The former glory

[Deleted]

Alle her på stedet, var nærmest som en lille familie, og det vidste Zacharias udmærket godt. Han havde jo trods alt også været en stor og god del af den igennem rigtig mange år. Efter hans fars død specielt, for der havde virkelig ikke været nogen som helst tættere på ham end det. Hans søster havde kostet ham begge forældre, og det var noget, som uden tvivl gjorde forbandet ondt, men ikke noget, som han kunne gøre noget ved som det var lige nu. Et sted så var det en forfærdelig tanke, men nej.. han gik virkelig ikke i troen på, at nogen, nogensinde kunne elske ham. Det var ham som havde holdt samling på det, efter Leonardos død, og det var ham som havde haft lidt gang i det hele, selvom det slet ikke havde været som under Leonardos styre, men de havde i det mindste ikke været hjemløse og de havde stadig haft hinanden. At han nu stod der og skulle uddelegere en straf, som for øvrigt skulle gå udover Yelena, som han vidste, var rigtig glad for Caleb, var han ikke meget for. Man skulle næsten tro, at det var noget, som ville falde en som ham naturligt bare at gøre, men det var noget andet, når det gik udover dem, som man nærmest måtte betragte, som havde det været den nære familie, og det var jo trods alt også det, som han gjorde i denne stund. Det gjorde ondt.. Det gjorde virkelig ondt, at det skulle gøres på denne her måde! ”De er et frygteligt væsen..” endte han med en mere fast tone. Det skulle være her? Midt på gulvet? Selvom det naturligvis glædede ha,, at de fleste søgte til deres egne værelser, så var det stadig svært at skulle gøre det. Han rystede på hovedet. Han ville se hvordan han gjorde det? Så ville han gøre det! Han lod armen stille snige sig om hendes slanke liv. #Læg dig på gulvet, Yelena. Jeg lover at det hurtigt er overstået.# Denne gang valgte han tankens vej, udelukkende fordi, at han ikke stolede på det andet.. Han stolede slet ikke på, at det var sådan det kunne forløbe sig i det hele taget.
Caleb blev stående, nærmest med tårer i øjnene, også fordi at han vidste, at det var umuligt for ham at bryde ind på nogen måde i det hele taget. Det brændt i hans bryst, og hans mave slog knuder. Han så kort i retningen af dem, inden han søgte mod ham og Yelenas værelse. Til nu havde de jo trods alt delt et værelse, og det havde gjort det svært under arbejde, men det havde gået. Det var en straf.. Det var tanken som han blev ved med at sige til sig selv. Hun gjorde det kun fordi, hun ikke havde andre alternativer!

[Deleted]

Yelena vidste, at alle her anså hinanden ligeså tætte som en familie, fordi de jo gennemgik det samme og alle var her af kun to eksisterende grunde; mangel på penge eller mangel på et sted at bo. Det var en måde at komme væk fra gaden på for de fleste og for hende, var det en måde at tjene hurtigere penge. Hun trak vejret dybt og så mod Sephiran, for den mand var virkelig ubehagelig, men om ikke andet så kunne han da bidrage til, at de rigtige kunder kom hertil, ikke? Få stedet tilbage til det, som det skulle være? Hun blinkede med øjnene, da det kom frem, at hun skulle lægge sig for Zacharias foran Sephirans åsyn, for det var da om ikke andet virkelig ydmygende og så med en, som jo faktisk var hendes familie! Hun vædede sine læber lettere nervøst, selvom hun virkelig prøvede at holde det væk, for hun havde jo fået det råd ikke at vise sig nervøs og usikker her i byen, selvom det var svært; det var jo sådan hun var på alle tidspunkter, medmindre det omhandlede hendes erhverv, eller hvis hun stod med hendes elementer fra hendes dæmoner. Hun stirrede ned i gulvet og fornemmede Zacharias' arm omkring sig, hvilket fik hende til at vende blikket op mod ham. Hendes øjne var rolige, selvom hun virkelig prøvede at tage dette i stiv arm, også for Zacharias' skyld når han nu ikke havde noget valg. De havde ikke noget valg, for hun turde slet ikke tænke på hvor meget værre det ville blive hvis de gik imod Sephiran; han virkede slet ikke som manden, der lod sådan noget passere. Hun blinkede med øjnene da hun hørte hans stemme i hovedet og forstod med det samme hvad han havde sagt. Hun nikkede tavst og gik roligt i knæ for at sætte sig tilbage på bagdelen, inden hun endte med at lægge sig på ryggen. Hun sank en klump i halsen og trak helt op i kjolen, hvor hun jo faktisk allerede var bar indenunder. Alt som pigerne havde på her, var jo trods alt kjolen. Hun rystede, men holdt hendes tårer inde for ikke at sætte hendes dæmon i oprør. Da han kom ned til hende, så hviskede hun i hans øre: "Undskyld." Hun mente undskyld for det hele; at have hjulpet ham, ikke at have vist Sephiran ville straffe dem for det og for i det hele taget bare at have fået dem i denne situation. Hun bebrejdede ham dog slet ikke, for det var Sephirans værk dette. Hun måtte jo bare... komme over det, når det var sket.
Sephiran så blot over sceneriet, ganske tilfreds.

