It's only for tradition

[Deleted]

Det var ved at være sent i hulerne i Appolyon. Faith havde været væk igennem det som var et år eller to nu, og det bragte uro blandt dæmonerne, også selvom Lucifer var der til at lede dem, og selv han måtte være imponeret over måden, drengen tacklede det hele på, for det var slet ikke noget, som han havde set komme, men det var jo tydeligt, at den unge mand, nok skulle ende med at blive en stor leder den dag han skulle overtage det hele. Netop nu var det knægtens fødselsdag og selvfølgelig skulle det fejres. Han havde nået den myndige alder, og tradition var tradition, så han havde selv været i gemmerne for Faith. Selvom hun måske aldrig rigtigt havde meget til overs for den tradition, så var det jo stadig noget som skulle gøres, som man nu kunne sige.
Den store hal af Flammer, var som regel også det sted, hvor Faith tilbragte frygtelig meget af sin tid, så det at det var her, han skulle finde Lucifer, forundrede ham egentlig ikke. Han støttede op om knægtens lederegenskaber. Der var meget af det, som lå i hans rødder fra fødsel med de forældre som han havde, for ukendte, havde ingen af dem på nogen måder været. Ilaria, såvel som Ilosonic, havde været, og det var uden tvivl forældre, som man kunne være stolte af, at være søn eller datter af. De store døre blev slået op i takt med, at han nåede dem. Han var warlock af hjerte også, men det havde de lært at acceptere, da han altid havde kæmpet for deres velbefindende og vendt den race ryggen, selvom det bestemt ikke havde været nemt. Tvært imod. Han hævede blikket. Faklerne var tydelige og oplyste hele den store og smukke sal, hvilket fik ham til at stoppe op. I den fjerne ende, lagde han mærke til den unge skikkelse der stod – Ligesom Faith.. Ligesom sin mor. ”Lad mig være den første til at lykønske dig med fødselsdagen, Lucifer,” sagde han med en rolig stemme, idet han trådte ham i møde. Det var hårdt i den alder.. men han gjorde det overraskende godt.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Faith havde nu været væk igennem et par år, og rygterne om hendes død og bortgang, var efterhånden begyndt at gå, selvom Lucifer selv, nægtede at tro på, at det var tilfældet. Han ville ikke tro på, at hun var død og borte, før han så en krop, som indikerede det! Han havde sat mange på plads, truet med at sætte dem på plads, og han havde få som kunne støtte ham på den måde, som han ville have det, så det var bestemt heller ikke fordi at det var nemt. Han havde Jared og han havde Evan, og han kunne så sandelig heller ikke undvære nogen af dem. Hvis det ikke gik helt som han ville, stødte de til, og de hjalp, så han selv fremstod som en leder, og det var også det, som man kunne sige, var det vigtige, men ikke desto mindre, så var han heller ikke alene om det, og det var det som gjorde en stor forskel på det hele, kunne man jo sige.
Da dørene gik op, vendte han sig om. Igennem de sidste år, var hans fødselsdag ikke blevet fejret, og det var bestemt heller ikke fordi at det gjorde den første forskel for hans vedkommende. Hænderne havde han foldet over ryggen. Han var stresset og presset.. Han var ikke sin mor, og det vidste han.. Faith var hans mor i hans øjne, og selvom han ikke måtte sige det, så var det sådan at han følte det. Han trak kort på smilebåndet. Den mand vidste altid hvordan man skulle lette en tung og hård stemning, og det var jo altid glædeligt, selv for ham. ”Jeg takker mange gange, Evan.. Men jeg går ikke ud fra, at det er derfor du er her? Er der andre, der skal trues med Faiths vrede, når hun vender tilbage?” spurgte han med en kortfattet stemme. Der var mere end rigeligt i forvejen for ham at tage sig af, og han ville have alt at vide, af hvad dæmonerne gjorde. Ingen tvivl om det!

