Warlock
269
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Matthew Igleéias on Jan 4, 2014 11:11:17 GMT 1
Selv Matthew havde en grænse for hvad han ville, og hvad han kunne finde sig i, også selvom den var meget large i forhold til hvordan mange andre måske ville se på det. Nu hvor det var sagt, så tog han det faktisk ikke så højtideligt igen. Jaqia havde selv formået at fange hans interesse.. en interesse, som ellers for så mange andre, havde været død, siden Eniqa var gledet bort, og det var noget som selv gjorde ondt i dag, men langt mindre.. Han kunne komme videre.. og han kunne snakke om det, uden at være synderlig påvirket af sorg eller vrede, for han vidste jo godt, at det var ham, som faktisk havde fejlet et eller andet sted. ”Du kan lide hvad jeg gør ved dig..” påpegede han ganske sigende, idet han roligt vendte blikket op mod hendes skikkelse endnu en gang. Selv nu hvor hun sad over ham, så var han fuldkommen afslappet, for han var ikke bange for hende. Hvis hun ville, så havde hun da taget hans liv for lang tid siden, og havde ikke ventet til denne stund. Hun kunne jo bare lade ham ligge til døden i vinterens kulde, for den ville have taget hans liv før eller siden. Han smilede let for sig selv. De isblå øjne gled mod hendes skikkelse og med det hemmelighedsfulde glimt. ”Jeg er en mand af mange hemmeligheder.. Det spørges, om du er den, som skal.. rive dem til overfladen,” påpegede han sigende. Det sitrede helt i ham, da hun strøg over ham med sine negle, men ej skar hul. Han lod hovedet nærmest tvinges tilbage, også selvom det var som at løsrive sig fra den kontrol, som han jo var vant til at holde fast i. Ikke fordi, at det var noget som gjorde ham noget som sådan, for det var jo egentlig bare at tage det, som det nu kom. Han lod tungen kort stryge over hans læber. ”I mine øjne, er det som at opgive kæreste.. Og det ligner ikke dig..” Selvom han lukkede næverne kraftigt om sengetøjet, så var det mest for ikke at ende med at gøre noget dumt, for han elskede virkelig hvad Jaqia kunne gøre ved ham.. Det var det bedste af det hele! Han brummede let, og vendte igen de isblå øjne mod hende. Hans hud var præget af hendes negle, selvom hun ikke havde skåret hul. Han stolede på hende.. Han valgte faktisk at stole på hende. ”Bevis det for mig, Jaqia,” opfordrede han med en hæs stemme.
|
|
Alkymist
Arbejdsløs
363
posts
1
likes
My reality consumed me. Now i believe in my fantasy.
|
Post by Jaqia Destiny Angleráx on Jan 4, 2014 23:59:33 GMT 1
Jaqia havde med årerne affundet sig med at være alles næste valg.. det næst bedste. Hun vidste at Matthew til enhver tid ville miste interessen hvis Eniqa skulle dukke op, og derfor var det begrænset hvor meget hun kunne give sig hen til det han gjorde ved hende, det var en kontrol hun måtte bevarer, gjorde hun ikke det, gjorde hun sig selv svag. Lettere forundret hævede hun et slankt øjebryn dog uden at lade sine tanker afsløres i blikket. ”Jeg kan lide hvad dine hænder gør ved mig,” rettede hun roligt, for gud forbyde at dette ville komme til at dreje sig om følelser, til tider betvivlede hun at hun i det hele taget ejede den slags. Neglene gled kontrolleret hen over den varme hud. Hun kunne skære igennem den lettere end blødt smør men gjorde det ikke, hun nærede ingen intentioner om at gøre ham ondt i det hele taget. ”Jeg graver til jeg finder dem,” hviskede hun hæst og slap taget i hans mørke lokker, blot for at lade fingrene stryge hen over hans varme lår for et øjeblik inden hun slap helt og rettede sig op med et lidt hemmelighedsfuldt stil. Næsten ulideligt langsomt snørrede hun let korsettets snøre op fra fronten og lod toppen falde og derved hendes barn blottes. Stolt som hun var, lod hun ham endelig få udsyn til den kvindelige overkrop, inden hun atter lænede sig let ind over ham og kyssede den nedre maveregion med et enkelt pirrende kys. For ikke at ødelægge øjeblikket igen, kommenterede hun bedvidst ikke på hans teori om at hun havde givet op, det var sandheden.. for nu vel og mærke, måske hun en dag ville være i stand til at finde modet frem igen. Drillende nappede hun den følsomme hud, netop så der gik hul, ikke noget voldsomt, bare lige nok til at hans søde blod viste sig. ”Du ligger allerede og knuger sengetøjet i dine hænder Matthew.. du nyder det og det er mere end bevis nok,” påpegede hun og rullede kort med hoften hen over hans eget skød selvom de begge endnu var iklædt bukser. Det var rene drillerier!
