Not Another Winter

[Sephiran Acheron]

Sephiran fornemmede på Mystique, at hun ikke havde noget imod stedet her. Hun skulle tidsnok lære det hele og så ville han annoncere, at hun kunne købes af højest bydende, for det skulle nok interessere en del adelige, folk med titler og pengepungen i orden, at en fuldstændig uskyldig og uberørt pige skulle have taget hendes mødom. Han glædede sig allerede, for der skulle nok komme kamp om det og så måtte han jo så vælge og vrage alt efter pengepungens størrelse, så alle kunne få mest ud af det; så ville hun jo også selv stå med flere penge i sidste ende. Han rystede på hovedet, hun var i den grad ingen tåbe, men uvidende var en helt anden sag. "Bestemt ikke," endte hun. Hun skulle nok kunne falde godt til her, for hun lod ham da om ikke andet så fortælle hende, fordi hun selv var så nysgerrig og spurgte ind til. Han betragtede mest hendes ansigt for ikke at nedstirre hende, for hun skulle jo heller ikke skræmmes væk. Han trak svagt på smilebåndet, for hun var som et kært barn, der bare nød at være i bad. "De andre sætter pris på det ligeså. De har selv lavet en ordning om hvem der bader hvornår i løbet af de 2 dage, der er til rådighed, så det må du få dem til at sætte dig ind i når det er," forklarede han roligt. Han gik til det lidt mere alvorlige, men hun måtte jo blive introduceret til hvad det hele egentligt gik ud på, ikke? Først der, tillod han sig rigtigt at kigge over hendes krop, hvor hun nu også lod hånden undersøge sig selv. Mænd kunne godt lide kvinder, der kendte deres egen krop. Så først skulle hun kende sig selv, så senere ville han introducere hende for hans krop og hvordan en mand kunne lide det. Det endelige skridt, måtte den første kunde jo så først få. "Det er vigtigt, du kender din egen krop... Ved hvor det kilder, så du kan få lysten til at stige i din kunde med det samme," forklarede han hende. Han flyttede blikket mod hendes ansigt, nu hvor hendes hånd stoppede ved hendes mave. Når hun var så uvidende, så var det klart, at det intime sted mellem benene ville være grænseoverskridende for hende. "Mænd kan godt lide dine bryster, fordi de er runde og bløde. Og fordi, at han godt kan lide at se kvinden nyde hans berøring. På kroppen, findes der nemlig nogle specielle steder, der giver en ekstra dejlig følelse... som dine bryster. Som ryggen. Og det bedste sted, mellem dine ben. Dit hellige sted, som manden elsker at forene med sit heldige sted."

[Deleted]

At hun skulle sælges var ikke rigtigt gået op for hende endnu, men det generede hende ikke som sådan at han blev ved med at snakke om hendes krop. Hun var uberørt hvilket nærmere var et mirakel mere end noget andet, taget i betragtning af det liv hun havde levet. De fleste var for lang tid siden endt på horehuset, hun havde bare aldrig rigtigt kendt sine muligheder. Hun var glad for at Sephiran ikke synes hun var en tåbe, hun ville helst ikke skuffe ham i frygt for at han skulle fortryde at lukke hende ind, derfor stillede hun alle de spørgsmål, forsøgte at forstå hvad han ville have hende til at gøre og hvorfor, dog med frygten for at være irriterende. Hendes blik fangede hans for en stund, hun fastholdt det så lang tid hun nu kunne inden han igen så på hendes krop.. det han kunne se for vandet vel og mærke. ”Det finder jeg ud af med dem så. Er der nogle frie timer i løbet af en dag?” spurgte hun, for der var vel nogle ret faste regler som hun skulle lære at kende. Hendes hånd over sin egen krop var yderst forsigtige strøg, ikke fordi det var ubehageligt overhovedet, men hun havde bare aldrig rigtigt rørt sig selv ligesom hun aldrig rigtigt var blevet rørt. Hans ord fik hende til at se ned af sig selv med et overvejende blik. ”Hvordan lære jeg det?” spurgte hun lidt beslutsomt. Hvis hun skulle lære sig selv at kende var hun nødt til at vide hvordan, og han sad med alle svarene, hun ønskede at gøre som han bad hende om. Derfor lyttede hun også nøje til hans forklaring på hvorfor mænd nød den slags, og hun var ret sikker på at hun forstod det. ”Og hvad med kvinder? Hvad kan de så godt lide?” spurgte hun og fandt det næsten pinligt at hun ikke havde en idé, hun var jo en kvinde. Hun slog blikket ned og bed sig i den bløde underlæbe for et øjeblik. ”Undskyld de mange spørgsmål, jeg prøver virkelig bare at forstå hvordan og hvorfor.. jeg er ikke sikker på at jeg vil være særlig god til dette,” mumlede hun usikkert. Det var ikke fordi hun ikke ønskede det, men hun havde jo ingen idé om ting der burde være helt basiske.

