”Hvis du er villig til at lære.. og kan håndtere mig, så lover jeg at gøre mit bedste,” afsluttede hun roligt, inden hun valgte at slippe hans hænder. Hun var til dels præget af kvalme, og det var faktisk meget ubehageligt for hende.. specielt når hun skulle slås med det alene.

[Sephiran Acheron]

Sephiran vidste måske ikke hvordan han kunne forklare Tiyanna de ting hun ønskede at vide, men han vidste, at han gerne ville have hende her. Hvis hun ønskede noget, så måtte hun jo faktisk spørge ham mere direkte og enkelt, for det andet, det kunne han slet ikke. Han så roligt på hende og sendte hende et prøvende smil, selvom det kun blev til et lille træk på mundvigen. Han var lidt urolig i det indre, fordi han nu havde endnu mere at tænke over, selvom han prøvede ikke at tænke på det. Men det lå jo stadig i det indre og buldrede lidt som en urolig boble, der blev større og større, indtil den nok ville springe; og det skulle være når han fik hævnen. Eller gjorde noget andet kreativt, fordi han havde brug for det. Han sukkede svagt. Hans mor var her endnu, men hvorfor, det vidste han ikke. Han havde kun haft brug for at skille sig af med sin far, men ikke sin mor, men hvorfor anede han ikke. Han skyldte dem vel intet, gjorde han? Han vidste ikke om det var bedre at have en lille del af sjælen tilbage end slet ingen og om han så alligevel skyldte hans mor for det? Han havde ikke snakket med hende i mange år, eftersom hun jo kun skænkede sin kærlighed til Samuel. Noget han slet ikke forstod sig på, han hadede bare, når folk lukkede af for ham! Det var jo det samme med Tiyanna, som med de andre. Han nikkede bare til hendes ord, for nu hvor hun havde en forklaring, så kunne hun jo også nemmere acceptere, at han ikke kunne forklare hende tingene. Han vædede kort sine læber og brød ud i sit kendetegnende smil, for det behagede ham virkelig meget, at hun faktisk gik med til det! "Det glæder mig," endte han og nikkede. Han trykkede omkring hendes hænder. At dette var et nærmere frieri, det anede han intet om. Han tog hvad han ville have, for det var jo stor nok han faktisk vendte alt dette med hende, men det var jo behøvet for at få det udfald han ville have af det. Men han vidste ikke, om han ville falde på knæ for hende; men måske han kunne give hende noget pænt som forsegling på det hele? Han slap selv hendes hænder, da hun slap ham og han så studerende på hende. "Selvfølgelig kan jeg håndtere dig," endte han. Han overvejede sit næste træk. Var de færdige her? Nej. Nu blev han nødt til at gøre noget, der faktisk kunne behage hende. "Har... du lyst til at tage på markedet i byen?" spurgte han så og kløede sig nakken.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna var langt mere overbærende, når nu hun vidste, hvad der var galt, og hvad der plagede ham et sted. Hun brød sig naturligvis ikke om at vide det faktum, at han ikke ville have en sjæl, og derfor ikke kunne sætte sig i de følelser som hun selv sad inde med, selvom hun var klar over, at de var temmelig ekstreme nu for tiden, da hun jo var gravid. Hun trykkede omkring hans hånd, inden hun alligevel valgte at slippe. Hvorfor hans mor var der, var tydeligt i hendes verden, da han jo stadig elskede og holdt af hende i den forstand, at han ikke have set nogen grund til at skulle tvinge hende i graven sideliggende med hans far.. hun var der jo endnu, og derfor valgte hun selv, at lade den sag ligge, da hun slet ikke ønskede, at det var noget, som han skulle blive sur over. Selvom det som han havde sagt, nok til dels var ment som et frieri, uden alle de følelser og den slags, var uden tvivl en underlig tanke for hende, men dog ikke noget, som hun havde noget imod som sådan. For nu, valgte hun så at se på det hele, som noget som skete for det barn som hun bar i det indre, for så godt følte hun jo alligevel ikke, at han kendte hende, for han var meget lukket, hvad angik den slags, hvilket ikke ligefrem var noget som gjorde den sag meget bedre for nogen af dem, og det var noget som hun gerne stod fast på. ”Glimrende,” sagde hun med en rolig stemme. Tungen strøg hun let over sine læber, inden hun lod blikket søge ned mod maven.. Alt det på baggrund af det lille individ, som voksede i hendes indre.. Hun hadede virkelig det faktum, at hun skulle være så utrolig påvirket! ”Det håber jeg godt nok,” sagde hun roligt, også selvom det var noget som et sted gjorde hende.. glad? At han om ikke andet, ville forsøge, også at give hende plads. At han ville invitere hende med ud på markedet, forundrede hende faktisk et sted. Hun havde det ikke særlig godt, og hun var til dels bleg, men ikke noget som hun lod sig påvirke af. ”Du inviterer mig ud? Tjo.. luft ville gøre godt.. virkelig godt,” sagde hun med en rolig stemme. Det ville måske kunne frarøve hende den kvalme bare lidt?

