I am better than them!

[Tiyanna Direshade Acheron]

Det var ved at være sent på aftenen, og huset henlå i en stort set komplet stilhed. Det var en uge siden at Adelio var blevet gravlagt, og Tiyanna havde det allerede betydeligt bedre, selvom der stadig var mange ting, som hun følte, at hun var nødt til at arbejde med. Der var rigtig mange tanker som hun gjorde sig.. frygtelig mange følelser, som hun ikke havde gjort sig igennem rigtig mange år, og nu hvor hun ikke havde brug for at skulle ligge lænket til hans seng, men derimod frit kunne bevæge sig i huset, så havde hun vel også automatisk indtaget en mere ledende rolle indenfor de fire vægge, som hun nu kunne bevæge sig frit indenfor, og det var noget, som selv uden tvivl passede hende fint. Den mand som havde stået i køkkenet, havde hun truet på døren og set ham forlade stedet, hvilket faktisk var noget som passede hende fint. Englen Myia turde stadig ikke bevæge sig for tæt på hende, hvilket i sandhed, var noget som frydede hende. Sephiran prægede hendes tanker alt for meget igennem denne tid, og det irriterede hende virkelig, at han skulle have den påvirkning, og den effekt af hende, for det var slet ikke noget, som hun kunne have med at gøre i den anden ende! Køkkenet havde hun for denne aften, selv valgt at placere sig i. Endnu en gang havde Sephiran taget turen til Bordellet, og selvom hun måske ikke sagde noget til det, så frustrerede den tanke hende virkelig mere end det som var noget andet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Vildsvinet havde været en tur over ilden stort set hele eftermiddagen, og var taget af, hvor hun var i gang med at skære det ud i mindre skiver, så hun kunne dække op. Det var måske en.. komplet idiotisk måde at gøre det på, men det holdt hende samtidig også godt beskæftiget, og det var jo også sådan noget, som hun virkelig godt kunne lide, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Kartoflerne havde hun hældt fra.. Det her var hvad de fik i lejren.. Eller hvad de havde fået i lejren, og hun ville bare være sikker på, at han også fik den oplevelse med, da det også var noget af det eneste, som hun faktisk formåede at lave, da det var det eneste, som hun faktisk havde prøvet at lave. Hun rystede på hovedet. Det var komplet tåbeligt, at man gjorde det på den her måde, men hun ville også gerne have noget som fik hende til at føle sig lidt.. hjemme, men også sætte tankerne lidt i hans sind, nu hvor han så pænt havde plantet dem i hendes, og hun kunne slet ikke fordrage, at han havde gjort det! Bordet var dækket op til to.. der var stort set ikke en sjæl at se omkring dem, og det passede hende fint.. mere end fint! Kokken var jaget væk.. og hun tvivlede stærkt på, at han kom retur igen, og det passede hende fint. Nu var det hendes tur til at slå benene væk under ham!

[Sephiran Acheron]

Det var med det kendetegnende og selvtilfredse smil, at Sephiran ankom op ad grusstien til hjemmet. Han svang sig af hesten og uden et ord, så kom stalddrengen halsende ud for at trække hesten med om i stalden. Han skænkede ham ikke et blik, men gik bare roligt af sted op ad trapperne og op til hoveddøren, der svang op for ham med magi. Han trådte ind, trak sin ydrekappe af og lod den svæve hen på en knage. Han trak vejret dybt ind og indåndede hurtigt duften af mad. En duft, han var velkendt med fra lejren, for det var ikke noget hans egen kok plejede at lave. Han kneb øjnene i, det var uden tvivl Tiyanna der var på spil... hun skulle da også overgøre tingene, når hun endelig havde fået den frihed. Han havde hørt de andre snakke om, at hun førte sig lidt frem når han ikke var hjemme, men dette... nu var det ved at gå for vidt. Hun var hans, så hun skulle ikke løbe om hjørner med ham i hans eget hjem! Han fulgte duften ind i spisestuen hvor bordet stod dækket op til to. Alt var ellers stille i huset, så gad vide hvad Tiyanna havde sagt til dem? Og gad vide hvor hans kok egentligt var? Han rullede øjnene og så over bordet, gik en gang rundt om bordet og så på det. Hvad regnede hun med? Han var lidt forvirret. Smilet var også faldet, erstattet af en ret chokeret udtryk. Det hele duftede godt og det var en irriterende tanke, at hun havde formået at lave alt dette. Kartoflerne stod på bordet på nuværende tidspunkt, men Tiyanna var ikke omkring endnu, så mon ikke hun snart var færdig med kødet. Han fnøs fast og gik hen til sin egen stol, som han trak ud og dumpede ned på. Nok havde han mange tjenere, men magien var det bedste og en del ting kunne han trods alt godt selv. Han dumpede ned at sige og skævede hen langs bordet og mod døren, der førte ud i køkkenet. Han sad med en fast mine og lænede sit hoved ned i hans hånd, mens han skumlede over hvad pokker hun havde gang i...