[Sephiran Acheron]

Sephiran vidste, at der skulle små skridt til med Mystique fordi hun ikke anede det mindste om fra eller til om sin egen krop, om lyster eller fantasier i de baner, som folk kom her med, men det skulle hun tidsnok komme til. Hun var uberørt, det fornemmede han jo tydeligt, specielt hvis hun havde troet at kvinden i gyden havde været i fare. Hun havde solgt sig væk fra horehuset, så det var altid noget, for det gavnede ham jo kun virkelig meget dette; han havde virkelig scoret kassen allerede med hende. Hun var en skat, det var lige hvad hun var. Han mødte et øjeblik hendes blik, selvom han hurtigt så mod hende, hvor han kunne fornemme hendes bevægelser i vandet, men ikke se det uden videre. "Huset holder åbent fra mørkets frembrud og 10 timer frem... Resten af tiden, der har alle fri... Jeg kræver, at man sover godt når man har fri, så man er frisk og holder sig rask," endte han roligt og forklarende til hende. Det var et hårdt fysisk job at rulle rundt i lagnerne med kunderne og stille deres fantasier, samt en masse forskellige fantasier, som man mødte, for var man hurtig, kunne man jo nok tage 10 kunder på en anden. Han så mod hendes ansigt igen, da hun spurgte hvordan hun skulle lære det; hun lød dog til at ville lære det, så det var jo perfekt. "Ved at lade mig guide dig... og ved at udforske dig selv," forklarede han stilfærdigt. Han skulle nok fortælle hende det hele og så skulle hun tage ved lære, og ligesom selv udforske sin krop og finde ud af, at hun kunne lide det. Han trak vejret roligt og løftede et kort bryn, da hun spurgte ind til hvad kvinder så kunne lide. "Kvinder har også de specielle steder... Steder, du må udforske på dig selv. Men i hvert fald, så er dit hellige sted også noget, som kvinder kan lide. Du kan risikere, at der kommer en kvindelig kunde og ønsker din underholdning, men det sker ikke så tit," endte han dæmpet. Han sendte hende et nærmest overbærende smil for hendes dumhed og trak på skuldrene. Jo dummere hun var, jo bedre kunne han lære hende op som han syntes. "Du skal bare spørge løs. Du vil blive rigtig god til dette, vi skal bare have startet ordentligt op," endte han til hende. Han knipsede let med fingrene og lod det beskidte vand blive udskiftet med noget rent og varmt vand, så hun ikke blev kold. Han så eftertænksomt på hende. "Prøv at udforske dig selv. Spørg undervejs," opfordrede han.

