Never again

[Tiyanna Direshade Acheron]

Det gjorde faktisk Tiyanna ked af det, at virkelig få bekræftet, at hun ikke rigtigt havde nogen betydning, og at ægteskabet udelukkende ville være for den lille som hun bar i sit indre. Kun fordi at det var den ene gang de havde været tætte på hinanden, go hun havde valgt at åbne op for ham på alle måder, og nu følte hun kun hvordan det hele faldt fra hinanden på de mest groteske måder, som man overhovedet kunne tænke sig frem til det, og det var slet ikke en tanke som hun kunne lide! Om det var hormonerne som talte for hende, kunne hun ikke rigtigt finde ud af, men tanken gjorde ondt, for det forvirrede hende kun. Hvis det skulle være på baggrund af barnet, at han ville giftes, så ville hun langt hellere skille sig af med det, for hun var jo kun bekræftet i, at der intet godt kom ud af noget som helst af dette. Hun rystede på hovedet af ham. Det kunne godt være, at det nu var hende som var den trodsige, men hvad pokker skulle hun da ellers gøre? ”Jeg skal ikke noget som helst!” udbrød hun med en fast tone, for hun kunne da slet ikke have med den tanke at gøre. Det var derfor hun vendte sig om, for at søge mod døren i stedet for. Hun havde brug for at komme væk fra ham og komme ud. At han jo så havde lidt andre planer og kom hende i møde, for at tage fat i hende, fik hende til at stivne kraftigt, for hun ville slet ikke have det! ”S-slip mig!” udbrød hun med en fast tone, da han alligevel førte hende med sig i retningen af døren og udenfor. Den kolde vind slog direkte mod hendes krop og skikkelse, og fik det til at løbe hende koldt ned af ryggen, for hun havde jo ikke rigtigt været ude igennem rigtig lang tid. Et sted lettende at komme udenfor, men hun ville da slet ikke være i nærheden af ham lige nu! En arv ville han ikke have, og hun skulle nok sørge for, at det ikke var noget som ville ske, hvis det var sådan han ville have det! Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst. Han ville ikke have hende alligevel, og så kunne hun ikke se, hvorfor han skulle gøre sådan et stort nummer ud af det! ”Hvorfor pokker skulle jeg se det fra dit synspunkt? Du vil ikke have den, og så skal jeg nok skaffe mig af med den.. Så slip mig..!” Hun tog fat om hans arm, for at få ham til at slippe. Hun ville ikke have det!

[Sephiran Acheron]

