Red Snow

[Jaqia Destiny Angleráx]

Menneskeligt ville det næppe have generet hende at han var berørt af så mange andre, han var og forblev Matthew og det burde på ingen måde plage hende som dyr, men det gjorde det. Hun modstod sig fristelsen til at give sig for meget hen til det, eftersom det var med risiko for at slå ham ihjel hvilket hun ikke ønskede. Jaqia betragtede ham med det kolde og dog tilfredse blik som han lå der under hende ude af stand til at gøre særlig meget. ”Jeg benægter ikke,” gentog hun sigende. Hun frygtede ikke ham men nærmere de tanker han formåede at sætte i hende.
Det var bestemt ikke nemt at stoppe ham midt i det hele, det føltes godt langt om længe at give efter for det ønske hun havde brændt inde med i årevis, og samtidig markerer ham, men han skulle bestemt heller ikke have lov til at have det så nemt. Hun vendte dem med et kækt glimt i blikket og morede sig synligt over hans tydelige overraskelse. Hun lagde sig ind over ham med et legende blik og kyssede krævende hans læber. ”Jeg er ikke en af dine typiske, unge, naive kvinder kæreste.. jeg vil have mere og hvad du giver mig lige nu er ikke tilfredsstillende,” hviskede hun hæst endnu siddende netop over hans ædle dele, stadig så han var i stand til at mærke hende. Hun nød den magt hun formåede at indtage, og som han så desperat havde forsøgt at fratage hende. ”Slap af,” hviskede hun viderede inden hun atter blottede tænderne og ulideligt langsomt satte dem i hans hals igen. Blikket gled i, hun stønnede hæst og måtte modstod fristelsen til bare at forene dem igen for guderne måtte vide hvor meget hun ønskede det efterhånden, han skulle bare ikke have lov til have det så nemt! Hun tog en mundfuld – ikke mere, og lod tungen glide hen over sårerne så de øjeblikkeligt lukkede sig igen, hun var slet ikke ude på at skade ham. ”Bed mig,” beordrede hun med en hæs, dyrisk hvisken.

[Matthew Igleéias]