[Deleted]

Lige når det kom til dette så var Mystique måske direkte dum men det vigtgiste var vel at hun faktisk tog imod hans læring frem for at lade sig skræmme? Hun havde været tvunget til a spise sin egen bror, så det skulle forholdsvis meget til at gøre hende utryg, det kunne godt være at det var akavet men hun var ikke bange for Sephiran, tværtimod kunne hun godt lide hans smil og den jordnærer stemme, det var beroligende. ”Det er ikke et krav jeg burde få problemer med at overholde. Jeg har ikke sovet i 4 dage,” erkendte hun med et lille smil Hun var træt, men det havde været værre, hun var vant til at gå frygtelig lang tid uden hvile, naturen var ikke nem at sove i. Hun blev siddende i det efterhånden lunkne og beskidte vand, men hun brokkede sig ikke, det var stadig bedre end noget hun havde haft længe. Hun nikkede roligt. ”Okay,” svarede hun bare og blev lidt lettet ved tanken om at han ville guide hende gennem det, hun havde ingen idé om hvordan hun skulle røre sig selv. ”Men hvis det sker må man være forberedt,” afsluttede hun og smilede lidt for sig selv. Selvfølgelig skulle alle kunderne få hvad de ønskede, hun agtede virkelig at gøre ham stolt så han ville lade hende blive og være glad for at han havde ansat hende. Han havde troen på hende og det gav hende lidt blod på tanden om ikke andet. Igen så hun ned af sig selv da han bød hende til at udforske sig selv og knyttede hånden et par gange uden helt at vide hvor hun skulle starte. I det nu igen rene vand, lagde hun sig tilbage og lukkede øjnene, forsøgte at huske de steder han netop havde nævnt, og med blidt strøg fra håndryggen, lod hun den løbe hen over det hele bryst, hvor hun følte en underlig varme skyde fra hendes eget kærtegn. Stille førte hun den ned over hendes glatte mave. ”Stop mig hvis jeg gør det forkert,” bad hun underligt hæst, og førte forsigtigt fingerspidserne ned over sine lår, hvilket sitrede i hele kroppen.. det var lidt overvældende. Hun slog blikket op og bed sig lidt i læben.. han havde nævnt hendes hellige sted men hun turde ikke rigtigt at tage det endelige spring og faktisk berøre sig selv der, alligevel sneg hun forsigtigt et par fingre hen over sit skød, hvilket fik hende til at slippe halvvejst støn der forskrækkede hende så meget at hun hastigt fjernede hånden og holdt den for munden før hun sendte ham et direkte undskyldende blik.

[Sephiran Acheron]

Sephiran kunne godt lide, at hun var åben for hans ord og oplæring, for det var klart den indstilling det krævede. Det nyttede ikke noget, hvis han havde fået fat i en tøs, der ikke var villig til at prøve, fordi hun var bange for sin uvidenhed. Sådan virkede Mystique slet ikke og det var også noget som passede ham ganske fint, ingen tvivl om det! Han smilede skævt til hende, for når hun lystrede og fulgte ham, så havde han ingen grund til at have en hård eller hævet stemme, så han talte blot roligt til hende, så hun kunne forstå. "Udmærket," svarede han blot roligt. Han betragtede sig af vandet, der skulle skiftes snart for, at hun ikke kom til at fryse da hun havde en dejlig glød når hun havde det varmt. Han nikkede tilfredst, for hun var kløgtig nok, så hun skulle nok få styr på hvordan man tilfredsstillede et andet individ. "Præcis," sagde han nærmest helt tilfredst. Hun var da nem at arbejde med om ikke andet, så derfor gav han hende også det nye vand. Han troede på, hun kunne lære dette og hvis hun var så ivrig, skulle hun nok også kunne blive af eliten, hvilket hun klart kunne høre godt til hvis hun blev oplært af ham trods alt. Han betragtede hende igennem vandet, hvor han nød synet af hende; uskylden var meget tiltalende om ikke andet og han måtte virkelig hanke op i sig selv. Han nikkede bare stille og mødte hendes blik, da hun slog blikket op efter at have strøget sig over sit bryst og mave. Han fulgte nøje hendes hånd ned til hendes hellige sted og hans velkendte smil dukkede igen frem på hans læber, mens han så hen på hendes ansigt igen. Det var en god start, for nu ville hun ønske mere, eftersom hun jo faktisk have stønnet let over det. "Fordi du er uberørt, vil det i starten føles meget intenst... Du vil lære at nyde det," sagde han roligt. Han havde før haft med uberørte at gøre og de havde jo forklaret ham, hvordan de følte. Han skubbede sig lidt op at stå og hentede et klæde, hun kunne tørre sig i, samt at han tog kjolen på armen igen. Han gik hen til hende, lagde klædet på stolen og stod med kjolen. "Kom op... få tøj på," bad han roligt. Han holdt kjolen frem til hende, da hun var ved at have tørret sig.