Sephiran kunne godt se, at Tiyanna blev ked af det, men han forstod det jo faktisk slet ikke. Kvinder var så underlige når de var gravide, det havde han tit hørt og derfor forstod han sig slet ikke på kvinder og alle de følelser, for han kunne ikke forholde sig til dem! Hun havde jo åbnet sig op for ham og det var gået godt i et stykke tid, men efter hun havde været ved Alexander var alt blevet ødelagt og det forstod han heller ikke noget af. Han havde elsket deres... første gang sammen, for hun havde gjort noget ved ham, som han ikke havde mærket før og han ville jo gerne have det igen. Det kunne han bare ikke få, når hun var så pokkers irriterende og lukkede ham af. Han kneb øjnene sammen. Han ville ikke have et uægte barn, men han ville jo faktisk heller ikke have at barnet skulle dø, men han havde følt sig virkelig presset fordi hun valgte at modsige ham lige i dag, hvor han var blevet ydmyget så groft af Kimeya foran warlocksne. "Jo, du skal," modsagde han hende igen. Hun var en kvinde, så hun havde faktisk slet ikke noget at skulle have sagt, for mændene var jo den fulde autoritet. Sådan havde det altid været og derfor kendte han jo ikke til andet. Men på den anden side, var Tiyanna også så anderledes, hvilket gav ham lyst til at kaste sin tillid på hende nu hvor Kimeya havde svigtet. Han rullede med øjnene og førte hende med ud, mens han blot holdt fast i hendes arm og nærmest stormede om hus-hjørnet og ud på græsset ved området om huset. Der satte han farten ned til normalt tempo, eftersom hans krop jo stadig var øm for at blive kastet gennem væggen. Den kølige vind var dog beroligende. Da hun så tog fat om hans arm og prøvede at få ham til at slippe hende, så stoppede han op og slap hende. Han kneb øjnene sammen. "Jeg har da ikke sagt, at jeg ikke vil have barnet!" startede han allerførst. Han knyttede hænderne langs siderne og så på hende, for han havde en masse han gerne ville sige, men han anede bare ikke hvordan han skulle formulere det! "Jeg kan bare ikke møde offentligheden, hvis jeg har fået et uægte barn Tiyanna. Du er for god til at føde et uægte barn, for pokker! Forstår du ikke, at jeg vil have dig? At du skal føde min arv?" endte han med at sige til hende i en hård tone med hævet stemme. Han fnøs fast og så væk.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna blev ked af det som Sephiran fortalte hende, for sådan som han fremstillede det, så ville han jo kun giftes med hende på baggrund af barnet, og hun ville slet ikke giftes på det grundlag, men fordi at der lå andet i det, selvom det nok bare ikke var hendes lod i livet. Jason ville ikke have hende, og de havde aldrig trukket den så langt… nu sad hun nærmest i samme situation, så det var vel ikke underligt, at hun reagerede som hun gjorde? ”Du bestemmer i hvert fald ikke over mig..!” endte hun med en fast og bestemt tone, da hun igen vendte blikket trodsigt i retningen af ham igen. Hun knyttede næven, da hun forsøgte at rive armen til sig, selvom han uden tvivl var det stærkere end hende, og hun kunne ikke lide det.. Hun hadede når han havde den påvirkning af hende, som han havde! ”Det var præcist det du sagde! Det skulle dø, hvis jeg ikke ville giftes, så fint! Jeg skal nok slå det ihjel, bare.. slip mig..!” At han først slap hende, da de var kommet helt udenfor, irriterede hende lidt, men hun trak armen til sig og trak sig væk fa ham, for hun var ked af det, og derfor ville hun slet ikke være i nærheden af ham! Han kunne bare søge til alle de andre, som han havde omkring sig. Hans ord, slog hende dog igen som en lussing, hvilket fik hende til at vende blikket direkte mod ham igen. Det var hende som han ville have? Det var slet ikke noget som hun troede på! ”Hvis du tror på, at jeg vil tro dig, når du siger, at det er mig du vil have, så tager du så sandelig fejl! Lad mig gå, Sephiran.. Tag til Bordellet, og hyg dig med den anden kvinde, eller find en anden til at gøre det! Find en som kan give dig den arv, hvis det er det som du så gerne vil have..!” endte hun med en bestemt og kortfattet stemme, da hun vendte sig væk fra ham igen. Hun turde ikke tro på, at han faktisk ville hende, for hvorfor skulle han da så pludseligt gøre det? Det gjorde hende faktisk virkelig ked af det.

[Sephiran Acheron]