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna førte sig uden tvivl frem, når hun endelig var alene i huset. Det glædede hende da for en gangs skyld, at hun faktisk kunne bevæge sig lidt, selvom hun på ingen måder var tilfreds med omstændighederne, men hun kunne jo ikke rigtigt gøre det største ved det lige netop nu. I det store og hele, så var hun en kvinde, som vidste hvad hun ville have, og nu ville hun sætte de samme ting og tanker som hun selv gjorde, for hun ville bestemt heller ikke have lov til at være den eneste, som gjorde sig de tanker, for det var sådan at hun følte det. Kokken havde hun fået jaget på porten, efter vildsvinet var skaffet, og så havde hun ellers været i gang stort set lige siden. Hun fnøs af sig selv. Hun tænkte virkelig alt for meget over tingene, og hun hadede virkelig sig selv, for at gøre det, og det gjorde hende virkelig, virkelig frustreret! Hun rystede let på hovedet. Bordet var stort set opdækket, og det var slet ikke fordi, at hun ville gøre alverdens ud af det, for hun vidste jo end ikke, om han ville have hende ved bordet, så det var vel også noget, som hun fandt ud af på et eller andet tidspunkt når han kom hjem. At han jo så var kommet hjem, vidste hun ikke.. Hun var i gang med at skære kødet ud og lække det fint på et a de store fade, for resten stod allerede inde på bordet. Når han ikke var hjemme, var det hende som tog over styringen, og selvom hun måske ikke havde fået lov til det, så gjorde hun det alligevel. Først, da hun var helt sikker på, at maden var skåret godt nok ud, og lå ordentlig på det store fad, tog hun det i hænderne, for at bære det ind i spisestuen, for de fik så sandelig ikke lov til at gøre de ting for hende, hvis det endelig var det! Hun var ikke hjælpeløs, og hun var vant til at gøre tingene selv, og det var også derfor, at hun havde smidt hans kok ud, for hun følte heller ikke at den mand var god nok. Hun skubbede døren op ind til spisestuen, kun for at få øje på ham i sin vante stol. Hun fortrak ikke en mine, selvom hun faktisk var glad for at se ham. ”Du er tidligt hjemme,” bemærkede hun, inden hun satte fadet fra sig. De tykke lår var skåret op, og brystet udskåret i faktisk fine og flotte skiver. Hun rettede sig op. ”Jeg håber du er sulten,” afsluttede hun kortfattet.

[Sephiran Acheron]

