Red Snow

[Matthew Igleéias]

I det store og hele, så valgte Matthew bevidst, ikke at fortælle Jaqia om hvor nære beslægtet de egentlig var. Det var en hemmelighed, som han for nu, valgte at holde tæt til sit eget bryst. Han smilede let for sig selv. Igen gav hun ham jo bare ret, og det var slet ikke fordi, at det var noget som gjorde ham noget som sådan, for det passede ham jo faktisk ganske udmærket. ”Du klare dig måske fint lige nu.. men det er jo ikke ensbetydende med, at det er altid.. Jeg ved hvordan det er… Og jeg ved hvad jeg snakker om,” påpegede han med en ganske sigende mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Han blev liggende, også selvom hun endte med at tage turen halvvejs op over ham. Det var slet ikke fordi, at det var noget som gjorde ham noget som sådan, for han fandt det morende, at hun virkelig forsøgte at holde ham i sengen. Det krævede dog ikke meget.. Han havde jo ikke noget at forlade stedet her for. Han smilede let for sig selv. ”Du ved.. at min standard, er høj.. Men du levede op til den.. Mere end det,” fortalte han med en rolig stemme. Han blev liggende. En time, så kunne han være klar igen, også selvom det nok mest var en undskyldning for at have lov til at blive liggende der sammen med hende, for det var noget, som han faktisk godt kunne lide. Lige hvad det var, vidste han ikke, men det var en ro, som han faktisk ikke havde troet, at han skulle mærke før, og da slet ikke på den her måde. Selvom han måske nu indirekte havde lovet hende en ekstra omgang, så måtte han jo bare tage det så godt, som han nu kunne. Han ville skam heller ikke have noget imod det. At hun begyndte at kysse ham op og ned af brystet, satte en voldsom sitren i ham. Han sukkede dæmpet. ”Det passer mig helt perfekt..” hviskede han nærmest hæst.

[Jaqia Destiny Angleráx]

For nu var hu lykkeligt udvidende om hans hemmeligheder, det eneste hun ønskede var at tilbringe sammen med ham, det betød trods alt at natten ikke ville blive endnu en ensom en af slagsen, ikke hvis hun kunne få ham til at blive vel og mærke. ”Skal vi have den diskussion endnu engang? Jeg har levet sådan i mange år kære Matthew, det har aldrig plaget mig, hvorfor skulle det gøre det nu?” spurgte hun sigende. Det var ganske vidst en løgn, men det var hemmeligheder hun selv bar på, og det ville ødelægge hendes stolthed nogensinde erkende det overfor ham eller overfor nogen anden! Hans ord burde ikke gøre nogen stor forskel – Jaqia vidste at dette var noget hun kunne, på den anden side var det rart at blive bekræftet i det.. hun havde været i stand til at leve op til Matthews Igléeias standart, det var ikke ofte det skete! Hun lagde sig halvvejs over ham igen og lod de lange blonde lokker falde ned over hendes ene side og ned på hans bryst. ”Det ved jeg skam. Det var fantastisk hviskede hun ærligt inden hun i stedet tog turen ned over hans bryst og mave, nappede i den, tynde varme hud. Tungen legede sin egen lille leg, hun elskede den salte smag, det var næsten ligeså godt som blodet! Det var Matthew i sin tid der havde præsenteret hende for hvordan læberne kunne bruges i dette henseende, og det ville være løgn at sige at hun ikke havde eksperimenteret med det siden, det var vel på tide at vise hvad hun havde opnået? Nu havde han allerede indirekte lovet hende endnu en tur, hvilket hun selvfølgelig havde tænkt sig at hænge ham op på. Langsomt trak hun sig ned af ham og kyssede den nederste del af hans mave og starten af hans underliv med mere lidt større forsigtighed, tænderne var trods alt i vejen og særligt nu hvor hun kunne høre blodet suse et sted inde i hans årer. Hendes hjerte slog et ekstra slag som hun langsomt bevægede sig det skridt videre og plantede en række af kys langs hans manddom.