[Deleted]

Det var allerede for længst gået op for Zacharias, at han ikke rigtigt havde noget andet valg, selvom han bestemt ikke synes, at det var retfærdigt, at det skulle gå udover Yelena, at han havde det navn som han havde, for det var vel ene og alene, en påvisning om magt mere end det var noget andet, var det ikke? og det var den tanke, som ærlig talt måtte gøre ham godt groggy, og temmelig irriteret for at sige det mildt, selvom han vidste, at der var visse ting, som han ikke kunne gøre noget ved. Manden gjorde det sikkert af en grund, som han nok ikke kunne se.. Det var det, som han håbede på i hvert fald, selvom det virkelig var svært for ham at se hvor dette ville bringe dem hen, og den tanke, måtte virkelig frustrere ham som bare pokker! Stemmen lød i Yelenas hoved, også fordi at han ønskede, at hun skulle bibeholde fokus på ham, og ikke på Sephiran, som stod der med det mest irriterende smil på læben, for han kunne slet ikke have med den tanke at gøre! Han lod hende lægge sig og trække op i kjolen. Han vidste, at hun var blotlagt under, for det var alle andre kvinder her på stedet også. Han bed tænderne let sammen, inden han roligt løsnede i sine bukser, og lod dem falde ned omkring sine ankler, inden han selv roligt lagde sig over hende. Han vidste jo, at han ikke rigtigt havde noget andet valg, men han skulle jo vise, hvor dygtig han egentlig var, og det var noget som alligevel gav ham stress, for han vidste ikke om det ville gå i den anden ende.. Hvad nu hvis han ikke gjorde det godt nok? Hendes undskyld mod hans øre, var kun noget, som gav ham langt værre samvittighed, end det som han havde i forvejen, og det var noget som uden tvivl måtte frustrere ham som bare pokker, men han kunne ikke gøre noget ved det. ”Du skal ikke undskylde.. Forestil dig, at jeg er Caleb.. Så er det meget nemmere..” hviskede han i gengæld. Selv mentalt gik han ind i hendes hoved.. Legede med hendes syn og sanser, for at lade hende tro, at han faktisk var Caleb, og ikke Zacharias. Først der, valgte han at trykke sig på plads. Vigtigst af alt, var det jo, at kunderne nød det som blev gjor.. Derfor var det også hvad han gjorde i denne stund.

[Deleted]