Sephiran kunne egentligt godt lide, at Tiyanna overtog styringen når han ikke var hjemme, for han vidste hvilke lederevner hun besad, men det var slet ikke noget han ville sige til hende, den tilfredsstillelse skulle hun slet ikke have. Hun fik mere og mere frihed efterhånden, egentligt fordi han testede hende af. Tanken om, at gøre hende til fruen i huset var undervejs, selvom han slet ikke nævnte det for hende, i stedet fulgte han med i alt hun lavede i det skjulte og fik tjenestestaben til at sladre om hende. Myia fik han dog ikke meget ud af, udover at hun sagde, at hun ikke så meget til Tiyanna i løbet af dagen. Huset kunne udmærket bruge en som Tiyanna, selvom hun skulle forstå, at han var den øverste af alle og at hun på ingen måder, nogensinde, kunne blive på niveau med ham. Hun ville være under ham, ligesom alle andre, selvom hun kunne ende med en titel, hvis hun da imponerede ham nok... Ja det gjorde hun jo allerede, men han var slet ikke klar til det. Han stirrede ned på tallerkenen der stod på bordet, dækket op sammen med bestik og krus og det hele, for fint så det jo faktisk ud. Hun havde også dækket op til sig selv. Det føltes snart som om det var en test om ikke andet, eller gengæld, så han vidste ikke hvordan han skulle reagere på det hele. Han rettede sig op, da hun kom ind i spisestuen fra køkkendøren. Han kiggede roligt på hende, kneb så øjnene let sammen og fulgte fadet hun havde i hænderne med øjnene. Han trak vejret roligt og lænede sig tilbage i stolen. "Der var ikke meget at lave... jeg skulle blot se om Mystique havde forstået, hvad jeg forklarede sidst," sagde han og smilede skævt. Han vidste, at Tiyanna var voldsomt irriteret med både Myia og Mystique... og han elskede det. Han elskede at hans piger var jaloux over hinanden, for det ophøjede jo kun ham. "Jeg er skam sulten... Men hvad har du gang i?" spurgte han og så mistroisk på hende. Hvad mon hun havde puttet i? Eller hvad havde hun mon i tankerne med dette? Han rettede sig op og skævede mod tallerkenen, hun havde sat til sig selv. Han rullede øjnene. "Sæt dig," endte han toneløst.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna overtog styringen stort set i samme øjeblik, han forlod huset, for noget skulle hun jo give sig til, og den ledende, var hun jo vant til at være, og hun var hård.. hun var virkelig hård, også selvom hun var blevet langt mere rolig nu, end det som hun havde været til nu. Hun accepterede den frihed, som blev hende skænket, som hun nu havde fået, og det var uden tvivl langt bedre, end at skulle blive siddende i sengen, og ikke være i stand til at komme nogen steder, og det var noget, som hun helt sikkert havde været frygtelig, frygtelig træt af! Maden stod på bordet, og nu hvor hun kom ud med kødet, så satte hun det også bare roligt fra sig. Hun vendte blikket roligt mod ham efterfølgende, som han sad der. Han var hjemme før end hun havde regnet med, og det irriterede hende lidt. Hun havde mange ting i tankerne for denne aften, og hun var lidt spændt på at se, hvordan han ville reagere på det. At han så skulle nævne hans chick på Bordellet, var noget som gjorde hende direkte sammenbidt, for det var en tanke, som gjorde hende direkte irriteret, men hun forsøgte virkelig at bide det i sig, selvom det virkelig, virkelig var svært for hende! ”Du kunne da bare knalde med en tøs og få arbejdstiden til at gå, ikke?” endte hun kortfattet, inden hun rettet sig op. Hun rettede sig normalt ikke ind efter ham, men hun ville ikke have, at de skulle frarøve hende den frihed, som hun nu havde fået her på stedet, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. ”Hvad jeg har lavet? Jeg har da lavet mad..” bemærkede hun endeligt, og med en ganske kortfattet stemme. At han så alligevel bad hende om at tage plads, så gjorde hun det også. Hun trak stolen ud, og satte sig roligt ned på sin plads og med blikket mod ham. Hun var sammenbidt.. Det gode humør, som hun ellers havde opbygget, havde han allerede formået at ødelægge ved at nævne Mystique, for hun ville slet ikke høre om den kvinde! Hun stirrede på ham, med en ulm mine. Nu var hun kun sur.. og det irriterede hende faktisk. ”Så spis,” sagde hun med en ganske kortfattet stemme.

[Sephiran Acheron]

Sephiran blev roligt siddende i sin stol, nu mere rankt, eftersom maden jo faktisk var sat på bordet af hende. Han testede hende af når han tog hjemmefra, uden hun nok vidste det, men han testede hendes potentiale, eftersom de ansatte der var i huset, slet ikke turde modsætte sig ham, efter episoden med Helon. Af den grund, så ville stablen også gerne fortælle ham alt uden at blinke eller prøve at gå udenom, specielt fordi de jo ikke stolede på Tiyanna. Han vædede kort sine læber og mødte hendes blik. Han var hjemme, når han kom hjem, han var ikke til at regne ud på det punkt, for han lagde sig ikke vaner så nemt. Desværre, var hendes selskab jo så blevet en vane for ham, hvilket uden tvivl var frustrerende for ham. Han vidste, at hun havde mange ting i hovedet... mon hun havde regnet det hele ud? Det virkede lidt som starten på en plan dette og han hadede ikke at vide, hvad pokker hun havde i tankerne! Et tilfredst smil krusede over hans læber, da hun blev irriteret bare han nævnte Mystique, for det var så skønt at se en jaloux kvinde... der var jaloux over noget, hvor han ligesom stod som prisen. "Jeg har fortalt dig, jeg ikke knalder med mine ansatte," svarede han kort for hovedet. Det var jo derfor han i første omgang, havde hentet hende hertil, fordi hun skulle bruges til at styre hans lyster, når nu han havde stillet det princip op omkring de ansatte på bordellet. Han havde bare ikke gjort det med hende endnu, udnyttet hende sådan, og det var selv noget han kunne surmule lidt over i det skjulte, for hvorfor gjorde han det ikke bare? Han rullede kort med øjnene. "Ja det kan jeg da se... Men hvad er din intention?" sagde han til hende. Han kunne dog godt lide, at hun satte sig ned på hans kommando. Han kunne se hun var sammenbidt og derfor smilede han bare tilfredst. "Meget vel," sagde han roligt. Han løftede sin gaffel og stak den ned i et stykke kød. Han lagde den dog ikke på sin egen tallerken, men derimod på hendes. Ligeså skænkede han høfligt kartofler op til hende, før han gjorde det til sig selv, som han også tog et stykke kød til sig selv. "Spis med mig så," endte han toneløst. Han skar det første stykke kød ud og tog en bid. Det var nu ret lækkert...
... Da han havde spist færdig, så skubbede han tallerkenen lidt ind på bordet og hældte noget vin op i sit glas. Han tog en tår af det og lænede sig tilbage, mens han så mod hende med de isblå øjne. Hvad var hun ude på?