Matthew var en mand som vidste hvad han søgte efter ved en kvinde, og Eniqa havde skænket ham det til sidst.. Han havde fundet en sand kvinde, som alligevel havde formået at sætte ham på plads, selvom han nu havde erkendt, at det bare ikke havde været meningen, at det skulle være de to.. Og nu var hun væk. Han måtte se sig om efter andre jagtmarker, selvom det nu heller ikke var noget som han tænkte over lige nu. Han lå der sammen med Jaqia, og aet var virkelig også det eneste, som han faktisk havde i tankerne lige nu. ”Nej du gør ikke… for du ved, at jeg har ret,” påpegede han ganske sigende. Selv nu hvor han lå under hende, og hun sad lige over hans ædle dele, så var det noget som kroppen så tydeligt reagerede på! Hun tirrede og pirrede ham, og det var slet ikke noget, som han kunne have med at gøre i den anden ende. Han knyttede næverne fast og krummede tæerne en smule. ”Du er måske ikke som alle kvinder, men du ved til gengæld godt, hvad jeg kan give dig..” påpegede han sigende. Han havde jo trods alt fået hende til at komme, sidst de havde været så tæt på hinanden, som de var nu, selvom.. det her var betydeligt tættere på hinanden end sidst. Han vendte blikket mod hende. At hun så lænede sig ned over ham og direkte satte tænderne i hans hals igen, fik gispet til at bryde hans læber. Det var ikke smerte som ramte ham, men derimod.. en hel masse andet, og han nød det virkelig! Han vendte det hvide ud af øjnene, da han igen gled ned i sengen. Det var virkelig noget af det bedste, som han længe havde oplevet, og han nød det jo forbandet meget! Han sukkede dæmpet, da han igen vendte blikket mod hende. Tungen strøg kort over hans læber, da han igen vendte blikket mod hende. Han tiggede og bad ikke… Og det gjorde han aldrig! Han hævede hovedet en anelse mere mod hende, inden han igen tog fat om hende, for at få dem vendt, så han igen kunne være over hende. Han tillod bestemt ikke det andet. ”Aldrig..” hviskede han gengældende mod hendes øre.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Mand på mand havde gæstet Jaqias seng gennem tiderne, men uden at hun havde været synderlig imponeret af nogen af dem. Det var kun Matthew som havde formået at vække noget i hende som hun ej før havde følt, men det var trods alt også hvad han havde ry for. ”For en gangs skyld må jeg give dig ret,” medgav hun med et køligt smil. Hun nød virkelig at have den form for magt! Hun lod tungen fange hans søde blod og følte hvordan det spredte en varme i hende. Hun kunne mærke at han ligeså nød det, dog lod hun det ikke vare så lang tid som sidst, hun ville trods alt ikke tappe ham, så hun trak sig i stedet næsten forpustet. Nogle af dråberne løb ned over hendes hage og hun gjorde intet for at fjerne dem. ”Jeg har forestillinger om hvad du kan give mig, og du skal vide hvad jeg kan give dig, derfor er jeg nødt til at høre dig bede om det.. af ren og skær høflighed selvfølgelig,” hviskede hun drillende og trykkede sig ind mod ham. Jaqia kunne nemt have hindret ham i at vende dem, men det gjorde hun ikke, i stedet mødte hun atter den bløde madras med det udfordrende glimt i øjet. Hun samlede roligt benene så han ikke ville være i stand til at komme til, og lod hænderne lægge sig mod det muskuløse bryst. ”Du vil gerne,” hviskede hun lokkende og trak ham helt ned til sig så deres kroppe for alvor mødtes igen. Det begyndte at blive svært for hende at lade være, men hun var stadig nok til at holde den til han havde givet hende hvad hun ønskede, hun havde bestemt ikke tænkt sig bare at lade ham holde magten, på trods af at han tilsyneladende heller ikke bare ville overgive den til hende. En lille dråbe af blod rendte hen over hans kraveben. Jaqia var ikke langsomt til at strække sig en smule og lade tungen indfange den. Nydende lænede hun sig tilbage og slikkede sig åbenlyst om munden. Hun var og forblev et dyr, og hun så ej heller nogen grund til at skjule noget for ham, som han allerede vidste og lod han sig skræmme af det, så var det næppe hendes problem.

[Matthew Igleéias]

Mange havde måske været en tur forbi Jaqias seng, og skulle Matthew være helt ærlig, så var han fuldstændig ligeglad. Han havde altid været ligeglad med den slags, så lang tid, han fik lov til at fremhæve sig som det bedste.. Han vidste, at han var noget af det bedste, og det var det, som han agtet at holde fuldstændig fast i. Blikket gled i retningen af hendes skikkelse igen, som han havde fået dem vendt. ”Se.. den Jaqia kan jeg lide,” hviskede han roligt ved hendes øre, hvor han efterfølgende strøg hende over kinden. Han kunne slet ikke lade være nu hvor han havde muligheden. Selv han var jo præget af situationen, og det som hun havde formået at gøre ved ham, for han elskede det jo trods alt også! Han smilede let for sig selv, inden han lod hovedet søge på sned igen. Han lænede sig nedover hende og kyssede hendes kind og videre nedover halsen. Selv han kunne lide at pirre, og specielt fordi, at de ikke havde trukket den hele vejen endnu.. Så måtte han erkende, at han virkelig var ved at blive utålmodig.. Det her, havde han virkelig ikke tålmodigheden til! Hun drillede ham.. Det lå langt under hans værdighed at bede om noget som helst, for han plejede at være vant til at tage det.. Tage hvad han ville have, og så var det jo ligesom det. Han kneb øjnene lettere utilfredst sammen. ”Du lader mig virkelig ikke gå uden tiggeri, gør du? Høflighed eller ej.. så ved jeg, at det er fordi, at det er hvad du vil høre,” påpegede han med en sigende mine. At hun selv gik i gang med at kysse ham, stryge over hans krop og det hele. Han lå fastlåst ind mod hende.. Og han kunne lide en kvinde, som viste hvad hun ville have, og det var lige så noget, som han stod fast på. Han kunne vel lige så godt få det overstået, og endelig få indfriet det massive ønske, som han havde? For han ville virkelig gerne tæt på hende! ”Så lad mig mærke dig tæt på, Jaqia..” endte han mod hendes øre. Ikke nødvendigvis en bøn, men mere en yderst høflig forespørgsel.. Det lå ikke til ham at bede om noget!