[Sephiran Acheron]

Sephiran kunne godt lide, at han nu følte, at han fik en chance af hende. De hårde spørgsmål kunne han ikke svare på, eftersom han aldrig var blevet fortalt hvad der krævedes af ham til et sådant spørgsmål. Som den mand han var, så kom tingene jo slet ikke naturligt på nogen måde, men det hele kunne jo trods alt læres; sjæleløs eller ej. At nogle ting så udadtil ville se ud som følelser, uden egentligt at være det, det var jo en helt anden sag. Hvis hun kunne lede med, at han gjorde et forsøg med den stump sjæl tilbage, så var han også tilfreds. Han havde store planer for dem og nu havde hun jo faktisk godkendt og accepteret det, hvilket uden tvivl behagede ham! Han så roligt på hende og med hovedet lidt på sned. Det her lagde ikke op til, at deres veje skulle skilles, men nærmere at det hele burde blive forseglet på en måde. Og nu ville han prøve at være kreativ og overrumple hende, så hun faktisk også holdt ved, at hun ville være med ham. Han mødte hendes blik med sine isblå øjne og det tilfredse smil kom på hans læber, som også var hans kendetegnende smil. Han nikkede til hendes første ord og fulgte så hendes øjne til maven. Der var et barn derinde, forhåbentligt en dreng, som skulle blive hans søn. Det var en underlig tanke, men familievidereførelse var faktisk også på dagsordenen, han havde bare ikke troet det skulle være endnu. Men med hvad han efterhånden havde opnået, så ønskede han, at der skulle være en arving til det hele, måske flere, hvis nu den første skulle gå bort af nogle årsager. Han løftede et bryn. "Tvivler du på mig?" spurgte han, nærmest drilsk... selvom han slet ikke så sådan ud. Hun skulle have sin plads og han kunne sagtens håndtere den kvinde hun var; han savnede den jo faktisk nu hvor hun var gravid og ligesom reagerede meget mere som en kvinde-kvinde end den særlige kvinde, hun var. At hun ikke havde det godt, det kunne han ikke direkte se, kun at hun var lidt bleg. Men nu ville han tage hende ud. Det var måske aften, men markedet havde jo åbent i de sene og mørke timer således at mørke væsner, der ikke brød sig om dagslys også kunne komme og købe, for det solgte jo bedre. "Jeg inviterer dig ud," sagde han. Han viftede med hånden og stod så pludseligt med begge deres varme kapper. Han rakte hende sin og trak sin egen på, inden han rakte sin hånd mod hende som en gestus. Da hun havde taget hans hånd, så førte han hende med sig ud af kontoret og ud i forhallen. "Wayne! Saddel hesten!" kaldte han igennem en dør og man hørte straks skramlen fra en stol, der tydede på at en person rejste sig og hastede af sted. En ung mand kom ud fra tjenestefløjen og bukkede, før han løb af sted. "Kom," endte han. Han førte hende med ud til hesten for at komme af sted; nu skulle de i byen.
... Tiyanna sad foran ham på hesten, da det var hurtigere at ride på én. Han sad af da de nåede til bymidtens stald hvor heste kunne stå 'parkeret' og hjalp hende så af, da han gav staldknægten en skilling. Han så roligt på hende. Det var stadig små køligt udenfor. "Denne vej," endte han med en gestus og ledte hende mod markedet, men mod en bestemt krog af markedet: alle smykkeboderne.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Nu hvor Tiyanna vidste klar besked, havde hun faktisk ikke noget imod, at være lidt large, og faktisk give ham den chance, som han havde brug for. Det ville hun faktisk langt hellere, end det hun ønskede noget af det andet. Når det nu var sagt, så var det vel stort set et frieri, som hun netop havde stået og sagt ja til, selvom det ikke var noget, som gjorde den største forskel for hendes del. For nu, valgte hun at se på det som en del på baggrund af hendes graviditet og ikke noget andet, selvom det var noget som faktisk gjorde hende ked af det et sted.. Folk ville ikke have hende.. folk kunne ikke rumme hende, og den skarpe person som hun var normalt, men ikke den som hun gav udtryk for lige nu. Tungen strøg hun let over læberne, som hun igen vendte blikket mod ham. Helt godt havde hun det faktisk ikke, så det ville gøre godt med noget luft. Hun trak svagt på den ene mundvig. ”Var det ikke det jeg lovede, ikke at gøre?” spurgte hun sigende. Det var en dyb gensidig tillid, som han havde givet udtryk overfor hende, så naturligvis, var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. At han direkte stod og inviterede hende ud, forundrede hende uden tvivl, for det havde hun ikke regnet med, men alligevel så gik hun med til det. Da han fremtryllede kapperne, tog hun sin egen på. Det var faktisk også ved at være lang tid siden, at hun havde brugt den, for hun havde jo ikke rigtigt kunne søge ud på egen basis, for han havde jo ikke ligefrem ladet hende gøre det. Hun tog omkring hans arm, og lod ham følge hende ud til hesten…