Yelena kunne ikke lide, at det skulle gå ud over Zacharias, så om ikke andet så ville hun da hellere dele straffen med ham, fremfor at de alle skulle stå og se på ham blive straffen, for hvad kunne Sephiran ikke have fundet på der? Hun lod aldrig nogen gøre noget for hende, for hun satte sig selv i sidste række og alle andre foran, det var sådan hun havde det bedst og sådan hun fandt glæde. Sephiran gjorde klart dette for at påvise sin magt, for det var vel ret nedladende for to ansatte på et sted som dette, faktisk at være sammen internt og skulle gøre det, som et job; for det var jo netop deres kollegaer, deres familie... som de ikke skulle agere sådan overfor, som når de havde en kunde, det havde hun jo allerede fundet ud af. Det var frustrerende, at skulle gøre dette, men hun måtte jo bare lægge sig til indtil Zacharias ligesom gjorde det færdigt. Hun så op mod ham, som han selv løsnede sine bukser og lod dem falde, hvor han selv kom ned over hende. Hvis de skulle vise, hvordan de gjorde, så blev hun vel også nødt til at samarbejde lidt, ikke? Uanset hvor meget det var imod hendes vilje, for dette var virkelig forkert. Hun lod armene falde omkring Zacharias' nakke, dog ikke på nogen hård eller dominerende måde, for de fleste kunder kunne jo lide, at de var den dominerende. Endnu, havde hun da ikke været udsat for nogle vilde fantasier, men det kunne vel også komme, hvilket hun frygtede, specielt her i vinterkulden hvor hun havde hørt, de havde en del kunder. Hun sukkede dæmpet. Hendes hjerte hamrede ubehageligt mod hendes bryst, for hun havde det virkelig dårligt. "Okay," hviskede hun dæmpet til ham. Han var også sensuel dæmon, det vidste hun og nu hvor han lå så tæt, så svømmede hun også ind i spindet af hans sensuelle tiltrækning. At han mentalt gik ind, kunne hun godt fornemme, for et sted vidste hun jo godt det ikke var Caleb, men i øjeblikket, var det jo hvad hun pludseligt troede. Hun blinkede med øjnene og lukkede dem i, da han trykkede sig ind. Det var jo ikke noget nyt for hende og nu hvor han legede med hendes syn og sanser, så troede hun jo også det var Caleb for nu. Under akten, så fulgte hun ham på bedste vis, eftersom Sephiran jo gerne skulle lade dem gå bagefter. Hun gispede også stille mod Zacharias' øre, mens hun alligevel glemte, at Sephiran egentligt kiggede.

[Deleted]

Det var efterhånden ved at gå op for Zacharias, at de ikke kunne sige denne mand imod, selvom han virkelig havde lyst til det, så var det noget, som virkelig gjorde ham sur og irriteret, for det at blive sat på plads, havde han det faktisk ikke særlig nemt ved, om han skulle være helt ærlig. Han plejede at have sine meninger om hvordan tingene skulle foregå, og dette var ikke ligefrem noget undtag. Det var ikke ligefrem, som han ville gave det lige nu, og det måtte han jo bare leve med. Han rystede de tanker ud af hovedet. For nu, så var det jo Yelenas velbefindende, som han skulle tænke på, og ikke alt det andet, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han bed det i sig for nu, kun for at tænke på hende i stedet for. Hun var straffet på grund af noget, som han burde ordne selv, og derfor følte han jo lidt, at det var hans skyld, at dette skete, og det var slet ikke noget som han kunne have med at gøre, det var helt sikkert. Han lage sig roligt over hende, inden han selv søgte direkte ind i hovedet på hende, legede med hendes syn og sanser, så det var Caleb hun så, og ikke ham. Ikke fordi at han var grim eller noget lignende, og det vidste han jo godt, men det var bare ikke det samme, at gøre det med en, som man nærmest betegnede som et familiemedlem. Det var kunden som skulle styre, og det var det som faktisk gjorde det en kende svært, selv i denne situation, når ingen af dem rigtigt ville tage den føring. Han lagde roligt den ene hånd i hendes nakke, da han førte sig på plads og startede tempoet. Hans tanker fløj i helt andre retninger end det som skete foran ham, for det var noget som kun gav ham kvalme, for han følte faktisk, at det var hans skyld, og det var slet ikke noget, som han kunne lide! Det var hans skyld, at det her skete hende, og det var en tanke, som uden tvivl gjorde forbandet ondt, selv på ham. Han lukkede øjnene ganske let, inden han lod sine læber indramme hendes med perfektion i et let og blidt kys. Han var jo trods alt nødt til at leve sig ind i rollen.

[Sephiran Acheron]

