Dead or alive...? Part 2

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna vidste, at hun sad i en situation, som hun ikke bare kunne komme ud af, og det var noget som gjorde hende direkte tosset, for hun følte sig svækket og blottet.. Hun kunne jo ikke rigtigt gøre noget som helst ved det, uanset hvad, og det var noget som faktisk gjorde hende ked af det.. Det var ikke sjovt i forvejen, sådan som hun havde det! Synet af hendes døde dreng herskede på hendes nethinde, og det var bare det eneste, som hun kunne tænke på lige nu. Hun kneb øjnene fast sammen. Denne leg, var uanset ikke noget, som hun havde i sinde, at skulle være med til, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Det var bestemt ikke fordi, at hun ville have, at han skulle bestemme over hende, for det var slet ikke noget som hun ville tillade ham at gøre! Hun kneb øjnene fast sammen. ”Det bestemmer jeg så sandelig selv, så slip mig!” gentog hun skingert, da hun forsøgte at skubbe ham fra sig, selvom hun vidste, at det slet ikke var noget som hun havde energien til. I Imandra vidste hun allerede nu, at hun var dømt død, for ellers ville de ikke have indtaget stedet på den måde.. Den tanke om alt det som hun havde arbejdet på, var gået tabt, var en tanke som direkte knuste hende.. Hun havde mistet alt i nat! At Helon var død, var hun fuldstændig ligeglad med. Han havde været hendes vej ud af det her, og det var noget som hun agtet at holde fuldkommen fast i. Lidt udnyttelse et sted. ”Det var en fejl af ham at blive fanget i så fald.. Lad mig gå, Sephiran.. Stik mig ned.. gør hvad pokker du vil!” endte hun frustreret. Hun havde jo ikke ligefrem noget tilbage længere, også selvom det virkelig gjorde hende ked af det, overhovedet at skulle tænke på! Selv tvivlede hun stærkt på, at han overhovedet mente den interesse oprigtigt, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Det.. det kan være lige meget.. Slip mig, Sephiran..” endte hun. At han strøg hendes kind, ville hun slet ikke have! Overhovedet ikke! Hun nåede kun lige at vende blikket væk fra hans læber, inden hans læber.. mødte hendes. Kyssede han hende? For et kort øjeblik, kunne hun ikke gøre andet end at gengælde. Øjnene gled kort i, også selvom hun hurtigt kom til sig selv igen. Hånden fjernede hun fra hans bryst, idet hun skænkede ham en direkte lussing i stedet for. Det forvirrede hende! ”Hvor vover du?!” hvislede hun.

[Sephiran Acheron]