… Selv blev Tiyanna siddende på hesten foran Sephiran, også selvom folk virkelig kiggede efter dem. De var nok ikke vant til at se ham komme med en kvinde på den måde, men det var nu egentlig ikke noget som gjorde hende noget som helst. Kort på turen, var hun endt med at ligge nærmest hvilende ind mod ham, også selvom det hurtigt var stoppet, som de var kommet frem. Hun tvang kappen mere om sig. Det var jo heller ikke fordi, at der som sådan, var varmt nogen steder. Hun lod ham hoppe ned først, hvor hun derefter fulgte ham – uden at lade ham hjælpe sig. ”Jeg ved ikke hvad du er ude på, men okay,” sagde hun endeligt, og fulgte ham. Lige markederne heromkring, var jo stort set ukendte for hende.

[Sephiran Acheron]

Sephiran kunne ikke finde ud af sig selv lige i øjeblikket. Men nu havde han sat sig for at give det hele et forsøg, så derfor kunne han heller ikke rigtigt trække i land nu. Han fik idéen, udførte og modtog alt kritik og så videre bagefter, da konsekvenserne som regel altid ramte ham der, hvis der kom nogen. Byen dukkede op foran dem, hvor han godt mærkede, at hun hvilede ind mod ham, selvom han dog ikke havde noget imod det. Han sagde heller ikke noget til, at han ikke fik lov til at hjælpe hende, for han gjorde det alligevel; han tog fat om hendes arm, men lod hende ellers selv klare resten. Han løftede et bryn og smilede sit kendetegnende smil og trak på skuldrene. "Det finder du ud af," endte han. Blikkene tog han sig ikke af, for det faktum, at han havde en kvinde med, skulle ikke ændre på hvordan folk egentligt opfattede ham. Han var magtfuld, folk skulle være bange for ham, for ellers så ville det ramme dem selv lige i hovedet igen. Han smilede skævt til hende som han roligt nåede igennem de første frugtboder og ind i en anden del af markedet, hvor de fine smykker lå på forskellige boder. Han vidste dog hvilke boder, der var nogle snyltere og hvilke, der var den ægte varer; og hun skulle selvfølgelig have noget der var ægte. Han lagde diskret en arm bag hendes ryg for at følge hende med sig, så han også kunne gå i et tempo, hvor han ikke stadsede fra hende, for hun var jo trods alt gravid. Endeligt stoppede han op foran en bod, med en ældre mand bag disken. De nikkede genkendende til hinanden som hilsen, hvorefter han vendte sig mod Tiyanna. Med den frie hånd gjorde han et håndtegn ud over bordet. "Ser du noget du kan lide?" spurgte han. Måske hun jo faktisk havde en smag, selvom hun havde boet i en skov det meste af hendes liv. Tiyanna virkede jo netop som kvinden, der vidste, hvad hun ønskede og behøvede, så nu skulle hun også få det. Han var sikker på, at hun i sit sentimentale hjørne gerne ville have et smukt frieri, noget han nok ikke kunne give hende, men han kunne da give hende et smykke som forsegling ikke? Hun havde jo allerede sagt ja! "Vælg lige dét du ønsker. Så får du det."