Sephiran elskede den magt han havde, for de skulle bare vide hvor hårdt han ville slå til hvis de gik imod ham. Så det var heldigt for dem, at de valgte at lystre og så gøre hvad de blev bedt om, uanset hvor lidt de havde lyst til det. Han vidste det var en hård straf, men det kunne også skræmme de andre her på stedet. Hans regler var meget enkle; lystrede man ham, så blev man belønnet, men lystrede man ham ikke, så vankede der meget hård straf. Det gjorde dog Zacharias godt, at han for nu holdt sine meninger udenfor, for ellers ville det kun blive værre for det hele. Han så blot scenariet, for han kunne se deres følelser malet i deres ansigter, de var så tydelige og han nød virkelig af det. Han nærede nærmest på deres smerte og negative følelser, for det var jo mørket for ham og han dyrkede jo virkelig mørket. Han trak vejret roligt og lagde ikke skjul på, at han betragtede de. Han kneb øjnene sammen, mens han roligt gik en lettere stor cirkel uden om dem, for at ende på den anden side af dem. Da han kunne se på tempoet og aktionen, at Zacharias faktisk var tæt på, så blev han nødt til at afbryde dem. Med hånden, så fik han rullet Zacharias væk, således at Yelena lå fri af ham. "Det er nok. Jeg vil ikke have gravide medarbejdere," vrissede han. Han var dog tilfreds, for de virkede virkelig til at kunne tilfredsstille kunderne, selvom der jo denne omgang havde været lidt opstartsvanskeligheder. "Men I er begge godkendt til at arbejde med herskaber og adelige," endte han fast, som han blot så mod dem.
Yelena lå fanget i et univers, der ikke var virkelighed. Det vidste hun, men for nu så klyngede hun sig bare til drømmen det nærmest var. Hun levede sig med og fulgte hvad han gjorde, eftersom hun jo agerede som arbejderen og han som kunden, da han var den som tildelte straffen. Hun fulgte ham, arbejdede hofterne med det tempo han lagde, mens hun kørte hænderne ind i hans nakkehår. Hun havde det virkelig dårligt, men hun prøvede at abstrahere fra det, for det gjorde ondt i hende. Det sitrede helt i ham, som hans læber mødte hendes, for hun var aldrig blevet kysset blidt. Hun gengældte det, fanget af hans sensuelle tiltrækning og fanget i rollen. Hun stønnede også for ham, for det var noget der tilfredsstillede kunden. Da Zacharias dog blev smidt af hende så vågnede hun brat og satte sig op, hvor hun så kort desorienteret rundt, selvom hun hurtigt kom tilbage til sig selv. Hun trak ned i kjolen. "T-tak, Sir," sagde hun og strøg sit hår om bag sine øre. Hun vendte sig let mod Zacharias, men havde ingen ord... sendte ham bare et blik, der ikke bebrejdede ham på nogen måde. Hun skubbede sig op at stå og så mod Sephiran igen. "Sir. Da jeg kom her, var alle værelser optaget, så jeg har delt med Caleb. Er det muligt, jeg kan få mit eget?" spurgte hun høfligt og sænkede blikket.
Sephiran smilede tilfredst og så mod Yelena, ved hendes spørgsmål. "Ja, vælg frit min snut," endte han og lod hende gå fra opholdsstuen. Han så mod Zacharias. "Gå på dit værelse, jeg åbner dørene om 15 minutter," sagde han roligt og afventede at han gik. Da der var gået de 15 minutter, så åbnede han dørene og bød velkommen. I dag ville han selv stå vagt ved døren, eftersom han havde dræbt de to andre. Han skulle finde nogle nye.

//Out.

[Deleted]

Det gjorde virkelig ondt ved Zacharias at skulle gøre det her med Yelena, selvom det nu bare var noget som han måtte finde sig i, om det var noget som han nu ville det eller ikke, så var det noget, som han var direkte nødt til, hvilket var det værste af det hele. Nu hvor han var inde for at lege i hendes tanker og hendes sind, så var det udelukkende for at gøre det mere komfortabelt for hende, end det var noget andet, for han kunne slet ikke lide, at se hende ked af det eller anspændt, for han vidste, at det var hårdt nok for hende, som det var i forvejen. Selvom det hele gik forholdsvist hurtigt, så kunne han jo godt mærke, at selv det her, var noget som stemte ham på en måde, som det slet ikke burde, og det var et sted, direkte ubehageligt! At han blev revet væk fra hende, var et sted lettende, men også til dels overraskende, da det ikke ligefrem var noget som han havde regnet med i det hele taget. Han vaklede let, idet han forsøgte at genvinde balancen på sine ben, og det gik da også til sidst! Han rystede let på hovedet, inden han vendte blikket mod Sephiran i stedet for. Bukserne trak han hurtigt op igen og fik lukket, inden han var henne, for at hjælpe Yelena tilbage på benene. Om ikke andet, så var det overstået nu, og de var da heldigvis godkendte til at fortsætte deres arbejde, så det passede ham uden tvivl også fint. Det var jo trods alt det eneste, som man kunne sige, at han havde efterhånden, for han havde jo heller ikke andre steder at søge hen. Han nikkede mod Sephiran. ”J-javel.. Sir,” afsluttede han endeligt, inden han søgte til sit eget værelse i stedet for. Næsten rystet over den situation og det faktum, at en mand faktisk havde tvunget ham til at gøre noget lignende hen af det her! Han lukkede døren efter sig, hvor han let skælvende satte sig på sin sengekant. Han sad der kun for et øjeblik, inden han gik i gang med at rydde op og gøre klar til at der kom kunder i stedet for. Stedet skulle jo trods alt skinne, og det skulle se ordentligt ud.