[Matthew Igleéias]

Matthew så slet ikke nogen grund til at skulle fortælle Jaqia, at han egentlig var hende tættere, end det som hun selv gik i troen på, for den uvidenhed, var vel til det bedre i den forstand? Han var slet ikke i tvivl om, at det ville ødelægge det hele, og det ønskede han jo faktisk ikke! Uanset hvor forkert det var i det henseende, så var han faktisk ganske ligeglad med det. Han smilede let. Hun afviste det igen… Det morede ham virkelig! Han smilede tilfredst.. Han smilede jo faktisk meget, også selvom det nok snarere var hoverende, end hvad det var normalt ved mange andre. ”Med andre ord, så har jeg ret,” konstaterede han. At hun ikke ønskede at snakke om det, var noget som han i princippet, var fuldstændig ligeglad med. Han var ikke bleg for at erkende for hende, at hun uden tvivl havde levet op til hans forventninger og hans standarder. Det var så sandelig heller ikke alle kvinder, som han lod komme så tæt på sig på den måde, og faktisk valgte at blive liggende efterfølgende – som han gjorde nu. ”Fantastisk? Jeg tror såmænd, jeg har formået at hæve din standard,” kommenterede han. Han rullede selv om på ryggen og lod hende komme fuldendt til hans krop igen. Hans hjerte hamrede fast mod hans bryst, også selvom han stadig forholdt sig fuldstændig rolig. Han prustede dybt og lukkede øjnene, jo længere ned hun kom. Selvom han mærkede trætheden, så var det på ingen måder, noget som skulle have lov til at ødelægge noget som helst i denne stund, for det ville han da slet ikke have! Ikke på vilkår! Han bed tænderne let sammen. Selvom han var så godt som færdig, så var det her jo noget, som uden tvivl holdt det hele bare en smule ved lige! Han prustede dybt og lukkede næverne let om sengetøjet. ”Vis mig hvad du kan..” opfordrede han med en hæs stemme. De isblå øjne vendte han mod hende. Han kunne virkelig ikke få sig selv til at stoppe hende.. Han elskede jo hvad hun gjorde ved ham!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Matthew havde en uhyggelig evne til at læse hende, det var som om han vidste hvad hun havde behov for. Ikke mange mænd turde at gå hende imod, men det var nødvendigt for at holde hend ei den kvindelige position og selvom Jaqia virkelig havde gjort alt i sin magt for ikke at lade sig underkurer, så han havde i den grad givet hende kamp til stregen, men hvorfor erkende det? De to ville aldrig kunne blive til noget mere end de var nu. Denne ene tur i sengen var allerede mere end hvad godt var, desuden betvivlede Jaqia ærligt at den mand var i stand til at nærer følelser.. ligesom hun tvivlede på at hun selv var det. ”Det vil jeg ikke påstå,” sagde hun ærligt. Selvfølgelig havde han ret, men hun ville ikke give ham den tilfredsstillelse faktisk at vide det. Hun trak skævt på mundvigen. ”Du har ganske ret, min standard blev netop lige hævet,” medgav hun. Med andre ord ville det blive forbandet svært at finde mænd for fremtiden som kunne leve op til dem, men på det sidste havde hun taget sig selv i at miste lysten til den slags.. foruden med Matthew. Langsomt bearbejdede hun sig ned over hans krop og frydede sig ved lyden af hans suk og måden han krummede tæer. De blonde lokker gled pirrende hen over ham til hun nåede hans skød. Hun skubbede den over den ene side så de ikke ville være direkte i vejen for hendes gøren. Hendes læberne gled let hen over hans mest ædle del i en række næsten uskyldige kys til han opfordrede hende til at vise sine kunne. ”Meget vel..” hviskede hun og lod læberne omslutte hans køn. Faktisk smagte han mest af hende, men hun havde aldrig været sart, desuden ville hun virkelig gerne gøre noget for at forkæle ham, hun nød det mindst ligeså meget. Læberne og tungen gled let hen over, legede med ham det bedste hun nu kunne. Automatisk førte hun en hånd til hans lår og den anden til de nederste mavemuskler og måtte virkelig anstrenge sig for ikke at sætte neglene i ham, samtidig måtte hun virkelig være forsigtig med de sylespidse tænder, de var en kende i vejen lige i denne situation.

