I am better than them!

[Sephiran Acheron]

Sephiran nød at forvirre Tiyanna, for det tog ligesom toppen af kagen for ham og hans egne forvirrede tanker. Han forærede hende ting, for også at belønne, at hun jo faktisk havde været samarbejdsvillig for det første. For det andet, fordi hun havde opført sig så pænt fra hun var kommet her, så det var armbåndet jo kommet af. Men det sidste skridt, med at tage armbåndet af hende igen og give hende den absolutte frihed... ja der var langt endnu! Først skulle hun virkelig bevise sig selv og få mere ansvar i huset. Ja hvem vidste, måske fik hun bare aldrig armbåndet af... han kunne jo bare udvide diameteren for hvor hun kunne bevæge sig trods alt, så havde han hende altid på det rette sted. Han lo let morende over hende, da hun benægtede, at hun ikke tog pladsen som noget... men så modsagde sig selv lidt. "Nu modsiger du dig selv, kære," hviskede han intenst mod hendes øre. Han nød sig virkelig af det hele, også selvom han nu stod med ringen om halsen. Først da hun faktisk svarede, så slog det ham... det hele. Tillid. Hun var en kvinde og ønskede tillid mellem dem. Så dette var en tillidsprøve. Selvfølgelig, det burde han da faktisk have gættet, men hun var ret forvirrende. Han smilede fornøjet faktisk, han kunne godt lide dette... meget mere end han burde. "Men at tage mit liv, vil ikke nytte dig noget. Du vil være låst til dette hus for altid så," svarede han hende med et skævt smil. Han kyssede hende intenst. Mærkede selv hjertet banke mere og det var frustrerende, men det kunne han ikke holde for. Han kunne ikke lade vær, nu hun stod så pokkers tæt på. Han holdt kysset og lod en hånd løftes op i hendes nakke, så han kunne styre hende. Han puffede hende baglæns og hen til det store spisebord, som han ryddede med en arm. Han løftede hende op at sidde og kyssede hende igen.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna var virkelig forvirret, og hun hadede, at han fik lov til at gøre hende så forvirret på denne her måde, og det var slet ikke noget, som hun kunne have med at gøre i den anden ende. Det gjorde hende faktisk temmelig sur. Hun fnøs let. Det var slet ikke fordi, at hun var ude på at modsige sig, men hun ville ikke tage den plads, hvor det faktisk var så åbenlyst, at det var til at se for øjnene af selv ham, som var så blind for alt det andet, og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre! ”Jeg modsiger mig slet ikke! Jeg indtager slet ikke nogen plads, kære Sephiran.. Men nogen er jo nødt til at styre stedet her lidt, når husets herre, er ude, ikke sandt?” endte hun med en ganske kortfattet og sigende stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Hånden lod hun vandre let over hans bryst.. Han ønskede hende.. og kun hende.. Det var virkelig en tanke og en ting, som hun slet ikke kunne slå ud af hovedet, og hun hadede et eller andet sted, at det var den effekt som han havde på hende også, og det var en frustration uden lige. ”Tager jeg dit liv, vil den forbandelse over det forbandede armbånd blive brudt.. Og jeg vil være i stand til at gå, hvor jeg vil,” modargumenterede hun. Det kunne godt være, at hun ikke selv var i stand til at gøre brug af magi, men dum af den grund, det var hun så sandelig heller ikke. Det var i hvert fald ikke noget som hun ville påstå. Kysset derimod, var noget som fangede hendes fulde interesse. Det var intenst.. intimt, og hun havde aldrig oplevet noget lignende før. Øjnene lukkede hun, idet hun gav sig fuldkommen hen til det. At han lagde hånden bag på hendes hoved, sagde hun intet til, og ej heller da han førte hende hen til spisebordet og ryddet det, for at sætte hende på det. Armene gled om hans nakke, kun for at trykke sig ind mod ham. Hendes hænder lukkede sig fast i hans tøj, så de stod helt favn i favn. Igen valgte hun at skænke ham det dybe kys. Benene førte hun op af hans sider.. Hun kunne ikke få nok af ham!