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna havde gjort sig mange tanker, men Sephiran var slet ikke den type, som ville gøre tingene åbenlyst, og det var det som forvirrede hende.. meget af det som han gjorde, var jo.. åbenlys, men hun var virkelig bange for, at fremstille sig selv dum, ved ikke at regne det rigtigt ud, og så skulle stå der overfor ham, så hun prøvede selv ham af. At de jo så faktisk testede hinanden, vidste hun ikke, og det var slet ikke en tanke, som slog hende ind på nogen måde i det hele taget. Tanken om at han havde andre kvinder, som havde en særlig betydning for ham, var noget som uden tvivl virkelig plagede hende, selvom hun virkelig forsøgte ikke at vise ham det, så var det bare.. svært, for hun kunne jo heller ikke ligefrem lade være, og den tanke, var noget som virkelig måtte frustrere ham som intet andet overhovedet! Hendes blik gled direkte mod hans skikkelse og med den samme direkte sammenbidte mine. Han knaldede måske ikke sine ansatte, men så kunne han jo finde en at gøre det med, i stedet for at prale med dem, som han vidste, at han havde om sin lillefinger. ”Nogensinde overvejet det faktum, at finde en kvinde at kalde for sin hustru, at koste rundt med så?” spurgte hun kortfattet. Det var da en, som han kunne gøre det med, og så ville det give hende en grund til at holde ham på afstand.. Det var stort set umuligt lige nu, og hun kunne slet ikke have med den tanke at gøre i det hele taget! Hun tog først plads, da han bad hende om det.. Det var en mand, som stod med styringen, og hun havde det mere i munden, end hun havde det i handling, kunne man jo sige. Hun kneb øjnene sammen. ”Vil du da gå sulten i seng? Kokken er her ikke mere.. Jeg smed ham ud,” sagde hun med en kortfattet stemme. Hun blev siddende, også selvom han skovlede op på hendes tallerken, hvilket fik hende til at rynke i panden, for hun kunne altså godt selv! Hun fnøs og tog sin tallerken til sig, kun for at begynde med at spise…

.. Som måltidet gik mod sin ende, og tallerkenen var tømt, skubbede hun den ind på bordet, kun for at vende blikket mod ham. Hun ville gerne sætte tankerne lidt i hans sind, i stedet for alt det andet her, for selv for hende, så var det da virkelig, virkelig frustrerende, for hun kunne ikke slippe dem igen. Hun havde ringen gemt af vejen i frygten for, at han ville finde den når han kom hjem, og hun slap den ikke af tankerne.. hun så jo hvad den havde gjort ved ham sidst, og hun.. længtes efter at være i hans arme.. stå i hans favn, som hun havde gjort ugen forinden. ”Smagte det?” spurgte hun sigende.

[Sephiran Acheron]