[Deleted]

Det hele var nyt og meget grænseoverskridende men Mystique tillod ikke sig selv at være bange eller genert, for alternativet var trods alt livet på gaden og bare tanken om den kolde sne og den hårde jord, kunne gøre hende helt skidt tilpas, dette var hendes vej ud og hvis det betød hun skulle røre sig selv, så gjorde hun det gerne. Langsomt førte hun hånden ned over sin krop, og holdt øjnene lukkede da det hjalp hende til at slappe en smule af. Det sitrede.. det var overvældende og hun kunne mærke sit hjerte slå hårde og faste slag mod brystet des længere ned hun faktisk kom. Han lod ikke til at være utilfreds med hende endnu på trods af hendes uvidenhed og millioner af spørgsmål, og den tanke lettede hende. Hun så op på ham efter det mindre chok hun havde fået ved at berøre sig selv der.. han var ikke vred? Hun fjernede langsomt hånden fra munden og lod den falde tilbage i vandet. ”Jeg skal nok lære det.. jeg øver mig,” lovede hun hastigt og så efter ham idet han rejste sig. Det var et løfte hvis det kunne give hende en plads her. På hans ordre, rejste hun sig roligt og steg ud af badekaret, forsigtigt for ikke at falde. Hun tog imod håndklædet og tørrede sin nu rene krop. Det var helt lettende at være ren og forholdsvis velduftende.. hendes hår klistrede ikke sammen med indrammede faktisk hendes milde ansigt da hun ligeså tørrede det så godt som hun nu engang kunne, inden hun igen rakte ham håndklædet og i stedet tog imod den flotte kjole med næsten forsigtige fingre. Langsomt førte hun den op over hovedet og lod den falde ned over hendes krop, hvor den faldt tæt. Den var lige lang nok, hun havde ikke de længste ben, men ud over det kunne den ligeså godt være syet præcist til hende. ”Såå.. hvad synes De, Sir?” spurgte hun og drejede let omkring sig selv så han kunne vurderer om den sad pænt på hende. Hun stoppede op med et næsten tilfredst smil. Selv kunne hun mægtig godt lide den.. hun følte sig smuk for første gang nok.. nogensinde. ”Hvad skal der ske nu?” spurgte hun lidt nysgerrigt og samtidig lidt ivrigt. Nok mere end de fleste andre ville være på dette sted.

[Sephiran Acheron]