[Sephiran Acheron]

Sephiran var selv forvirret, hvilket han hadede at indrømme, så derfor holdt han det også skjult fra hende. Der var ingen, der nogensinde havde formået at slå hans tanker ud af kurs som hende og han kunne slet ikke have med det at gøre. Han vidste, at hun for nu prøvede at snakke udenom, for selvfølgelig prøvede hun at indtage en plads. Han løftede et bryn, for nu modsagde hun jo sig selv igen; Hun indtog ingen plads... men gik ind og styrede stedet når han ikke var her? Så indtog hun da også en plads! Han grinte morende. "Du modsiger dig selv kære... Og du ved det," svarede han blot. Han behøvede ikke påpege for hende hvordan hun modsagde sig selv, for hun var trods alt ikke dum, det vidste han. Hun havde en skarp kvindehjerne, men han var stadig bedst, det stod han fuldkommen fast på. Han ønskede hende dog virkelig... og det tog han nu endelig og gjorde noget ud af. Hendes hånd føltes godt mod hans bryst. Han rystede på hovedet og kyssede hende over kinden. "Så dum tror du vel ikke jeg er," hviskede han mod hendes øre. Hun kendte ham ganske vist på nogle punkter, men han havde ikke bare kastet magi over den, han havde lavet sig nogle sikkerhedsforanstaltninger, men slet ingen hun skulle vide! Kysset var virkelig godt og han kunne slet ikke lade vær, så hurtigt fandt hans læber tilbage til hendes. Det tog alt fokus og han glemte næsten ringen om halsen, eftersom han havde gjort lidt flere ting uden magi siden han havde været kidnappet af hende, for hun skulle ikke få skovlen under ham igen. Han tog en dyb vejrtrækning, for hun tændte ham pokkers meget og lod alt fokus falde på det de havde gang i, fremfor deres normale skænderier. Han holdt hende tæt til sig og lod den ene hånd hvile bag hendes ryg som støtte, hvor den anden udforskede hendes lår, der nu var ført op ad hans side. Han ville have hende... helt og gøre sig krav på hende. Kjolen hun havde på, som han jo havde givet hende, skubbede han ned over låret. Han førte sin hånd over hende, strygende og drilsk. Han kunne slet ikke... komme ud af dette, de var som fanget i et spind uden vej tilbage, før det var gennemført. Han løftede hende kort fra bordet med den arm om hendes ryg og løftede hendes kjole og underkjole op over hendes bag, før han satte hende ned igen og lod hånden blotte hende på det hellige sted og dernæst undersøge hende. Han kyssede hende stadig intenst...

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna var virkelig forvirret, og hun var bange for, at hun tolkede hans signaler forkert, og hun nægtede at stå der med hagen i gulvet, når hun fandt ud af, at han slet ikke havde ment det på den måde. Den tanke i sig selv, var virkelig, virkelig frustrerende for hende! Selvom hun havde fået ringen på ham, så var det slet ikke noget som hun skænkede så meget som en tanke i det hele taget for øjeblikket. Hendes hjerte hamrede som ti vilde heste mod hendes bryst, og det var uden det mindste stop på noget tidspunkt. Hun kunne slet ikke lade være! Det kunne godt være, at hun modsagde sig selv, men det var kun fordi at hun var lige så forvirret, som han tilsyneladende også var, og et sted var det lettende. ”Jeg bliver aldrig nogensinde din hustru…” hviskede hun næsten med en intens stemme, for hun kunne heller ikke lade være. Blikket gled direkte til hans, også selvom stemningen allerede havde antaget en helt anden følelse.. Den var blevet intens.. den var intim, og nu hvor de var så tæt på hinanden, så var det jo svært, ikke at lægge mærke til det! ”Lad det komme an på en prøve,” endte hun med en dæmpet hvislen, for det var jo heller ikke løgn i den anden ende. Igen valgte hun at møde ham i kysset dybt og intenst. Hun kunne slet ikke få nok af ham! På ingen måde! Selv nu hvor hun var endt med at side på bordet og med hans hånd bag hendes hoved, også selvom hun endte afklædt i løbet af ingen tid. Ikke at det var noget som gjorde hende noget. Det dunkede i det nedre.. Selv hun brændt virkelig inde med lysten efter ham, og selv det, var noget som næsten måtte skræmme hende.. Det skræmte hende virkelig! Læberne mødte hans igen, efter han havde bevæget sig over hendes kind, for det var virkelig en fantastisk følelse. Hun trak hænderne til sig, kun for at tage fat i hans skjorte, som hun rev op og rev nedover hans skuldre. Hans kælen for det nedre, fik et dæmpet suk til at bryde hendes læber. Aldrig i sit liv, havde hun oplevet noget så fantastisk, som at have ham så tæt på!