Sephiran blev kun frustreret, som Tiyanna blev ked af det, fordi han vidste, at mænd som regel altid var skyld i, at kvinder blev kede af det, men det var også fordi de bare så pokkers styrede af følelser og så videre! Han var virkelig irritabel lige nu og det at hun skulle trække sig og misfortolke hans ord, gjorde det bestemt ikke nemmere for ham, for hun gav ham jo ikke en jordisk chance! Han fik jo bare altid hug, fordi han jo faktisk ikke anede hvordan man skulle sige tingene eller gøre tingene. Han ejede jo ikke en følelse af sådan en grad, så derfor måtte hun da også lade vær med selv at køre stemningen op! Hun kunne jo åbenbart gennemskue ham nemmere end han selv kunne, for hun havde jo fra start kunnet sætte ord på hvad det betød, at hun altid var i hans tanker. Han knyttede hænderne fast og fik jorden lidt til at skælve, fordi han kun blev mere og mere hidsig, hvilket slet ikke hjalp noget i denne situation. "Nej det var ej! Du misforstår hvad det er jeg siger, fordi du tænker dybere over det. Jeg siger det bare som det er. For jeg vil ikke have et uægte barn, Tiyanna...!" Han var virkelig frustreret lige nu og fik igen lyst til bare at smadre ting, eftersom han slet ikke forstod sig på det hele eller hvorfor hun skulle reagere sådan. Han blegnede dog tydeligt, da hun faktisk slet ikke troede på ham. "Jeg er mange ting, Tiyanna, men at være en løgner er ikke en af dem!" hvæsede han iskoldt. Det gjorde ham vred, at hun skulle bede ham vende til bordellet, for han havde jo en politik om ikke at have samleje med nogle der. Nok rørte han Mystique og hun ham, men det var i begrænset omfang, for hun opfangede tingene hurtigere og hurtigere! Han trådte hen til hende og greb fat i hendes venstre overarm med sin højre hånd og klemte fast til, som han trak hende helt ind til brystet og sendte hende et skarpt blik, for hun skulle ikke vende sig væk fra ham. "Kig på mig, når jeg taler til dig," sagde han advarende. Denne gang med en dæmpet stemme, eftersom de jo nu stod væsentligt tættere. "Du er den eneste kvinde, der nogensinde er kommet mig så tæt, forstår du det?! Dig Tiyanna Direshade. Du gør noget ved mig, jeg ikke aner noget som helst om, men jeg ved bare, at jeg kan ikke leve videre uden dig. Hvis jeg virkelig ikke ville have dig, så havde jeg da for pokker ladet dig rådne hos Alexander!" endte han og tydeligt... frustrerende og nærmest såret. Hans stolthed var alligevel i bund.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna gik måske betydeligt mere i dybden, end det som godt var, og det var slet ikke noget som hun kunne gøre for, da det egentlig bare var noget som lå naturligt til hende. Hun var en kvinde, hun var levende, og hun havde levet med følelser igennem hele sit liv, så for hende, var det bare en naturlig ting at tage hånd om i sit liv. At det jo så ikke var tilfældet for ham, var ikke rigtigt noget som hun tænkte på som sådan. Hun rystede på hovedet og bed tænderne fast sammen, inden hun igen vendte sig mod ham. ”Og derfor skal jeg nok sørge for, at du ikke får noget uægte barn!” endte hun med en tydeligt frustreret stemme. Hendes problem var jo det faktum, at hun ikke turde stole eller tro på ham, for hvorfor skulle han da pludselig se noget specielt i hende nu? En tåre trillede ned af hendes kind. Hun gik rundt og var ked af det nok i forvejen, og han var jo heller ikke ligefrem hjemme og viste hende den interesse, som hun gerne ville have, og det var noget som hun virkelig ikke kunne fordrage! At han så tog fat i hende igen, fik hende til at gispe helt, da hun blev revet ind til ham, hvor hendes frie hånd automatisk endte mod hans bryst, hvor hun støttede af. Hun vendte blikket op mod ham. Ikke fordi at hun var bange for ham eller noget lignende, men fordi at han krævede det af hende.. Hun kunne godt lide, når han var krævende, for det satte ham i karakter, i stedet for det andet, som hun havde stået og set til i aften. Hans ord varmede hende et sted, for det fremstillede hende som noget unikt, og den tanke, var noget som hun godt kunne lide. Hun trak vejret dybt og knyttede sin hånd. ”Skulle nogen tage mit liv, så skulle det være dig.. Det var det som du fortalte mig, da jeg gik dig på nerverne sidst og blev bundet til dit hjem, Sephiran.. Hvad end jeg sætter i dig, så kan det næppe være andet end hvad en anden kan..” Igen sænkede hun blikket. Sådan som han havde fremstillet tingene, så følte hun egentlig bare at.. hun ventede på at dø.. Hun havde intet at holde på, intet at forholde sig til, og det gjorde faktisk ondt på hende. Det var virkelig forvirrende!

[Sephiran Acheron]