Sephiran elskede at have Tiyanna lige her, for det var der, han ville have hende. I sin hule hånd, hvor hun var svag under hans magt, for sådan kunne han bedst lide det. Ikke på vilkår, om han var lige med den tøs, selvom hun virkelig formåede at give ham et modspil som intet andet. Han så intenst på hende, for han syntes nu det hele var meget sjovt, selvom hun jo tydeligvis var en, der var tæt på at græde. Men han kunne jo ikke ligefrem lade som om, at han havde ondt af hende, når hun ikke fortalte ham hvad der plagede hende! Han så fast og indgående på hende, mens hun igen bad ham om at slippe hende. "Du bestemmer ikke noget selv... jeg har ikke tænkt mig at slippe dig," endte han fast og holdt godt fast, selvom hun prøvede at skubbe sig fra hende igen. Folk troede nok at hun var død, så det gav ham jo bare alverdens tid til at holde hende her og komme under huden på hende. Hun fortjente en ordentlig omgang for at have fået skovlen under ham, men han havde ikke tænkt sig at slå hende ihjel... han havde helt andre manipulerende planer. Han regnede ikke med, at Helons død ville plage hende. Han grinte let morende. "Jeg lader dig ikke gå... Men jeg stikker dig heller ikke ned. Som sagt, har jeg helt andre planer denne gang," sagde han med et smørret grin på læben, for han havde det sjovt, selvom han også prøvede at regne nogle ting ud. Han forstod godt hendes tvivl, den var jo også rigtig, men det ville han jo ikke lade hende vide. Han trak vejret roligt. Hun blev da bare ved med at bede ham om at slippe hende, men det var jo slet ikke det, han havde tænkt sig. "Det kan ikke være ligemeget," fastholdt han fast. Han mærkede at hun gengældte et øjeblik og han holdt det, indtil hun selv fandt sit eget nej-sigende jeg igen og lussingen ramte hans kind fast og fik ham til at se væk fra hende. Han skubbede hende fra sig i sengen og rejste sig op, hvor han let frustreret gik et par skridt fra sengen og vendte ryggen til hende. Han strøg hænderne gennem håret, han forstod ikke hvorfor han havde kysset hende, men hun havde været så tiltrækkende og så tæt på. "Forbandede tøs," vrissede han og vendte sig mod hende igen, med et smalt blik og en fast mine. Han knyttede hænderne. "Du er en plage uden lige, ved du godt det? Jeg kan ikke slippe af med dig, du er overalt!" nærmest hvæsede han med en lidt hævet tone, for nu kammede det hele lidt over.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna brød sig slet ikke om den magt Sephiran havde over hende, og det faktum, at hun ikke rigtigt kunne udrette noget som helst, for det var virkelig.. forfærdeligt, at have det på den måde. Hun kneb øjnene fast sammen og med et kortfattet fnys, for hun brød sig slet ikke om det. Hun ville slet ikke være her, og det var også grunden til at hun gang på gang, fortsatte med at bede ham om at slippe hende, så hun kunne få lov til at komme ud.. Det var forfærdeligt, og med den knude i brystet, så var det bestemt heller ikke meget bedre. Hun følte for at græde, men det var ikke noget, som han skulle have lov til at se! ”Du bestemmer så sandelig heller ikke over mig..!” endte hun med en fast hvislen, for det var slet ikke noget, som han skulle have lov til i det hele taget! Det knuste hende virkelig, at skulle sidde der, for hun kunne ikke få lov til at græde ud.. lide det tab, som hun havde lidt, og bare være selv, når det var det, som hun havde brug for! Hvilke planer han havde med hende, havde hun ingen anelse om, men det var slet ikke noget, som hun ønskede at tage del i, dersom det var noget, som hun ellers kunne blive fri for. ”Uanset hvad du har af såkaldte planer for mig, så skal du ikke regne med, at jeg underlægger mig dig og dit ønske..!” hvislede hun med en iskold stemme. At sidde så tæt på ham, fik hendes hjerte til at hamre og banke.. Han sagde hende imod.. Han modarbejdede hende, og det var en savnet modstand, selv for hende. For hende var det lige meget hvad der var galt, for hun havde slet ikke nogen intentioner om at skulle lade ham vide noget som helst, og det stod hun altså fuldkommen fast på! Hun var ked af det, og det var ikke noget, som hun havde tænkt sig at skulle dele med ham, og det måtte han bare finde sig i! Kysset, som han tildelte hende, nød hun, og var alligevel så skræmmende for hende, at det tog hende lidt på sparket, som hun ikke ligefrem havde regnet med. Slaget mod hans kind, var egentlig en desperat handling, for at skubbe ham væk fra sig, og det så da også ud til at virke. Hun blev skubbet direkte ned i sengen, med et mindre gisp, hvor hun tog fat om dynen og trak den mere om sig. Hun følte sig virkelig blottet! Hvad han mente med sine ord, vidste hun ikke, og det forvirrede hende kun yderligere. ”Så lad mig gå, så skal jeg da nok forsvinde for dig..!” endte hun med at hvæse af ham igen. Hun fandt sig heller ikke i det, og nu forvirrede han hende jo kun!

[Sephiran Acheron]