Sephiran tænkte meget på Tiyanna. Hun var grunden til, han nogle gange blev nødt til at tage herfra, selvom han egentligt ikke havde noget arbejde på bordellet. Så blev han væk i en rum tid og kom så tilbage med en slags fornyet energi, mest fordi han jo også testede hende ved at lade hende være alene, men også hvad hun så havde fundet på til han kom hjem. At hun så også testede ham, det anede han ikke noget om. Han kunne dog fornemme, at hans plan ved begravelsen af hendes søn havde været en succes, for han kunne se hendes grublende mine meget oftere nu. Han havde ganske vist 'andre kvinder' men ingen med den betydning, som Tiyanna faktisk havde for ham, for det føltes anderledes med hende. Nok var de alle hans ejendele og han nød godt af alt den jalousi, der bevægede sig omkring ham mellem de tre. Gad vide hvad der ville ske, hvis han tog Mystique med hertil og de alle tre stod ansigt til ansigt? Han smilede kort over tanken, men rystede den hurtigt bort. Han løftede et bryn til hendes ord og grinte morende. "Har du overvejet, at den kvinde er dig?" spurgte han med en fast og ret seriøs mine. Han havde overvejet tanken, blot for at have den absolutte magt. Ægteskab betød ikke noget fra hans side, andet end mere magt og derfor havde tanken strejfet ham, for ægteskab var den absolutte fordel for en mand! Kvinderne havde intet at skulle sige, andet end lystre og det hele. Det selvtilfredse smil spillede over hans læber igen, da han sad og nød af tanken. Han kneb øjnene sammen. Hun havde smidt kokken... ud? Ja, så måtte hun jo lave mad hver aften. "Så er det helt og holdent dit ansvar at lave mad hver dag," svarede han blot igen og smilede let.
Tallerknerne var tømt og selvom hun ikke havde været tilfreds med, at han havde skænket op for hende, så var det da pænt af ham, syntes han da selv. "Mhm," svarede han dæmpet, for han var ikke meget for at indrømme det. Han tog en tår vin igen og så på hende. Han ville gerne have hende tæt, men han havde jo ingen undskyldning for det. "Så... hvad er din plan?" spurgte han ligeud.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna havde igennem den sidste uge, grublet, som hun aldrig havde grublet over tingene før, og hun var virkelig bange for, at hun mistolkede hans signaler og alle de ting, som han gjorde ved hende, og det var slet ikke noget, som hun havde synderlig meget lyst til! At han derimod havde gjort sig de tanker og overvejelser omkring hende, havde hun slet ikke nogen anelse om, for hun var bare som hun plejede at være overfor en mand, selvom det bestemt heller ikke var noget, som hun havde lyst til at tænke mere over end hun gjorde i forvejen! Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang, og med den samme faste mine, også selvom det blev ødelagt med det samme ved de ord. Hende? Skulle hun være den kvinde? Det nægtede hun simpelthen at tro på! Hun forsøgte virkelig at bevare fatningen, også selvom den havde givet hende et slag på den forventning som hun havde siddet med. ”Og hvorfor skulle jeg helt præcist være den kvinde..?” spurgte hun, som det eneste, som hun egentlig havde at sige til det. At hun skulle være den som han skulle være sammen med, var ikke ligefrem den tanke som hun havde gjort sig i det hele taget! Hun rystede fast på hovedet af ham. Nej.. nu rablede det da for ham! Tallerkenen skubbede hun fra sig, efter han havde skænket op til hende og maden var spist op. ”Du skulle måske overveje at finde en kok, som ikke går i dine private gemmere, når du ikke er hjemme..” påpegede hun kortfattet, da hun slog armene over kors. Helon først, og nu kokken.. jaja, der var mange ting heromkring, kunne man jo sige, som ikke var, som det skulle være. At maden derimod havde smagt, var hun faktisk ganske godt tilfreds med, for hun gik bestemt ikke ud fra, at denne Mystique kunne lave mad! Så det var noget, som hun kunne, som de andre ikke kunne!
Tiyannas blik hvilede på ham, da han spurgte ind til hvad hendes planer var.. Ja, det var vel ikke så svært at se, at hun gjorde visse ting med en bagtanke? Hun smilede let for sig selv. Nu var det hendes tur.. Selv hun følte, at hun var nødt til at teste ham.. teste hvor langt han faktisk turde gå med hende – på hendes præmisser. ”Hvad mine planer er?” spurgte hun i takt med, at hun roligt rejste sig op fra bordet. Hun forlod roligt spisestuen, for at søge hen til en af de gamle kommoder og skænke, som stod i forhallen. Hun åbnede et af skabene, for at finde ringen frem. Hun gik roligt tilbage til ham i spisestuen, med denne synligt fremme i sine hænder. Hun vendte blikket mod ham. Hendes hjerte begyndte at hamre mod hendes bryst. ”Ting forsvinder med magi, for at dukke op et andet sted… Jeg vil gerne have, at du tager denne på.. Frivilligt,” sagde hun endeligt.

[Sephiran Acheron]