|
|
Warlock
269
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Matthew Igleéias on Jan 5, 2014 9:57:21 GMT 1
Eniqa var ej en kvinde, som Matthew ønskede at tænke yderligere over, end hvad godt var i den anden ende. I det store og hele, så var det virkelig vigtigt for ham, at understrege for Jaqia, at det i øjeblikket var hende som han så, og ej den forhenværende. Eniqa havde været en helt anden boldgade, og det som han havde accepteret, var jo det faktum, at de ikke havde været ment for hinanden. Han tænkte ikke rigtigt på Eniqa mere.. Han var kommet videre, og var i færd med at søge efter andre jagtmarker, og minsandten om han ikke havde fundet en kvinde, som han faktisk kunne holde en levende interesse for. Han trak let på smilebåndet. Hun kunne lide hans hænder..? Han var temmelig sikker på, at der var mange andre ting i det også, bare ikke noget, som hun havde i sinde, t fortælle ham om. Det var typisk Jaqia, at holde disse hemmeligbeder for sig selv. "Jeg hælder nu mest til min egen teori," sagde han endeligt. At hun sad der og berørte ham med negle, kys og krop, så var det ikke underligt, at han reagerede på den måde, som han nu gjorde! Det var ikke mange, som formåede at fange hans interesse på denne måde, men det var nu noget, som hun gjorde.. Og han kunne virkelig godt lide det. At hun så derimod også lod korsetten falde, så han havde frit udsyn til den gudeskønne krop, gjorde det kun bedre! Sporene efter børn var tydelige i form af strækmærker og den store barm, og.. han kunne lide det. Hun skammede sig ikke, som Eniqa havde gjort. Da hun lænede sig nedover ham, måtte han alligevel lade hånden berøre det højre bryst blidt. "Grav alt du vil, min kære.." At hun så havde bidt sig sådan mærke i, at han knyttede sådan om sengetøjet, var ikke noget som han sagde noget til. Det hemmelighedsfulde glimt var tydeligt i hans øjne, da han igen vendte blikket i retningen af hende. ”Tro mig.. Jeg holder igen for din skyld,” påpegede han sigende. At hun så rullede over hans skød, tvang et mindre suk over hans læber.. Han kunne ikke lade være. Armene greb omkring hendes talje, idet han vendte dem om, så han denne gang var over hende. Hånden strøg let over hendes inderlår. ”Og jeg ved, du kan lide det..” hviskede han mod hendes øre.
|
|
Alkymist
Arbejdsløs
363
posts
1
likes
My reality consumed me. Now i believe in my fantasy.
|
Post by Jaqia Destiny Angleráx on Jan 5, 2014 13:41:51 GMT 1
Jaqia forsøgte ikke at skænke Matthews fortid med Eniqa en tanke, det burde ikke røre hende om den mand stadig tænkte på hende eller følte for hende, men det gjorde det. Hun havde affundet sig med at være den mændene tyede til når den kvinde de elskede var gået bort eller havde forladt dem, og eftersom hun aldrig havde ønsket et følelsesmæssigt bånd, så havde det været fint.. til nu. ”Det betvivler jeg ikke,” svarede hun blot. Hvilken man ville ikke hælde mest til egne teorier? Uden skam fjernede hun korsettet og firgjorde det fyldige bryst, fyldt af ar såvel som strækmærker, men det generede hende ikke. Efterhånden var det gået op for hende at han nød synet og ikke lod sig skræmme af en sand kvinde. Den blide berøring af hendes bryst fik hende til at snappe efter vejret et øjeblik. Det var længe siden nogen havde berørt hende på den måde. ”Jeg vil gennemsøge hver del af din krop.. og sit sind.. selv din sjæl om nødvendit, for at finde hvad jeg leder efter,” hviskede hun og skænkede hans læber et krævende kys. Efter et øjeblik trak hun sig en smule og rettede sig i stedet op så han havde frit udsyn til absolut det hele – så langt de tætte læderbukser ikke dækkede vel og mærke. Hans ord fik hende til at klukle en smule. ”Du skal endelig ikke holde igen, kæreste. Jeg kan tackle dig,” svarede hun med et lidt udfordrende glimt i øjet. Det var derimod hende som måtte holde igen for ikke at yde oprigtig skade på ham og det var frustrerende. De varme hænder på hendes hofte fik hende til at se ned et kort øjeblik inden han vendte dem, så hun lå i den bløde madras med ham over sig. Et dæmpet suk forlod hendes læber ved det blide strøg hen over hendes inderlår. En del af frustrationen var at læderet stadig forhindrede den direkte kontakt, men hun mærkede ham skam. Langsomt førte hun en hånd i hans nakke og vendte hovedet så hendes blik faldt i hans. ”Jeg forsøger ikke at benægte det… jeg vil have dig og jeg skal nok få dig til at ville have mig,” hviskede hun selvsikkert og kyssede ham hårdt mens hun forsøgte at skubbe ham tilbage på ryggen. Han ville ikke få magten over hende!
