The feeling of doing something… right

[Deleted]

At der ikke skulle mere til, før Marcell voksede på opgaven, glædede uden tvivl Dafnir frygtelig meget. For ham ville det uden tvivl blive utrolig rart at have en samarbejdspartner når det kom til arbejdet her, og det ønskede han uden tvivl også at understrege. Nu hvor han nærmest stod i sin egen verden og striglede Brego, som også bare stod fuldstændig stille som det pragteksemplar af en kongelig hest, at det nok var det perfekte startpunkt. Specielt når han også skulle arbejde med den frygt.han havde for det væsen, selvom der virkelig ikke var noget st være bange for, så var det vel også.tydeligt? "Jeg sporer ingen frygt ved dig," fortalte han ganske ærligt. Pelsen blev blank og smuk, da Dafnir gik i gang med hovene, så også de blev fine. Han vendte blikket mod ham. "Hvis du vil, kan du finde sadlen frem, så vi kan få den på. Det er.. ja, oplagt den flotteste af dem," sagde han med et roligt smil, inden han roligt færdigjorde hoven og lod Brego sætte foden ned. Efterfølgende gik han i gang med de øvrige hove. Det var jo vigtigt at han blev flot til kongens tur ud! "Han er ved at være klar nemlig. Så kan vi snakke bagefter," afsluttede han med et venligt smil. Kongen og arbejdet kom trods altid først, men også nu hvor man kunne sige, at han havde en lærling at tage sig af, så ønskede han selvfølgelig at give ham alle de redskaber, som han selv havde at gøre brug af.

[Deleted]

Marcell voksede ganske vist hurtigt med opgaven, men hvordan kunne han andet når Brego faktisk var så rolig som den var og han jo fik masser af vejledning af Dafnir? Når han blev betroet og troet på, så arbejdede han jo faktisk også bedst, det var jo nok derfor hans fortid havde set så sort ud; ingen havde troet på han var noget, udover en periode hvor han havde været lærling for en mægtig warlock, men derefter var det gået ned ad bakke igen. Han glædede sig til at arbejde sammen med Dafnir, for det virkede til at komme til og fungere rigtig godt. Han fik striglet Brego færdig til den skinnede, mens han så Dafnir ordne hovene på hesten og han smilede bare let fornøjet for sig selv, for han var faktisk i et overordentligt godt humør hvilket virkeligt skete sjældent. Han trak vejret dybt og roligt og rystede på hovedet. "Så er vi jo ovre det problem," sagde han og nikkede stille, mens han betragtede sig af den fine og ustøvede pels på Brego. Han lyttede til hans ord, om at finde sadlen; jo det skulle han da nok kunne finde ud af, for en kongesadel måtte da skille sig ud ikke? "Jeg finder den," sagde han og lagde børsten fra sig, inden han gik ud af båsen og efter sadlerne, hvor sadlen han fandt klart så virkelig flot ud med pynt og det hele, så han valgte den og det matchende hovedtøjl som han kom tilbage til. Sadlen bar han i begge arme, hvor den ligesom hang over hans krydsede arme, som dannede en slags 'pæl' for den til at hvile på. Hovedtøjlet lå ovenpå sadlen. "Det her, ikke?" spurgte han og så mod Dafnir. Han stod blot og afventede at kunne komme til og at Dafnir ligesom ville forklare ham, hvordan det skulle ske.

[Deleted]