Sephiran glædede sig over, at Tiyanna grublede. Det var præcis den magt, han gerne ville stå med, for det skulle slet ikke have lov til at være omvendt. Han smilede lidt for sig selv. Han kunne nu godt lide dette... at hun havde stået i køkkenet hele dagen, blot for at behage ham med et måltid. Men derfor vidste han også, at der var en bagtanke med det, for hun gjorde ikke bare sådanne ting af simpel venlighed. Han smilede smørret, da hun faktisk så chokket ud over, at han sagde, at hun var den kvinde der skulle få titlen som hustru her i huset. Så ville hun vel forhåbentligt være tilfreds, for det kunne aldrig falde ham ind at ægte Mystique eller Myia, hans forhold til dem var helt anderledes, men det betød ikke, at han ikke nød at bruge dem imod hende, fordi de gjorde hende rasende. "Hvorfor? Fordi du passer bedst ind," svarede han roligt, som om det var såre simpelt. Mere kompliment ville han ikke give hende, selvom det var fristende at uddybe hvorfor hun passede bedst ind, men det ville være en for stor indrømmelse. Han kneb øjnene i. "Så... du vil påstå, at du har gjort mig en tjeneste?" spurgte han sigende og grinte let med et glimt i øjet. Det var da fornøjeligt, at hun faktisk smed en ud, der var imod ham og hjalp ham. Det var jo sådan det skulle være, hun skulle stå under ham og sikre sig at alle små myre, der ikke passede ind, røg på porten... det ansvar kunne hun da godt få. Han så godt hendes tilfredshed over, at maden havde smagt, men hun skulle da vide det om ikke andet. Øjnene kneb han lidt mistroisk sammen, for det var så tydeligt, at hun havde en plan. Han rullede øjnene og blev siddende, mens han tog en tår af vinen igen. Da hun kom tilbage, så så han mod hende og med ringen i hænderne, så blev han straks stram i minen. Den ring gav ham dårlige minder, men også... minder han jo godt kunne lide at tænke tilbage på. Eftersom hun ikke havde noget sted at gå hen og ikke kunne forlade huset med den armbånd hun havde fået af ham, så kunne hun jo ikke snyde ham. Så hvad pokker var hendes mening?! Det var en prøve... det var han sikker på. Og hun skulle virkelig ikke have den fornøjelse, at han nægtede at tage den på, hvis hun da så gerne ville. Hun kunne alligevel ikke snyde ham denne gang. Han skubbede stolen fra sig og gik hen til hende. Han regnede det hurtigt ud... dette ville bevise noget for hende. Hvad var det mon? Tillid? Loyalitet? Burde han...? "Fint..." mumlede han. Han tog ringen fra hende og trak vejret dybt. Han holdt blikket skarpt på hende hele tiden, inden han faktisk åbnede ringen og satte den om halsen hvor han lukkede den til. Han knyttede hænderne, selvom intet skete... magien var låst og han kunne mærke det boble ligeså stille i ham. "Hvad så?" spurgte han nu... med en forvirret tone.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna var virkelig træt af at gruble på den måde, og det var hun bestemt heller ikke bange for at lægge skjul på. Efter at Adelio var gået i jorden, og alt det som han havde gjort, samt givet hende en bevægelsesfrihed, indenfor hans rammer ganske vidst, så var der stadig ting, som hun skulle tænke over, men uanset hvad hun gjorde, så endte hun ved det samme; Han ville have noget af hende, og hun kunne ikke rigtigt finde ud af hvad det var! Maden var nu spist, og de kunne snakke, selvom det var tydeligt, ikke var noget som han havde i tankerne, sådan som han kortfattet bare valgte at svare hende. ”Og hvad får dig til at tro, at jeg nogensinde vil indtage den rolle?” spurgte hun med en kortfattet stemme. Igen var det egentlig bare for at skubbe det hele lidt fra sig, for det blev pludselig lidt for nært for hende, og specielt når hun vidste, at han gik frem og tilbage til de forskellige tøser, og hun ville bestemt ikke bare være en i mængden! Overhovedet ikke! ”Tag det som du vil.. Jeg vil bare ikke være med til at huse en tyv,” sagde hun kortfattet og med et kort træk på skuldrene.
Tiyanna havde kun rejst sig, for at hente den lille ring, som hun vidste, at Sephiran havde stiftet et nok ganske skidt bekendtskab med, og hun huskede stadig fra sidst, hun havde tvunget den om halsen på ham, og hun havde nægtet at fjerne den. Hvad der egentlig var sket efterfølgende, vidste hun jo faktisk ikke, for der havde hun ikke været til stede. Hun blev dog stående med den. Hun mente det, når hun sagde, at hun ville have, at han skulle tage den på. At han faktisk gik med til at tage den på, overraskede hende faktisk en hel del, for hun havde regnet med, at han ville protestere langt mere, end det som han havde gjort, så hun lod ham tage den ud af hænderne på hende og faktisk tage den på. Tungen strøg hun let over sine læber, som hun let lod hovedet søge på sned. Det var nu eller aldrig.. Han havde ikke magien at beskytte sig med, og nu hvor han havde den på.. så var det hende, som kunne fjerne den, og det passede hende faktisk fint. De mørke øjne gled direkte mod hans øjne. Hun hævede hånden og lod den stryge let mod hans kind.. Som han altid gjorde det mod hende. ”Nu er det mig der bestemmer lidt..” endte hun med en ganske dæmpet hvisken mod hans øre. Hun kyssede hans kind.. og bevægede sig varsomt ned af hans kæbe.