|
|
Warlock
269
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Matthew Igleéias on Jan 5, 2014 14:47:55 GMT 1
Eniqa var temmelig langt væk i dette øjeblik, og i princippet, så var det noget, som faktisk passede ham selv ganske fint. Matthew var ikke just kendt for at være en mand, som holdt igen og klamrede sig til en fortid, når der var så meget andet, han især kunne bruge tiden på i stedet for. Han var ikke bange for hende, og han ønskede jo alligevel at give udtryk for hende, at han faktisk gerne ville ligge der sammen med hende, og at det ikke var fordi, at han havde mistet.. som så mange andre havde. ”Og så lang tid du ej modsiger mig, går jeg ud fra, at jeg har ret,” sagde han endeligt. Han havde jo set hvordan hun havde reageret på, at have ham tæt på, og det var noget som han virkelig godt kunne lide. Nu hvor hun sad blottet fra livet og op, og han havde udsyn til det hele, så måtte han alligevel.. fryde sig. Smuk var hun virkelig, og en kvinde lige efter hans smag! Ved hendes ord, så kunne han godt nok heller ikke lade være med at smile for sig selv. ”Jeg tror ikke, du vil finde noget som helst ved at søge igennem min krop, hjerte, sind og sjæl, kære Jaqia.. Der skal lidt andre metoder til,” påpegede han tydeligt hemmelighedsfuldt. Han kunne ikke lade være.. det var ren og skær morskab, på den nok mere brutale måde, men de kunne med hinanden, og det var uden tvivl også det, som var det vigtigste af det hele. Selv de gamle intriger, kunne de lægge lidt på hylden. At hun kunne tackle ham, tvivlede han slet ikke, men det var mere.. undskyldningen, for at gøre det. Han smilede let, også selvom han havde fået dem vendt og det hele. Han lænede sig mod hende, hvor han selv tog imod hendes kys, som han gengældte uden at tøve det mindste. Hånden lod han glide over hendes inderlår, selvom det var læderet som han kom i kontakt med… mere frustrerende, end det som han faktisk gik og troede, hvis han skulle være helt ærlig! ”Tro mig.. Jeg vil have dig, allerede..” hviskede han igen, inden han mødte hende i det ellers dybe og krævende kys. Næsten automatisk røg han om på rygge igen, og med hænderne, som han solidt placerede ved hendes talje. Han ville have hende.. og det skulle være nu!
|
|
Alkymist
Arbejdsløs
363
posts
1
likes
My reality consumed me. Now i believe in my fantasy.
|
Post by Jaqia Destiny Angleráx on Jan 5, 2014 15:41:51 GMT 1
Det lod ikke til at Matthew nærede det største afsavn til Eniqa, hvilket af en eller anden mystisk grund, skænkede hende en følelse af tilfredshed. Dog turde hun bestemt heller ikke give sig for meget hen til ham, gud forbyde at hun faktisk skulle begynde at bryde sig om ham! ”Det kommer sandelig an å had din teori helt præcist indebærer?” svarede hun en kende spørgende. Hvis det indvolderede følelser, så ville Jaqia til enhver tid benægte alle udsagn. Den fyldige barm hang frit for hans åsyn, ikke nær så faste eller imponerende som de havde været for år tilbage, men han lod ikke til at beklage sig, hvilket i hendes øjne var det vigtigste. Det var ikke mange mødre der kunne sidde i en mands skød og føle sig som en dronning, for det gjorde hun.. så magtfuld! ”I så fald så.. giv mig et lille hent om hvor jeg skal lede,” opfordrede hun med en legende tone. På trods af deres intriger så var der tidspunkter hvor de kunne nyde hinandens selskab – som nu, han var lidt mindre irriterende end hans plejede, hvilket passede hende glimrende. Hans lille erkendelse fik hende til at trække tilfredst på mundvigen. ”Så langt så godt.. bare ikke godt nok,” tilføjede hun lavmeldt inden hun mødte ham i det krævende kys og insisterende skubbede ham om på ryggen. For igen at kravle over var hun tvunget til at bryde kysset. Hænderne faldt på det nøgne bryst. Det havde været hendes opgave at få ham til at tigge ved hende.. sige det med ord, man kunne meget vel kalde hende sadist, men hun nød følelsen af magt.. det var en måde hvorpå hun kunne demonstrere overfor ham, at hun ikke blot var en simpel kvinde. Jaqia lænede sig ind over ham og hævede sig en smule. Bryste faldt ind over hans og lod deres kroppe mødes. Langsomt sneg hun hånden ned i hans bukser, og lod de kolde fingre lukke sig omkring hans manddom med et lidt fast tag. ”Sig det,” hviskede hun i hans ører og kyssede ham igen ned over halsen, så fristet til bare at sætte tænderne i ham!