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna havde ikke ligefrem regnet med et romantisk frieri, men selv hun måtte erkende, at Sephiran gav hende den form for ro, som hun faktisk havde brug for i den anden ende. Hun sukkede dæmpet og lagde sig ellers godt til rette ind mod hans skikkelse, da de endelig nåede byen. Det var en kort fornøjelse, men det var noget, som hun nu bare måtte leve med. Selvom hun ikke lod ham hjælpe hende ned, så lod hun ham alligevel tage om hendes arm, som havde han været en gentleman. Folk kiggede efter dem, også selvom det sikkert var fordi, at de var vant til at se ham færdes alene. Hun kunne forestille sig det i hvert fald, så et sted, så var det uden tvivl en utrolig morende tanke, selv for hendes vedkommende. At han så derimod ikke ville fortælle hvor de skulle hen, nagede hende lidt. ”Jeg er ikke god til hemmeligheder,” påpegede hun sigende. Det havde måske haft noget med det liv, som hun havde haft til nu, hvor hun altid skulle kigge sig over skulderen, og derved aldrig havde ladet nogen overraske hende, for det kunne jo være slemt! Hånden mod hendes ryg, fik hende kort til at smile, selvom hun ikke lod det vise. Hun var en kvinde som skilte sig ud fra mængderne af de typiske, og det var egentlig noget, som passede hende ganske fint i længden, hvis hun selv skulle sige det. Han førte hende mod en bestemt smykkebod, og det bed hun sig hurtigt fast i. ”… Noget jeg kan lide..?” Hun slap ham og trådte frem. Måske det hele skulle vise sig, at blive en god ting, uanset? Hun havde selv på trods af hendes liv i skovene og i det primitive, så var det ikke fordi at det gjorde nogen forskel af den grund. Hendes blik faldt stort set med det samme på en ring.. en ring, som hun faktisk godt kunne lide med næsten irske markeringer, som selv var meget elviske at kigge på. Hun tog den roligt op i sin hånd. Grønne sten og elviske markeringer, hvilket uden tvivl var lige hende. ”Jeg kan lide denne,” sagde hun, inden hun rakte ham den. Selvom det var en forholdsvis dyr bod, så var hun ligeglad med hvordan sælgeren reagerede på, at hun egentlig bare ragede på hans smykker. Det var denne, som hun ville have!

[Sephiran Acheron]