[Sephiran Acheron]

Sephiran ville for nu bare gerne være på bølgelængde med hende, så de holdt op med at forvirre hinanden et øjeblik. Han var selv bange for, at han faktisk tolkede, at hun selv ønskede en plads her, uden at det var hendes intention. Men han var nu ret sikker... ellers indtog hun da ikke en styrende position når han var ude af huset, vel? Kommanderede rundt med alle som hun faktisk var fruen her i huset. Han smilede skævt og selvtilfredst, da hun hviskede intenst, at hun aldrig blev hans hustru. Nu gav hun ham jo blod på tanden til, at hun faktisk skulle blive hans hustru, for det ville være en kæmpe sejr at få hende til at sige ja! "Åh... jo du gør," hviskede han gengældende til hende med et smil. Han rullede øjnene indvendigt og trak vejret dybt og roligt. Han trak skævt på smilebåndet og kyssede hende fast og intenst. Det var intimt på en måde, som ingen på bordellet kunne få frem i ham... hun rørte noget andet i ham og han elskede det virkelig. Han smilede indvendigt, mens han selv mærkede det dunke i hans krop. Han hungrede for hende, ønskede hende så inderligt og det kunne slet ikke gå hurtigt nok! Han vædede kort sine læber, før han genoptog kysset igen og trak vejret dybere sammen med hende. Han gav kort slip på hende, for at smide sin skjorte til side fremfor det andet. Han åbnede selv sine bukser, eftersom han var hurtig til det og fik dem hurtigt rystet af, så han selv stod bar. Han genoptog undersøgelsen af hendes nedre for et øjeblik, inden han puffede hende ned at ligge på ryggen over bordet og løftede kjolen op på hendes mave. Han havde slet ikke tid til at skulle have hende med i soveværelset, for han ønskede hende nu og her. Han spredte hendes ben og lod hænderne hvile mod hendes lår, inden han fast skubbede sig på plads i hende og satte et dominant og dybt tempo... Hans øjne så ind i hendes, holdt hendes øjenkontakt og holdt derved også kontakten mellem dem ved lige med det intime. Dette var jo fantastisk...
... Da han nåede klimaks, så gjorde han sig færdig i hende, før han faktisk trak sig ud. Han smilede nærmest saligt og følte sig helt rolig og tilfredsstillet, selv på trods af, at han havde ringen om halsen endnu. Han trak hende op at sidde ved sig igen.

[Tiyanna Direshade Acheron]

For øjeblikket, var ingen af dem forvirret. De kunne kaste de tanker væk fra hinanden, og det var noget som uden tvivl også passede Tiyanna ganske fortrinligt! De ønskede hinanden, selvom hun virkelig forsøgte at holde ham på et følelsesmæssigt andet sted end det som han var, så var et jo forsøget værd, var det ikke? Hun selv kunne slet ikke få nok af ham, og selvom hun stod fast på, at han ikke skulle have lov til at tage hende som sin hustru, så… kunne han rumme hende, og han gav hende modstand.. En modstand, som hun faktisk godt kunne lide. Hun rystede ganske let på hovedet. Lige nu, kørte det vel mere rundt i sjov, end det gjorde af noget andet. ”Aldrig,” endte hun med en intens hvisken, inden kysset igen blev genoptaget. Det hele gik næsten for hurtigt, til at hun kunne følge med. Hun var nøgen for neden, og det at han berørte hende på den måde, kunne hun slet ikke lade være, for det var første gang i mange år, at nogen havde været så tæt på hende, og det satte virkelig i gang i det hele, og det var slet ikke noget, som hun kunne gøre for! Hendes hjerte hamrede som ti vilde heste mod hendes bryst, og uden at stoppe på noget tidspunkt. Hun rev hans skjorte op, kun for at stryge ham over brystet og hans faste mave. At han så tvang hende ned at ligge, klædte sig selv af og blotlagde hende, kun for at forene deres kroppe, fik hende kun til at skyde brystet frem og med et dybt suk. Hun kunne slet ikke lade være!...

… Som akten gik mod sin ende, og Sephiran gjorde sig færdig, kun for at trække sig, så vendte hun blikket mod ham. Hendes krop badet i sved, men det var med en form for.. tilfredshed i sit sind, som hun ikke kunne sige, at have oplevet igennem rigtig lang tid efterhånden. Tungen strøg hun let over sine læber, inden hun trak vejret dybt. At han trak hende op at sidde, sagde hun ikke noget til. Kjolen rettede hun kun ud igen, så hun igen endte beklædt for hans øjne, hvor han stod der i.. ja, ingenting, kunne man jo sige. Han var en flot mand.. Den måtte hun jo desværre give ham. De mørke øjne gled mod hans skikkelse. Ja.. hvad skulle hun sige? Selvom han i øjeblikket stod med en ring om halsen, som kun hun kunne fjerne, så var det den tilfredsstillelse i hans blik, som gjorde hele forskellen for hendes vedkommende.. Og hun kunne lide det. ”Du kunne lide det,” bemærkede hun endeligt.

