What hides inside..?

[angelea]

Angel måtte alligevel blive en smule overrasket over den måde han reagerede på.. det var vel bare sådan det måtte være selvom hun nu gerne ville tæt på ham.. han virkede flink også selvom hun måske bare var draget til ham?? hun lod sig falde til jorden endnu en gang og sukkede stille.. "Hvorfor skulle jeg?? Han er jo alligevel bare sammen med Camryn som det lyster ham også selvom han påstår at han ikke elsker hende.. Jeg vil ikke mere.. Jeg vil ikke have mit hjerte knust bare for at han kan samle det og knuse det gang på gang" man kunne virkelig høre hvor megte dette gik hende på og hvor ked af det hun egentlig var.. det måtte jo også være tydeligt at hun havde gået med det her så længe uden at have snakket med nogen om det.. hun sukkede stille, det havde drevet hende mere eller mindre til vandvid.. hendes blik søgte ned i jorden som enkelte tåre startede med at trille ned over hendes i forvejen kolde kinder.. hun havde det virkelig dårligt med det hele.. "Jeg tror ikke på at der findes kærlighed for mig" dette var sagt i en hvisken.. hun turde nærmest ikke sige det højt

[raphael]

Delvist var de af samme mening. Raphael havde ikke troen på kærlighed.. hvordan han skulle finde en kvinde som kunne sige det hele ærligt for ham og mene det af hjertet og ikke af de brændende lyster som han satte i dem var ikke noget som han kunne komme udenom.. det var virkelig voldsomt ubehageligt. Hans reaktion var måske ikke normal for en som ham, men igen… alle var vel forskellige på den ene eller den anden måde? Han bed sig lettere usikkert i læben. ”B-bare bli.. bliv der.. okay?” sagde han med en dæmpet stemme og uden at skulle tage blikket det mindste fra hende på nogen måde overhovedet. Han nægtede dog at skulle se hende i øjnene, det var virkelig ikke noget som han ønskede at skulle gøre lige nu og her, det var der heller ikke nogen tvivl om. Han ville ikke have hende tæt på.. hun havde en anden. ”V…vent.. Camryn? Du omtaler vel ikke Kongen af Procias?” spurgte han så pludseligt som havde det bare været en tanke som faldt ham ind.. i så fald, så gav det dog kun betydeligt mere mening for hans vedkommende, det var heller ikke noget som han kunne komme udenom. Hendes sidste ord gjorde dog ondt.. selv på ham. Han rystede afvisende på hovedet. ”Kun hvis du opgive den søgen for hvad du ønsker og elsker.. en som mig vil aldrig kunne elske og blive elsket.. du derimod.. du har alle muligheder.. absolut alle,” afviste han med en dæmpet stemme og alligevel med den samme ærlighed i stemmen som han dog intet gjorde for at skulle lægge skjul på. ”Så mange talenter og evner.. det ville først overraske mig, hvis du var af dem som ikke kan blive elsket.. det giver ingen mening for mig,” tilføjede han med en rolig og dæmpet stemme, alligevel med en klar ærlighed i stemmen. Han sendte hende et svagt smil, dog naturligt lokkende som altid ved ham. ”Jeg ved det..” sagde han roligt og dog fattet.

[angelea]

hun sukkede stille og bed sig i læben.. han ville ikke have hende tæt på, det havde hun vel forstået nu.. at han gættede hvem hun omtalte fik hende til at stivne helt og holdent.. Hende og junior var jo gået i Skjul for netop denne grund, ikke at blive genkendt og her sad hun og var så skødesløs?? men skaden var sket og der var intet der kunne gøres.. hun nikkede stille.. "Jeg snakker om Kongen af Procias" hviskede hun stille.. "Menhan elsker mig ikke.. Han elsker Camryn, men han kan bare ikke lide at være alene.. jeg er hans suttekuld.. ikke mere end det" hun sukkede og lagde armene om sig selv selvom hun ikke frøs eller noget, hun kunne jo ikke fryse.. stille bed hun sig i læben og så stadig ned i jorden mens hun snakkede videre.. "Du vil også kunne finde en at elske en dag.. Så vidt jeg husker så kan sensuelle dæmoner ikke påvirke hinanden på samme måde som i kan påvirke alle os andre.. Der er også mulighed for lykke for dig" selv var hun ærlig.. hun var helt sikker på at det nok skulle lykkes for ham.. "Jeg har ingen andre end ham, min familie er ikke den jord værd som de betræder og ud over det så har Jeg kun Melania.. Hun er min Drage, var Dragerytter før jeg blev bidt og hun valgte at blive hos mig efter" hun sukkede stille og tørede diskret sine øjne.. "Jeg er en dum lille møgunge, jeg er hidsig, stædig og så forstår jeg ikke samme logik som normale mennesker ... jeg bliver aldrig lykkelig.. aldrig nogensinde" det var tydeligt at mærke på hende at det var sådan hun havde det med sig selv og man kunne også mærke at hun ikke var til at ændre mening.. så absolut ikke..