[Jaqia Destiny Angleráx]

På trods af at Jaqia efterhånden havde prøvet en hel del forskelligt, så måtte hun erkende at hun havde store forventninger til at Matthew ville blive det absolut bedste. Det betød næppe noget for ham hvor mange som havde været der før, men for hende gjorde det faktisk en verden til forskel, primært på grund af dyret. ”Findes der en Jaqia du ikke kan lide?” spurgte hun morende. Enhver der ikke gav ham sin vilje, var vel næppe populære? Hun gned kinden nærmest kælent mod hans hånd og nød den mere kærlige side af ham, det var en som ganske få viste hende, de fleste var trods alt kun interesseret i at få hvad de var kommet efter og derefter takke af.. oftest smed hun dem selv ud af sengen, men lige Matthew.. hun ønskede ikke at han skulle gå, hvilket hun selvfølgelig aldrig ville komme til at erkende. Hun lænede hovedet tilbage i puden og lukkede øjnene, nød følelsen af hans varme ru læber som løb ned over hendes silkeglatte og yderst følsomme hud. Et nydende suk slap hendes læber. Det var kærtegn hun aldrig ville blive træt af! ”Endelig fangede du den. Jeg vil høre dig sige det, jeg vil høre dig tigge om at få mig,” hviskede hun hæst. Selv for hende var det begyndt at blive lidt af en udfordring at holde igen, hun ønskede virkelig at mærke ham! Jaqia havde altid vidst præcis hvad hun ville have og Matthew havde tilsyneladende svært ved at efterlade hende med den magt, ligesom hun af princip ikke ville overgive den til ham. Benene holdt hun samlet så han ikke ville være i stand til at komme til. Det lidt sølle forsøg fik hende bare til at le. ”Det der var nærmere en ung knægts bøn ved sin første gang.. tig Matthew.. bed og du kan gøre ved mig præcis hvad du lyster,” hviskede hun og strakte hovedet en smule så hun komme til at tvinge sig adgang til hans nu varme hals. Hun ville ikke stille sig tilfreds med noget så sølle, han prøvede jo ikke engang!

[Matthew Igleéias]