|
|
Warlock
269
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Matthew Igleéias on Jan 5, 2014 16:20:37 GMT 1
Det eneste som Matthew så lige nu, var Jaqia.. Det var ikke nogen anden. Ingen børn, ingen forhenværende.. ingenting, og det var sådan, at han gerne ville have, at det skulle forblive. Hans hjerte slog fast og let mod hans bryst.. Hans krop fyldes med en varme og et behag, som han ikke havde oplevet igennem frygtelig mange år. Det var virkelig en fantastisk følelse at sidde igen med. ”Jeg tvinger dig til at blive en kvinde, Jaqia.. Tager kontrollen lidt fra dig.. du kan lide modspillet..” sagde han med en sigende mine. Hans stemme var intet andet end en hvisken. Han var påvirket af hele situationen, og han vidste, at hun var det samme.. Det stod jo selv så tydeligt i hende. Hans blik gled til hendes smukke øjne. Hun var i sandhed en smuk kvinde, og endda af den type, som han bedst kunne lide.. En af dem, som virkelig appellerede til ham som den mand han var. ”Søg og du skal finde…” sagde han med en rolig stemme, inden han igen lod hånden søge over hendes mave, og videre op til hendes bryst, som han strøg let og elegant over. Han kunne jo selv ikke lade være, nu hvor muligheden og chancen faktisk bød sig på det. Han kunne sagtens tackle hende, som han også vidste, at hun kunne tackle ham.. for nu, så var det bare helt andre ting, som plagede hans sind.. Han ville have hende, og det var bare ikke noget, som kunne gå hurtigt nok! Kysset gengældte han uden at tøve det mindste, hvor han holdt hende tæt ind mod sig. At hun så lod hånden søge ned i hans bukser, mærkede han så sandelig godt, hvor hendes faste greb, tvang hans pupiller helt sammen, og hans tæer til at krumme sig, uden at han egentlig kunne gøre noget som helst ved det. Han elskede det faktum, at hun kunne tage magten og kontrollen fra ham på denne her måde! Han elskede det virkelig! ”Sige hvad…? At jeg vil have dig..?” spurgte han næsten hæst. Hans ene hånd lukkede sig fast om hendes bryst, inden han tvang hende mere nedover sig, så han igen kunne vende dem. Hoften skubbede han let med, så han kom tættere på hende.. Han elskede hvad hun gjorde. Han lænede sig nedover hende. ”Du ved ikke hvor brændende jeg ønsker at mærke dig helt tæt på, Jaqia,” hviskede han mod hendes øre.
|
|
Alkymist
Arbejdsløs
363
posts
1
likes
My reality consumed me. Now i believe in my fantasy.
|
Post by Jaqia Destiny Angleráx on Jan 5, 2014 16:52:25 GMT 1
Den opmærksomhed Matthew skænkede hende, var ulig noget hun havde set før. De var næsten skræmmende så meget han gik op i at bekræfte hende på alle leder og kanter og tanken var.. skræmmende og Jaqia turde bestemt ikke at sætte sin lid til ham, der måtte ligge noget bag, men hvad, måtte hun gennemskue senere.. lige nu ville hun bare nyde det han fik hende til at føle. Hun lod det kolde blik falde i hans. ”Jeg kunne sige det samme om dig,” svarede hun kækt, og strøg næsten.. kærligt hen over hans bryst. Ikke på noget itdspunkt gjorde hun tegn til at ville gemme sig, heller ikke selvom han havde udsyn til de mindre kærlighedshåndtag og et hav af ar og strækmærker, to graviditeter tærrede på kroppen. Måske det var de blonde lokker der reddede hende, han havde altid haft noget med blondiner. Hun så ned af ham.. han var en mand som hun fortrak det.. markeret, høj og fast.. han kunne sagtes rulle hende lidt rundt. ”Jeg søger til jeg finder hvad jeg ønsker,” lovede hun og klemte lidt fast om hans ædle dele. Hun smilede for sig selv. ”Åh jeg skam allerede at du vil have Matthew, men jeg har stadig ikke hørt dig bede,” endte hun med en hæs hvisken og strøg hånden videre ned over det varme lem, der allerede havde afsløret at han ønskede hende. Det faste greb om hendes bryst fik hende til at slippe et halvvejst støn. Hun gled tilbage på ryggen denne gang en del mere villigt end hun havde gjort før. Hun trak igen hånden til sig og lagde den i stedet mod hans overarm, en kende frustreret over at kunne mærke ham så tæt på, men bare ikke tæt nok for tøjet! Hans ord fik et smil til at spille over hendes læber. ”Så vis mig det,” opfordrede hun med et lokkende glimt i blikket. Det nyttede trods alt ikke noget at fortælle hvor meget han ville hende, hvis ikke han ville være i stand til at handle efter det.