[raphael]

Raphael lyttede til hendes ord. At hun omtalte kongen af Procias var så småt ved at gå op for ham, de navne var nemlig ikke ukendte, selvom han ikke ville have det mindste med de kongelige at gøre, så kunne han da kun stå ved, at han havde ondt af hende, om det overhovedet skulle være sandt at Junior var på den måde overfor hende, det var virkelig ikke fair på nogen måde overhovedet! ”Jeg har hørt meget om Lestat De Lochèr Maloya Junior den sidste tid.. det lyder ikke som manden man høre om,” sagde han stille, dog meget ærligt også, det var heller ikke noget som han ville kunne komme udenom og som han heller ikke ville komme udenom på noget som helst tidspunkt overhovedet. Han gik forsigtigt et skridt tættere på hende, et sted vel udskud begge to – personligt havde han selv placeret sig i den kategori og det var fuldt ud bevidst. Han smilede svagt. ” Vi påvirker ikke hinanden.. som jeg påvirker dig.. det er sandt,” sagde han med en rolig stemme. Han gik om bag hende og med fronten vendt til hendes skikkelse. Han hævede den ene hånd og lod den varsomt stryge mod hendes overarm. Her kunne han se på hende uden en øjenkontakt og ingen af dem behøvede at glo ned i jorden. ”Med den indstilling så er det da umuligt at falde til ro… hvis han er med dig.. på det her sted, så er han ikke på slottet.. alle ved hvor meget han har ønsket hans mors trone… og han er her med dig.. I mine øjne siger det allerede meget,” sagde han med en dæmpet stemme, måske også ment som en trøst et sted, det var han nu ikke helt sikker på. Han var slet ikke vant til at skulle omgås folk på denne måde, det var virkelig… nyt og fremmed for ham. ”Elsker han Camryn ville han være ved hende og ikke her.. det er jeg helt sikker på,” sagde han med en dæmpet og dog helt og igennem ærlig stemme.. alt andet gav da virkelig ikke nogen mening i hans øjne. ”Jeg har ikke troen på ægte kærlighed… sensuelle dæmoner er ikke det mest bredte her i denne verden.. kærlighed for mig er en illusion.. Jeg har prøvet.. jeg har søgt og jeg er ikke kommet frem til noget igennem min lange levetid.” At han jo så bare havde valgt at give op, herskede der ingen tvivl om.

[angelea]

hun sukkede stille og rystede på hovedet.. hvad skulle hun gøre?? hendes holdning havde absolut ikke ændret sig, hun regnede stadig ikke med at Junior elskede hende og han havde stadig ikke bevist for hende at han gjorde.. hun bed sig let i læben og mærkede mandens strøg over hendes ene arm.. det beroligede hende og dog var intet han sagde en trøst.. "Han elsker mig ikke.. Jeg er næsten e hundrede procent sikker i min sag.. han elsker mig ikke helt oprigtigt.. Han siger ting ... ting som han lover man han holder dem aldrig.. alt han gør er at modbevise hans egne ord og jeg er ved at være godt træt af at være så ked af det hele tiden" hendes blik holdt hun stadig i jorden.. at han nærmede sig hende kunne hun tydeligt mærke, det var en dejlig følelse, noget som hun synes om.. hun var draget af ham selvom hun nok var en smule stærkere end de fleste.. så længe de ikke havde øjenkontakt så var det en smule nemmere for hende at holde sig fra at kaste sig over ham.. "man må aldrig opgive troen på at der er en derude som er helt perfekt til en selv, en som elsker en ubetinget.." hun sukkede stille og bed sig i læben.. "jeg ville ønske at jeg havde en som jeg kunne føle mig tryg ved og få noget nærhed fra"