[Deleted]

Evan støttede skam glædeligt op om Lucifer, for han gjorde det hele af en mening, og ikke for at overtage hvad der havde været. Han manglede Faith i tider, og det var tydeligt, at han selv gjorde hvad han kunne for at lede det hele i hendes navn, som han ønskede at få hende med hjem igen. Han rettede sig op, da knægten vendte sig imod ham. Han var presset og han var stresset nok i forvejen, selvom han virkelig forsøgte ikke at lade sig påvirke af det. Han var imponeret over måden knægten formåede at gribe det hele an på, og hvor langt han egentlig var kommet på rigtig, rigtig kort tid, så det var bestemt heller ikke fordi at det gjorde sagen meget bedre for ham. Han var ung.. Der var stadig mange ting, som han skulle prøve af, og det var bare ikke noget, som han havde muligheden for, kunne man jo sige. Han trådte roligt mod ham. Nej, det var skam ikke bare fordi, at han ville ønske ham tillykke med den nu så myndige alder, da det i sig selv, var en præstation med tanke på, hvad han egentlig kom fra. En far der ej ville vide af ham, og en mor, som ikke var i stand til at tage sig af ham, og se ham nu.. En efterkommer af Faith Jaceluck, og den kommende dæmoniske leder.
”Jeg vil ikke påstå, at jeg er her for at flage, og for at fejre et brag af en fest i anledningen af din nu myndige alder, Lucifer. Jeg er her af en anden grund.. En grund som jeg ved Faith også ville bede dig om,” sagde han med en rolig stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Tradition var desværre tradition, og uanset hvor grotesk den kunne være, så var det en nødvendighed, at gøre det, og derfor stod han nu der. For at bede Lucifer om at gøre det samme. ”Som en nu myndig dæmon, er traditionen klar. Det er vigtigt at man som en kommende leder.. er berørt,” afsluttede han endeligt.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Det var slet ikke fordi at Lucifer egentlig tænkte over hvilken dag det var. Det eneste som faktisk fyldte hans tanker og hans sind i løbet af dagene lige nu, var at holde styr på dæmonerne, og at finde og bringe Faith hjem igen, så hun retmæssigt kunne indtage den plads, som han i øjeblikket, faktisk styrede for hendes vedkommende, for det var jo trods alt også det, som han gjorde i denne stund. Han betragtede sig af manden som stod der, idet han selv gik ham i møde. Det kunne godt være, at han var ung og det hele, men alligevel af den grund, så forsøgte han så sandelig også at gøre det rette, også mest i Faiths ånd. Han nægtede at tro på at hun var død derude, også selvom flere og flere begyndte at snakke om det, og han var tvunget til at blive hårdere og hårdere, at komme i kontakten med, men noget var han jo for pokker bare nødt til at gøre, kunne man jo sige. Han lyttede til hans ord. Traditionerne var han skam kendt med, og han havde jo igennem sit liv, selv set mange søge ud på det samme grundlag, for netop at indfri den forventning, som man kunne forvente af en voksen mand, når han skulle til at finde sit eget livsgrundlag, og der var der heller ikke ligefrem nogen forskel på dem, kunne man jo sige. Han sukkede indædt.
”Jeg er kendt med traditionerne, Evan, så du behøver slet ikke pakke det sådan ind. At du er her for at påminde mig om det, har jeg det fint med. Faith har aldrig været særlig begejstret for det, selvom jeg ved, at hun holdt fast i det. Jeg er jo trods alt vokset op ved hende, ikke sandt? Så fortæl mig hvad jeg skal. Her har jeg brug for din guide,” sagde han endeligt. For hans vedkommende, var det måske forholdsvist store ord at komme med, men han anede jo ikke noget som helst omkring det her. Det var jo disse småting, som man kunne sige, at han ikke ligefrem var blevet ordentligt informeret omkring.

[Deleted]