Med alt som Sephiran og Tiyanna netop havde erfaret omkring ham, så var det også klart, at han ikke var romantisk anlagt. Han anede intet om, hvordan man skulle tilfredsstille en kvinde og slet ikke Tiyanna, da hun jo var speciel. Men han ville prøve på bedste måde at give hende lidt, nu hvor hun faktisk gav ham en chance. De blev nødt til at være gensidige overfor hinanden i alt, for ellers ville hans plan ikke virke om, at de skulle være uovervindelige sammen. Intet skulle kunne skille dem ad, intet skulle kunne knække dem, for de skulle være et fantastisk par. Han tog om hendes arm, fordi han insisterede på at hjælpe hende, selvom hun prøvede at holde ham hen. Han trak på skuldrene og så på hende roligt, for hun ville jo lige om et øjeblik finde ud af, hvor de skulle hen. "Vi er der om små 20 skridt," forklarede han hende bare. Det var jo ikke som sådan en hemmelighed men mere en overraskelse, da han hellere ville lade hende blive glædeligt overrasket over hans initiativ i stedet for at benægte på forhånd. Han førte hende med sig med hånden mod hendes ryg, da han jo faktisk havde lovet hende, at de skulle være sammen offentligt. Han nikkede til hende og slap hende, da hun trådte frem, hvor han så lagde armene om ryggen på sig selv. "Lige hvad du kan lide," medgav han. Han bed selv mærke i, at hun tog fat om en ring med elviske og grønlige tegn - selvfølgelig var det hvad hun faldt for. Med det elviske i hende, så var hun jo også direkte tiltrukket af alt det grønne. Det måtte han huske! Han tog ringen op, da hun rakte ham den og vejede den i hånden. Manden bag disken sagde intet, for Sephiran havde jo sin ret til at måle og veje smykket før han købte det; for hvis manden var næsvis, kunne det jo være, at han mistede salget. Han drejede den roligt rundt mellem fingrene og nikkede så. Han stak hånden i lommen og tog op, præcist hvad han ville give for ringen; han var nu ganske rimelig, så manden bag disken protesterede ikke, men ønskede dem blot en god aften. Han knugede ringen ind i hånden og førte hende lidt væk fra boderne og ud på en gade, hvor man kunne se så langt øjet rakkede, da der ikke var noget hus i enden, der lukkede gaden af. Han vendte sig mod hende og tog hendes højre hånd op i sin og smilede. "Som forsegling på din accept. Så er dette mit ord på, at jeg vil ære dig som min kommende ægte," endte han dæmpet og lod ringen glide på hendes ringefinger. Den passede perfekt!

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna ville gerne være selvstændig, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde nogen forskel for hendes vedkommende lige nu. Hun fnøs ganske kortfattet af ham, også selvom hun lod ham føre hende med sig. I det store og hele, så kunne hun jo godt lide, at han viste sig som en mand, som ikke var bange for at tage fat i hende, selvom det nu heller ikke var ofte, noget som hun oplevede meget af. Hun vendte blikket mod ham. ”Jeg bryder mig ikke om overraskelser,” påpegede hun med en rolig og ganske sigende mine, for løgn var det faktisk heller ikke.. Hun brød sig slet ikke om overraskelser! Smykkeboden derimod, var en af de bedre overraskelser, som hun kunne lide. Hun trak tilfredst på smilebåndet, også selvom det var hurtigt for hende at udvælge en sten og en ring.. En ring, som hun virkelig godt kunne lide, hvis hun selv skulle sige det. Hun kunne lide det grønne, og hun kunne lide det elviske.. Det var jo også noget af det eneste, som hun havde fra sine rødder af, som faktisk tiltalte hende, for resten, var egentlig noget, som hun bare ønskede at glemme så hurtigt som et var hende menneskelig muligt. Hun så til, som han stod der og vejede den i hånden. Ringen blev betalt, hvilket faktisk passede hende ganske fint, hvis hun nu selv skulle sige det. Hun vendte blikket sigende i retningen af ham igen, da han alligevel førte hende med sig væk derfra. ”Og hvad så nu..?” spurgte hun ganske sigende, idet hun vendte sig mod ham. At han så alligevel stoppet op, og kiggede på hende på den måde, tog ringen og med de ord, placerede den på hendes finger, var alligevel med en… underlig fornemmelse i maven. Det var vel hans tegn og forsøg på et frieri? Hun smilede let, idet hun vendte blikket mod ringen, og så efterfølgende mod ham. ”Jeg formoder at det var et frieri?” spurgte hun sigende. Hun smilede let, hævede hånden og lod den kort stryge over hans kind. Han forsøgte, og det var noget som hun faktisk havde det ganske fint med. Hun forlangte ikke mere end det.