[raphael]

Raphael blev stående bag hende.. uden en øjenkontakt så var det også lettere at skulle snakke. Hun vidste hvad han var, hun vidste hvad han var i stand til.. bare det, at det ikke skræmte hende væk fra ham, var faktisk noget som overraskede ham en hel del og alligevel måtte gøre ham bare en anelse glad, det kunne han så sandelig heller ikke komme udenom på nogen som helst måde overhovedet, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han lyttede til hendes ord, lod hovedet ganske så forsigtigt søge på sned. ”Føler du dig tryg sammen med Kongen af Procias?” spurgte han direkte.. måske meget direkte. Han var vant til at rende rundt alene, han havde ikke troen på at der faktisk ville være nogen derude som ville være perfekt til ham på den måde som hun måske ønskede at det skulle være.. det var desværre et håb som han havde opgivet for længst og for ekstremt mange år siden efterhånden. Han lod hovedet søge let på sned og uden at skulle se væk fra hende på noget tidspunkt overhovedet. Et svagt træk fandt sig vejen frem til hans læber. ”En sensuel dæmon er dømt til at leve alene.. at møde en af sine egne, er en chance som er særdeles minimal.. jeg har vandret på denne jord i flere årtusinder nu.. jeg har bare mødt en og hun faldt bort for mange år siden.. du har en ved dig.. en som har ladet tronen stå og for at være her med dig..” I hans øjne var det jo lidt logisk.. hvis han sad i Procias, ville hun da ikke være her vel.. eller omvendt. ”Du befinder dig på bunden? Så må du se positivt på det.. det kan kun gå en vej og det er op.. giv ham noget tid.. lad ham bevise sine følelser for dig,” sagde han med en rolig og dæmpet stemme, stadig så lokkende som intet andet mod hendes øre.

[angelea]

Angel rejste sig efter at have hørt hans tale om junior.. det var virkelig for meget det her.. "Du har absolut ingen ide om hvilket forfærdeligt menneske som han kan være, hvor meget ham pisser på mig og hvor ligeglad han virker med mig.. Han har sin dronning, han har hende som skal bære hans tronarving.. han har ikke brug for mig" hun gik hen til varene og skulle til at gå men kunne ikke få sig selv til det.. noget af det var nok fordi han var der men hun vidste heller ikke om hun skulle gå hjem til Junior eller om det ville være bedre bare at droppe det hele.. jo mere hun tænkte over det jo mere fandt hun ud af at hun egentlig havde ret.. at han ikke elskede hende og kun brugte hende som en trøst ved siden af?? hun sagde ikke at han elskede Camryn men han kunne ikke elske hende.. det var blevet mere og mere tydeligt som de sidste par minutter havde gået.. denne mand vidste intet.. hun holdte et svagt hulk tilbage og bed sig let i læben.. hun var faldet for den første fyr hun havde snakket med.. hun havde virkelig været for dum

[raphael]

