0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 2, 2013 18:37:04 GMT 1
Caleb kunne godt lide, at han havde den effekt på hende, også fordi at det var noget som næsten automatisk gav ham mere ro på sindet, og det var faktisk.. befriende et eller andet sted, selvom han vidste, at det lød fuldstændig.. dumt et eller andet sted. Han strøg hende roligt over håret, kun for at vende blikket mod hende. At hun havde forestillet sig, at det var ham, som havde gjort de ting sammen med hende, var slet ikke noget, som han havde noget imod, for det var uden tvivl noget, som han virkelig godt kunne lide, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Selv han måtte erkende, at han også godt kunne lide tanken om at hun havde tænkt på ham, da hun havde ligget der sammen med Zacharias, for det havde faktisk været en tanke, som gjorde ham direkte ondt, selvom det ikke var noget, som han havde haft nogen mulighed for at gøre det vildeste ved. ”Jeg må erkende, at… ja.. selv jeg kan virkelig godt lide den tanke,” sagde han endeligt, da han vendte blikket mod hende endnu en gang. Det var måske en meget underlig tanke, selv for ham at gøre sig, men han mente det virkelig, når han sagde, at han virkelig godt kunne lide, at det var de tanker som hun gjorde sig. Først og fremmest, så frygtede han lidt, at det var det sensuelle som trak i hende på denne her måde, men det.. virkede ikke rigtigt til at det var det som gjorde det? Han søgte hen til hende, hvor han lod hænderne stryge let mod hendes kinder. Nu var det ham, som slet ikke kunne lade være, og om det så var fordi at det var for sensuelt og for tiltrækkende, vidste han ikke, men det måtte de jo så bare tage til den tid, når det nu endelig skulle være. Han kyssede hende igen.. næsten helt glædeligt over, at hun faktisk gengældte det på den måde, som hun nu gjorde det, for det var noget, som virkelig betød frygtelig meget for ham. Han lod øjnene glide i, inden armene let gled omkring hendes skikkelse, for at lukke hende tæt ind mod sin egen favn. Det var virkelig noget af det bedste af det hele, selv for hans vedkommende.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 2, 2013 18:54:28 GMT 1
Yelena havde virkelig nydt drømmen, selvom det var noget som virkelig gjorde hende genert og varm indeni, for hun vidste ikke om hun havde ret til at kunne lide det. Hun følte sig meget tryg med Caleb, fordi han gav hende varme og gjorde hende rolig ved bare en omfavnelse, hvilket var noget hun slet ikke havde været vant til nogensinde. Hendes eksmand havde kun omfavnet hende, når han havde ønsket noget af hende, men sådan var det slet ikke med Caleb. Han omfavnede hende, når hun havde brug for ham og når han havde lyst til det, så det gjorde hende kun rigtig glad og varm indeni. Hun synes bestemt ikke det var dumt, at han gjorde hende så tryg og befriede hendes ellers smertende sind, ovenpå en situation som denne og ovenpå enhver anden situation. Rødmen steg i hendes kinder igen, da han erkendte, at han selv kunne lide den tanke. Kunne han virkelig? Det var jo fantastisk, at hun faktisk vel var faldet for en, der også kunne lide hende? Kunne lide tanken om at være tæt og kysse hinanden, dele det specielle bånd som hun aldrig havde haft med sin uduelige eksmand. Det var noget, hun meget gerne ville dele med Caleb. "V-virkelig? Det... det glæder mig... virkelig," svarede hun med en genert stemme. Hun mente bestemt ikke, det var det sensuelle i ham, men det var noget andet. Det var følelser, de ægte af slagsen og det var et ønske om at gøre den drøm, som Zacharias havde plantet, til virkelighed. Det havde tricket de følelser, hun jo faktisk havde gået rundt og gemt på, fordi hun frygtede det på grund af, at hun var så usikker på sig selv. Hun mente ikke hun var noget specielt trods alt. Hun trak vejret dybt. Det sitrede helt i hende, at han strøg hendes kinder, for det føltes virkelig rart og rigtigt. Øjnene lukkede hun og holdt lukkede, hvor hun selv gengældte og holdt kysset med ham. Det smagte godt, gav hende en dejlig varme indeni hun slet ikke var vant til og så passede deres læber jo perfekt sammen, det var det helt rigtige match. Hun låste sine arme bag hans nakke og stod let på tå for at nå op til ham, for hun var jo ikke så stor. Hun intensiverede lidt kysset, faktisk lidt mere sikkert efterhånden som de holdt det sammen. Da hun havde brug for en vejrtrækning, så hev hun nærmest let efter vejret. Hun åbnede øjnene og så ømt på ham med de varme brune øjne, der skinnede af glæde. "Je-jeg... troede ikke.... jeg kunne sådan en virkelighed," sagde hun med den røde og varme farve i kinderne. Hun havde slet ikke vidst, hun nogensinde var berettiget til at møde en hun faktisk holdt af og som også holdt af hende til gengæld. Det var en drøm, men... Caleb var jo virkelig.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 2, 2013 21:04:11 GMT 1