[Matthew Igleéias]

Mange af de tanker og følelser som Jaqia et sted gjorde sig, var Matthew kendt med, og han vidste hvor meget facaden betød for familien.. han var jo ikke rigtigt noget undtag den regel, kunne man jo sige. Han betragtede hende med en yderst spids mine. Hun ville bare lade den feje hen; Med andre ord, så vidste han jo, at han havde ret. Han smilede lettere tilfredst. ”Du vil bare ikke erkende det,” afsluttede han næsten tilfredst. Han så ikke nogen grund til at køre mere rundt i det, for han vidste jo, at han havde ret i hans udtalelser! Han vidste det jo! Han havde hævet hendes standard for ønske af mand i sengen.. I princippet, så var det faktisk noget, som passede ham særdeles udmærket! An smilede let tilfredst. ”Jeg tror det er det største kompliment, som kan komme fra selveste Jaqia Angleráx,” sagde han sigende. Det var vel også tydeligt, at den tanke i sig selv, var yderst tilfredsstillende? Selvom han havde været ude og væk i årevis, så kunne han altså stadig! Han havde jo heller ikke ligefrem lyst til at gå nogen steder, og som det lagde op til, så var det ej heller noget som Jaqia ønskede sig? Han smilede let for sig selv, mens han blev liggende i sengen under hende. Det var måske en magtkamp.. men hvem kunne ikke lide det? Hendes berøringer og hendes kærtegn, satte en voldsom sitren i ham. Nu hvor han indirekte havde lovet hende en omgang nummer to, så var det vidst også noget, som han burde leve op til og opfylde. Han ville jo heller ikke skuffe.. det lå slet ikke til ham! Som hun fortsatte med at bevæge sig nedover hans krop, kunne han jo selv kun mærke, hvordan spændingen steg.. han ville jo virkelig gerne mærke det. At hun så endelig gik med til det, var noget som fik ham til a smile.. Hun omsluttede ham.. Det var nok noget af det bedste, som han længe havde oplevet! Han sukkede dæmpet.. Sådan som hun gav sig til at lege med ham, så kunne kroppen jo ikke rigtigt undgå at reagere på det! Han trak vejret dybt og slap det meget, meget tung. ”F-fantastisk..” Hænderne lukkede sig om sengetøjet, bare for at have noget at holde i. Han var som i den syvende himmel. Han elskede når en kvinde kunne gøre det!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Hvad hun gjorde sig af forskellige følelser, var ikke noget hun på nogen måde ønskede at drøfte med ham, hun var en kvinde af mange hemmeligheder og Matthew var trods alt Matthew, han måtte under ingen omstændigheder komme til at kende hende for godt. ”Det er din konklusion, ikke min,” svarede hun tonløst. Han kendte hende irriterende godt, på trods af at hun virkelig havde forsøgt at holde sine kort tæt ind til kroppen. Det alt for tilfredsse smil gjorde det heller ikke ligefrem nemmere, for denne gang valgt hun blot at se bort fra det og kyssede sig i stedet vej ned over den nøgne krop. ”Du får ikke det der er bedre,” svarede hun ind mellem sine kys og nærmede sig langsomt de nedre regioner. Hendes hjerte slog hårdt. Dette var noget han havde præsenteret hende for, med andre ord satte det visse krav og forventninger, selvom hun ikke ligefrem havde haft mulighed for at øve sig meget, andre mænd havde ikke været tiltrækkende på samme måde efter det sidste møde med Matthew. Hun sukkede dæmpet og omsluttede forsigtigt hans manddom. Det var virkelig en kamp for hende om ikke at sætte neglene i ham idet hun fornemmede ham både krumme tæer og trække i underlaget under dem. Hun lukkede øjnene og nød ham et øjeblik før hun ganske forsigtigt begyndte sin kælen for alvor. Hendes tunge snoede sig om ham uden helt at vide hvad pokker hun egentlig lavede, men det virkede tilsyneladende. Hans lyst og begær vækkede det i hende selv endnu engang selvom trætheden ligeså prægede hende efter lange dage uden søvn. Hvorfor var det at hun omkring ham følte sig endnu bedre tilpas end hun ellers ville gøre? De blonde lokker strøg hen over hans lår i takt med at hun bevægede sig rytmisk og intenst. Hendes eget blik gled langsomt i. Så lang tid det kunne tilfredsstille ham så var hun glad, ikke desto mindre så skyldte un ham oplevelsen efter den sidste gang, hvor hun bare var gået.