Raphael vil nu ikke vove at påstå at han var ekspert på de kongelige, så hvorfor at Junior havde gjort som han havde gjort, det havde han virkelig ikke nogen anelse om overhovedet, det skulle han da gerne kunne stå fast på også således. Ikke at det ville være noget nyt eller fremmed for ham på nogen måde i det hele taget, men de kongelige havde aldrig nogensinde interesseret ham. ”Hvis han er her i Imandra, så mener han det jo nok anderledes, tror du ikke?” Han hævede sigende det ene bryn og uden at skulle fjerne blikket fra hende. Han mente i den grad ikke at gøre hende utilpas.. det var faktisk dejligt at snakke med en som kunne gøre andet end at overfalde ham som det rene ingenting ved bare et enkelt lille blik, det kunne han heller ikke komme udenom. Han sukkede dæmpet, da det tydeligt så ud som om at hun ville videre.. ikke at han ville holde på hende, det ønskede han da langt fra, men at hun skulle gå fra ham i vrede over Junior, ønskede han jo så heller ikke. ”Nu.. mente jeg jo heller ikke at skulle gøre det værre for dig.. end det allerede er..” sagde han stille. Et sted hvor han klart ønskede, at han kunne gøre noget mere end det som han havde gjort til nu, det var der heller ikke nogen verdens tvivl om overhovedet. Han lod hovedet søge let på sned idet han tog et stille skridt mod hende. Hun havde Junior.. han var nu ganske sikker på, at han måtte elske hende. Hvorfor ellers sidde helt herude med tronen i Procias? Han bed sig let i læben. At være den som han var til tider, var virkelig frygtelig besværligt.. det kunne han da tydeligt mærke og med en trøst, var det jo bestemt ikke, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet på noget som helst tidspunkt.

[angelea]

hun sukkede stille og rystede på hovedet.. "Du ved ikke hvordan han er.. han gør alt for ike at blive opdaget i en løgn.. man skal ikke stole en meter på ham!" hun samlede sine vare op og tørrede øjnene.. hun havde det virkelig dårligt og denne samtale havde ikke godt det det mindste bedre.. hun vendte sig mod ham og sukkede.. "Ehm ...... kan jeg få dig til at følge mig til New Dale.. Jeg han ikke lyst til at gå herude alene" hun rodede loet med en tot hår mens tårerne stadig måtte falde ned over hendes ellers så kolde kinder.. dette gik hende virkelig meget på og hun var så ked af det.. Junior var den eneste hun nogensinde havde snakket med og den eneste som hun nogensinde havde åbnet sig for.. og det eneste han gjorde var bare at træde på hende.. hun sagde ham jo heller ikke imod og det vidste hun.. hver gang hun prøvede kørte han skyldtrippet på hende og det kunne hun ikke beskytte sig selv imod.. og så faldt hun i endnu en gang..

[raphael]

Raphael ville ikke just påstå, at han kendte noget som helst til Junior og hans væremåde. De kongelige interesserede ham virkelig ikke i det hele taget. For hans del, så holdt han sig helst så langt væk fra det som det ville være ham overhovedet muligt. De ravgule øjne hvilede på hendes skikkelse og med hovedet let hvilende på sned. Han lyttede roligt til hendes ord og med det svage smil på læben. ”Og dog så bliver du ved ham?” spurgte han stille som det første. Han tog endnu et stille skridt mod hende. Det så næsten ud som om hun tøvede med at skulle gå.. ikke at det gjorde ham det mindste på nogen måde. Det var altid dejligt med en at snakke med, det kunne han så sandelig heller ikke komme udenom… endda en som ikke overfaldt ham som det første ved bare et blik. Han smilede svagt. ”Selvfølgelig vil jeg følge dig ind til New Dale,” sagde han roligt, næsten som havde det været en selvfølge. Han trak kutten stille over hovedet igen, alt for at skjule sit ansigt.. ikke fordi han skammede sig, men den udstråling som måtte hvile i hans øjne, var noget som han ønskede at holde skjult.. i alle fald for øjeblikket.. det kunne virkelig være så manipulerende at lade hende se en side som dette af ham.. han kunne virkelig få alle kvinder som han ønskede.. alle som en ved et blik alene. Han gik helt hen til hende denne gang. Den ene hånd tog om hendes vare. ”Lad mig bære den,” sagde han stille. At Junior påvirkede hende meget, kunne han da tydeligt se, ikke at det var en tanke som han brød sig meget om. Den frie hånd tørrede hendes kinder forsigtigt. ”Ikke græd på grund af ham.. hvis alt han får frem ved dig, er tårer og smerte, burde du virkelig overveje hvorvidt om det er det rette at fortsætte dette eller ikke..” påpegede han med en rolig og til dels alvorlig stemme alligevel, ikke at det var noget som hun kunne eller ville lægge det mindste skjul på, på noget som helst tidspunkt overhovedet.