[Sephiran Acheron]

Sephiran vidste, at Tiyanna var vant til at stå helt på toppen. Men for nu måtte hun nøjes med at dele med ham, for det var selv stor for ham, at han faktisk lod hende 'ophøjes' til den status hun ville få. Dog ville han altid stå med det sidste ord, det stod han fast på, selvom han gerne ville gøre hendes mening også. Men hun kom til at fungere som leder hvis han var væk, således, at hun faktisk kunne bestemme. Det krævede dog, at hun kendte hans vilje så godt, at hun ville træffe en beslutning, der ikke ville gå imod alt han stod for. Alt dette krævede jo netop derfor, at de skulle kende hinanden rigtig godt. Han vendte blikket roligt mod hende, da hun ligeså påstod, at hun ikke brød sig om overraskelser. Nej, det havde han regnet ud, men nu måtte hun altså lige acceptere det, eftersom han faktisk prøvede på at gøre noget pænt mod hende! Han undlod dog bare at svare med et lille træk på skulderen og førte hende med sig hen til smykkeboden. Hun virkede nu ikke til at hade den overraskelse, nej faktisk virkede det til, at hun faktisk brød sig om det alligevel, så man skulle aldrig sige aldrig. Hun fandt hurtigt hvad hun kunne lide, hvilket han også kunne lide, fordi hun vidste hvad hun ville have; et tegn, som han bestemt så med gode øjne på. Han smilede skævt, fik købt ringen og ud på den affolkede gade, hvor han stoppede op med hende. Månen skinnede ned på dem, mens han bare så på hende. Hun spurgte, hvad han så ville og umiddelbart efter, så sagde han sine ord. Det var nok hans forsøg på et frieri, selvom hun jo havde sagt ja, så nu ville han egentligt bare lukke aftalen og det hele og prøve at være den mand, som hun ville have; og den eneste mand. Han så roligt mod hendes hånd, hvor ringen klædte hende smukt. "Den klæder dig," komplimenterede han roligt til hende. Han modtog hendes kindstrøg og gøs let i kroppen. "Det kan vi vel godt kalde det," sagde han tænksomt og vædede kortfattet sine læber. Han så op og ned ad gaden, mens han tænkte over, hvad de egentligt skulle gøre nu. Hvad mon hun havde lyst til? "Nu vil jeg lade dig vælge, hvad du vil næst. På kroen og få en forfriskning? Eller jeg kan vise dig Bordellet, så du kan se hvor jeg har arbejdet," endte han. Det sidste, var faktisk ret stort, at han tilbød.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Skulle Tiyanna være helt ærlig, så brød hun sig slet ikke om overraskelser, også selvom hun vel måtte vise, at hun stolede på ham, selvom det uden tvivl, var en rigtig stor ting, som han i øjeblikket gik hen og bad hende om? Ringen havde hun udvalgt.. Hun var slet ikke i tvivl om, at det skulle være den. At det passede ham ganske fint, var noget som hun bestemt heller ikke havde noget imod, hvor hun også lod ham føre hende med sig mere ud i en mindre befolket gade. Det var slet ikke noget, som gjorde hende det mindste. Hun kunne godt lide, at han viste sig at være en mand, som selv viste hende, hvad han ville have.. Det var noget som hun tændte på. Ringen lod hun glide på sin finger.. Den passede jo perfekt, hvilket fik et tilfredst smil til at brede sig på hendes læber, også selvom hun stadig måtte være af opfattelsen, at det udelukkende måtte være for barnets skyld. ”Tak.. Jeg ved jo hvad der klæder mig, og den tiltaler mig med de farver.. og de markeringer.. Det kan minde lidt om at være hjemme,” sagde hun endeligt. Hun havde ikke mange ting fra den tid af, for hun mindes ikke rigtigt noget om det, men det var en del af hende.. elveren, og det var hvad dette uden tvivl gjorde noget ved. Hånden strøg hun roligt over hans kind. Hun kunne jo se, at han kunne lide det. ”Det synes jeg.. Det kan jeg forholde mig til.” At han derimod pludselig tilbød at vise hende Bordellet, vidste hun ikke rigtigt hvordan hun skulle håndtere, også selvom.. hun gerne ville vide, hvad han egentlig lavede der, også mest for sikre sig, at der ikke var nogen, som lavede noget med ham, for det ville hun da slet ikke have, hvis hun endelig skulle sige det! ”Selvom man måske ikke skulle tro det.. Så vil jeg gerne se Bordellet.. og hvad du egentlig laver der,” sagde hun endeligt, da hun igen vendte blikket mod ham. At bære smykker, var hun i princippet slet ikke særlig vant til, men det føles.. rart.. Hun kunne lide det, også selvom det var en symbolik på at hun var hans.. så var det bestemt noget, som hun skulle vænne sig til.