Sephiran kunne godt lide, at hun var så uvidende. Hun var som en helt ren klump ler, der manglede hans hånd for at blive formet og sådan kunne han lide det. Han var den, der ville bestemme, bestyre og manipulere og havde den absolutte kontrol. Det satte dog lyster i ham, at se hende udforske sin egen krop. Hun skulle bare vide hvilken påvirkning det havde, selvom det dog ikke var noget han ville sige højt, for han skulle stå som hendes mentor og den, der skulle opklare alle hendes spørgsmål. Det måtte selvfølgelig være overvældende for hende, at hun nu reagerede på sin egen berøring, men det skulle hun nok vende sig til. Han ville lige give hende et par dage til at udforske hende selv, før han ville begyndte at lade hende røre ham selv, for han kunne da i det mindste stille sig selv som prøveklud for hende, selvom han ikke ville tage hende helt. Han nikkede stilfærdigt og sendte hende et beroligende smil, for hun skulle blive sikker i dette. "Det glæder mig, mit lille mysterie," sagde han og blinkede til hende. Lidt leg med ord om ikke andet, men hun skulle tidsnok lære forskellen på når han tiltalte nogen 'mit lille' eller 'min lille' og så et kælenavn, for så var det et klap på skulderen. Han lod hende blot komme op at stå og tage håndklædet, så hun fik sig tørret og så byttede de ellers rundt. Han lagde håndklædet fra sig over stoleryggen og trådte et skridt tilbage, så hun havde plads til at tage kjolen på. Han så tilfredst på det, for den skulle ganske vidst lægges lidt op; det kunne en af de andre piger gøre, men ellers faldt den jo perfekt om hendes krop. "Du er pragtfuld. Meget smuk," sagde han med et lille glimt i øjet af fornøjelse. Klart, så var det hele meget egoistisk, men om ikke andet så måtte det jo bare være sådan. Han gjorde en gestus mod døren og fik hende tilbage med over gården og tilbage til sit kontor, hvor han åbnede døren og lukkede den efter dem. Han gik hen i kommoden igen og tog et par sko op, som han rakte hende. Det var et par udmærkede lædersko, som alle også havde her, for de skulle jo nødt fryse tæerne. "Prøv dem," bad han roligt, inden han trådte rundt om sin stol og gled ned at sidde. Han knipsede igen og et pergament kom frem, der var tomt for øjeblikket. Han greb om sin pen og skriblede roligt ned på pergamentet. Da han var færdig, så vendte han papiret mod hende på papiret. "Dette er din kontrakt. Jeg har skrevet, at du har en foreløbig ansættelsesperiode på 6 måneder, hvor vi derefter kan diskutere hvordan det hele skal være fremover," endte han roligt og rakte hende sin pen. "Hvis du vil være så venlig at skrible ned her på linjen," endte han og pegede.

[Deleted]

Mystique var fuldkommen henlagt til Sephirans vold og hun havde intet imod det. Han virkede som en varm mand, selvom hun et sted godt vidste at han fik endnu mere ud af dette end hun selv gjorde, dog var hun ikke klar over hvor meget hun faktisk var værd. Det var slet ikke gået op for hende hvilken påvirkning hun havde på ham, for hende var det intenst men hun følte sig hverken lokkende eller forførerne.. endnu det skulle velsagtens nok komme når det hele blev lidt mere komfortabelt. Det lille kælenavn fik hende til at blomstre med en lille selvtillid, hun følte sig som noget særligt når han sagde det sådan. ”Godt,” svarede hun ydmygt og tørrede sin krop, kun for at kunne ifører sig kjolen. Den var virkelig smuk og dejlig glat, hun følte sig fjerlet med den på. Roligt drejede hun om sig selv så han fik frit udsyn til hvordan den måtte sidde, nærmest barnagtigt men hun var trods alt ung. ”Det glæder mig at De kan lide den,” svarede hun ærligt og lagde armene om sig selv, denne gang ikke fordi hun skælvede, men fordi hun var en lettet ung kvinde der langt om længe havde fået livet igen også selvom hun ikke vidste hvad han faktisk havde tænkt sig at gøre med hende. Hun samlede kjolens overskydende stof idet han igen bød hende uden for, så hun ikke ville komme til at træde i den og derved ødelægge den. Igen vendte de tilbage til kontoret. Stedet var ikke faldet mere til ro, hun elskede at se alle le også selvom det… lod til at være en facade i mange tilfælde. Roligt tog hun imod skoene.. sådan nogle havde hun ikke haft siden hun var lille. Hun prøvede dem på, og ligsom kjolen sad der perfekt og hvor de dog varmede. ”De sidder som de skal.. tak,” endte hun høfligt og lod ham blot pusle med papirerne mens hun tillod sig at gå lidt frem og tilbage på kontoret for at studere det hele lidt nærmere, dog uden at pille ved noget. Lyden af hans stemme fik hende igen til at vende blikket mod ham og derefter mod papiret. ”Meget vel,” endte hun og tog imod pennen for at skrive under på dokumenterne, besværede sig ikke med at læse det hele først. ”Der,” hun sendte ham et varmt smil og rakte ham pennen igen. ”Er der ellers noget jeg bør vide?”