|
|
Warlock
269
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Matthew Igleéias on Jan 5, 2014 17:40:21 GMT 1
Matthew så ikke noget problem i at anerkende den kvinde, som man i øjeblikket faktisk lå i med, for det var også det, som han gjorde. Det satte en dirren i ham, også fordi, at han så tydeligt kunne se, at hun kunne lide, hvad han gjorde ved hende, som det selvfølgelig også var gengældt. Han kunne virkelig godt lide, hvad det var hun gjorde ved ham. ”Jeg skjuler det heller ikke.. Jeg nyder hvad du gør ved mig…” sagde han med en ganske sigende mine. Han selv var præget af hvad der skete i øjeblikket.. han var påvirket af hvad hun gjorde ved ham. Hun kunne fortsætte med at søge, hvis det var det som hun ville, og han var temmelig sikker på, at hun ikke ville være i stand til at finde det, selvom hun virkelig rev meget af det frem, hvilket nu heller ikke ligefrem var meningen! Han sukkede dæmpet og vendte blikket mod hende igen. ”Held og lykke,” påpegede han sigende. Denne gang var det ham, som skulle tage kontrollen lidt fra hende, også fordi, at det var det, som var det sjoveste af det hele.. Den magtkamp som foregik i soveværelset.. et var sjældent, at han oplevede det på denne her måde. At høre ham tigge og bede, var ikke noget, som han gjorde normalt, og det faktum, at hun tog de midler i brug, var ikke ligefrem noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. Han bed tænderne kraftigt sammen, da hun tog mere fat om ham, hvor det dæmpede støn brød hans læber, for han kunne virkelig ikke lade være! Han tog fat om hende, hvor han tvang dem til at vendes. Tøjet var i vejen, og han skulle nok få det af hende nu! Han smilede let for sig selv. ”Jaqia er ikke tilfreds..? Hmm…” Han trak hånden til sig igen, hvor han slap hendes bryst. Han knibset.. Ved hjælp af magien, som var en del af hans sind og sjæl, så tvang han læderbukserne af hende. Han smilede let for sig selv. ”Meget bedre..” endte han med en hviskende stemme mod hendes øre, inden han lod hånden kort stryge over hendes varme skød.
|
|
Alkymist
Arbejdsløs
363
posts
1
likes
My reality consumed me. Now i believe in my fantasy.
|
Post by Jaqia Destiny Angleráx on Jan 5, 2014 18:18:58 GMT 1
Jaqia forsøgte ikke at skjule det faktum hun virkelig nød hvad han formåede at gøre ved hende. Ikke nok med at han var erfaren nok til at vide præcis hvordan en kvinde skulle berøres, han formåede ligeså at tvinge hende i en feminin rolle som hun ikke ligefrem var vant til at påtage sig. ”Det ved jeg du kan.. som jeg ved at du vil have mere,” svarede hun sigende og strøg ham drilsk under hagen med en finger, næsten som lokkede hun ham tæt på sig. Uanset hvor dybt hans hemmeligheder måtte ligge begavet så agtede hun at søge efter dem til hun ville finde det, og lige hvad angik det, så ville hun ikke give op! Ingen af dem var villige til at give magten op, hun forsøgte at bevise at hun var en stærk kvinde og han forsøgte vel bare at gøre hende til en kvinde? For nu lod hun ham dog vende dem så hun igen lå under ham. Hænderne strøg roligt hen over hans skuldre og ned over hans ryg. Det var så fristende at sætte give slip på tøjlerne og bare sætte dem i ham, men det kunne hun ikke få sig selv til. Hans støn var virkelig sød musik i hendes ører, det var næsten ærgerligt at hun var tvunget til at slippe ham idet han tvang hende under sig. ”Det er hun ikke.. spørgsmålet er hvad du vil gøre ved det,” hviskede hun og skubbede lidt hentydende underlivet op mod hans. Det lille knibs med fingrene fik hende til at smile tilfredst for sig selv. Læderet forlod hendes krop og faldt et ukendt sted hen, så hun lå mere eller mindre helt blottet for ham. Den hviskende stemme og det uskyldige strøg over hendes skød, fik hende til at sukke nydende. ”Næsten..” hviskede hun og tog et lidt fast greb om hans hånd for at tvinge et par af hans fingre under det sidste tynde stof der skjulte hende og hen over hendes nedre. ”Mærk hvor meget jeg ønsker dig,” fortsatte hun med hæs hvisken og tvang ham med den frie hånd ned over hende så deres kroppe mødtes.