[Sephiran Acheron]

Nu hvor maden var spist, så var Sephiran faktisk mæt og tilfreds, så på det plan havde Tiyanna jo faktisk gjort det rigtig godt. Det havde smagt ham og hun havde da også fået lidt indikation på, at hun var godkendt til madlavningen. Han ønskede ikke direkte noget af hende... han ønskede hele hende, den fulde ret og magt over hende. Hun skulle dog testes lidt mere, før hun fik lov til at være den pyntefigur ved hans side der skulle have titlen 'hustru'. Han kunne nu godt lide tanken, men hvad Kimeya ville sige, var han ikke klar til. Selvfølgelig Kimeya egentligt ikke skulle have noget at sige, eftersom den mand selv var nået til sit bryllup med en kvinde. "Du har jo allerede indtaget den," påpegede han ganske sigende til hende og smilede, for hun vidste han talte sandt. Hun var bossy her i huset, førte sig frem indenfor husets fire vægge og nærmest opførte sig som den kommanderende, når han jo faktisk var ude af huset. Han løftede et bryn. Ja, nu talte hun også som om huset var hendes. "Du er heller ikke med til noget... Det er mit hus. Ikke dit," rettede han hende bestemt og med kort sammenknebne øjne.
Tiyannas nummer med ringen, var bestemt ret chokerende for ham. Han vidste ikke om han var parat til at give hende den ret, men nu gjorde han det... for han nægtede at være den, der ikke tog den på, for... hvis dette var en test, så skulle han bestå! Han skulle ikke fejle hende. Han sank en klump og så hende ind i øjnene. Nu følte han sig igen pokkers magtesløs, eftersom han ikke kendte hendes planer med ringen og at hun nu bestemte, hvorfor den skulle af. "Hvad... prøver du på... at opnå?" spurgte han sammenbidt. Hendes strøg mod kinden... dernæst kysset mod kinden og så ned over kæben. Det var pokkers pirrende. Han lukkede øjnene i og åndede roligt mod hendes øre. Armene lod han falde mod hendes hofter, bare for at holde ved et eller andet.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Hvis der var noget, som Tiyanna havde styr på, så var det faktisk madlavning. Hun var kreativ, og kunne lave meget af frygtelig lidt. Det kom jo lidt automatisk, eftersom man sad der i den situation, at skulle leve af stort set ingenting i en kold, mørk og næsten død skov, men de havde jo altid klaret sig, og det var den tanke, som hun kunne trøste sig med, så var det bestemt heller ikke noget, som sagde så lidt igen i den anden ende. Hun vidste slet ikke hvordan hun skulle reagere, for tanken om at være den som skulle.. være hans.. den havde hun ikke lige set komme, og det forvirrede hende, når de var de tanker som hun næsten automatisk blev præget hen på, når han gjorde alle de ting for hende, men det var simpelthen for åbenlyst! ”Hvis du tror, du kan få lov til at betegne mig som noget som helst, så tager du i den grad fejl!” endte hun fast. Ja, et sted, så var hun måske allerede nu, blevet glad for at være i huset, og hun kunne godt lide det faktum, at hun.. bestemte, når han ikke var der, for der var jo heller ikke rigtigt nogen, som faktisk sagde hende imod, for han var der jo trods alt heller ikke. Hun fnøs og forblev tavs, for hun vidste jo, at han havde ret.
Nu hvor det hele var sket, så var det ikke fordi, at det gjorde Tiyanna noget, for hun kunne jo alligevel godt lide, at han faktisk bare gjorde, som hun ville have det. Det var en test, og det var måske så oplagt en, at det var tydeligt at se, hvad det egentlig var, hun ville have ham til. At han alligevel bare tog den på og blev stående, havde hun ikke regnet med. Hun havde regnet med, at hun skulle tvinge ham.. diskutere med ham om tingene og det som var værre, men det var bare slet ikke det, som skete. Hun vendte blikket mod ham, hvor hun kyssede hans kind. Nu var ringen jo i vejen om halsen, men hun ville alligevel.. Bare stå der i hans favn, som hun havde gjort, da de havde været ude. ”Hvem siger jeg er ude på at opnå noget som helst?” begyndte hun roligt i hans øre. Hun lagde den ene hånd mod hans bryst, da han lagde sine hænder mod hoften. Hun smilede let. Hun kunne jo godt lide det et sted, selvom hun virkelig forsøgte at skjule det for ham. ”Du fortalte mig, at jeg kunne lide det… jeg ved du gør det samme,” fortsatte hun.