Sephiran anede intet om følelser. Hans far havde oplært ham hårdt, endda så hårdt, at hans far jo havde endt gravlagt af sin egen førstefødte søn om ikke andet. Han var Herre i dette hus og skulle være det, til hans dødsdag. En ting var sikkert; hans fremtidige sønner, skulle også have noget præg fra deres moder til en sådan grad, at de ikke endte med at lægge ham i graven, for det nægtede han simpelthen! Skulle han dø, skulle det være noget større end at blive slået ihjel af sin egen søn. Han kneb øjnene sammen. Hun var meget let påvirkelig for tiden, nok på grund af hendes tilstand med graviditeten, og det irriterede ham grænseløst, eftersom hun nemmere gav sig til at græde eller trække sig væk, i stedet for at stå op imod ham som hun plejede. "Du skal ikke sørge for noget som helst!" hvislede han til hende. Var der nogle, der skulle sørge for noget, så var det ham. Og han skulle da personligt sørge for, at hun ikke fik chancen for at gøre det barn noget. Han ville jo gerne have det barn, specielt hvis det var en søn, for han ville gerne have en arv at skænke alt sin viden, sit navn og sin magt, som vedkommende kunne overtage, når han selv gik i graven. Han fnøs, da han så en tåre, for det var da svagt... det stod han fuldkommen fast på. Han holdt hende ind mod sit bryst og holdt øjenkontakten tydeligt med hende. Hun støttede af og han kunne godt lide hendes hånd, mod hans bryst, men det kunne han ikke tage sig af lige nu. Han rullede med øjnene og holdt hende ind mod sig, for han havde ikke tænkt sig at give slip. "Fordi jeg ikke vil have nogle skal røre dig Tiyanna... og fordi, jeg ikke vil have, at du skal dø! Jeg binder dig her, fordi jeg vil have dig her. Forstå nu, at du er den eneste, der kan... hvad du kan!" endte han fast, meget bestemt stemme, for han krævede jo virkelig, at hun skulle fatte det nu! Han kneb øjnene i og slap hendes overarm, kun for at flytte højre hånd op i hendes nakke og trække hende ind til sig, i et krævende og dominerende kys. Hun var hans!

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna havde ikke rigtigt nogen anelse om hvordan det havde været med Sephirans opdragelse, hvad han var vant til, og hvad han ikke var vant til, og det var nu heller ikke ligefrem der hendes tanker var i øjeblikket. Det gjorde hende naturligvis trist, at det var sådan her, at det nu skulle være, men hun kunne jo ikke rigtigt gøre noget ved det, om det var noget so man nu ville det eller ikke. Hun var let påvirkelig af tanker og følelser lige nu, og hun hadede sig selv for det, for hun følte sig ynkelig og sårbar, og det var i sig selv, heller ikke en tanke, som hun var meget begejstret for, hvis hun nu selv skulle sige det, men hun kunne jo ikke rigtigt gøre noget ved det af den grund lige nu. ”Du siger jo selv, at du ikke vil have den..!” endte hun med en tydeligt frustreret stemme. Han skulle bestemt ikke have lov til at stå der og hvisle af hende, for det fandt hun sig bestemt heller ikke i!
En tåre trillede ned af hendes kinder, men det var også fordi at han forvirrede hende sådan! Og hun kunne ikke lide, at blive forvirret på den måde, om det var noget som man nu ville det eller ikke, og hun stod jo fast på det! Hun rystede på hovedet. Hvad hun gjorde ved ham, kunne enhver anden vel også gøre? Der var jo ikke noget specielt ved hende, hvis han kun ønskede at ægte hende på baggrund af at hun ventede sig, for det var slet ikke en tanke, som hun kunne have med at gøre overhovedet! Tænderne bed hun en anelse sammen, som hun blev stående og kiggede på ham. Selvom han måske troede, at han forklarede hende hvorfor han gjorde som han gjorde, så gjorde han det modsatte – Han forvirrede hende kun yderligere! Han havde jo sagt, at hvis nogen skulle slå hende ihjel, så var det ham, og han ønskede hende i huset og alt muligt.. det stod jo i strid med hinanden! ”Hold nu op, Seph..” Hun tav i stedet for, da han tog fat om hende, og nærmest tvang hende ind i et kys. Det fik hendes hjerte til for alvor at slå en tand hurtigere mod hendes bryst, for hun kunne jo godt lide, når han gjorde det.. virkelig viste hvad han ville! Hun gengældte hans kys.. Selv tøvede hun ikke, for hun kunne jo godt lide det!

[Sephiran Acheron]