Matthew var klar over, at rigtig mange havde været en tur her forbi, og det var noget, som næsten fra starten af, lagde et gevaldigt pres på hans skuldre, for han vidste, at han hermed havde meget at skulle leve op til, selvom han nu heller ikke gik og troede, at det skulle gå hen og blive et problem, for han vidste hvad han kunne.. og han vidste, at han var det bedste. Han havde jo det ry af en grund, og ej for ingenting. ”Den Jaqia, som ikke vil efterlade den kontrol til mig, er ikke den som sættes i højsædet, kan jeg fortælle dig..” Selv vidste han jo, at hun kunne lide, hvad han gjorde, for han fik jo lov til at fortsætte med det! Roligt fortsatte han med sine kys nedover hendes bløde hud.. Selv på trods af de ar, som hun selv var i besiddelse af, måtte han i sandhed sige, at hun var en smuk kvinde.. En kvinde, som han agtet at komme tæt på! Og han ville ikke hæmme før han gjorde det! At tigge og bede, var bare ikke lige ham, og det irriterede ham, at hun ville tvinge ham derned, at han faktisk skulle gøre det! Han forsøgte.. Det var jo end ikke noget, som lå ham naturligt i forvejen at gøre, da han som regel bare tog hvad han ville have, og egentlig var ligeglad med hvad han efterlod kvinden med.. Sådan havde det i hvert fald været før Eniqa satte den anden kriller i hovedet på ham, og i dag, var han virkelig, virkelig træt af det! ”Jeg er ikke en mand som tigger og beder en kvinde om noget som helst, Jaqia,” kommenterede han, også selvom det var tydeligt for ham, at han slet ikke ville komme til, før han havde gjort det. Hans forsøg var måske tamt, men det var da alligevel et forsøg! Han skulle bestemt ikke sammenlignes med en ug knægt, som skulle prøve det første gang, for det var han da slet ikke! Og det ville han slet ikke høre tale om! ”Lad mig bestige det hemmelige og hellige tempel, Jaqia… Lad mig berøre dig på en måde, som jeg kan love dig for, at du aldrig nogensinde er blevet berørt før.. Lad den ensomme mand forenes med det bedste, som kan ske ham..” Alt imens han udtalte ordene, lod han hånden stryge op over hendes lår. ”Lad mig komme dig tæt..” tilføjede han i en dæmpet hvisken mod hendes øre.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Jaqia følte intet pres på sine skuldre selvom han havde været en del kvinder igennem med tiden. For hendes del var dette bare en hyggelig aften, eller det var om ikke andet hvad hun forsøgte at bilde sig selv ind, for i virkeligheden var det så meget mere end det. Hun nød ham.. ikke kun hans kærtegn og hans krop men ham i sig selv, hans person og hendes måde at behandle hende på – som en kvinde selvom hun ikke gerne overlod magten.”Jeg overgiver mig ikke så let kæreste. Den dag jeg frasiger mig kontrollen, ville være det samme som at give mig hen og det kommer aldrig til at ske,” hviskede hun forførende i hans ører og lod fingrene stryge hen over de stærke skuldre. Det var så fristende at sætte neglene i ham, men det var en kontrol hun uanset hvad aldrig måtte ende med at slippe. De isblå øjne fangede hans blik. Hun kørte de blege fingre gennem hans hår og sukkede. Det havde virkelig været et tamt forsøg, og hvad end hun ville det eller ej så tændte hun på når mænd tiggede og bad hende om at få lov, og hun havde lovet sig selv at høre det fra hans læber. Hans ord fik hendes hjerte til at banke og skabte en sitren.. utrolig så stor effekt sølle ord kunne have. Hun sukkede nydende for et øjeblik. Begge armene lukkede sig om ham så hun kunne trække ham helt ned til sig skænke hans læber et krævende kys. ”Det er jeg ret ligeglad med.. jeg vil høre det,” fastholdt hun og morede sig en kende over at han tog det så hårdt. ”Der findes intet i denne verden jeg ønsker mig mere end at mærke dig tæt på mig, nyde dig men du er nødt til at bede mig,” fastholdt hun stædigt hvilket i sig selv var hårdt. Den ene hånd listede sig ned mellem dem og tog et ligefrem kærligt greb om hans ædle dele som hun forsigtigt begyndte at nusse bare for at bevarer hans lyst, hendes var så meget fremme at skaden var sket så at sige.

[Matthew Igleéias]