Sephiran vidste godt, at Tiyanna ikke brød sig om ham, eller det var da hvad han troede. Men et sted, havde han brug for at hun faktisk havde det på samme måde som ham, for han ønskede at komme under huden på hende og komme ind til kernen. Hun modarbejdede ham og det var noget, han slet ikke havde oplevet før hende, så derfor havde han jo faktisk... brug for hende omkring sig. Hun var jo alligevel i hans tanker hele tiden, så derfor ville han da hellere have hende foran sig som nu, men der ønskede hun jo tydeligvis ikke at være. Hun bed ham ganske vist om at slippe hende, men det ville han ikke. Han fnøs af hendes ord med et let grin til følge, da hun sagde, at han ikke bestemte over hende. Det var de da to om at bestemme og han skulle nok få ret i sidste ende. "Du kan tro... at jeg bestemmer over dig," sagde han fast. Hun skulle kende sin plads, for selvom hun havde fået skovlen under ham en gang, så skulle hun ikke tro noget. Han var den med magten og hun var den sårbare, slet ikke omvendt... Det havde han dog ganske vist været, da hun havde frarøvet ham sin mag, men det var et trick han slet ikke ville falde for nogensinde igen. "Bare vent..." endte han dæmpet til hende. Hans hjerte hamrede mod hans bryst af hele situationen og da hun slog ham væk med en lussing, så rejste han sig hurtigt op og skubbede hende fra sig. Hun frustrerede ham virkelig inderligt og han blev så vred, sammen med at han også virkelig havde lyst til at bare sidde med hende i sin favn, han forstod det slet ikke. Han havde nydt kysset i det korte øjeblik det havde varet og han smagte hende endnu på sine læber, som han let vædede for nærmest at både smagte det sidste af hende samt også få det væk fra sig. Han kneb øjnene sammen da hun nærmest sank ned under dynen - hans dyne. Han knyttede hænderne hårdt sammen så hans knoer næsten blev hvide. "Du forstår det ikke, gør du? Selvom jeg lader dig gå, så plager du mig stadigvæk. Jeg kan ikke sove uden at se dit ansigt... Hvad pokker betyder det?!" hvæsede han af hende endnu engang. Han var så frustreret, han faktisk slet ikke kunne tænke rationelt lige nu, men han var jo som regel også den kreative og opfindende, og ikke den rationelle, det var Kimeyas job.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Hvad Sephiran egentlig var ude på, var slet ikke gået op for Tiyanna på nogen måde. Den rationelle tankegang havde hun ganske vidst, men når hun følte sig såret, hun følte sig truet, og specielt fordi at han så nemt som ingenting, kunne tage hendes liv, hvis det var det som han ville, så var det vel et sted det som hun var ude på? I stedet for at trække tiden sådan ud, så ville hun egentlig bare gerne have, at det hele stoppet nu, for det var virkelig ved at irritere hende noget så voldsomt! At han så derimod stod fast på, at det var ham som bestemte, var noget som gjorde hende sur, for han havde og ville da slet ikke få nogen magt over hende på den her måde, og det ville hun bestemt heller ikke give ham! Ikke p vilkår! ”Den leg er vi to om at bestemme..” endte hun med en fast tone. Hun var bestemt ikke bange for ham, og det ville hun nok aldrig nogensinde blive! Hun ville ikke danse efter hans pibe, og det ville hun så sandelig aldrig nogensinde komme til og det stod hun altså fuldkommen fast på! Alt andet var fuldkommen uaktuelt for hendes vedkommende! At han trak sig, efter hun havde smækket til ham, var en lettelse selv for hende, inden hun tog fat om hans dyne, for at gemme sig en smule. Hun følte sig blottet når han gjorde det som han gjorde, og hun kunne bestemt ikke lide det! At det så ikke var nok med, at hun tog af sted, var et sted noget som kun frydede hende et sted. Hun kunne jo et sted godt sætte sig i det, for hun vidste hvordan det var at have en i tankerne, som man ikke kunne få ud, og hun vidste jo et sted også godt, hvad det var det betød. Det var sådan hun havde haft det med Jason igennem frygtelig mange år, selv efter de var gået fra hinanden.. Eller han have tvunget dem fra hinanden. ”Ser man det.. Selv den store og skumle Sephiran, kan føle for en kvinde? Du tænker på mig hele tiden.. gør du ikke?” Hun blev stadig siddende i sengen og med dynen godt trukket op om sig, for det var virkelig ubehageligt at sidde der. Et sted så… glædede det hende også, at han tænkte på hende, ofr det var slet ikke noget, som hun var vant til, og nu var hun jo ligegyldig.. for alle.