Sephiran havde aldrig fortalt nogle om sin opdragelse, eftersom han slet ikke så nogen grund til det. Der var jo ingen, der kunne bruge det til noget, så derfor var han jo bare som han var. Kun han selv vidste, hvad det hele kom af og han vidste også, hvilke fejltagelser han aldrig ville gentage efter sin far! Hans bror var et pjok, der hellere ville lege med sværd fremfor at bruge magien og hans mor, var indelukket på sit værelse, eller sammen med hans bror, fordi de to havde altid haft et specielt forhold. Og hvor han hadede det! Han rullede med øjnene, for havde han da for pokker ikke lige sagt, at det ikke var sådan han havde ment det? "Så hør dog efter hvad jeg fortæller dig! Jeg har jo lige sagt, det ikke var sådan ment!" endte han med en hævet stemme, for han gad slet ikke høre den tone fra hende overfor ham. Han fnøs fast. Hun var en forvirret skabning og han fandt det underligt, men det måtte jo være graviditeten, der gjorde det. For så forvirret havde hun ikke rigtig været før hun var blevet det. Han kneb øjnene sammen og så bare fast på hende. Hun var slet ikke til at forstå for ham, men forvirret var han dog ikke, han anede bare ikke hvor han skulle gøre af det hele som kom frem på den ene eller anden måde. Han så fast på hende, for hun måtte da kunne se på ham, at han jo faktisk talte sandt, ikke?! "Nej, jeg vil ikke," bed han ad hende. Han kyssede hende dog blot i stedet for. Han kunne godt lide at kysse hende, for det satte noget i ham, han aldrig havde mærket før. Det var jo det han ville... have hende som sin retmæssige til at kysse på, når han følte for det og at hun ikke følte det som tvang, men at hun ville det til gengæld. Han mærkede, at hun gengældte, hvilket føltes virkelig godt, så øjnene gled i. Han holdt kysset et øjeblik og trak vejret dybt ind gennem næsen, så han måtte bryde kysset for at puste ud. Han åbnede øjnene igen og så på hende. "Kom... Det er for koldt at stå herude," endte han og tog hendes venstre hånd med sin højre og førte hende indenfor igen, denne gang op ad trappen. Han nåede soveværelset som han åbnede døren ind til og lod døren glide i lås efter dem igen.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna vidste godt, at hun var let påvirkelig når hun var gravid. Det var også hvad hun havde erfaret dengang hun havde været gravid med Adelio, selvom det var ved at være frygtelig mange år siden. Det var der at man for alvor kunne se den kvinde, som hun var, selvom det var noget som mange virkelig havde svært ved at håndtere når de kendte den anden side af hende. Sagen var vel, at hun vel også bare havde brug for nogen, til at passe på hende, selvom hun yderst sjældent lod dem gøre det? For hende, var det ikke så svært at se, for alle havde brug for nogen, som de kunne stole på, og vide, ville passe på dem. Der var hun intet undtag. Når han så sagde, at barnet skulle dø, hvis de ikke blev gift, hvad havde han så regnet med af følelser og tanker, som det satte i hende? Det gjorde faktisk ondt at vide, at han kun ville have hende der på baggrund af det barn, som hun bar for dem begge. ”Det var det du sagde, Sephiran!” endte hun med en fast tone. Tydeligt.. knust, hvilket heller ikke var noget som lignede hende, men hun havde virkelig ikke kontrol på noget som helst, når hun havde det som hun havde det. Hun vendte blikket mod ham, mens hun stadig lod hånden hvile mod hans bryst. Han var kommet tæt på hende på et stadie, som hun et sted ikke brød sig om, og det var vel også derfor hun forsøgte at finde en flugtvej ud af det hele? ”Slip mig..” endte hun dæmpet igen, også selvom kysset kom hende i vejen. Hun nød det jo! Øjnene gled i, da hun alligevel valgte at gengælde det.. Gav sig hen til det, til han valgte at trække sig. Et sted så gjorde det hende en smule mere rolig, selvom hun vel alligevel gjorde sig tanken om, at han kun gjorde det, netop for at få hende til at tie stille? Og den tanke brød hun sig bestemt heller ikke meget om. Hun nikkede blot. Hun var allerede ved at være kold, og det var jo ikke just det varmeste tøj hun havde på. ”Jeg fryser også…” sagde hun mere roligt nu. Hun tog om hans hånd og lod ham føre hende indenfor, hvor soveværelset meget hurtigt blev første destination. Selv havde hun ikke ligget ved siden af ham, siden hun var kommet hjem.. måske det var på tide..? Hun vendte sig mod ham, da han låste døren. Ikke at det gjorde hende noget.