Presset mærkede Matthew ikke som sådan. Det var jo heller ikke ligefrem fordi at Jaqia havde nogen mand tæt på sig, så de havde vel heller ikke været gode nok set i den forstand? Hun var en kvinde, og han agtet naturligvis at behandle hende efter det, om det var noget, som hun nu ville det eller ikke, så var han fuldstændig ligeglad med det. Han smilede let for sig selv. Hun opgav måske ikke den kamp, men han kunne jo mærke på hende, at hun et sted, ikke havde noget imod den behandling, som han udsatte hende for. ”Bare vent til du har fundet det helt korrekte i en mand.. og den helt rigtige, i stedet for alt det andet skidt, du slæber med hjem.. Så skal du nok give dig hen..” Han lod sig trække helt tæt på hende. Ordene havde tydeligvis haft deres effekt på hende, og det var noget som han uden tvivl rigtig godt kunne lide! Hendes berøringer selv af ham, var uden tvivl noget, som i den grad også faldt i rigtig god jord, og han kunne lide fornemmelsen af det.. Han kunne virkelig godt lide fornemmelsen af, at have hende tæt på! Også selvom han vidste, hvad hun var til ham! Han mødte hende mere end glædeligt i det krævende kys, som han gengældte og fulgte.. hun skulle bestemt ikke tage den form for kontrol over ham! ”Du sætter ekstremt høje krav til mig,” endte han tydeligt kortfattet, også selvom han nu denne gang havde valgt at gøre et forsøg.. og så måtte han stadig ikke? Han kneb øjnene fast sammen, også selvom det hele fik en helt anden lyd, da hun valgte at rykke det stykke tættere på ham og.. berøre ham i stedet for. Hendes kælen for hans ædle dele, satte en helt anden følelse i ham.. Han ville tættere på, og det skulle være nu! ”Du er virkelig uretfærdig, Jaqia..” kommenterede han.. Han havde lige bedt hende på en ellers meget pæn måde, uden at lyde helt desperat! ”Så lad mig komme tæt på,” bad han igen mod hendes øre, da han igen trak sig op til hendes øre, hvor han gav sig til kort at nappe hende i øreflippen. Han ville tæt på, og det skulle være nu!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Jaqia havde ikke haft en mand inde på livet rent følelsesmæssigt i frygtelig mange år, den sidste havde været Alex og de følelser han havde næret for hende havde ikke været gengældte, han havde været hendes bror og intet andet. Den ene mand hun for en kort stund havde elsket, var den eneste som nu om dage ikke ville vedkendes hende på trods af deres fælles søn, det værste var næsten at Mattheus havde manglet den side. Hun fnøs af hans ord. ”Jeg tror ikke på den rette kære Matthew, jeg har levet mit liv med mange mænd og det har aldrig naget mig,” svarede hun. Det var en lodret løgn. Til tider ville hun give alt for at bliveholdt om.. bare en aften eller to, vide at nogle elskede hende for det følte hun ikke lige nu og hun forsøgte at bilde sig selv ind at det var lige meget, men det var det ikke. ”Er du bange for ikke at kunne leve op til dem?” spurgte hun med en drilsk hvisken i hans ører. Hænderne løb ned over den muskuløse krop, hun nød følelsen under sine fingerspidser, det var noget af det om virkelig gav hende en følelse af at være levende. Fingrene dansede hen over hans ædle dele, kærtegnede ham med kærlige fingre, det var mere end lyst, det var et sted tillid til en mand hun ikke kun kendte ganske lidt. ”Jeg elsker den kontinuerlige overraskelse over min slående uretfærdighed,” påpegede hun med en skjult ironi. Han kunne blive ved med at kalde hende uretfærdig og hun ville være forbandet ligeglad. Hans hæse hvisken i øret og de pirrende nap fik hende til at snappe efter vejret. Hun kunne ikke længere vente og han havde trods alt gjort et forsøg, så mon ikke hun kunne overgive sig? Langsomt trak hun hånden til sig og spredte i stedet for benene så han automatisk måtte falde ned mellem dem igen. ”Meget vel.. tag mig tæt,” opfordrede hun endelig i en dæmpet hvisken, nu ville hun heller ikke selv vente mere!

