I am only human..

[Sephiran Acheron]

Sephiran kunne godt se, at Tiyanna var påvirket, men det var ikke noget han tog sig af i det åbenlyse. Han tilbød hende en favn at græde ud i, mest fordi han jo bekymrede sig i det skjulte, for det var da slet ikke noget hun skulle vide noget om. Hun var svag og han slog til, så hun kunne faktisk ikke rigtigt påstå, at han ikke gjorde noget godt for hende, når han nu havde hjulpet hende med at lægge hendes afdøde søn i jorden og skænkede hende de små hintende gaver. Han lod hende jo også sørge, for han elskede at stå med den magt og lade en kvinde græde ud ved ham, specielt hende, som han virkelig inderligt ønskede som sin, hvilket han dog slet ikke forstod sig rigtigt på. Han smilede sit kendetegnende smil til hende, for han kunne se, at han pustede til ilden i hende. Hendes kommentar fik ham dog til at knibe øjnene sammen, for hun behøvede ikke prikke til ham til gengæld også. "Jo... det var min plan. Tage dig, lade alt brænde ned..." sagde han og trak skævt på smilebåndet. Han var ude på mange ting, men han havde da slet ikke tænkt sig at sige noget af det højt som ville indikere alt for meget, for han forstod jo ikke det hele selv... det var bare tanker der strejfede forbi og han prøvede ikke at tage sig af det. Han smilede overlegent til hende, da hun igen så nærmest fornærmet ud. Hun var hans, det stod han fast på, også selvom hun måske ikke fandt sig i det hele. Han trådte hen til hende og strøg hendes kind. "Ja Tiyanna, det tror jeg... For du har brug for en mand i dit liv. Du er min, og jeg ved du kan lide det," sagde han og vendte hende mod sig igen. Han lod en dvalende magi sænke sig i hende, i det at han så greb hende da hun faldt for ham. Han fik hende op på hesten, svang sig op bagpå og så red han ellers af sted med hende.

//Out.

[Tiyanna Direshade Acheron]

For Tiyanna, var det virkelig svært at kapere det hele. Hendes søn var død, og det hele.. alt hendes livsværk var kørt direkte i sænk.. Alt det som hun havde været så stolt af i de mange år, som var gået.. det var virkelig, virkelig svært for hende, og nu hvor han stod der og lagde en skulder til, så hun havde en at græde ved, var slet ikke nemt for hende i det hele taget! Hun kunne stå og se på det hele.. alt det som hun havde kæmpet for, igennem alle disse år, og nu var det hele bare fuldstændig ødelagt, og hun kunne slet ikke lide det.. Hun kunne virkelig ikke lide det. Tårerne hvilede i hendes øjne, og det var tydeligt, at hun slet ikke havde det særlig godt, for det havde hun så sandelig heller ikke. Hun trak vejret dybt. Han havde ønsket det samme.. han havde ønsket, at se alt det som hun havde arbejdet så hårdt på, skulle ryge i grus så nemt, men det havde ikke været noget, som nogen af dem havde været forberedt på! Sagen var jo.. at hun kunne lide, at han var sådan overfor hende.. Og hun hadede sig selv, for at gøre de tanker! ”Tage mig? Tror du virkelig, at jeg ville lade mig tage med så nemt?” spurgte hun med en næsten hvislende stemme, for det i sig selv, var noget som gjorde hende tosset et eller andet sted, og nu var det bare dejlig nemt for hende, at kunne holde lidt igen på tingene, for hun kunne fokusere på lidt andre ting, end det, som faktisk plagede hende, for det var rigtig mange ting. At han kom hende i møde, fik hende kun til at stå stille. Hans strøg over hendes kind, tog hun sig i at nyde, for et ganske kort øjeblik, selvom hun slet ikke var meget for den tanke i det hele taget! Hans ord, derimod, var noget som gjorde hende hidsig, for han have jo fuldstændig ret! Hun åbnede munden. ”Jeg bliver aldrig nogensinde en du kan betegne som en genstand, Sephiran! Jeg har ikke brug for… for.. en..” Den søvndyssende magi, som han kastede over hende, gjorde hende direkte træt stort set med det samme, og det var så godt som umuligt for hende, at skulle kunne gøre noget som helst ved noget som helst. Hendes krop kollapsede ganske kort efter et kort øjeblik med kamp, for at holde sig vågen, selvom hun virkelig ikke havde nogen former for magisk værn at beskytte sig med. At han tog fat om hende, og fik hende op på hesten og red hjem, lagde hun slet ikke mærke til. Hun var allerede for længst væk.

//Out