|
|
Warlock
269
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Matthew Igleéias on Jan 5, 2014 18:53:05 GMT 1
Matthew vidste naturligvis hvordan en kvinde skulle behandles, og med den erfaring, som han selv gik rundt med, så vidste han helt præcist hvad en kvinde ønskede, og lige der, var Jaqia så sandelig heller ikke noget undtag. Hun appellerede til ham på den rigtige måde.. En sand kvinde.. En livserfaring, opnåede mål.. både personlige, såvel som biologiske og naturlige, og det var noget som han virkelig godt kunne lide. Det var hvad han ville definere som en sand kvinde! ”Om jeg vil have mere..? Tror du at nogen mand, nogensinde ville takke nej..?” spurgte han med en ganske sigende mine. Ikke fordi, at han selv lagde noget yderligere i det, men ikke desto mindre, så var det jo bare sådan, at det måtte være. Han kunne godt lide, hvad hun gjorde ved ham.. Det tændte ham.. Som han ikke havde oplevet det igennem frygtelig mange år. Kampen i lagnerne, var noget som selv Matthew nød, selvom det var tydeligt, at de begge kunne lide at være på toppen, så var det slet ikke noget, som gjorde nogen forskel for hans vedkommende. Han kunne lide, at hun ikke bare gav op, men derimod fortsatte med at kæmpe for det, i stedet for det andet. Han himlede let med øjnene. Legen var underholdende.. Dette var bestemt ikke ting, som han ville få Eniqa med på, og derfor.. var det her bare langt mere passende for en mand som ham. ”Det kommer jo helt an på, hvad Jaqia ville lade mig gøre ved hende,” påpegede han sigende, mens han lod hånden kort stryge over hendes mave og side, og en tur over brystet, inden han knipset og hendes læder forsvandt, kun for at ende på gulvet i stedet for. At hun så derimod viste ham, hvad hun selv gerne ville have, fik ham til at smile let for sig selv. Det sitrede i ham, at hun rørte ham på den måde, men det var uden tvivl på den rigtig gode måde! At hun førte hans hånd til sit skød, fik ham kun til at smile, hvor han derefter fjernede den igen. Den magt, skulle hun ikke have lov til at tage over ham, hvis det var noget, som han ellers kunne blive fri for i den anden ende. ”Nu er det din tur til at tigge og bede… Hvor meget af det her, ønsker du dig..?” Hånden søgte roligt ned over hendes kind, hals og videre nedover hendes kraveben, inden den uskyldigt strøg over hendes bryst igen. Han kunne jo slet ikke dy sig!
|
|
Alkymist
Arbejdsløs
363
posts
1
likes
My reality consumed me. Now i believe in my fantasy.