[Sephiran Acheron]

For en rum tid, så var Sephiran endelig ikke forvirret over hende, for normalt kunne han gruble meget over hende i sine tanker, selvom han slet ikke ville indrømme det. Men nu passede det ham faktisk fint, at de jo nærmest talte sammen sprog i den akt, de havde gang i. Nok benægtede hun nu, at skulle være hans hustru... men han skulle nok få skovlen under hende, for efterhånden virkede det jo kun til, at hun faktisk gerne ville være her. Og det glædede ham, for han var så vant til, at hun var der, at han ikke kunne lade hende gå. Han kunne ikke få nok af hende og nu hvor de var så tætte, så sugede han alt den energi til sig, det faktisk gav ham. Han kunne rumme hende, uden tvivl... og omvendt, kunne hun jo også rumme ham, for hun var den eneste, der ikke veg fra ham, men i stedet bare tog kampen op. Han grinte morende mod hendes læber, som han holdt det krævende kys. Han kunne mærke hendes reaktion på hans berøring og det tilfredsstillede ham utrolig meget! Hans hjerte bankede også af det hele. Han nød hendes strøg over hans krop, indtil han ikke kunne vente mere... og så forenede dem. Da akten var færdig, så lod han hænderne lægge sig på hendes ryg for at holde hende siddende. Hans bryst glinsede let af sved, som han også følte sig varm fra top til tå i hele kroppen. Han trak vejret dybt og pustede ud. Nok havde hun nu taget kjolen ned og han stod i ingenting... det gjorde ham intet. Han vidste hvad der var under kjolen og han kunne lide det. Hun var en smuk kvinde... ikke som nogen andre og derfor måtte han have hende! De isblå øjne faldt i hendes øjne. Han var et øjeblik tom for ord, han var bare tilfreds og havde fået stillet sin lyst. "Det indrømmer jeg gerne," endte han med en dæmpet stemme. Han havde set, at hun kunne lide det ligeså meget, ellers havde hun da ikke sukket sådan. Han vædede let sine læber og kom så endeligt ud af den lille trance fra akten. Han hev sine bukser op igen og bandt dem til om livet, som han ligeså trak sin skjorte på igen og stoppede den ned i bukserne. Han følte sig nu igen lidt magtesløs overfor hende, eftersom han mærkede magien boble i ham, men han kunne ikke gøre noget ved den med ringen om halsen. "Hvis du så er færdig med dine lege... så tag venligst ringen af," endte han.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Det var ved at være rigtig mange år siden sidst at Tiyanna havde været så tæt på en anden mand, og det at få det indfriet, havde været særdeles fantastisk. Det var måske en leg for hende, at ikke blive hans hustru, også fordi at han fremstillede det, som var det noget, som han virkelig ønskede hende i den position, og så var det noget, som hun kunne more sig bare lidt med. Nu var akten var færdig, og hun skulle have muligheden for at genvinde sin fatning, efter det mest fantastiske, som var sket hende igennem rigtig mange år, så var det tydeligt for hende, at han i hvert fald havde nydt det mindst lige så meget, som det hun selv havde gjort det, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. Hun blev siddende på bordet og med hans arme om sig, for det korte øjeblik, det tog ham at komme ud af den trancelignende tilstand, som han befandt sig i, som eftervirkning af akten. Hånden gled mod hans bryst og hans hamrende hjerte, hvilket var noget som hurtigt fangede hendes opmærksomhed.. Han havde virkelig et, gemt derunder et eller andet sted. At han trak sig efterfølgende, for at få tøjet på igen, sagde hun nu ikke noget som helst til, selvom hun synes det ville være en skam, for hun kunne lide hvad hun så, og han var jo faktisk en ganske flot mand, hvis hun selv skulle sige det. Hun rejste sig roligt op, også selvom det var med skælven i benene. Det havde været det mest fantastiske, som hun nogensinde havde været ude for.. Det var ikke Jason.. nej, det var bedre. Det var uden tvivl bedre. Hun trak vejret dybt. Det var med et helt andet glimt i hendes øjne. Hun var berørt af ham.. ikke bare af krop, men også af hjerte og sjæl. Hun… kunne jo lide at være der.. Det var med en mand som kunne rumme hende, give hende den modstand som hun søgte, og stadig kom tilbage til hende.. Det var ikke noget, som hun oplevede særlig ofte. Det var et spørgsmål om tillid for hende.. Og han havde bestået. Med glans endda. Hun hævede hænderne roligt og løsnede ringen om hans hals og lod den klirre mod gulvet i stedet for. ”Du bestod,” sagde hun blot. Store ord fra hendes side.