[Matthew Igleéias]

Matthew kendte måske Jaqia mere end det, som han gav udtryk for, og det var og blev nu ting, som han agtet at holde hemmeligt for hende. Som det nu var sagt, så var dette uden tvivl noget, som han helt klart ville nyde forbandet godt af. Hans smil forblev på hans læber. Han vidste hvad der skulle ske nu, og han glædede sig uden tvivl også til det. ”Det er jeg slet ikke i tvivl om.. Bevis for mig, at du lever op til det ry du har..” At hun så derimod bare.. valgte at gå i gang, var uden tvivl noget af det bedste, som han længe havde været udsat for. Sådan som hun direkte rummede ham og med tungens leg, måtte han direkte presse sig ned i sengen, for at ende med at blive liggende. Han krummede tæerne og lukkede hænderne fast om sengetøjet, bare for at blive liggende. Det var ikke ofte, at man kunne sige, at han oplevede dette, eller noget lignende, men det var nu bare sådan at det var. Han blinkede let med øjnene, inden han slap det tunge og dæmpede suk, som næsten grænsede op til det, at være et støn. Det føles virkelig, virkelig godt.. Han havde aldrig nogensinde været ude for noget lignende! Han vendte blikket efterfølgende ned mod hende. Man kunne vel godt sige, at han selv gav sig fuldstændig hen til hende. Kroppen reagerede tydeligt på hendes kælen og gøremål. End ikke Eniqa havde han fået til at gøre det der.. Ikke på den måde i hvert fald, så det passede ham særdeles udmærket! Hovedet pressede han mere og mere ned i sengen, bare for at blive liggende, og helst så stille som muligt. Han.. ønskede hun skulle kradse ham.. Han ønskede at starte forfra med et nyt liv, frem for at fortsætte med det gamle.. Han.. ønskede at mærke hende gøre det. ”G-gør det, Jaqia..” Han vendte blikket mod hende igen. Denne gang med en langt mere bestemt mine end tidligere.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Jaqia var vant til at rygtet kom hende i forkøbet, dog havde hun selv skabt det og hun ønskede at bevise sit værd overfor ham.. på en anden måde end blot for at bevare det ry og rygte. Hun ønskede at han skulle betages af hende, nyde hende så meget at det ikke ville være nødvendigt for ham at nyde andre, det dyrsiek tillod det ikke, selvom det ikke var noget hun ville sige højt. ”Bare vent min kære.. bare vent,” hviskede hun og omsluttede ham med de rosenrøde læber. For ikke at være fristet til at sætte neglene i ha jo mere hun kunne høre ham nyde det, flyttede hun forsigtigt hænderne fra hans ellers så følsomme maveskind og satte dem i stedet i sengen hvor fingrene borede sig ned i sengetøjet. Det var ikke det samme. Hans dæmpede støn gav hende blod på tanden.. bogstavelig talt, det var svært ikke at skære ham med de sylespidse tænder selvom hun virkelig forsøgte i ny og næ kom der dog alligevel en lille rift, der lod små dråber løbe ned over hendes tunge, hvilket bare gav hende en om muligt større tilfredsstillelse end ellers ved denne gøren. Hun gav sig helt hen til ønsket om at tilfredsstille ham selvom det ikke lignede hende at tænke på meget andet end sig selv, han og hendes børn var den ene undtagelse, og selvom dem havde hun svigtet til fordel for landet. Måske det var på tide bare at acceptere at hun ikke længere var dronning, men en kvinde med egne behov? De pludselige ord fik hende til at stoppe sin gøren for i stedet at se op på ham med forundrede, kolde øjne. ”Gøre hvad?” spurgte hun hæst. Hun havde sine idéer, men det var vel ikke det han mente? Hvis hun satte neglene i ham, så ville livet i ham forsvinde på ny og gøre ham til et nyt ukendt væsen.. et væsen der altid ville være bundet til hende, så var det meget underligt at hun var fristet til bare at gøre det?