[Matthew Igleéias]

Der var ikke særlig mange, som havde formået at røre noget ved Matthew på den måde, og nu stod han i den situation, at det var lidt noget andet.. Han kunne jo lide, hvad Jaqia gjorde ved ham. Hun var en kvinde, og han var manden, og det var det som gjorde hele udfaldet for hans vedkommende, og han var så sandelig heller ikke bange for at meddele det for hende. Han smilede lettere tilfredst. ”Jeg tror det plager dig mere, end hvad du giver udtryk for, min kære..” påpegede han sigende, som han let lod hovedet søge på sned. Dette var udelukkende et magtspil, som han så sandelig heller ikke havde noget imod, for han kunne virkelig godt lide det faktum, at der var nogen, som kunne give ham det modspil, da det heller ikke ligefrem var noget som skete ofte. Men at hun så derimod ville have, at han skulle tigge og bede, var uden tvivl et niveau, som han slet ikke ønskede at komme ned på, for han kunne slet ikke have det! Han fnøs. ”Jeg ved, at jeg kan leve op til dem..!” endte han en kende bestemt, som han let blinkede til hende. Han skubbede underlivet let mod hendes hånd. Nu hvor han ikke måtte komme helt tæt på, så var det her jo et glimrende foretagende, også selvom han ikke ligefrem var typen som ville nøjes, hvis han kunne få lov til at komme tættere på, end hvad han allerede var. I hans øjne, var hun jo intet andet end uretfærdig, også selvom han godt kunne lide en kvinde, som stillede krav.. I øjeblikket, gik det jo så bare ud på stædighed mod stædighed, og det var en kamp som han agtet at vinde! ”Mirakuløst, ikke sandt?” endte han hæst mod hendes øre. Også selvom hun denne gang valgte at lade ham komme til – endeligt! Han tog roligt pladsen mellem hendes ben, hvor han med det kække smil på læben, lod hånden glide mod hendes hofte. ”Og jeg ved, at du vil have det her, mindst lige så meget som jeg..” Med de ord, valgte han at forene dem.. Nok hårdere end hvad han havde gjort før, inden han satte i gang med dybe stød og i et fast tempo. Han ville mærke hende!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Om Jaqia ville eller ej så havde Matthew formået at berøre noget i hende og det havde han gjort for frygtelig mange år siden. Hun havde brugt en livstid på at jagte ham uden helt at vide hvorfor, han havde udløst noget i bæstet i hende, draget hende og selvom brikkerne langsomt begyndte at falde på plads, så frygtede hun lidt sandheden. ”Du har mange teorier min kære, men dog intet til at hverken at be- eller afvise dem,” påpegede hun sigende. Ja til tider var tilværelsen ensom særligt som det stod lige nu Det morede hende at han var så fast besluttet på at leve op til sit ry og rygte, hvilket han i den grad havde gjort til nu, hans kærtegn var fantastiske! ”Så lev op til dem,” bad hun direkte som hun trak hånden til sig og i stedet lod den stryge ned over hans ryg og tog en dyb indånding af hans fantastiske duft. Det var begrænset hvor meget længere Jaqia selv kunne holde ham på afstand, måden han pirrede hende på og dyret som rev i hende, til sidst blev det ligefrem umuligt for hende. Benene spredte hun langsomt så han kunne komme til at ligge mellem dem og derved havde adgang til hendes varme skød. Armene låste hun blidt omkring ham. ”Det vil jeg og jeg har ikke tænkt mig at vente længere,” hviskede hun hæst og stønnede stille idet han langt om længe forenede deres kroppe. På trods af den halve brutalitet så følte hun ingen smerte, tværtimod så føltes det kun som om han kom tættere på hende hvilket hun havde ventet på i det som føltes som uendeligheder! Selv fandt hun hurtigt en rytme som fulgte hans, så de dansede til de samme takter, og det var en helt igennem fantastisk følelse, uden tvivl ventetiden værd, det var der ikke nogen tvivl om, det var helt sikkert!