[Sephiran Acheron]

Sephiran havde aldrig været forenet med en kvinde, der ikke fik betaling bagefter. Men han vidste for en ting, hun ville blive fornærmet hvis han 'belønnede' hende for dette, for hun blev nemmere og nemmere at gennemskue, jo længere tid hun var her jo. Han ville have hende som hustru, det var han sikker på, men det var slet ikke tid for det endnu. Det var for tidligt og ville sætte alt for meget på spil, hvis han ud af det blå ægtede en kvinde. Og ikke hvilken som helst kvinde, for Tiyanna var jo ikke direkte ukendt. Han trak vejret roligt og pustede selv lidt over akten, de nu var færdige med, for det havde uden tvivl været virkelig dejligt. Han havde nydt det... langt mere end han havde forestillet sig, at han kunne. Han så indgående på hende, med et dybt blik, inden han vendte blikket mod hendes hånd. Hans hjerte bankede, han var jo trods alt levende, men han kunne fornemme hun var lidt fascineret af det alligevel. Nok var der intet godt i det hjerte, ja det var sikkert sort på indersiden, men det kunne da slå endnu. Han trak sig dog, for nu blev det alligevel lidt for meget af det gode. Han fik hurtigt sit tøj på, selvom han ville smide det meste igen til sovetid. Han rankede ryggen og foldede hænderne bag ryggen, mens han blot så mod hende, afventende. Han stod stadig tæt ved hende, så han stod mellem hendes ben endnu, som hun jo sad på bordet. Han så studerende på hende ved hendes ord. Han bestod? Han fik faktisk lige en direkte accept af hende. Hun benægtede ikke og snakkede ikke udenom. Det satte virkelig gang i hans tanker, men han fortrak dog ikke en mine. Ringen klingede ud på gulvet, mens han så hende ind i øjnene. "Du er... en mærkværdig kvinde," sagde han dæmpet. Han vidste snart ikke hvad han skulle sige og han stod aldrig tom for ord... pånær når det var hende! Han trak sig dog fast tilbage fra hende, for nu blev det igen lidt for meget af det gode. "Du må jo rydde op... Eller beordre en til det. Vi ses til sengetid," sagde han roligt. Han drejede rundt på hælen og forlod spisestuen. Han havde brug for at tænke for sig selv.

//Out.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna havde aldrig nogensinde ladet Sephiran komme så tæt på hende, hvis det var fordi, at han ville betale hende for det! For hende, var det ikke noget, som man delte med alle og enhver. Han var en mand, som kunne rumme hende.. Han gav hende den modstand, som hun følte, at hun havde brug for, og det var noget, som hun uden tvivl, var frygtelig, frygtelig glad for, så det i sig selv, var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt. Hun vendte blikket mod ham. Hun havde fået stillet et behov, som hun ikke havde fået stillet igennem rigtig mange år. I det store og hele, så var det jo noget, som hun helt klart godt kunne mærke i øjeblikket, og hun var.. overvældet.. Det havde været noget, af det mest fantastiske, som hun nogensinde havde oplevet, og hun havde faktisk oplevet mange ting, og der skulle jo faktisk utrolig meget til, for at slå Jason lige på det punkt, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun var mærkværdig.. hun var slet ikke som den typiske kvinde, og det var noget, som rigtig mange havde svært ved. Hun trak let på smilebåndet. ”Det er ikke første gang, jeg er blevet kaldt det,” sagde hun endeligt. Et sted, så håbede hun naturligvis på, at det var noget, som havde gjort indtryk på ham, så hun var en, som han ville huske, når han var omkring de andre kvinder, for det var slet ikke noget, som hun brød sig om, og hun kunne slet ikke lide det! At han havde brug for at trække sig, gik hurtigt op for hende, selvom.. det gjorde hende trist et sted, og alligevel glædede hende, for han var kommet tæt på.. Han var virkelig kommet tæt på hende, og hun kunne slet ikke have med det at gøre, for hun gjorde sig tanker, som hun slet ikke burde! Hun lod blikket kort falde, inden hun så mod ham igen. ”Vi ses til sengetid,” sagde hun endeligt, inden hun så til, da han gik. Hun ville bestemt ikke rende rundt og rydde op på egen hånd. Ikke på vilkår! Hun vendte om på hælen og søgte den anden vej, for at komme ud. Selvom hun ikke kunne komme udenfor, så kunne hun sidde på værelset med et åbent vindue.. Hun havde brug for luft nu.

//Out