//Out

[Deleted]

Caleb havde ikke sagt så meget som et eneste ord under hele scenariet. Han havde jo vidst på forhånd, at det havde været en virkelig dum idé! Han søgte blot til sit værelse, da de havde fået lov til det, for det at skulle stå og kigge på det, var noget som han meget gerne ville være foruden, det var da helt sikkert! Hans hjerte begyndte at hamre mod hans bryst. Bare billedet af det, hang fast på hans nethinde og hjemsøgte ham som en evig lang film. Hun havde hjulpet Zacharias ud af bedste mening, og det vidste han.. Det var jo derfor, at det var gået galt på den måde, som det nu havde, også selvom han slet ikke kunne lide det! Det gjorde ham ked af det, som det også gjorde, når han vidste, at hun havde kunder på besøg, så havde det jo været besværligt nok, når de havde delt værelse, for det der med at skulle deles og skiftes, havde bestemt ikke været nemt i nogen arbejdssituation, men ikke noget, som han kunne gøre det største ved lige nu. Nu hvor tankerne begyndte at flyve igennem hovedet på ham, så han begyndte at rode op i stedet for, og det var egentlig slet ikke noget som lå til ham.. Kun når han havde alt for mange tanker, som han ikke vidste, hvad pokker han skulle stille op med, og den tanke i sig selv, var faktisk temmelig frustrerende, nu hvor han endelig stod der. Det gjorde ham ked af det, at Yelena skulle være så tæt på andre, men det var jo heller ikke ligefrem fordi, at han kunne gøre noget som helst ved det af den grund, hvilket jo næsten var det værste af det hele. Han havde det ikke særlig godt, og lige nu, vidste han da slet ikke om han kunne lide den nye bestyrer her af stedet, for foreløbig, så havde han jo stort set kun gjort dem ondt i Calebs øjne, og det var slet ikke noget som han kunne lide! Det var ikke ofte, at han havde det sådan, men denne gang, så følte han sig virkelig.. sårbar og sårlig.. Og det kunne han da bestemt ikke lide!

[Deleted]

Yelena lod bare Zacharias hjælpe hende op, selvom hun ikke rigtigt sagde noget til ham, men bare sendte ham et blik. Hun nikkede taknemmeligt mod Sephiran, da han godkendte, at hun måtte tage sit eget værelse; hun ville jo ikke være en byrde for Caleb, for det var svært at dele værelse jo. Hun tog en dyb vejrtrækning og strøg fingrene igennem håret, der var blevet lidt uglet af at ligge på gulvet. Hun lod kjolen falde på plads igen og rettede den let til, mens hun forlod opholdsstuen eftersom Sephiran havde ladet hende gå. Hun måtte frit vælge; og hun vidste allerede hvilket. Hun havde set Calebs 'nabo' forlade stedet, da Sephiran var kommet, så derfor valgte hun det værelse, også for at være tæt på ham om ikke andet. Hun smækkede døren i med et mindre brag og satte sig ned på sengekanten, hvor hun lod panden falde mod hendes håndflader og så begyndte tårerne at strømme ned over hendes kinder. Bare tanken om, hvad der lige var sket, var virkelig en knusende tanke. Det var jo nærmest som at have været sammen med... en bror på et eller andet plan, for hun kom jo godt ud af det med Zacharias. Og slet ikke på et plan, hvor hun havde lyst til at være intim med ham. Hun havde kvalme, var bare glad for at Sephiran havde skubbet Zacharias, for hun havde virkelig heller ikke lyst til at ende gravid! Hun kneb øjnene sammen og hulkede for sig selv, mens hun bare sad i sin egen lille omtågede verden et øjeblik, før hun endte med at rejse sig op. Hun fjernede hurtigt tårerne og gik i gang med at rydde op, for der skulle jo også se ordentligt ud.