[Matthew Igleéias]

Matthew var på jagt, og dagens bytte, var nedlagt.. og han elskede virkelig fornemmelsen af, at have hende tæt på sig. Han havde måske temmelig mange teorier, men det var jo heller ikke fordi at de kunne be- eller afkræftes.. han kunne bare mærke på hende, den benægtelse, som hun lagde i det.. Den skilte sig ikke meget fra den som elles herskede her i familien. Han hævede hånden og strøg den roligt mod hendes kind. ”Tro mig.. Du har allerede bekræftet mere, end du måske har ønsket at give udtryk for,” påpegede han med en sigende og mere bestemt mine. Nu hvor han endelig havde fået lov til det, så ville han bestemt heller ikke sige nej. Selv hun havde et ry for at være krævende, men også god i sengen, og det var bestemt heller ikke noget, som han ville have det mindste imod at få lov til at opleve! Det var jo heller ikke rigtigt fordi, at han havde andet at tage sig til. Forventninger hvilede på hans skuldre, og selv, var han slet ikke i tvivl om, at han nok skulle formå at leve op til det. Hvorfor skulle han da ikke gøre det? Hun forventede da tydeligt noget af ham, sådan som hun kommenterede det, selvom det bestemt heller ikke gjorde ham det mindste! Han trykkede sig ind mellem hendes ben og trykkede sig på plads med et fast og intenst tempo. Han kunne da slet ikke få nok!...

… Med et dybt støn og det sidste stød i Jaqias varme skød, måtte Matthew næsten kollapse over hende. Han sukkede tungt og endte med at trække sig, kun for at lægge sig ned ved siden af hende i stedet for. Han smilede let for sig selv. Håbefuld. Han håbede at det havde levet op til de forventninger som hun nu havde haft til ham. ”Jeg håber det levede op til forventningerne,” hviskede han med en hæs stemme ind mod hendes øre. Hånden lod han let vandre nedover hendes krop og stoppede ved de nedre mavemuskler. En smuk kvinde var hun uden tvivl. Selv han fandt det yderst attraktivt.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Jaqia ønskede ikke at være ved det, men sandheden var at Matthew læste hende som en åben bog, måske fordi det var noget de havde tilfælles. Selvom Jaqia havde en familie, selvom hun havde Enrico og ligeså mange følgere som hun havde fjender, så var hun på mange måder ensom. Søvn var et ukendt fænomen, hun hadede at ligge i den store seng alene, så hellere bruge alt tid og energi på at gøre hvad hun kunne for sin søn og for landet. Fritid var ligeså ikke noget hun gik det mindste op i! ”Det er blot teorier,” hviskede hun roligt og strøg hånden gennem hans hår. Idet han forenede deres kroppen var det virkelig en kamp om ikke at sætte neglene i ham, det ville få store konsekvenser for ham, nogle som hun trods alt ikke ønskede at pålægge ham. Der gik ikke lang tid før hun fandt den fælles rytme og langt om længe mærkede ham helt tæt på..

..Idet enden på det hele nærmede sig, løftede Jaqia underlivet en smule og tvang ham derved så dybt i hende som det var muligt, før et dybt støn brød hendes læber. Et tyndt lag sved havde lagt sig hen over hendes blege krop, og hun klistrede en smule ind til ham. For ikke at sætte neglene i ham, havde hun været tvunget til at lægge begge arme omkring med hænderne hvilende på sine egne arme, så hun i stedet borede dem ned i dem også selvom det var frustrerende ikke at kunne slippe fuldstændig kontrol. Hendes hjerte slog hård som varmen skyllede igennem hende, og derefter lod hende falde slapt ned i sengen med ham oven på sig. Hun trak armene til sig så han kunne få lov til at trække og vendte de blå øjne mod ham. ”Jeg går ikke skuffet herfra, lad mig sige det sådan,” hviskede hun sandfærdigt stadig en smule forpustet. Det havde været helt igennem fantastisk! Hånden på de nedre mavemuskler, fik hende om muligt til at slappe mere af. De fleste mænd havde rejst sig nu og takket for turen, eller også havde hun smidt dem på port. Hun rullede roligt om på siden og lod en hånd falde på hans kind hvorefter hun strakte sig en smule og skænkede hans læber et dybt kys.