[Sephiran Acheron]

Sephiran var ude på mange ting med Tiyanna, men for nu så ville han bare gerne kunne forstå sig selv i alt dette, for hun var uden tvivl et frustrerende kvindfolk der havde kløerne dybt begravet i ham og han vidste ikke, hvordan han skulle ryste hende af. Det gjorde ikke ondt på ham, men det var som om hun altid var ved ham og han forstod det slet ikke. Han kunne sagtens tage hendes liv, men det ville ikke få hende ud af hans hoved, så derfor blev han nødt til at have hende i live. Han tog en dyb vejrtrækning og pustede nærmest ud, for han var voldsomt irriteret lige nu og han var sur, som intet andet. Han fnøs dæmpet mod hende og trak skævt på smilebåndet, for han ville stå med magten, den ville han slet ikke dele med hende. "Så længe du tror på det, så vær så god," svarede han svagt morende, for nu begyndte hun at irritere ham også, men han ville ikke have det skulle vende. Han stod på gulvet med en lidt tungere vejrtrækning, mens han så på hende med sammenknebne øjne. Hun så virkelig indbydende ud som hun lå der og gemte sig, for han havde lyst til at flå dynen af hende og trække hende ind i sine arme, hvor han havde følt sig meget magtfuld... men desværre også magtesløs, hvilket var meget uvant, selvom det var noget han udforskede efter hun havde haft skovlen under ham. Han kneb øjnene i, da hun nærmest så frydende ud nu, for det var da voldsomt irriterende for ham. Hendes ord fik ham næsten til at lyde som en trold og han rynkede på næsen, mens han sendte hende et skarpt blik, for hans humør var lige gået fra det ene til det andet, som at vende en mønt på en bordplade. "Jeg føler bestemt ikke noget for dig, tøs... Du er en forbandet skabning... som gift... der sidder i kroppen og ikke er til at få ud," hvislede han. Han var slet ikke vant til at gå sådan i forsvarsposition, men først fik hun ham til at udbryde sine inderste tanker, der slet ikke var meningen og nu morede hun sig over det. Han vendte ryggen til hende igen og gik rundt om sengen, dog uden at kigge på hende, men gik bare tænksomt rundt for sig selv. "Men jo... jeg tænker på dig hele tiden," endte han sammenbidt og stoppede op med siden til hende ved fodenden, selvom han ikke kiggede på hende. Han stirrede frem for sig.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna havde slet ikke lyst til at være der mere, men derimod, så ønskede hun at komme så langt derfra, som hun overhovedet kunne. Finde et sted for sig selv, hvor hun kunne lade tårerne trille, for det var det, som hun havde brug for, og ikke alt det andet. Hun forsøgte at ryste de tanker ud af hovedet, for det var slet ikke noget, som hun ønskede at tænke på lige nu. Det var slet ikke den form for tilfredsstillelse, som hun ønskede at give ham på noget tidspunkt i det hele taget! Hun fnøs ganske kortfattet. Hun kunne nok vise ham, at han ikke var nogen herre over hende, for hun var sin egen, og det havde hun været igennem forbandet mange år, og det ville aldrig nogensinde stoppe! ”Hvis du tror, at du nogensinde får den magt over mig, så tager du så sandelig også fejl, Sephiran.. Du har ingen magt over mig, og jeg kan trygt love dig for, at det er noget, som du aldrig nogensinde vil få!” endte hun med en fast tone. At han så derimod blev frustreret over, at hun var omkring ham og i hans tanker hele tiden, var noget som hun hurtigt kunne lægge to og to sammen med. Selvom hun blev siddende i sengen, så kunne hun ikke undgå at lægge mærke til, at det virkelig var noget som frustrerede ham. For hende, faldt det naturligt, men det var vel også fordi, at hun havde oplevet det tidligere? At det ikke var første gang, at det var sket for hende? Hans måde at beskrive hende på, bekræftede det kun langt mere tydeligt, end hvad det havde gjort til nu, hvilket var noget som uden tvivl frydede hende som intet andet. ”Jeg tror minsandten, at du har fået øjnene op for en kvinde.. En kvinde, som slet ikke ligger i din liga, men langt over..” endte hun kortfattet. Hun så ham blot, som han gik frem og tilbage. Han kunne ikke glemme hende? Det var slet ikke fordi at det var noget som hun ville blande sig i, for det måtte han jo selv slås med, hvis det var det. Hun havde selv tænkt meget på ham, og specielt siden hun selv havde valgt at slippe ham fri i Imandra. Hun blev siddende og med dynen oppe om sig. Dog fik det hende til at … slappe mere af. Af en eller anden grund.