Det var bestemt ikke sådan at Caleb havde troet, at han skulle have det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om, når det nu endelig skulle være i den anden ende. Han selv kunne føle varmen ude i fingerspidserne. Alene det faktum, at han nu vidste, at hun havde ønsket at dele disse stunder med ham, og havde ladet sig forestille, at det var ham, som havde gjort det sammen med ham, var noget som uden tvivl gjorde sit for ham. Han følte sig.. værdsat, og det var ikke ligefrem ofte, at det var noget som forekom. Han smilede let for sig selv. Han ville ikke have noget imod at mærke hende tæt.. slette alle de spor efter alle de andre, som til nu havde været tæt på hende, for han kunne slet ikke lide det, selvom han vidste, at hun slet ikke havde haft noget andet alternativ, selvom han selv i skjul, var ved at lægge penge til side til hende, selvom han nu ikke var klar over, hvor mange penge, som hun egentlig skulle bruge. ”Det mener jeg,” sagde han endeligt. Kysset som han skænkede hende, og som hun valgte at gengælde, var noget som for alvor måtte sætte varmen i hans krop, sind og sjæl, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hans hjerte slog fast mod hans bryst, som intet andet overhovedet og det var slet ikke noget, som han kunne undlade at bide sig fast i. Han sukkede dæmpet, også selvom det først var da hun valgte at trække sig, at han sådan lidt kom til sig selv igen. Han blinkede let med øjnene og med et smil. Selv virkede hun da klar over, hvad der skete. Han hævede hånden, som han roligt strøg mod hendes kind. Han kunne slet ikke lade være, og da slet ikke nu hvor han stod der med hende. De åbnede hvert øjeblik, og de skulle måske skilles, så arbejdet kunne fuldføres optimalt, også selvom han nu vidste, at han ikke var en del af eliten her på stedet, så vidste han jo stadig, at han var af de bedre.. Han havde jo den mulighed, at han kunne skifte form.. skifte form til alle dem som hans kunder ønskede, at han gjorde det. ”Jeg.. jamen jeg.. Jeg nød det virkelig. Det.. det føles virkelig fantastisk,” sagde han roligt i sin søgen for ord. Han vendte blikket mod døren for en kort stund og med en dyb vejrtrækning. ”Jeg har længe gået og drømt om det,” tilføjede han dæmpet.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 3, 2013 8:44:42 GMT 1
Yelena havde i sine drømme, næsten ikke turde håbe på, at det kunne blive virkelighed for hende. Men hun følte sig så varm og tryg omkring ham, at det virkelig kun glædede hende, at hun faktisk fik gengældt de følelser, for sådan lød det jo trods alt når han snakkede om det. Kysset føltes også sådan og det satte virkelig varmen i hende på en måde, hun aldrig havde følt før... men hun kunne virkelig godt lide den. Hun følte, at hun hørte til hos Caleb, passede sammen med ham og at det bare skulle være ham. Han holdt af hende, det kunne hun mærke når hun stod i hans arme og det var virkelig uvant men også stærkt vanedannende; det var virkelig noget hun havde brug for. Hun ville også gerne have ham tæt rigtigt, lade ham være den seneste hun havde følt og så glemme alle de andre. "Godt." Hun nød virkelig kysset, for det gav hende følelser, hun slet ikke vidste fandtes. Hun havde aldrig drømt om, at man faktisk kunne finde en mand og så danne det, som vel måtte være kærligheden? At være sammen med en mand, hvor det ikke var pligt. Hun så på ham og trak vejret dybt, fordi han nærmest tog pusten fra hende med det blide kys. Hun nussede ham igennem håret, for hun kunne slet ikke lade vær med at røre ham, når de endeligt stod så tæt. De åbnede snart, så de måtte jo arbejde de næste mange timer og så kunne hun måske snige sig ind til ham for at sove, for hans favn var virkelig den bedste. Hun var ganske vist eliten, selvom det kun gavnede hende fordi de ekstra velhavende jo faktisk betalte mere, så om ikke andet kunne hun da bare spare godt op efterhånden, for det gik jo godt allerede. Hun smilede til ham, da han strøg hendes kind; lige nu følte hun sig upåvirket af hans sensuelle tiltrækning, men måske var det fordi hun faktisk inderligt ønskede ham? "Det føltes virkelig godt," sagde hun med en blød stemme. Hun så let mod døren og så tilbage på ham igen. Hun rødmede igen; havde han virkelig længe drømt om hende? "Du var min drøm... Men nu er du min virkelighed," sagde hun blidt til ham og stillede sig på tå igen for at skænke ham et sidste kys. "Gå, vi åbner snart... Jeg kommer ind til dig, når vi har lukket," sagde hun blidt og puffede ham lidt mod døren, så han kunne gå ind til sig selv. De blev jo nødt til at være klar til arbejdet. Da han var gået, brugte hun et øjeblik på at gøre sig klar og hurtigt få børstet sit eget hår, for det havde de ikke nået. Da hun var klar, gik hun ud i opholdsrummet for at fange aftenens første kunde... straks, fik hun sin erhvervsmæssige facade på.
//Out.
|
|