[Deleted]

Caleb blev stående for et kort øjeblik, hvorvidt om Yelena ville komme ind igen, eller hvad hun ville, vidste han ikke, men han ville også gerne gøre klart for hende, at han ikke var sur eller noget lignende, for det var han altså slet ikke. For hans vedkommende, så var det bare tydeligt, at denne mand, slet ikke var en, som man skulle gå hen og blive sur på, for det var åbenbart kun noget, som gjorde direkte ondt, og det var han slet ikke ude på, på nogen måde i det hele taget. Han sukkede dæmpet og rystede så efterfølgende på hovedet. Han blev på sit eget værelse, til han kunne høre, at Caleb trak sig. Han vidste, at hun ikke havde haft noget andet valg, men det havde gjort langt mere ondt, end det som han lige havde regnet med. Han forlod værelset ganske roligt, inden han søgte ind på værelset ved siden af. Det var trods alt der, at man havde hørt lyden af en næsten smækkende dør, så han gik ud fra, at det nu var derinde, at hun måtte opholde sig, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde ham det mindste i den anden ende. Han stoppede op foran døren, inden han roligt tog i den, for at tvinge døren op. De åbnede om lidt, så meget vidste han da, men han ville gerne snakke lidt med Yelena, også for at understrege, at han altså ikke var sur på hende, for det var han altså slet ikke! ”Yelena?” kaldte han med en dæmpet stemme, inden han roligt tog i døren og tvang den op. Han så hende sidde grædende på sengen, hvilket næsten var noget som gav ham en voldsom knude i maven, og det var slet ikke noget som han kunne lide. Han kunne ikke gøre noget, for at forhindre at det skulle ske. Han vendte blikket mod hendes skikkelse, inden han lukkede døren efter sig, og søgte hen mod hende. Han satte sig på sengen ved siden af hende i stedet for. ”Er du okay?” spurgte han dæmpet. Det bekymrede ham jo faktisk, at se hende på den måde!

[Deleted]

Yelena var virkelig bange for, at Caleb ville være sur over dette, specielt fordi han jo nærmest havde frarådet hende at hjælpe Zacharias og hun så havde gjort det alligevel. Det var en frustrerende tanke for hende, at hun alligevel var så hjælpsom, at hun nu skulle blive straffet for det. Den nye chef her, var virkelig ikke nem at have med at gøre, man skulle virkelig sørge for at spille efter hans regler. Hun sukkede tungt for sig selv, for hun havde det virkelig dårligt. Selvom hun under akten havde nærmest drømt, at det var Caleb, hvilket hun havde nydt meget mere end hun lige havde troet, men hun vidste jo godt det ikke var sådan det havde været, for det var jo Zacharias hun havde set bagefter. Hun så op, da døren blev åbnet og Caleb spurgte efter hende og tørrede sine øjne. Hun snøftede fast og skubbede sig op at stå, da han satte sig på sengen ved siden af hende. Hun gik i gang med at rydde op, for hun blev jo nødt til at have det ordentligt her, for de måtte vel åbne om hvad der måtte være 10 til 15 minutter! Der var dog ikke meget at rydde op, så hun stoppede op efter hvad der måtte svare til 3 minutter, hvor hun pustede dybt ud. Hun så mod Caleb på sengen med skamfulde øjne og slog blikket lidt flakkende omkring. Ud af øjenkrogen fik hun øje på en børste på bordet, som hun gik hen og tog, hvor hun gav sig til at rede hendes hår, det var jo blevet lidt uglet efter straffen. "Du... du hader mig ikke, vel?" spurgte hun og bed sig i læben. Hun sukkede let og skælvede helt, så hun sænkede bare hænderne igen med børsten mellem hænderne. Hun gik hen til ham og knælede foran ham på gulvet og rakte ham børsten. "V-vil du?" bad hun dæmpet og satte sig med ryggen til ham, så han kunne børste.