[Sephiran Acheron]

Sephiran kneb øjnene i. Han forstod godt, hvis hun ikke gad være her, men det måtte hun være. Hun skulle være her i længere tid indtil han forstod hendes påvirkning af ham og fik den sat på plads. Ligeså skulle hun være her til han fandt ud af, om hun havde en snært af det samme, for de irriterede jo tydeligvis hinanden lige meget. De gjorde hinanden sure og det modspil, var jo noget han faktisk godt kunne lide, for der var ikke meget, der kunne gøre ham sur for alvor. Han fnøs selv ad hende. Hun måtte jo bevise det, hvis de skulle være lige, men det kom aldrig på tale, for kvinder var under ham! Det kunne godt være hun var af kongeligt blod, men hun vedkendte jo slet ikke sig selv som kongelig, så det kunne han jo faktisk ikke bruge til noget. "Jeg ved, jeg har den magt over dig... Ellers sad du ikke og gemte dig under min dyne," sagde han. Han var den bestemmende, for ingen anden skulle have lov til det og da slet ikke en tøs. Den eneste, der bestemt over ham, det var Kimeya - alle andre lå under ham. Han sukkede indædt for sig selv. Hun var kløgtig, så hun ville nok regne ham ud, selvom han slet ikke ønskede det, men nu var der jo ligesom hul på posen, ikke? Han vendte sig mod hende igen og så indgående på hende med sine isblå og gennemborende øjne. Han havde ikke fået øjnene op for nogle, hun var bare som en sygdom, der hverken var mere oplivende eller dødelig, så han anede slet ikke hvad han skulle stille op. "Så må du tro om... Dig og dine små giftfingre har sat en usand tanke i mig," snappede han efter hende. Han kneb øjnene i, da hun så ud til at blive ret rolig som hun lå i sengen. "Og du... ligger da langt under min liga, tøs... Bare fordi du er af kongeligt blod, betyder det ikke, at du er mere," vrissede han og fik nu også afsløret, at han faktisk vidste, at hun var den hun var. Han vendte hånden mod hende og sendte en søvndyssende besværgelse mod hende, der ville lægge sig over hende og tvinge hende til at falde i søvn. Han lod så en enkelt lænke gribe fat om hendes ene håndled, så hun kun kunne bevæge sig rundt i sengen uden problemer, men ikke komme af sengen. Han fnøs og forlod værelset, som gled i lås bag ham. Og han stormede ned ad trapperne, for han var virkelig frustreret nu!

//Out.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Selvom Tiyanna var af kongelig æt, så var det slet ikke noget, som man kunne sige, at hun var videre stolt af på nogen måde. Skulle hun være helt ærlig, så ønskede hun jo selv bare et normalt liv, med en mand og hendes søn, selvom det nu slet ikke havde været tilfældet. Alt det som alle ønskede sig, var slet ikke noget af en mulighed for et liv, som man kunne sige, at hun havde haft nogensinde, og det var noget som et sted gjorde hende.. frustreret. Han troede at han havde magten over hende, selvom det slet ikke var tilfældet, og det var noget som meget snart skulle gå op for ham! Selvom det måske var hende, som sad der og gemte sig under hans dyne, så var det også fordi at det var rart for hende at sidde der med den, for det var noget som gav hende en form for.. tryghed, at hun havde noget at gemme sig lidt bag, også fordi at det var noget som skete så frygtelig sjældent ellers. ”Du kunne jo tage den fra mig, hvis det ikke behagede herren?” endte hun med en kortfattet tone. Det var tydeligt at se, at han var noget så frustreret. Ikke noget som hun tænkte over som sådan, men hun kunne udnytte det.. i en frygtelig grad faktisk, hvis det var det, som hun ville. Hans efterfølgende ord, indikerede stort set kun, at hun var kommet under huden på ham, selvom det bestemt heller ikke havde været meningen, så var det ikke noget, som hun kunne gøre noget ved lige nu. Hun vendte blikket op mod ham. Hun nåede dog ikke rigtigt at kommentere det, før han havde lagt det følgende til. Hvorfra vidste han..? ”H-hvordan ved du..?” Hun tav stort set med det samme, da han kastede den besværgelse over hende i stedet for. Hun følte sig pludselig meget, meget træt, hvor hun kun nåede at vende det hvide ud af øjnene, inden hun faktisk.. faldt bagover og direkte i søvn i stedet for. At hun blev lænket og derefter i den ene arm, så hun dog stadig var i stand til at bevæge sig, bed hun sig ikke fast i, og ej heller, at han efterfølgende stormet ud af værelset og låste hende inde der. Hun var.. langt væk i drømmeland.

//Out