[Matthew Igleéias]

Rygtet var kommet dem alle sammen i forkøbet, og det var slet ikke fordi at Matthew havde noget imod det. Selvfølgelig ønskede han at vise for hende, hvad han virkelig kunne, og hvad han virkelig kunne præstere, men han havde en sjov fornemmelse af, at han ikke var den eneste, som ønskede at gøre lige præcis det? At hun sad med den samme følelse og det samme ønske, som det han selv gjorde? ”Og det gør jeg…” Selv lå Matthew fanget i en fuldstændig ekstase over det, som hun kunne skænke ham, og som han netop ikke ønskede, at hun skulle stoppe med. Hans krop sitrede, og den reagerede så voldsomt og så tydeligt for han kunne jo heller ikke lade være, nu hvor han endelig var i gang med det! Hovedet pressede han ned i puderne, og underlivet, kunne han næsten ikke undgå at skyde bare en anelse frem. Hans ord var egentlig ikke meningen, og så alligevel.. Selv han havde brug for at opleve det.. bruge en ny start, som han kunne mærke på hende, at hun lagde bånd på sig selv – af grunde som han ikke rigtigt kunne forstå, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han vendte blikket mod hende, da hun stoppet.. Det havde slet ikke været hans mening, at hun skulle stoppe! Han sukkede tydeligt i protest, da han lod hovedet falde igen. Han sank klumpen. Han var ikke bange for hende.. Og det ville han så sandelig heller aldrig nogensinde blive. ”Du ved udmærket godt hvad jeg mener, Jaqia… Og jeg ved, at du lige så har lyst til det..” Han vendte blikket stille ned mod hende igen, idet han roligt fandt muligheden for at slappe bare en smule af i kroppen. Han ville slet ikke have, at hun skulle stoppe! Det var virkelig noget af det bedste, som han længe havde oplevet, og derfor kunne han heller ikke lade være med at nyde af det. Han sukkede tungt igen. ”Jeg vil have du skal gøre det..” afsluttede han dæmpet. Han var som grebet af ekstasen!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Matthew havde allerede vist sit værd overfor hende, nu var det hendes tur til at gøre det samme.. eller om ikke andet understrege det, han skulle huske hende, og ønske hende når han lå med en anden, det var nok en dyrisk tankegang, men det var nu engang sådan hun var. Hun kunne mærke at han var i ekstase, mærke hvordan han tavst tiggede for mere ved at skubbe underlivet op mod hende, hvilket kun tvang hende til at omslutte mere af ham. Hun nød det selv, af ukendte grunde fik det hende til at føle sig en kende magtfuld, hvilket var den eneste følelse hun faktisk kunne forholde sig til. Hans forespørgsel kom som en kæmpe overraskelse for hende. Her havde hun gået og behersket sig selv ude af stand til at give sig fuldstændigt hen i frygten for at kome til at gøre ham ondt. Hun knugede om sengetøjet for et øjeblik, inden hun i stedet slap ham og så op på ham med et køligt blik. Hun tvivlede ærlig talt på at han havde nogen idé om hvad han gik ind til, han havde og ville altid være af rent warlock blod. Hun satte sig roligt mellem hans ben fuldstændig ligeglad med at hun endnu sad blottet, an havde set det hele af hende. ”Jeg vil ikke benægte at jeg ønsker det Matthew, men lad dig ikke forfører.. livet som et dyr er brutalt, ukontrolleret,” påpegede hun ærligt. Der var så meget som var skæbnesbestemt, magen særligt. Den største gave og samtidig den største smerte man nogensinde ville opleve. Det var først ved at gå op for hende nu, at hendes menneske og dyr havde arbejdet mod hinanden og at den mand hun hver dag havde regnet for sin mage, måske efter alt ikke var det. For hende ville det ganske vidst være en fordel. ”Halvdelen af dit liv vil være ukontrollerbart, du vil føle konstant sult, lyst og træthed, er det en verden du er sikker på at du er klar til at indgå i?” spurgte hun hæst og kravlede ind under ham for igen at tvinge ham tilbage i sengen.