Det var tydeligt at se Marcell vokse på denne opgave, og det var uden tvivl også rart for Dafnir at se, hvor lidt der egentlig skulle til, for at gøre denne mand glad og tilfreds. Selv kunne han ikke lade være med at smile. Selv lod han Marcell strigle Brego. Hvem vidste..? Måske at det var ham, som skulle have lov til at tage sig af den kongelige hingst for fremtiden? Så han kunne tage sig af alle de andre, som egentlig blev forsømt i længden, fordi at han havde stået der som ene mand om det hele, og det var bestemt heller ikke fordi, at det havde været en nem opgave i sig selv, for det havde det bestemt heller ikke! Han rettede sig en anelse op, da han havde færdiggjort arbejdet med hovene, for det var uden tvivl hårdt.. og det var tungt arbejde, og det var noget som han også kunne mærke på pande og ryg. ”Hvis der nogensinde har været et problem, for skal jeg være helt ærlig, så har jeg mine tvivl,” fortalte han med en ganske ærlig stemme. At han søgte for at finde sadlen og det som skulle bruges, var egentlig noget, som passede ham ganske fint, hvor han selv stod ganske smilende tilbage på sin plads i stedet for. Nu som det var sagt, så var det lettende for ham at der nu var to om arbejdet. Han tørrede sveden af panden. Han havde været i gang i det som efterhånden måtte være temmelig mange timer, men det var nu noget som skulle gøres, og han havde nu heller ikke noget imod det. Han smilede venligt til Marcell, da han kom gående med det helt rigtige, og det som de skulle bruge, så det passede ham jo bare fantastisk! ”Jo, det er præcist den! Jeg tror det er nemmest, hvis vi fører Brego ud af båsen, så vi kan sadle ham op og gøre ham klar,” sagde han roligt, inden han let tog fat om Bregos grime, for at føre ham ud af båsen igen. Han var stor, men dog utrolig flot. Ingen tvivl om hvorfor han var den kongelige. Han stillede sig pænt på plads, da han blev bundet til ringen i væggen, inden han gav slip på ham. Han blev stående fuldkommen stille. ”Kom.. lad os få sadlen på,” fortsatte han roligt, inden han roligt rakte mod sadlen. Den skulle sidde helt perfekt, når kongen satte sig på den!

[Deleted]

Marcell havde ikke regnet med at kunne finde sig selv tilpas med opgaven så hurtigt, men uanset, så var han bare glad for at frygten havde været på grund af, at heste var ham ukendt, fremfor at være en reel frygt for heste. Det betød noget for ham, at han kunne komme videre uden et større bump på vejen som han skulle over, for det var trods alt nemmere så. Han faldt nu godt til ro ved at strigle Brego, for hesten virkede jo uden tvivl selv rolig, så det gjorde det jo kun nemmere for ham. Han smilede skævt til Dafnir, for det lille problem der havde været var nærmest slet ikke stort nok til at kaldes et problem, så han nikkede blot enigt til ham, da han påpegede, at han var i tvivl om der havde været et problem. Han smilede roligt og gik for at finde sadlen og hovedtøjlet, som han hurtigt kom tilbage med. Det var kun lettende for ham, at det så var det rigtige han havde fundet og han nikkede, mens han selv bakkede tilbage ud af båsen og ud på midtergangen, hvor Dafnir ville tage ham ud. "Ja, der er mere plads," endte han dæmpet med et lille nik og lod Dafnir føre Brego ud af boksen og ud til ringen på en pæl, der ligesom delte den ene og den anden side af stalden, som et slags midterpunkt og en bærende pæl også. Hesten var stor, men det gjorde ham ikke noget, for han havde hørt at jo større jo bedre. Det var de små, der var aggressive. Han rakte sadlen til Dafnir og tog selv hovedtøjlet i hånden, så Dafnir ikke skulle bakse med det også. Han stillede sig tæt ved, så han kunne se hvordan sadlen skulle lægges på. Da Dafnir havde fået den på, så spurgte han ham videre; "Hvad så med den her?" spurgte han og rakte hovedtøjlet op, han regnede med det skulle om hesten hoved, men han kunne ikke gennemskue hvordan.

[Deleted]

Frygten for hestene, kunne man ikke ligefrem kalde for en frygt, for det havde jo bare været et lille problem, som de nu var kommet over, og det havde uden tvivl også sine fordele, at det var sådan at det måtte være. Han smilede let for sig selv, mens han arbejdede på at gøre Brego klar. Selv han vidste hvad der skulle ske nu, så han stod helt stille. Han var virkelig et pragteksemplar af en hest, og derfor var det et glimrende sted at starte, så manden også kunne få nogle gode oplevelser med det, og ikke blev mere bange for det, for at skulle kunne udføre sit arbejde, for det var også vigtigt, at det hele blev gjort ordentligt og optimalt for alle parter. Som det nu var sagt, så vendte han blikket mod Marcell endnu en gang og med det samme lette smil på læben. ”Båsen bliver hurtig for trang til den slags. Desuden ønsker Kongen af Lyset, at han gøres klar til hans tur ud, og så kan han ikke stå i båsen,” forklarede han roligt. Det hele var jo til hestens velbefindende, som det var for at lette kongens store ansvar for landet. Gabriel var måske ikke så frygtelig gammel igen, men han havde uden tvivl vist sig som en konge, som var værd at følge, og derfor havde han heller ikke nogen kvaler i at skulle gøre det.
Sadlen tog Dafnir i sine hænder og førte over Bregos ryg, inden han strammede det godt til bag de forreste ben, så det sad fast. Han rokkede med det, for at sikre sig. Det kunne jo ikke være rigtigt, at kongen faktisk skulle ende med at falde af, for det var da slet ikke meningen! Han vendte sig igen i retningen af Marcell. Smilet bredte sig. Han ville da gerne hjælpe til, og det var faktisk rart for ham, for han var slet ikke i tvivl om, at denne mand nok skulle lære det før eller siden. ”Det er egentlig ganske enkelt.. Den her grime..” Han tog fat om hovedtøjlen, for at udpege den del, som skulle ind i Bregos mund. ”.. skal ind i munden. Det andet her fører du over hovedet og strammer til. Ikke for meget naturligvis, men kun lige til at det ikke kan falde af selvfølgelig. Det skal nemlig ikke være før løst.. Prøv at give ham det på,” opfordrede han og rakte det tilbage til ham.