[Sephiran Acheron]

Sephiran var heller ikke den, der brød sig om overraskelser, for han ville helst selv stå med overraskelsesmomentet. Han ville helst være så stærkt og dygtig, at intet direkte kunne komme bag på ham. Og det var jo også lykkedes ham, indtil han faktisk havde mødt Tiyanna, for hun havde jo formået at snyde og overraske ham. Det var stadig ubegribeligt i dag, men det var jo faktisk noget, der tiltalte ham virkelig meget omkring hende, netop fordi hun var den eneste! Derfor passede det ham fint, at han kunne vende dem om til noget positivt mellem dem og skænke hende en glædelig overraskelse. Hun fortjente noget pænt, noget der kunne komplimentere den specielle kvinde hun var. Men hun vidste også bedst selv, hvad hun kunne lide, så derfor gav han hende også en stemme i det hele. Det var starten på deres gensidige tillid og det ville han gerne skære helt ud i pap for hende, så hun faktisk også stolede på det. Det var nemlig det vigtigste, for hvis han først begyndte at dele med hende og det så gik i stykker... så ville det virkelig blive en katastrofe. Han nikkede stilfærdigt, for alt det, havde han jo faktisk regnet ud. "Det undrede mig heller ikke, at det lige var de markeringer du valgte," svarede han stilfærdigt. Også for at vise, at han faktisk var opmærksom og godt kunne regne nogle ting ud, selvom han måske var dårlig til at vise og forklare de dybere ting. Den klædte hende godt og det glædede ham, at hun havde fundet lige dét, hun kunne lide. Han trak på mundvigen og nikkede. "Udmærket." Så det var jo enige så langt; dette havde været et frieri og det var nu faktisk fast mellem dem, at de skulle giftes. Han ville blive nødt til at begyndte at planlægge, eftersom de blev nødt til at gifte sig inden barnet kom - han ville ikke have en bastard unge! Men hun måtte heller ikke tro, det kun var for barnet, for det var jo mere... Han så roligt på hende og nikkede stilfærdigt. Det gjorde ham faktisk intet, at hun gerne ville, for han ville gerne vise hende hvad det var blevet. Det var et luksuriøst sted! "Godt. Så kom," sagde han og tog hendes hånd roligt og førte hende med sig. De var ikke langt fra bordellet af, men han gik stadig i hendes tempo...
... Da de nåede bordellet, så gik han om i sidegården og åbnede døren op med magi, da den var låst. Det var nemlig den korte vej ind til hans kontor, da der jo faktisk var åbent nu. Han gik et stykke hen ad gangen, svang hånden igen og låste døren op indtil hans kontor, hvor han førte hende ind. Døren gled i bag dem, i lås selvfølgelig. Det var døren ud til også. "Her er vi så. Jeg har flyttet det meste af kontoret hjem nu, så her er blevet mere tomt," endte han stille. Men her var dog stadig til, at han kunne holde møder, for han behøvede ikke alt angående bordellet hjem til sig. Men papirarbejdet lavede han hjemme.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna havde svært ved det hele, for hun havde slet ikke været tæt på nogen mand som sådan, igennem rigtig mange år. Ringen havde hun nu fået på. Hun kunne godt lide, at han faktisk accepterede de mere.. lyse sider, som hun jo faktisk havde, og det var noget so helt klart kunne mærkes i øjeblikket, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun trak let og stille på smilebåndet. ”Det glæder mig, at du accepterer den lyse side af mig, Sephiran,” sagde hun endeligt, for løgn var det jo trods alt ikke.. Det glædede hende virkelig mere, end det som hun faktisk var i stand til at beskrive, og det var uden tvivl rigtig, rigtig lettende. Ringen var smuk, og de grønne farver, var også dem som hun kunne lide bedst, samt det faktum, at hun stod i den situation, at hun virkelig elskede de graveringer, som fik hende til at tænke tilbage på det elviske, som selv var en rigtig stor del af hende. Nu forlovet.. også selvom hun endnu ikke vidste, om det kun var på baggrund af barnet, eller hvad det var, og selv ville hun ikke ødelægge denne stund, ved at stille spørgsmålene, for det var der ikke nogen grund til. Hun måtte jo bare leve med omstændighederne, kunne man jo sige. At han så derimod tilbød at vise hende bordellet, forundrede hende dog en hel del, for hun vidste, at det var hans forretning, men hvordan hun egentlig skulle tage det, vidste hun faktisk ikke helt. Hun tog hans hånd, og lod ham føre hende i retningen af bordellet…
… Da de kom frem, så hun til. Foreløbig, var hun ikke videre imponeret af det udefra, selvom hun ikke rigtigt gav udtryk for det. Hun var jo desuden blevet godt vant til luksus efterhånden, så det var bestemt heller ikke noget, som sagde så lidt. Hun vendte sig kort mod ham, da han førte hende med sig i retningen af den anden dør og ind mod hans kontor. Selvom hun var langt mere sammenbidt nu, end hvad hun ville have været ellers, så var det ikke noget, som hun kunne gøre noget ved. Hun brød sig ikke om hans arbejde med stedet.. Det var for tæt på andre, og hun kunne slet ikke have det! ”Jeg vidste godt, at du havde fået langt det meste af det hjem,” sagde hun roligt. Hun så sig omkring. Faktisk så havde hun slet ikke regnet med, at han ville tage så mange af tingene med sig hjem, som han havde.