Evan vidste udmærket godt, at den unge mand var blevet hårdfør igennem årene, som havde passeret. Ikke desto mindre, så var det tydeligt for ham, at han vidste hvad der var tale om, hvilket skam også var noget som passede ham særdeles fint, kunne man jo sige. Han havde støttet knægten fra det øjeblik, han havde valgt at springe ind i rollen som leder i Faiths sted, da hun var forsvundet sporløst, og uden at man egentlig vidste hvor hun var blevet af. Han var enig i udsagnet, at hun ej var død og borte, før der forlagde et lig, som kunne gravlægges, og først der, ville knægten være i stand til at overtage det på en ordentlig måde. Han rettede sig op, da de nu stod front mod front i en rolig og alligevel ganske alvorlig samtale. ”Traditionen tro, har Faith aldrig været den mest begejstrede for det, men dog af den grund, så skal det opfyldes. En leder som ej er blevet berørt, er ej en sand leder,” begyndte han roligt. Det var vel en klar tydelig formel måde at gribe sagerne an på… Men det var jo trods alt Evan. Det var hans måde at gøre det på. Han selv var presset i dette erhverv. Faith var væk, og han havde Athena derhjemme, og det var heller ikke fordi, at de kunne bruge særlig meget tid sammen, nu hvor dæmonerne, også skulle holdes lidt i nakken, for det var jo det, som skulle til, om det var noget, som man nu ville det eller ikke. Han lod hovedet søge en kende på sned, og med det lette tilfredse træk i den ene mundvig. ”En tjeneste, som man køber sig til, ganske enkelt. Opsøg et sted.. find en dæmon, og for guds skyld, husk at det skal være en dæmon. Og tilbring en nat med hende.. Lad hende berøre og lad hende tage.. Jeg blev tvunget igennem det samme, da jeg var i din alder. For mange er det vejen til succes,” forklarede han sandfærdigt. Sækken med penge, rakte han til knægten. Den var forholdsvis stor, kunne man sige, men eftersom bordellet var åbnet igen, løb rygterne jo. ”Her skulle være mere end rigeligt,” afsluttede han endeligt.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer kunne ikke klare det hele selv, og det var han da om ikke andet, så selvkritisk nok til at indse, selvom det bestemt heller ikke var nemt altid. Det var ikke alle dæmoner, som ville makke sig ind efter ham, og det irriterede ham, for der vidste han jo allerede, at det var noget, som han ville komme til at slås med, den dag, han faktisk stod i den situation, at han skulle tage pladsen som den sande leder. Den dag kom først når Faith for alvor gik i graven, men han fik lov til at prøve sig kræfter med det nu, og han havde folk til at hjælpe ham, og det var noget, som faktisk også passede ham selv ganske fint i længden. Selv blev han stående og lyttede til Evans ord. Den mand var vis, og han vidste hvad det indebar, samt at han formåede at gøre det, selv på trods af Faiths tanker og følelser.. Alt var i hendes ære, kunne man jo sige, og det var så sandelig også kun derfor, at han valgte at gå med til dette, for et var heller ikke ligefrem med hans gode vilje, kunne man jo sige. Han sukkede næsten tungt endnu en gang, inden han tog imod den sæk med penge. Han afbrød ham dog på intet tidspunkt, for han tog det hele til sig, da det var noget, som faktisk var temmelig relevant for ham selv, at kende til, kunne man jo sige. ”Det er ikke alle traditioner, som man kan sige, at Faith stod inde for, men alligevel valgte at indføre, da det er og bliver tradition. Men succes? Jeg må erkende, at jeg har svært ved at se den sammenkobling.” Han nikkede. Sækken var tung, så med andre ord, lå der en god del penge i den. Det hele skulle vel stå i aften, hvis han skulle gøre traditionen ret? ”En dæmon vil glæde Faith.. Så naturligvis Jeg vil tage af sted,” sagde han endeligt. For hendes skyld, så gjorde han alt! Bare for at modtage det klap på skulderen og ordene ’Jeg er stolt af dig’.

[Deleted]