[Sephiran Acheron]

Sephiran betragtede hende roligt. Han kunne nu meget godt lide hele situationen, for hun var lydig og fulgte hans befaling ganske godt, så det var jo altid noget. Hun havde klart et forkert blik af ham, for hun var faktisk næsten mere naiv end Myia, som han havde hjemme, så det gjorde ham da kun meget betaget af hendes væsen, om at hun skulle være hans skat. Men Myia havde stadig den mest 'specielle' plads indenfor hans mærkværdige måde at holde af, men han var sikker på at Mystique kunne få en lignende plads på et punkt. Han smilede blot over hende og lod hende tage kjolen på, der jo passede rigtig fint til hende. Hun fik en chance for et bedre liv, som han glædeligt skænkede hende hvis hun var lydig, og det virkede det jo meget til. Han tog hende med til kontoret igen og så mod hende, da hun fik skoene på og de passede, for det var jo perfekt! "Godt." Han trak vejret roligt og fik skriblet det hele ned på sit pergament, før han vendte kontrakten til hende, så hun kunne skrive under. Han foldede den så sammen, satte sit segl på den og lod den flyve i sikkerhed hvor han holdt kontrakterne. Han satte pennen tilbage i dens holder og så lettere betragtende på hende. "Der er masser... Men vi vil tage det stille og roligt. For nu, lad mig føre dig til et værelse," svarede han roligt og skubbede sig op at stå igen. Han gjorde en gestus mod døren og førte hende igen med sig. Døren gled selvfølgelig i lås igen efter dem, hvor han førte hende gennem opholdsrummet og hen mod værelserne. Der var 2 ude og skifte kunde i mellemtiden, selvom han ikke kiggede det mindste efter dem, men bare hev Mystique med sig, så hun ikke stoppede op. Han nåede et værelse, han vidste stod tomt og åbnede det roligt. Han trådte ind og skubbede døren i, hvor han lod faklerne tænde herinde med lidt magi. "Dette er dit ene og alene fra nu," sagde han og nikkede.

[Deleted]

Mystique koncentrerede sig meget om at være så lydig som muligt, det var ikke nemt for hende når hun nu havde været vant til at være sin egen herre og nu havde hun sagt ja til at han måtte overtage den plads og dermed at hun måtte følge ham. Hun fulgte ham roligt tilbage til kontoret og lod ham skrible en masse ned på et pergament som hun derefter skrev under på med en meget kringlet underskrift men om ikke andet kunne hun da skrive sit navn, dog havde hun kun prøvet at skrive det i jord og i sne, det var sådan hendes bror havde lært hende det for mange år siden. Tanken om at skulle se sit værelse, fik igen hendes ansigt til at lyse op.. hun glædede sig til at se sit hjem, sit private rum for sådan et havde hun aldrig haft, desuden glædede hun sig virkelig til at få noget hvile efterhånden, det var svært at huske alt han sagde når hun var så udmattet som hun nu engang var. ”Det ville være rart. Jeg er sikker på at jeg tænker mere klart når jeg har fået lidt hvile,” lovede hun stille.. han var stadig ikke utilfreds hvilket var det vigtigste for hende men hun ønskede jo heller ikke at risikerer at han skulle blive det. Hun foldede hænderne foran sig og begyndte igen at fører ham, forsøgte at huskie alle de gange han bevægede sig op af. Der var ikke så mange i stuen mere, men to kvinder var der og stod i en stilfærdig snak med to temmelig gamle mænd. Hun rynkede på næsen men modstod fristelsen til at stoppe op.. tanken om sengen trak mere, desuden fik hurtigt blik for det værelse han præsenterede hende for. Hun måbede.. over det virkelig smukke syn.. elegante møbler varme farver og en seng der lignede noget direkte fra himlen. Hun lo og kunne ikke lade være med at liste hastigt mod sengen kun for at falde ned helt lettet. Madrassen var så blød. ”Tusind tak, Sir,” endte hun og hævede hovedet en smule for at kigge op på ham. Dog tillod hun sig at krybe under dynen og putte sig lidt i sengen, hvor hun ret hurtigt faldt lidt hen selvom det slet ikke var meningen!

//Out