[Deleted]

Det var tydeligt for Caleb, at se at Yelena var påvirket af det hele, og det var bestemt heller ikke fordi, at han kunne lide at se hende på den måde, men han havde jo bedt hende om at lade være, men havde ikke lyttet til ham. At det var sådan en straf, som skulle tilfalde hende, for at hjælpe en kær ven, var bestemt heller ikke helt fair, men det var nu sket alligevel, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det var. Han sukkede dæmpet og satte sig på sengen, selvom hun tydeligt bare begyndte at gå i gang med at rydde op. Det var en bestyrer, som vidste hvad han ville have, og det var dumt at sige ham imod, hvilket de nu havde lært på den hårde måde, og det var vel heller ikke noget, som nogen af dem ønskede skulle ske igen, var det? Han blev siddende, da hun hentede børsten.. Det var typisk hende, når hun blev stresset.. Hun skulle bare have noget i hænderne. Han nikkede, da hun søgte hen til ham igen hvor han tog imod børsten. ”Selvfølgelig er jeg ikke vred på dig, for det skete, Yelena.. Jeg ved jo, at det var noget, som du slet ikke havde lyst til at gøre, og det ved jeg.. Prøv at slappe af nu.. Det er vigtigt..” Han rejste sig i stedet for op, og lagde armene let omkring hende, kun for at trykke hende ind mod sin favn. Han skulle nok hjælpe hende med at børste håret efterfølgende, men det blev ikke lige nu i hvert fald. Lige nu ville han bare gerne have, at hun faldt helt til ro igen, i stedet for alt det andet, og det var noget, som han faktisk måtte betegne som frygtelig, frygtelig vigtigt. Han kyssede let hendes kind, nu hvor det var noget af det eneste, som han kunne nå. Tungen strøg han let over sine læber. Det havde været hårdt for ham at se, for.. han ønskede slet ikke at se hende sådan med andre, og en som de begge holdt nær og kær på den måde, havde kun gjort ondt værre.

[Deleted]

Yelena vidste, at Caleb nemt ville gennemskue hvor dårligt hun havde det, men hun håbede bare, at han kunne tilgive hende. Hun var virkelig glad for, at han var kommet ind til hende, for det viste vel også, at han om ikke andet stadig holdt af hende ikke? Hun ville blive ked af at mangle hans tryghed, hans varme arme og det hele, for han holdt virkelig meget af ham også. Hun ville ikke kunne bære, hvis han var vred eller sur, men det frygtede hun jo alligevel. Han havde haft ret om bestyreren, men det var svært for hende ikke at hjælpe og ikke at træde til, for det lå nærmest til hendes natur altid at hjælpe andre og sørge for at alle andre var glade, før hende selv. Det var nok derfor, hun kæmpede mest med sin vanddæmon af race, fordi vandet jo var utilregneligt. Hun tog en dyb vejrtrækning og pustede ud, hvor der stadig var lidt hulkende fornemmelser i hendes bryst. Hun sukkede, da han i stedet rejste sig op og hun skubbede sig også op, da hun ikke kunne lide at sidde som den lille og blive set ned på. Hun så mod hans ansigt og dirrede let i kroppen, hvor tårerne pressede sig på igen. Mens hans arme er strøg om hende, de beroligede hende straks og gjorde hende fuldstændig rolig. Han var dejlig varm og beroligende, lige hvad der skulle til for hendes dæmon ikke at gå amok. "G-godt," sagde hun og indåndede hans duft gennem næsen, da hun gemte hovedet ind mod hans skulder. Armene slog hun selv omkring ham, for at holde sig ind til ham. "Han... fik mig til at drømme, at det var dig," fortalte hun dæmpet. Det havde været en god drøm, som hun virkelig havde nydt, måske lidt for meget endda. Varmen steg op i hendes kinder og hun rødmede, da han selv kyssede hendes kind, for nu stod hun lige med billeder af hende og ham. Hun rettede sig lidt op og løftede den ene hånd, som hun strøg over hans kind. Hun trak vejret dybt og sagde ikke et ord, men hun placerede i stedet sine læber på hans blødt og indrammende og så passede hendes læber jo direkte på hans som et perfekt match. Hun sitrede helt i fingerspidserne, som hun lod sin hånd fra hans kind stryge op i hans hår. Da det gik mere op for hende, hvad hun lavede, så brød hun kysset og trak sig et skridt tilbage. Hun blinkede let øjnene, rødmede kraftigt og så ned. Med en genert bevægelse, strøg hun sit uglede hår om bag øret. "U-undskyld."