|
Post by Jaqia Destiny Angleráx on Jan 5, 2014 19:58:37 GMT 1
Jaqia havde været sammen med mange mænd, men end ikke halvt så mange som Matthew havde været sammen med kvinder, det var en erfaring som kom hende til gode nu, hvilket hun i den grad nød godt af. Som sådan var hun ikke plaget af at være en blandt mange, det eneste hun havde en mærkværdig trang til, var at markerer ham, sætte sin duft overalt. ”Ikke hvis han har bare en smule mellem benene,” svarede hun morende. Han var en sand mand, så han ville næppe lade sig skræmme af hende, i så fald var det nok sket for længe siden. Mange mænd havde gjort deres ypperste for at tilfredsstille hende, men ingen havde nogensinde vækket det lystne dyr så meget som Matthew, det var forbandet pirrende og hun var bestemt heller ike bange for at give ham den mostand han tilsyneladende havde længtes efter. Hun fugtede læberne med tungespidsen og sendte ham et lidt sigende blik, inden hun lidt bestemt trak ham ned til sig, så hendes læber endte netop ude for hans ører. ”Alt,” hviskede hun kortfattet og slap ham. Måske det var naivt men hun nærede tillid til ham, han kunne gøre med hende præcis hvad han lystede, spørgsmålet var hvor fantasifuld han kunne være? Hånden trak hun til sig selv igen og håbede et sted at han ville begive sig ud i en leg i hendes skød, dog forundrede det hende ikke at han slap hende igen. Hun hævede et øjenbryn idet han vendte den mod hende selv.. hendes hjerte bankede, hun sitrede som en gal, men at tigge og bede? Næh nej, det havde været hendes mål i aften! Brystet skød hun mod hans hånd i en tavs tiggen for mere, også selvom hun selv forhindrede ham ved at gribe ham lidt fast om håndledet og tvinge ham tilbage i sengen. Det havde sine fordele at være stærkere end ham. Hun satte sig mellem hans ben og rev bukserne af ham i et fast ryk. Dyret havde taget over, og hun forsøgte at holde i mente at hun skulle holde det kontrolleret, hvilket faktisk var svært nok. ”Jeg ønsker frygtelig lidt af det der, men til gengæld en masse af dette,” endte hun lavmeldt og strøg kærligt hen over hans nedre, før hun lagde sig over ham.
|
|
Warlock
269
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Matthew Igleéias on Jan 5, 2014 20:17:49 GMT 1
Matthew havde efterhånden været sammen med frygtelig mange kvinder, og det havde jo efterhånden også sine fordele kunne man jo sige. I det store og hele, så var det jo alt sammen noget, som man kunne sige, kom folk til gode i dette øjeblik. Han smilede let tilfredst ved hendes ord, for han vidste at hun kunne lide det, og han var bestemt heller ikke den, som ville gøre det usynligt for hende, at han selv nød det, for det gjorde han da i allerhøjeste grad! Han trak let på smilebåndet. ”Du mener en mand som mig?” påpegede han med en tydeligt morende mine, for det var virkelig rart, at de kunne have det sådan. De oldgamle stridigheder kunne glemmes for en gangs skyld, og det føles faktisk godt.. det føles fantastisk godt, at skulle ligge der sammen med hende, og det skulle han gerne være den første til at sige. Modstand var noget som han havde brug for, og det var noget som skulle skænkes til ham af en rigtig og sand kvinde – en kvinde som hende.. Og han erkendte jo gerne for hende, når hun gjorde tingene godt, for det gjorde hun i denne stund. At han så mere eller mindre, fik det grønne lys til at gøre hvad han ville, fik det tilfredse smil kun til at brede sig mere. ”Pas på med hvad du siger..” hviskede han med en rolig stemme tæt mod hendes øre, for han kunne jo heller ikke ligefrem lade være! Selv nu hvor han var med på legen, så ville han heller ikke lade hende styre og kontrollere det hele, og det var grunden til at han selv valgte at fjerne hånden fra hendes skød, selvom han var fristet til at fortsætte! Han ville bare ikke give hende den tilfredsstillelse bare sådan! At hun så selv vendte dem om, og tog pladsen ved ham, satte en voldsom sitren i hans sind, som aldrig nogensinde før! Han bed tænderne kraftigt sammen. ”Du vil have mere af ham..?” Hænderne gled igen fast om taljen på hende, idet han vendte dem om. Han lænede sig ned mod hende, hvor han kort kyssede hendes kind og hals. ”Så er det ham, du skal få lov til..” hviskede han mod hendes øre. Han lod hånden kort stryge over hendes skød igen, inden han let og elegant skilte hendes ben fra hinanden, så han selv kunne komme til. Han lagde hånden roligt mod hendes hofte, idet at han trykkede sig på plads. Selvom dette måske var noget som han gjorde mildt, så var tempoet straks noget andet. Hænderne låste han fast om hende, idet han satte tempoet i gang. Han ville give hende den bedste omgang, hun nogensinde havde fået!
|
|
Alkymist
Arbejdsløs
363
posts
1
likes
My reality consumed me. Now i believe in my fantasy.