[angelea]

hu sukkede stille og prøvede at få ro på sig selv men det hjalp ikke.. tårerne faldt som vandfald og hun hulkede stadig.. "han var den første jeg knyttede mig til efter jeg forlod min familie.. jeg .... jeg har svært ved at slippe ham selvom jeg burde" græd hun og mærkede hviordan han tog varene fra hende.. hendes blik søgte stille hen på hans skiggelse.. "Tak" hviskede hun og lod ham også tører sine øjne mens hun begyndte at gå.. hun lyttede til hans ord, han var vis og hun havde jo tænkt det samme men alligevel kunne hun ikke få sig selv til at ende det med Junior.. "Hver gange jeg fortæller ham at det ikke kan gå så køre han skyld trippet på mig.. det kan jeg ikke klare og jeg bliver hængende" hviskede hun næsten flovt mens hun fortsatte mod New Dale.. Hende og Junior havde slået sig ned på en kro der, hun regnede med at han ville være i omnrådet men de havde jo aftalt at de skulle ses igen når solen stod op.. Angel rundede et hjørne og træde ud på torvet hvor hun måtte stivne.. kun få hundrede meter væk fra hende sad Junior og var fuldt igang med en anden pige.. de intime kys og de blide kærtegn som hun kun kendte for godt.. hun sukkede stille og blinkede hektisk for ikke at begyndte at græde endnu en gang.. "Hvis han virkelig elsker mig ville han ikke gøre sådan noget" hviskede hun stille og vendte sig om og begyndte at gå i den anden retning væk fra New Dale igen..

[raphael]

Angel havde virkelig ikke nogen grund til at skulle være flov over det som hun gjorde. Han havde efterhånden også set mange som stod i det samme.. dog ikke med nogen som stod i noget så voldsomt med Kongen af Procias, det var jo næsten det som gjorde dette så mange gange værre, det var heller ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet.. tvært imod. Blikket lod han hvile på hende, selvom han selv virkelig måtte anstrenge sig for ikke at skulle se hende i øjnene.. selv de røde øjne som han kunne sige sig, at være draget af, selvom det næppe var på samme måde som hun ville have det med hans egne. ”Du er langt fra alene om at stå i den situation,” sagde han med en rolig og dæmpet stemme. Han sendte hende et prøvende og let opmuntrende smil.. han prøvede i det mindste og han ønskede jo heller ikke, at skulle gøre det hele så mange gange værre for hende, det var da noget af det sidste.. han forbandede virkelig verden for hvad han var.. han kunne virkelig ikke se det gode i at skulle kunne drage.. selvom han klart kunne se enkelte fordele i at være i stand til at manipulere, noget som han virkelig var ekspert på, hvis det var det som han havde lyst til selvfølgelig. Han lod hovedet søge let på sned. ”En mand som drager brug af det træk, viser virkelig ikke noget som er værd at samle på..” Måske at det var hårde ord også vendt til ham selv, men der var ikke stort andet som man lige kunne gøre ved det. Han fortsatte med hende og stadig med varerne i hænderne, han ville jo trods alt heller ikke ende med at skulle tabe dem på vejen. De nåede ind for bygrænsen og der hvor hun valgte at stoppe op, stoppet han ved siden af. Han vendte blikket mod hende.. at den var helt gal, kunne han da tydeligt se. Han hævede blikket, hvor han selv fik øje på selveste Kongen af Procias.. og med en anden tøs. Han rystede på hovedet, dette ville han virkelig ikke stå og se til! Han satte varerne ned, vendte sig mod hende og greb fat om hendes overarm inden hun nåede alt for langt væk. ”Tving ham til at bevise for dig, at han elsker dig,” sagde han med en rolig og bestemt tone. Hun havde jo alle midlerne.. hun havde jo trods alt.. ham? Han vendte hende mod sig, hvor han denne gang prøvede at få etableret en øjenkontakt. ”Jeg nægter at stå og bare se til, at han ødelægger dig.. det nægter jeg,” sagde han kortfattet. Alt som dette nu ville kræve, var at Junior skulle se dem.. det var alt.