[Matthew Igleéias]

Matthew kunne læse Jaqia mere åbent, end hvad hun brød sig om, men var det underligt, med tanke på, at hun faktisk.. nedstammede fra ham? Han smilede let for sig selv, som hun berørte ham i ansigtet. Selv det var små kærtegn, men noget, som han selv nød af. Der var jo heller ikke rigtigt noget, som nogen egentlig havde fået lov til, for det for ham, var meget intimt, at komme så tæt på hinanden. Han plejede jo at tage hvad han ville, og så smutte igen.. Det kunne han ikke i denne situation, og skulle han være ærlig, så var det heller ikke noget, som han havde lyst til. Ensomheden var de ganske godt kendt med begge to, og det var et sted, næsten uhyggeligt. Han selv gik jo rundt og fandt ikke hvile.. Han hadede desuden at tilbringe nætterne alene, så.. hvorfor ikke nyde dem her sammen med hende? Hun havde jo selv inviteret ham hjem. ”Som jeg ved, at jeg har ret i,” påpegede han sigende. Så lang tid, hun ikke gik skuffet derfra, så var det noget som passede ham ganske udmærket, for det var det, som havde været hans mål med det hele. Han smilede tilfredst. ”I så fald, så er min opgave gjort,” hviskede han selv tilfredst. Hånden lod han hvile mod hendes nedre mavemuskler, som han blot lå og strøg ganske let. At hun lagde sig om på siden, tvang automatisk ham, til at stoppe med at kærtegne hende, da det var svært og nok nærmere umuligt for ham, at komme helt til. Han vendte blikket mod hende, da hun strakte sig, og kyssede ham.. Han gengældte det. Han kunne virkelig godt lide den effekt, som hun havde på ham! Han smilede tilfredst efterfølgende. Han lagde sig roligt ned i sengen igen. Han havde bestemt ikke nogen intentioner om at skulle gå nogen steder, og hun virkede heller ikke til, at ville smide ham ud igen. Det passede ham jo bare bedre. ”Jeg tror bare jeg bliver liggende.. Hvem ved.. om en time, så er jeg jo klar igen,” påpegede han med et kækt glimt i øjet.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Deres slægtsbånd var Jaqia ikke kendt med hvilket nok var til det bedre. Jovist var der visse træk som var ret så stærke, men de var trods alt også i familie, så det var ikke noget som nogensinde havde vækket mistanke. Naivt men sandt. Blidt strøg hun tomlen hen over hans kind, også selvom det heller ikke ligefrem var kærtegn hun plejede at skænke nogle, de var for.. kærlige, for følelsesladet. Matthew var næppe typen som ville blive længe, tanken plagede hende en kende men så måtte hun vel bare give ham en grund til at blive? ”Det er din overbevisning at du har ret, men sandheden er at jeg klare mig fint,” hviskede hun med et mere.. blidt smil på de rosa læber, der dog hurtigt erstattedes at den samme kulde, den mand havde en frygtelig uhyggelig effekt på hende. Has kærtegn af de nedre mavemuskler gav hende et suk i maven hver gang han ramte rigtigt, han holdt hendes lyst ved lige selv efter at have bragt hende til det højeste af det højeste, det var de færreste som formåede det. Roligt skubbede hun ham tilbage i sengen og lagde sig på den ene albue så hun igen så ned på ham. ”For fortæl mig.. levede jeg op til Matthews Igléeias’ standarter?” spurgte hun med en hvisken i hans ører og lod hånden falde til hans bryst. Hun var bestemt ikke færdig med ham endnu! Det var mærkeligt for han tvang hende ind i en kvindelig rolle som hun helst ikke ville påtage sig og som hun så alligevel nød, som den første var han i stand til at tøjle hende hvilket selvfølgelig også var det som skræmte hende. ”Det vil jeg se frem til.. i mellemtiden lad mig forkæle dig,” hviskede hun og begyndte langsomt at kysse ham op og ned af brystet med nydende suk. Hun nød at smage på ham, og særligt når hendes duft var udbredt på ham.