[Sephiran Acheron]

Sephiran forstod ikke alt det med hormoner og så videre, han havde kun hørt om det og han syntes, at det var noget mærkeligt noget. Men om ikke andet, så ville han jo bare gerne have, at hun ikke trak sig væk fra ham, for det frustrerede ham og gjorde ham oprevet på en måde, som han ikke kunne håndtere. Han ville jo gerne passe på hende, give hende den tryghed, men når hun så også afviste ham når han endeligt prøvede at forklare hende tingene, så hjalp det jo slet ikke. Fast kneb han øjnene sammen og rystede på hovedet, for der var han dybt uenig; Det var måske hvad han direkte havde sagt i frustrationen, men hun gad jo så heller ikke lytte til ham, når han forklarede og det gjorde ham virkelig irriteret. Hun kendte jo åbenbart ikke til hvad han stod for eller hvordan han sagde tingene, hvilket hun jo blev nødt til at lære, så hun ikke altid skulle reagere så kraftigt på ham. "Du forstår jo heller ikke meningen. Du kan ikke tage tingene så bogstaveligt, fra en kreativ hjerne!" hvislede han koldt til hende endnu engang. Han fnøs fast, for nu gad han faktisk heller ikke høre på det mere, hun satte bare hans pis i kog. Der var ingen flugtvej for hende, for hun var fanget i hans spind. Han var blevet vænnet til hende og derfor kunne han ikke give slip på hende. Han rystede på hovedet, han ville ikke slippe hende. Kysset kom i forkøbet uanset og han kunne jo godt lide det. Nok meget mere end han burde, men om ikke andet, så var der jo intet at gøre ved det. Han sank en klump og trak let på mundvigen, som hun var faldet mere til ro. Han førte hende med sig, for han ville gerne have hende ved sig. Døren låste han, fordi det gjorde han altid, det var også en vane. Han vendte sig mod hende. "Gør dig klar til seng," endte han. Ikke en direkte ordre, selvom det lød sådan, men mere en opfordring, for han var faktisk også mere rolig nu hvor hun ikke snakkede så fast til ham mere. Han selv trak alt det yderste tøj af indtil han stod i bar overkrop og tilbage i sine inderste bukser. Han trak sig hen mod sengen og lagde sig roligt ned på 'sin side', mens han fulgte hende med blikket og ligesom ventede på, at hun skulle komme hen til ham og lægge sig.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Hormoner var uden tvivl en frustrerende ting. Tiyanna brød sig heller ikke om det, men hun vidste at hun ville være præget af det, igennem det næste lange stykke tid, både til fødsel og længe efter, men det var en ting, som de jo bare måtte tage med, hvis de skulle have noget som helst ud af det. Uanset hvad han havde ment med hans ord, så var det jo trods alt det som han havde sagt, og det var præcis det, som gjorde hende ked af det, for hun ønskede jo heller ikke barnet til livs, for det havde bestemt heller ikke bedt om at komme til verden! Hun rystede på hovedet. At han stod og hvislede af hende, var noget som gjorde hende sur, for hun fandt sig bestemt heller ikke i den behandling, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”Hold op med at snakke sådan til mig!” udbrød hun med en fast tone. Han gjorde hende vred, frustreret og ked af det, og det var jo ligesom det, som hun gerne ville gøre noget ved, for det andet gavnede ikke nogen af dem!
Kysset havde ganske vidst gjort hende en anelse mere rolig, men der var alligevel noget som var som det ikke skulle være. Hun trak sig, kun for at tage hans hånd og fulgte med ham i retningen af soveværelset i stedet for. Hun havde selv ikke sat sin fod derinde, siden hun var kommet hjem, for hun ville ikke have nogen tæt på sig, for hun havde jo ligesom også forsøgt at gemme graviditeten lidt for ham, som havde den ikke været der. Hun blev stående på soveværelset og kiggede på ham. At han så nærmest beordrede hende til sengs og bad hende om at gøre sig klar, var ikke nogen nyhed, men derimod.. noget som hun heller ikke havde lyst til. Hun sænkede blikket. Han var en flot mand at ligge ved siden af, selvom hun stadig ikke vidste hvor hun havde ham. Hun tog kjolen af, men beholdt underkjolen på, som tydeligt viste den lette fremtrædende mave. Hun plejede jo at være flot og slank.. Det var hun ikke mere, samt hun var præget af mærker efter vampyrernes bid på hals, arme og ben, samt tæt ved brystet. Hun krøb stille ned i sengen, også selvom det var godt ude på kanten. Hun var slet ikke komfortabel med det endnu.