|
Post by Jaqia Destiny Angleráx on Jan 5, 2014 20:32:23 GMT 1
På trods af at hun ikke brød sig meget om tanken om de mange kvindehænder der havde berørt ham, så nød hun godt af den erfaring det havde givet ham, for det var jo noget hun selv kunne mærke, han var slet ikke i tvivl om hvilke punkter der skulle berøres hvordan. ”Lige præcis,” svarede hun lidt kortfattet. Han havde tilsyneladende noget mellem benene, men hun vidste at der også var lidt mellem ørerne hvilket trods alt, altid var et plus, hun havde prøvet mænd der intet vidste om noget, hvilket bestemt ikke var noget der tændte hende. De gamle stridigheder var glemt på mirakuløst vis, Jaqia begreb sig ikke på hvordan han var i stand til blot at skubbe det i baggrunden, hun havde ikke været offer i alt det, det havde han og så hans kære Eniqa.. i sidste ende havde hun jo fået hvad hun ville have. Matthew og Eniqa adskilt. ”Jeg er ikke bange for dig,” påpegede hun sandfærdigt. Det var modigt at overlade sig selv i hans varetægt, men hun frygtede ikke for noget af det han ville gøre med hende. Igen blev de vendt om, så hun var øverst. En position hun virkelig nød, for han skulle ikke have glæden af at være den i kontrol! ”Det vil jeg,” svarede hun ærligt.. hvorfor ligge skjul på det? Hun ønskede at mærke ham helt tæt på sig, få indfriet den længsel som hun havde haft i.. ja år vel efterhånden? Hun rullede let ned på ryggen idet han igen tvang hende om, om spredte let benene så han kunne ligge der. Et sted var hun både spændt og ivrig efter endelig at få bekræftet de rygter der gik om at han skulle være det absolut bedste. Et dybt støn brød hendes læber idet han skubbede sig på plads. Hun lukkede grebet om ham, og måtte virkelig modstå fristelsen til at sætte neglene i ham, men nemt var det ikke! Efter et par stød tvang hun sig lidt tilbage i kontrollen og smilede næsten lumsk, inden hun med en vampyrs styrke og hurtigt fik dem vendt på ny. Hun kravlede over ham. ”Jeg hørte dig aldrig bede,” påpegede hun insisterende og satte sig på hans nedre maverregion med andre ord lige over hans underliv, dog simulerede hun de rullende hoftebevægelser blot for at drille ham.
|
|
Warlock
269
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Matthew Igleéias on Jan 6, 2014 8:37:46 GMT 1
Matthew havde igennem sit lange liv, måske været lidt for løs på tråden, men det havde givet ham en formaning om, hvad han egentlig ønskede sig, og hvad han egentlig ønskede sig ved en kvinde, og det var jo også det, som han gerne ville holde godt fast i. Han var berørt af mange, som han også havde berørt dem, og det var egentlig ikke noget, som rørte ham det mindste på nogen måde! Han sukkede dæmpet og lod kort øjnene glide i. Selv han, måtte gøre noget, for at holde sig selv på plads, selvom det virkelig ikke var nemt, når man lå der med en kvinde, som faktisk levede op til alle de krav og forventninger, som han efterhånden kunne sige sig, at have til dem. ”Nemlig… du kan lide det,” påpegede han med en sigende og ærlig stemme, idet han let blinkede til hende, for han kunne da heller ikke lade være! Han smilede lettere tilfredst.. Han gik bestemt heller ikke ud fra, at hun var bange for ham eller noget lignende, for det var der slet ikke nogen grund til. Han stolede på hende, som han et sted kunne fornemme, at det var gengældt i den anden ende. ”Mig skal du heller ikke være bange for,” sagde han endeligt. Hun ønskede at mærke hvad han kunne, og det var noget som han uden tvivl selv ønskede efterhånden! Han fik dem roligt vendt, så de kunne ligge ordentligt, inden han valgte at forene dem, selvom det skulle vise sig, at blive den korteste fornøjelse nogensinde, da hun… stoppede ham? Han blev aldrig nogensinde stoppet, når han endelig var i gang, og det var noget som han helt klart bed sig fast i, med det samme! Han vendte blikket direkte mod hendes skikkelse endnu en gang, tydeligt med en mere forundret mine. Han bed tænderne kraftigt sammen, da hun tvang ham væk fra sig, fordi at han ikke havde tigget og bedt… han havde givet udtryk for hans inderste ønsker, og det var ikke nok for hende? Et sted, var det en tanke, som virkelig irriterede ham, for det andet, var slet ikke noget som faldt i god jord på nogen måde! ”Den der er ikke helt retfærdig, Jaqia,” påpegede han tydeligt irriteret da han lagde sig i sengen.. Snak om at ødelægge det hele! At hun så tog pladsen over ham og på hans nederste mavemuskler, for at starte ruller med hoften, fik ham til at spænde, for det var slet ikke retfærdigt! Han slap et dæmpet suk.. ”Du får mig aldrig til at tigge og bede for noget som helst..” Nu var han jo utilfreds!
|
|