Evan vidste at knægten ville gøre det, også fordi at det var tradition, og skulle man gøre det hele ret, så var er ikke rigtigt noget andet valg, kunne man jo sige, om det var noget, som man nu ville det eller ikke. Blikket gled direkte mod hans skikkelse, da han tog imod de penge. Rygterne om Bordellet havde uden tvivl spredt sig, og det var noget, som han helt klart synes, at knægten skulle opsøge, da det også var det, som igennem mange år, havde været kendt for at være det bedste, som man kunne opleve, og naturligvis var det bedste da kun godt nok! Han nikkede mod ham, kun for at samle hænderne over kors foran ham endnu en gang. Han var afslappet. Han stod knægten i ryggen, og han hjalp til hvor han kunne, og hvor det var ønsket, kunne man jo sige. ”Faith har altid været den som skal modsætte sig traditionerne, men i sidste ende, ender hun altid med at opfylde det.. Ellers havde hun også haft et gevaldigt problem,” sagde han endeligt. Det var ikke nogen hemmelighed, at Faith altid havde været sin egen, for hvorfor skulle det da ellers forholde sig anderledes? Knægten stræbte efter Faiths anerkendelse, og det vidste han, og han selv måtte erkende, at Faith uden tvivl havde en knægt, som hun kunne være forbandet stolt af, så det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”En dæmon vil være det eneste, som hun vil være tilfreds med, så jeg vil på det kraftigste, anbefale dig at finde sådan en,” sagde han med en rolig stemme, også fordi, at det var noget, som han mente. At knægten ville af sted med det samme, var noget som faktisk passede ham selv ganske fint, for det gjorde tingene langt mindre kompliceret, kunne man sige, så det var en ting som kun glædede ham. ”Tag Bordellet i Marvalo City, Lucifer. Det har rygtet for at være det bedste indenfor feltet,” sagde han endeligt.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Hvilken fødselsdag, kunne man vel sige.. Det var bestemt ikke sådan her, at Lucifer havde forestillet sig, at han skulle fejre den. Han havde jo faktisk ikke ligefrem regnet med, at den skulle fejres på nogen måde, men ikke desto mindre, så var han virkelig glad for, at der var andre, som kunne hjælpe ham med at holde røven bare lidt op på ham, for det var bestemt heller ikke noget, som man kunne sige, var som det skulle være.. Han manglede Faith, og det erkendte han gerne. Han manglede sin mor, så han kunne trække sig lidt, og specielt nu, hvor han havde været en leder igennem de sidste år i hendes sted, men hvad skulle han da kunne gøre ved det? Han kunne jo ikke rigtigt gøre noget som helst ved det. At Faith havde været imod det, forundrede ham faktisk ikke rigtigt. Han rystede på hovedet. ”Det kunne ligne hende.. Hun har vel altid haft problemer, har hun ikke?” Han vendte blikket mod ham. Han havde uden tvivl hørt rigtig mange historier om hende, selvom det ikke ligefrem var noget, som man kunne sige, at hun havde været meget for at fortælle ham selv, men han hørte i krogene, og specielt nu, hvor Faith ikke var omkring dem, så snakket de ekstra meget, kunne man jo sige. ”Jeg kunne aldrig drømme om at gøre det med andre, end en dæmon, Evan.. Jeg er stolt af hvad jeg er, og vil ej bringe skændsel til blodet,” endte han med en fast tone. Hvorfra at han kunne gøre sig de tanker, forstod han da slet ikke! Bordellet havde han knapt hørt om.. Det eneste som han vidste, var at det nyligt var åbnet igen. ”Det finder vi ud af. Af hvad jeg har hørt, så lå det i ruiner efter kongens død.. Men vel.. Jeg skal opsøge det,” sagde han med en rolig stemme, inden han let nikkede mod ham. ”På gensyn Evan.. Og tak for hjælpen,” sagde han endeligt, inden han forlod sagen, for at vende snuden mod Marvalo City. Tradition var og blev tradition.

//Out

[Deleted]

Det var måske ikke hvad man ville mindes som sin fødselsdag, men i dette tilfælde, så var det uden tvivl en nødvendighed. En nødvendighed, som knægten heldigvis selv var i stand til at indse, så det var noget som helst klart passet ham fint. Faith var nu kendt for at være vinden, som var ekstremt dygtig til selv at finde og opsøge problemerne, som de var til at opsøge hende, og når der var problemer omkring, var det ikke unormalt, at Faith var indblandet i dem. Han trak let på smilebåndet. ”Jeg kan ikke benægte, at hun altid har været god til at opsøge problemerne,” sagde han med en rolig stemme, for det var jo ikke ligefrem en nyhed. Uanset hvad, så skulle traditionerne opretholdes, og det var noget som selv han måtte stå fast på. Ikke kun fordi at han selv havde været igennem det, men fordi at det var en nødvendighed, kunne man jo sige. ”Selvom du ej er af Jaceluck slægten biologisk, er der skræmmende mange ligheder.. Det er store ord, som ikke mange, er i stand til at stå inde for,” sagde han med en rolig stemme. Han nikkede mod ham. Han ville tage af sted med det samme, hvilket kun ville glæde ham, for så var det jo i det mindste overstået, kunne man jo sige. ”Det skulle eftersigende være genopbygget og med en ny ledelse.. Prøv det.” Hånden gled kort mod hans skulder og med let et tryk i stedet for, for de var nødt til at hjælpe hinanden, kunne man sige.. De var nødt til at støtte op om hinanden. Han så til at han forlod stedet med ordene ’tak for hjælpen’. Selv vidste han, at det var virkelig store ord at modtage fra den unge mand, men han var fornuftig.. Han vidste hvornår man var nødt til at modtage den hjælp, så det var bestemt heller ikke noget, som sagde så lidt. Han selv forlod salen efterfølgende, og efterlod den helt øde. Han ville tage lidt hjem og tilbringe tiden med Athena. Det var også ved at være lang tid siden nu.

//Out