[Deleted]

Marcell var kun glad for, at det egentligt bare havde været en frygt for noget ukendt, der hurtigt var blevet vendt til noget positivt. Han kunne allerede meget godt lide Brego, som var så rolig. Og hesten var jo mægtig og prægtig, for det var jo Gabriels hest, så derfor håbede han også, at han havde striglet den godt nok! Han smilede let, mens han gik rundt og arbejdede med det hele, for han nød faktisk at have noget at give sig til, så han ikke bare ligesom hang rundt omkring. Han han tjente penge, ærligt og redeligt og det gav ham en virkelig god følelse indeni. Han nikkede til Dafnirs ord, for han ønskede at få det hele med; så idéen var altså, at strigle og rense hove i båsen og så flytte hesten ud, når den skulle sadles og have hovedtøjle på. "Det giver god mening," svarede han og nikkede. Han blev stående med sadlen indtil Dafnir tog den, hvor han så bare holdt hovedtøjlet. Han holdt nøje øje med hvordan Dafnir gjorde; satte den fast, strammede til og så ligesom rokkede lidt med den, for at den skulle sidde rigtigt. Han nikkede dæmpet og lyttede til instrukserne til hvordan, det skulle sidde til. "O-okay," sagde han og gik hen til hesten. Han vendte og drejede det lidt i hænderne, mens at han lod sølvbiddet glide ind i hesten mund og ellers så første han remmene over hesten hoved og satte det på som han havde fået fortalt. Nu var hesten da klar og han var sikker på, at Gabriel nok skulle blive tilfreds med det hele. Han så mod Dafnir, det skulle nok blive sjovt og lærerigt at arbejde hernede. Resten af dagen, ville han bare suge så meget information til sig som muligt.

//Out.

[Deleted]

Det vigtigste for Dafnir lige nu, var at introducere Marcell til så mange ting som muligt, så han selv kunne tage lidt af arbejdet her, uden at han altid behøvede at være der. Han ønskede jo trods alt også at være der for sin mor, som også havde det svært for tiden, selvom hun ikke altid ville erkende det, hvilket jo ikke rigtigt forundrede ham i den anden ende, for det var jo trods alt hans mor! Nu havde de fået sadlen på, Brego var striglet og var blevet utrolig fin, så han var ved at være fin nok til den tur ud som Gabriel ville lave her senere på dagen. Til nu havde han aldrig oplevet at Gabriel satte for store eller for mange krav, til at man kunne opfylde dem, hvilket også var noget, som faktisk glædede ham. Han nikkede med et smil. ”Det er ikke så besværligt igen,” sagde han roligt. Han lod Marcell tage seletøjet og lod ham sætte det på, hvor han selv var ganske opmærksom på hvordan det blev gjort. Marcell havde allerede tydeligt før for det, det kunne han da se, hvilket var noget som fik ham til at smile ganske let og tilfredst. Ingen tvivl om det. ”Fantastisk!” sagde han glad. Resten af dagen brugte han på at introducere resten af stalden for Marcell, så han også fik lidt en fornemmelse af alt det andet, for ikke at glemme, at det i hans øjne, også var vigtigt, at han var tryg og komfortabel med resten af det, som foregik af arbejde her på stedet. Selv havde hanen rigtig, rigtig god fornemmelse af det, og det var lettende for ham. Han var slet ikke i tvivl om at dette nok skulle blive til et fantastisk samarbejde.

//Out