[Deleted]

Caleb havde vel bare brug for at understrege for Yelena, at han ikke var sur eller noget lignende, for det var han altså ikke. Hun havde hjulpet Zacharias ud af sin gode vilje, og det var det som han var klar over, selvom det måske ikke altid retfærdiggjorde det hele. Hun var stresset, og hun havde det skidt, og det var slet ikke noget, som han brød sig om, men hvad andet valg havde han egentlig? Han kunne jo slet ikke gøre noget som helst, når først straffen var blevet sagt, og derfor kunne han slet ikke lide at se hende på den måde! Han rejste sig, kun for at lægge armene om hende i stedet for, og føre hende direkte ind i sin favn. At det var noget, som fik hende til at slappe af, kunne han godt mærke, og det var noget som fik ham til at smile for sig selv, for det var den effekt, som han rigtig godt kunne lide, at han havde på hende, så det var bestemt heller ikke noget, som sagde så lidt i den anden ende. ”Det her var meget bedre,” sagde han endeligt, inden han vendte blikket mod hende igen. At Zacharias havde ladet hende drømme om ham, var noget som forundrede ham, men som han alligevel ikke kunne lade være med at smile af, for i hans øjne, var det jo en.. god ting, var det ikke? Han smilede let for sig selv. ”Jaså…? Du virker som en, der faktisk nød det,” påpegede han lettere drillende, inden han lod hende vende sig helt i favnen, så de endte med at stå ansigt til ansigt i stedet for. At hun så stillede sig sådan ved ham, og endte med at.. kysse ham, var ham en kæmpe overraskelse, som han ikke ligefrem havde regnet med. Alligevel kunne han ikke lade være med at gengælde det, for det var fantastisk rart, at stå der med hende så tæt på, på denne her måde. Umiddelbart gik han ud fra, at det var hans sensuelle dæmon som gjorde det, for det var bare typisk! At hun så valgte at trække sig, gjorde, at han blinkede med øjnene og slap hende. Undskyld? ”Der.. der er virkelig ikke noget at undskylde for..” Skridtet tog han i stedet for, i hendes retning, inden han roligt lagde hænderne mod hendes kinder. Hullet var gået på ballonen, og han.. ønskede det jo. Han lænede sig frem, kun for at kysse hende igen. Nu kunne han da ikke lade være!

[Deleted]

Yelena elskede at stå sammen med Caleb, for han gjorde hende tryg på en måde som hun aldrig havde oplevet før ham, og hun havde virkelig savnet det. Hun ville aldrig give slip igen, hun ville ikke tage herfra uden at tvinge ham med sig, for hun havde klart brug for ham, det kunne hun da mærke! Han beroligede hendes vanddæmon helt indeni og det var virkelig skønt, ingen tvivl om det. Hun krøb derfor også godt ind i hans favn og gemte sig nærmest ind mod ham, hvor hun bare smilede lidt for sig selv. Hun var tilfreds med, at han havde den rolle overfor hende, for det føltes jo virkelig godt. Hun nikkede stille ind mod hans bryst, hvor hun grinte blidt over hans ord, selvom hun også følte sig helt genert og rødmende, over at hun havde nydt det. "Det... det er meget bedre... og... jeg kunne godt lide det," indrømmede hun næsten som en hvisken. Hun drejede sig og skænkede ham det kys, fordi hun slet ikke kunne lade vær når det nærmest havde lagt op til det; hendes ord, hans kys mod hendes kind og så at han drillede hende med, at hun havde nydt det. Hun måtte stå lidt på tå for at nå ham, men det var dejligt og hun følte sig fyldt op af varme og tilfredshed indeni. Lige nu, var det slet ikke hans sensuelle tiltrækning der tiltalte hende, det var hende der virkelig havde haft lyst til at smage ham og opfylde den drøm, som Zacharias havde plantet i hende. Hun ønskede ven inderligt, at det skulle blive til virkelighed? Hun så mod ham. "I-ikke?" spurgte hun lige inden han selv trådte hen til hende igen. Hun mødte hans blik, da han lagde hænderne på hendes kinder og hun modtog hans kys med største glædelighed. Aldrig havde hun kysset af lyst og af... følelser. Hun gengældte, lod sine hænder køre ind i hans hår og lod øjnene glide i.