[Sephiran Acheron]

Sephiran vidste udmærket, at Tiyanna faktisk klarede sig med få midler. Det var derfor, hun jo i første omgang også havde sagt nej til en ny kjole som han betalte, for hun var vant til at klare alting selv. Men sådan fungerede det ikke i hans hus, for de ting han gav var skam belønninger og det system, skulle hun uden tvivl også forstå. Gjorde hun godt, blev hun belønnet og fik sin vilje et sted, men hvis hun gjorde skidt, så blev hun straffet med det samme. Men Tiyanna var svær at straffe, for han var nærmest magtesløs overfor hende, eftersom hun slet ikke virkede til at kunne hjernevaskes på samme måde som de andre. Han trak vejret roligt og smilede skævt til hende. Hun skulle være hans, hun skulle bare lige bestå de endelige prøver om ikke andet, så kunne hun få lov til at få den titel som hans hustru. Så ville han også stoppe med at røre Mystique, så... så snart Mystique var solgt første gang og sat ordentligt ind i det, så kunne han tage Tiyanna til sig, for så behøvede han ikke røre andre end hende. "Jeg betegner dig ikke som noget. Du har selv valgt pladsen. Du er jaloux på Mystique... ja endda på Myia og hende har jeg aldrig rørt andet end med et kindstrøg. Du toner dig frem i huset, som du var frue her... Men du skal gennem mig først, før du kan være berettiget den titel, frøken," sagde han bestemt og kneb øjnene sammen mod hende. Han stod lidt anspændt, nu hvor ringen lå om hans hals og han sank en klump. Han brød sig virkelig ikke om dette... og så alligevel, så kunne han godt lide den måde hun bestemte og prøvede at tage kontrol. Hun skubbede ham ud et sted, der var ukendt land og han ville gerne udforske det med hende. Han sukkede dæmpet mod hendes øre og lod hænderne lægge sig mere om hendes ryg, hvor han trak hende ind til sin krop. "Hvad pokker vil du ellers med ringen? Hvad prøver du på at bevise?" spurgte han hende direkte mod hendes øre, dog i en mere rolig og blid tone end normalt. Han var pokkers nysgerrig, for nu havde han jo faktisk lagt noget tillid over til hende. Han fnøs i hendes øre og slap så et suk igen. Hun havde jo ret. "Du er den eneste jeg vil have..." hviskede han. Han førte deres læber sammen i et intenst kys, hvor han klart tog kontrollen.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna kunne klare sig langt på stort set ingenting, og det havde hun gjort til nu, og det var derfor, at det virkelig var svært for hende, at han bare.. forærede hende alle de ting.. alle de tegn og signaler, som hun ikke rigtigt vidste hvordan hun skulle tackle, og specielt når han nærmest definerede hende, som havde hun været en som han havde holdt nær og kær, og med et kommende bryllup og det hele, hvilket man ikke ligefrem kunne påstå, at der var, for det var slet ikke noget, som hun havde i tankerne eller planerne i det hele taget! Tanken om de andre kvinder gjorde hende jaloux, selvom hun virkelig forsøgte, ikke at vise ham det på den måde, for det var slet ikke meningen, at han skulle vide og kende til den slags om hende, for det gjorde kun tingene hundrede gange værre, end hvad de var i forvejen! ”Jeg har ikke taget pladsen i noget som helst i det her hus! Der er bare.. nødt til at være en, som kan tage den magt lidt her på stedet, når du ikke er her til at gøre det,” endte hun med en ganske kortfattet stemme, for det irriterede hende virkelig, at han havde ret! Hun kunne jo godt lide det.. og selvom hun skulle gå igennem ham, så lod han hende jo faktisk gøre det, for tjenestestaben vidste jo hvordan hun behandlede dem, og alt det der, så det var jo ikke ligefrem noget nyt!
Ringen var et spørgsmål om tillid, og han tog den jo faktisk på, uden at stille et spørgsmål.. I princippet, kunne hun jo tage hans liv, så nemt som ingenting, for hun havde jo set, at det som han havde at forsvare sig med, var magi, og hun stod her.. og havde det stik modsatte. De var kraftige modsætninger.. Virkelig kraftige modsætninger. ”Tillid, Sephiran.. Du kan intet, når du har den på.. jeg kan så nemt som ingenting tage dit liv.. gøre med dig, hvad jeg vil.. og du vil intet kunne stille op, og du tog den på, næsten uden som at blinke,” påpegede hun med en dæmpet stemme. Hans ord var noget som hun hurtigt bed sig fast i.. Hun var den eneste han ville have? Hendes hjerte begyndte at hamre mod hendes bryst, idet at hun alligevel lod læberne møde hans i det intense kys. Hun kunne slet ikke lade være, nu vhor hun endelig havde muligheden for det!