[Matthew Igleéias]

Matthew ville bare understrege, at han var det bedste.. at han var det vigtigste, og det bedste, som man overhovedet kunne komme i nærheden af, som kvinde, og det var vel også en opgave, som han klarede ganske godt, hvis det nu endelig var? Hun virkede selv til at nyde det, hvilket var noget som passede ham særdeles udmærket. Han var fanget i en sindstilstand af ren ekstase, som kun hun havde formået at skænke ham. Det kunne godt være, at det var en af de første gange, hun faktisk forsøgte sig med dette, men selv han måtte jo give hende, at hun førte sig frem med en stolthed og selvtillid, som selv han yderst sjældent måtte se. Det kunne godt være, at det ikke var den typiske forespørgsel, som hun fik, men han ønskede det.. Han havde selv brug for en ny start, og sådan som warlockerne var blevet, så var det bestemt heller ikke en race, som han ønskede at støtte op om. Ingen tvivl om det. At hun så derimod stoppede, var uden tvivl en tanke, som direkte irriterede ham. Han sukkede tydeligt i protest, idet han vendte blikket mod hendes skikkelse endnu en gang. Han blev dog liggende. Han havde intet imod, at hun berørte ham eller noget af den slags. ”Har jeg nogensinde ladet mig stoppe af det tidligere?” spurgte han sigende. Hvis det var ås ukontrolleret, hvordan kunne det så være, at det var noget, som hun faktisk var i stand til at kontrollere? Som hun tvang hen til ham og fik ham ned i sengen, måtte han igen lægge sig ned. Han tøvede ikke.. Han var ikke bange for hende, som han med hånden på hjertet, næsten kunne sige, at han ikke var bange for noget. End ikke døden var noget som han frygtede i det henseende. Han sank klumpen, hvor han igen valgte at nikke. Han vidste ikke hvorfor.. Men den følelse af tilpashed omkring hende, var næsten skræmmende, selv for ham! Tungen strøg han let over sine læber. ”Hvornår har jeg nogensinde takket nej til en udfordring? Jeg har brug for en ny start, Jaqia.. Og jeg ved, det er en af slagsen, som du kan give mig.” Igen vendte han blikket mod hende. Han var allerede fast besluttet.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Denne gang havde Matthew virkelig formået at tage hende ved næsen. Aldrig havde hun regnet med at han ville komme med en sådan forespørgsel og slet ikke under disse omstændigheder. Hun slap ham roligt for i stedet at lade de isblå øjne finde hans. Normalt ville hu ikke diskutere den slags, men derimod bare gøre det, lige Matthew var et andet tilfælde, for i virkeligheden var hun vel.. bange? For at han blev et dyr og pludselig ikke ville finde interesse i hende længere. Det var dog ord som forblev usagte. Hun kravlede roligt ind over ham og tvang ham derved ned i sengen igen. ”Du har ret, en udfordirng har næppe stoppet dig før, men hvad du beder mig om er praktisk talt at slå dig ihjel,” hviskede hun sigende og lod neglene løbe ned over hans bryst dog uden at