[angelea]

hun stod bare og kiggede ned i jorden.. dette gjorde virkelig ondt, hun følte sig ydmyget, såret og totalt til grin endnu en gang.. Junior havde gjort det igen, knust hende som han havde gjort det så mange gange før.. hun lærte det jo aldrig.. hun mærkede hans hånd om hendes overarm og hvordan han hev hende tilbage til sig.. "han elsker mig ikke.. det har jeg forstået nu.. Jeg er ham helt og aldeles ligegyldig.." hun kiggede ham iukke i øjnene men ned i jorden.. "Han har ødelægt mig, han har knust mig endnu en gang.." hun rystede stille på hovedet og sukkede.. "Jeg .. Jeg kan ikke kigge dig i øjnene, for så bliver jeg fanget og det ønsker du jo ikke.. du vil jo heller ikke have mig" hun bed sig i læben og lukkede øjnene.. hun havde ikke lyst til at han skulle have det dårligt over at fange hende.. det ønskede hun ikke for ham.. han var jo sød, flink men hans sensuelle side ville fange hende så snart hun så hans øjne og hun var ikke sikker på at hun ville kunne slippe ham igen sådan lige med det samme..

[raphael]

Raphael var udmærket godt klar over, at han havde sine grænser, men at se Junior spille til på denne måde overfor Angel, var virkelig ikke noget som han ville finde sig i. Det var jo tydeligt at kongen absolut intet havde set af dem til nu på noget tidspunkt. Blikket hvilede stadig i hendes, også selvom at blikket på ingen måder var gengældt i det hele taget, ikke at det forekom ham som en overraskelse. ”Nogensinde overvejet det faktum, at dette kan bunde i en stor misforståelse?” Han lod hovedet søge let på sned. Han lod den ene hånd roligt stryge mod hendes kind, næsten som han ønskede at vise hende, at han fint kunne spille med på dette. ”Jeg kender intet til dig min kære.. end ikke dit navn.. du dømmer bogen på omslaget uden at kende til dens indhold..” sagde han med en dæmpet stemme og næsten så bekymrende alligevel. Han lod hovedet søge let mod den ene side. Han lod hånden stille søge under hendes hage og hævede hendes blik mod sig, hvor han alligevel klart prøvede at skulle fange hendes blik med sit eget i håbet om, at det faktisk ville gå hen og lykkes.. man kunne vel altid håbe på det vel? ”Se på mig..” hviskede han næsten intenst mod hendes øre i og med, at han selv havde valgt at skulle læne sig mod hende ganske så roligt og forsigtigt. De gule øjne søgte hendes skikkelse, hans måde at skulle drage i nogen på, var ved hjælp af det unaturlige skær i hans øjne. Han gjorde dette fuldt ud bevidst. ”Hvis du virkelig elsker ham, så vis ham det.. se på mig.. jeg ønsker det..” Planen havde han allerede lagt, nu skulle han bare få hende til at spille med på det hele.. noget som klart ikke ville blive noget problem hvis hun bare ville se ham i øjnene.. resten skulle han nok klare selv.

[angelea]

angel sukkede stille og kiggede hen mod junior.. ham og trunten var forsvundet igen.. "en misforståelse?? jeg tvivler" hviskede hun stille og bed sig i læben.. hun sukkede endnu en gang og lod blikket falde på hans bryst.. "Jeg dømmer ingen.. ikke uden fakta ... men" hun tav da hun ikke kunne forklare sig.. hun vidste ikke hvorfor han ønskede at hun skulle kigge ham i øjnene men hendes valg blev truffet da hun så Junior og pigen igen på vej mod kroen.. hun lukkede øjnene og bed sig hårde i læben.. *det er bare ikke mig som han vil have* hun tog sig sammen og endte med at lade deres blikke mødes.. de gyldne øjne fangede hende med det samme.. hun blev ligesom alle de andre piger som han var sammen med, helt og holdent hans.. stille gik hun tættere på ham, han var smuk, han var virkelig en flot fyr og hun ville have ham.. hendes hoved bad hende om at lade være men hendes krop sagde hende imod.. armene lod hun søge om ham og hun kiggede ham i øjnene.. "du har flotte øjne" hviskede hun blidt og kærligt..