[Sephiran Acheron]

Situationen var nok i bund og grund lige mærkelig for dem begge. Sephiran havde aldrig trukket den så langt med nogle før, så derfor var det en virkelig stor ting alt som han gjorde for hende. Han prøvede sider af sig selv, som han aldrig havde troet, at han skulle finde frem. Men sket var sket, det hele var jo vendt op og ned. Og han var sikker på, at dette faktisk kunne blive endnu bedre end noget andet. I bund og grund, havde de jo netop kun hinanden. De komplimenterede hinanden, passede sammen som to og derfor, så ønskede han også, at de skulle være sammen. Han trak på mundvigen og så egentligt rolig ud i ansigtet, mens han blot lyttede til hendes ord. "Det er jo det, der gør dig til den mærkværdige kvinde du er," endte han. For hende ville det nok være et kompliment. Men for ham, så var det faktisk bare fakta; hendes raceblanding = hendes specielle væsen. Hendes blanding var sjælden, som alle holy grails jo egentligt var i bund og grund. Hvem havde troet, at der skulle en sådan blanding til for at kunne kapere ham? De var jo også forlovede pludseligt, nu hvor hun syntes, at de skulle kalde det således, og han var gået med til det. Normalvis, så gik han slet ikke ind for sådan noget, fordi han var ret gammeldags i opfattelsen omkring det hele, men det var som der var ved at komme et skred i hele opfattelsen alligevel... på grund af hende. Han ville gerne inddrage hende, så det at vise hende bordellet, var jo faktisk oplagt. Også selvom det var lidt underligt, eftersom de jo havde haft en del skænderier omkring det hele. Han lod hende bare kigge sig rundt og stoppede først ordentligt op, da de stod i det mere tomme kontor, der kun havde det nødvendige. Alt andet var hjemme i hans eget hus. Han vendte de isblå øjne mod hende og nikkede roligt til hende med et skævt smil. "Godt," endte han stille. Han smilede skævt og tog hendes hånd igen, som han førte hende med ud af kontoret igen, hvor døren selvfølgelig gled i bag dem igen og låste. Han gik roligt ned ad gangen, hvor man kunne høre at der var snak og det hele. Det var ét stort luksuriøst opholdsrum, hvor man kunne drikke lidt, samt udvælge blandt de ansatte, der gik rundt. Og når det hele så skulle blive mere intenst, så trak de ansatte deres kunde med ind bag lukkede døre, for det ville han ikke have i fællesrummet! Det var tydeligt den bedre del af borgerskabet, der holdt til her. Han stoppede op på et sted, hvor de kunne se ind uden åbenlyst at blive opdaget. Han undlod at sige noget, men lod hende kigge selv.