[Sephiran Acheron]

Sephiran forstod sig ikke på hormoner, men derfor var det heller ikke en undskyldning i hans hoved. Hun skulle opføre sig anstændigt og normalt og ikke være så pokkers styret af det hele, eftersom det jo slet ikke gavnede dem. Det gjorde faktisk bare det hele værre, så det ville uden tvivl blive nogle svære måneder, eftersom hun vel kun blev mere og mere påvirket. Det barn skulle komme hurtigt. Han skulle vende sig til tanken, men mon ikke han faktisk ville acceptere det fuldstændigt, når barnet kom? Specielt hvis det var en søn, så ville han næsten være lykkelig, for så var arven jo faktisk påbegyndt og det ville han virkelig gerne! Han fnøs af hende. "Men du skal heller ikke snakke sådan til mig!" hvæsede han irritabelt. Han stoppede den dog også der, for at få hende med sig indenfor og op på værelset. Han var jo faktisk træt om ikke andet. Hun havde ganske vist ikke været der, siden de var kommet tilbage, for der havde han jo givet hende valget mellem et værelse selv eller hans seng og hun havde valgt sit eget, eftersom hun jo havde lukket ham ude. Men han ville gerne have hende tæt, så hun kunne dele det med ham, for han ville jo gerne have at hun også skulle lukke ham ind. Han forstod sig bare ikke rigtigt på tankegangen. Han vædede sine læber og lagde sig i seng, mens han så mod hende. Hun beholdt underkjolen på, hvilket dog ikke gjorde ham noget, men han så slet ikke til hendes krop på nogen måde, han syntes hun var smuk som gravid, eftersom det jo faktisk var hans arv, hun bar rundt på. Han vendte sig mod hende, da hun bare lagde sig ude på kanten og gav hende et øjeblik, før han faktisk forsigtigt rakte hen til hende og trak hende let tilbage, hvor han lagde sig i ske bag hende. Det føltes meget mærkeligt men også rart et sted, men det var jo selv prøvende for ham. "Hvis det er ubehageligt, så bare... træk dig," endte han dæmpet, selvom han helst ville have hende ved sig.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna valgte at forblive tavs nu. Det lignede hende slet ikke at reagere på den måde, men hun kunne virkelig ikke gøre for det. Det var som om, at det bare var noget som skete, og hun kunne slet ikke have med de tanker at gøre! Graviditeten ville uden tvivl blive en prøvelse for dem begge to, men det var jo trods alt noget, som de måtte leve med. Hun gjorde i hvert fald hvad hun kunne, og så havde hun også brug for at han gjorde det samme. Hun valgte bevidst at lade den ligge der, for det gavnede slet ikke nogen af dem, at hidse sig op, for det gjorde hende egentlig kun skidt tilpas, og det var faktisk slemt nok, som det måtte være i forvejen, så det var bestemt heller ikke noget, som sagde så lidt. Hun vendte sig væk fra ham, selvom hun alligevel gik med ham indenfor og op på soveværelset. Det var ved at være lang tid siden hun havde været der, og hun ville lyve, hvis hun ville påstå at hun havde det godt alene, for.. det havde hun ikke. Hun havde det faktisk ikke særlig godt. Underkjolen beholdt hun på, selvom det mest var fordi at han ikke skulle se alle de bidemærker som hun havde over det hele, og maven brød hun sig jo heller ikke ligefrem om endnu. Hun lagde sig for enden af sengen og lagde sig til rette med ryggen lagt til ham. Hun lukkede øjnene let, også selvom hun stivnede, da han flyttede sig, for at tage om hende og rev hende ind til sig, så de faktisk endte med at ligge i ske. Hun åbnede øjnene og stirrede frem for sig. For hende, var det uden tvivl intimt, at skulle ligge med en mand på den måde, for det havde hun ikke gjort siden Jason.. Og det var ved at være rigtig mange år siden nu. Hun vendte blikket stille ned af sig. Hun trak vejret dybt og forsøgte virkelig at falde til ro igen, selvom det uden tvivl var rigtig svært for hende. ”Det er ikke fordi at det er ubehageligt, men.. uvant.. Jeg har ikke ligget sådan med nogen i rigtig mange år, forstår du..” Hun endte med at vende sig mere om på ryggen, så hun kunne vende blikket mod ham i stedet for. Hun var virkelig forvirret, og hun hadede at være forvirret! ”Ønsker du barnet, Sephiran?” spurgte hun denne gang direkte. Hun havde brug for et direkte svar!