skære hul – endnu. Det virkede til at han havde tænkt tanken mere end én gang og nu blot så sit snit, selvom det forundrede hende at han ikke længere ville være warlock. De blonde lokker faldt igen ned over hendes side og strøg hen over hans nøgne krop. ”Noget andet er at du vil være bundet til mig. Uanset hvor du er, med hvem vil du være mig hengiven for jeg vil være din skaber. Vi vil være af samme kød og blod Matthew Igleéias, er du klar til det?” spurgte hun med en tonløs hvislen. Hun kyssede flygtigt hans læber, inden hun trak sig for i stedet at lægge sig ned ved siden af ham med et opgivende suk. Hun fjernede sit lange hår og lagde sig ordentligt til rette. ”Men meget vel, hvis det virkelig er hvad du ønsker så bid mig,” bad hun med det lumske glimt i blikket. Det ville være nok for hende at bide hul på håndleddet og fodre ham med det inden, men hvor var det sjove i det, for hendes vedkommende? Sådan her fik hun ligeså noget ud af det og faktisk var han den første der i det hele taget ville få lov til den slags!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Denne gang havde Matthew virkelig formået at tage hende ved næsen. Aldrig havde hun regnet med at han ville komme med en sådan forespørgsel og slet ikke under disse omstændigheder. Hun slap ham roligt for i stedet at lade de isblå øjne finde hans. Normalt ville hu ikke diskutere den slags, men derimod bare gøre det, lige Matthew var et andet tilfælde, for i virkeligheden var hun vel.. bange? For at han blev et dyr og pludselig ikke ville finde interesse i hende længere. Det var dog ord som forblev usagte. Hun kravlede roligt ind over ham og tvang ham derved ned i sengen igen. ”Du har ret, en udfordirng har næppe stoppet dig før, men hvad du beder mig om er praktisk talt at slå dig ihjel,” hviskede hun sigende og lod neglene løbe ned over hans bryst dog uden at skære hul – endnu. Det virkede til at han havde tænkt tanken mere end én gang og nu blot så sit snit, selvom det forundrede hende at han ikke længere ville være warlock. De blonde lokker faldt igen ned over hendes side og strøg hen over hans nøgne krop. ”Noget andet er at du vil være bundet til mig. Uanset hvor du er, med hvem vil du være mig hengiven for jeg vil være din skaber. Vi vil være af samme kød og blod Matthew Igleéias, er du klar til det?” spurgte hun med en tonløs hvislen. Hun kyssede flygtigt hans læber, inden hun trak sig for i stedet at lægge sig ned ved siden af ham med et opgivende suk. Hun fjernede sit lange hår og lagde sig ordentligt til rette. ”Men meget vel, hvis det virkelig er hvad du ønsker så bid mig,” bad hun med det lumske glimt i blikket. Det ville være nok for hende at bide hul på håndleddet og fodre ham med det inden, men hvor var det sjove i det, for hendes vedkommende? Sådan her fik hun ligeså noget ud af det og faktisk var han den første der i det hele taget ville få lov til den slags!

[Matthew Igleéias]

Matthew havde tænkt tanken rigtig mange gange. Den havde slået ham ind, da han først var blevet slået som leder, og han havde været nødsaget til at trække sig. Nu stod warlockerne i den situation, at det var.. ja, slet ikke som han kunne huske eller mindes det, og det var slet ikke noget, som han kunne eller ønskede at støtte op om på nogen måde i det hele taget. Han vendte blikket mod hende. Det kom hende tydeligt som en overraskelse, men hun nægtede ham end ikke at gøre det. Døden havde han aldrig været bange for, for han have af en eller anden mærkværdig grund, altid overlevet det.. og det frustrerede ham. Specielt i de tider, hvor han havde følt sig klar til at komme videre. ”Netop. En ting, som du har gjort så mange gange før.. Det her burde ikke være anderledes,” sagde han med en sigende mine. Han vidste, at giften til Spiden lå i hendes negle.. Men af den grund, så var han slet ikke bange for, at hun skulle gøre det. At han så derimod ville være bundet til hende… så han heller ikke problemet i. Der var en tilknytning i deres forhold, som han vidste, hun ikke var kendt med.. men som han derimod vidste. Han vendte blikket sigende i retningen af hendes skikkelse.. Direkte alvorligt. Han havde tænkt det igennem. Han gjorde ikke dumme valg. ”Hvis du tror, at det er noget, som får mig til at bakke ud, så tager du fejl,” påpegede han med en sigende, og tydeligt bestemt mine. At hun så derimod direkte opfordrede ham til at.. bide hende, var slet ikke noget, som han havde set komme.. Ikke i det hele taget. Han tog imod det flygtige kys. Han skulle bide hende? Det ville hun da ikke rigtigt få noget ud af, ville hun? ”Hvorfor skulle jeg bide dig?” spurgte han med en mere fast tone. Hvad ville der komme ud af det? Og hvor skulle han bide? Det var jo ikke ligefrem noget, som man kunne sige, at han havde styr på! Han anede jo intet om den slags!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Matthew havde altid været en yderst magtfuld warlock, alt det ville falde til jorden hvis hun efterkom hans ønske. Hun ville ikke være Jaqia hvis hun nægtede at gøre det, desuden kunne hun godt lide hele idéen om at deres bånd ville være ubrydeligt selvom hun muligvis aldrig ville blive hans sande mage, som hun desværre havde mistanke om at han var hendes. Uanset så skulle han være bekendt med konsekvenserne af det valg han traf. Hun så intenst i hans blik, forsøgte at sporer blot et lille tegn på usikkerhed, men uden megen held, det lod til at han virkelig var fast besluttet på dette. ”Det er sandt og jeg kan love dig for at jeg ville nyde at gøre det igen,” hun trak på smilebåndet selvom det kun blev til en kold og intetsigende grimasse. Hun vidste ikke at de allerede var bundet sammen af kød og blod, og eftersom un vidste hvor meget Matthew altid havde foragtet hende, så gik hun næsten ud fra at det ville få ham til at bakke ud. ”Jamen i så fald, så skal du få som du ønsker,” sagde hun endeligt før hun i stedet lagde sig ned ved siden af ham. Hans forvirring blev hurtigt meget tydelig hvilket blot fik hende til at himle med øjnene. ”Åh for guds skyld, så vis mig lidt tillid,” mumlede hun opgivende. ”Jeg tager vel ikke vel når jeg går ud fra at idéen med alt det her, er at gøre dig til et dyr, ikke at slå dig officielt ihjel? Uden mit blod i dit system er det nemlig præcis hvad der vil ske,” fortalte hun. Så lidt viden som han tydeligvis havde om hendes væsen, så kunne der umuligt ske noget godt, men hvis det var sådan han ville have det. Hun lagde sig igen til rette og så op på ham med et ligefrem udfordrende smil. ”Du vil være et dyr så opfør dig som er dyr og bid mig!” udbrød hun fast. Hvorfor skulle han stille alle de nytteløse spørgsmål, frem for bare at gøre som hun sagde?!