[Sephiran Acheron]

Tiyanna gjorde nok klogt i, at forblive tavs. Det andet ville kun gøre, at de forblev irriterede i længere tid efter og det ønskede han jo ikke at ligge og gruble over hele natten. Graviditeten ville blive en stor prøvelse, men om ikke andet måtte de jo faktisk kæmpe imod det ved at blive sammen uanset hvor sure de blev på hinanden. Det nyttede ikke noget at skubbe hinanden væk, for det kom de jo faktisk ingen steder med. Disse tanker sagde han dog ikke højt lige nu, for det kunne føre til endnu et skænderi, fordi han blev så tosset på hende, når hun lukkede i som en anden østers! Han trak vejret dybt og roligt, som han nu lå på sengen og så hende komme hen, hvor han kun gav hende et øjeblik, før han trak hende hen til sig, så de kunne ligge sammen. Han smilede ikke rigtigt, for han vidste ikke hvordan han rigtigt havde det med dette. Han havde ganske vist været med rigtig mange prostituerede kvinder igennem tiden, men han var aldrig blevet sammen med dem, for han kom ikke for hyggen, men for samlejet og lysten. Derfor var dette faktisk ekstremt intimt og han kunne ikke finde ud af, hvordan pokker han skulle forholde sig til det. Han bed sig i læben og lod sin arm, hvile over hendes mave, hvilket også føltes akavet, så han flyttede den lidt op til omkring under hendes bryst, så den ikke lå direkte om maven. Han stirrede hende selv ind i nakken og nikkede en smule. "Jeg har aldrig ligget sådan med nogle," endte han selv til hende, med en helt neutral stemme, der ikke rigtigt indikerede noget. Han var kun præget af meget få følelser og dette, kunne han ikke placere rigtigt. Han sukkede og så mod hende, da hun vendte sig om, selvom han dog blev liggende på siden. Han løftede dog hovedet med den anden frie arm, som heldigvis var den højre, så den venstre lå over hende og nærmest... holdt om hende. Han så hende ind i øjnene, som hun nu kiggede mod ham. Han så godt forvirringen, men han havde bare sit almindelige kolde udtryk i de isblå øjne. Spørgsmålet gjorde ham dog lidt paf. Han sagde altid sandheden. Hvor godt den så var skjult eller fordrejet, det var vel noget andet? Men han sagde jo faktisk altid tingene lige ud. Men da han ikke ønskede en diskussion mere, så svarede han blot kortfattet, og uden tøven, da han lige havde sundet sig et sekund: "Ja."

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna havde ikke nogen anelse om, hvor hun havde Sephiran henne, og det var det som forvirrede hende. Specielt når han sagde en ting, men tilsyneladende mente noget andet, og bare var så.. kold og ligeglad at se på, selvom han var en flot mand, så var det virkelig svært for hende lige nu, selvom hun virkelig kæmpede og virkelig forsøgte. At han så havde valgt at tage fat i hende, rive hende tæt ind til sig, så hun kunne mærke ham helt tæt ved sig. Det var virkelig en underlig fornemmelse, men selv hun måtte jo erkende, at hun.. kunne lide det et sted. At hånden først gled mod hendes mave, var det som gjorde, at hun lå helt stille. Det var dog et slag, da han alligevel valgte at flytte den, og lagde den nærmere hendes bryst i stedet for. ”Hvordan føles det..?” spurgte hun, da hun roligt vendte sig mod ham. Hvis det var første gang, han lå sådan med nogen, så ville hun da vide hvad han gjorde sig af tanker, for det var jo faktisk vigtigt for hende at vide.. Også fordi at dette var noget som uden tvivl også var noget som vedkom hende for det næste rigtig lange stykke tid, og så var han altså også nødt til at snakke med hende! Hun blev liggende på ryggen og kiggede på ham. Det kunne godt være, at det var et meget stort spørgsmål, men for hende, så var det simpelt. Det var et barn.. det var et liv, som de skulle sætte til verden, og det var vigtigt for hende at vide, om han virkelig ønskede det. Som han aflagde sit svar, fik hende kun til at slappe en kende mere af, og det kunne mærkes i absolut hele hendes krop. Hun trak vejret dybt og nikkede så til ham. ”Og hvad bliver min rolle i det her, helt specifikt?” For hende, var det vigtigt at vide, om hun bare skulle være en mor med en ring på fingeren, der skulle føre et barn – forhåbentligvis en søn til denne verden, eller om der faktisk lå mere i det fra hans side af, for.. hun var jo gået hen og blevet glad for ham.