Time for dessert.

[Deleted]

Det lignede måske ikke Xavier at være så… bange, som han følte sig i øjeblikket. Han hadede faktisk, at det var sådan, at han skulle have det! Han knyttede næven. Det brændt i hele armen, og selv, ville han slet ikke spørge ind til, hvordan hun havde fået samlet varulvens spyt i den lille beholder, som hun havde haft. Han vendte blikket roligt i retningen af hende. Han nærede tilliden til hende, også fordi at han vidste, at han ikke rigtigt havde noget valg. Han trak vejret dybt, inden han kort så på armen, og efterfølgende på hende. Han stolede skam på hende, det var slet ikke det. ”Ej har De skænket mig en grund til at gøre mig andre tanker, Deres Højhed,” sagde han med en rolig stemme, dog ganske respektfuldt. Han var ikke den mand, som normalt ville gå og bande, men det havde virkelig gjort ondt! Det var nok noget af det værste, som han længe havde været udsat for! At han så derimod skulle blive der, var ikke lige en ting, som han havde regnet med, men ikke noget, som han kunne gøre det største ved lige nu. ”Det værdsætter jeg i en arbejdssituation,” sagde han med en rolig, dog ganske ærlig stemme, da det jo trods alt også var ord, som han måtte mene.
At prinsessen derimod ønskede ham i sengen, var noget som kun fik Xavier til at trække let på smilebåndet. Det morede ham faktisk lidt. Ikke fordi at han var en fuldstændig humørforladt mand, for det ville han bestemt heller ikke påstå, at han var. ”En gammel mand i Prinsessens seng.. Hvad vil folk da ikke tænke?” spurgte han sigende, inden han dog alligevel valgte at tage pladsen i sengen ved siden af hende. Det sitrede og dirrede i hans arm, at han ikke kunne kontrollere det. ”Ej er jeg bange,” sagde han endeligt, som han blinkede til hende. Lidt bange for situationen som han var fanget i måske, men aldrig for kvinden, som nu sad ved siden af ham.

[Deleted]

Den smerte han følte nu, var mild i forhold til den han snart ville komme til at føle. Der ville gå et par dage, men når fuldmånen begyndte at vise sit ansigt så skulle hans se løjer. Det værste var næsten at tanken morede hende, hun havde gjort ham til sit eget lille projekt uden egentlig at vide hvorfor. ”Det vil jeg ej heller mene, så slap af. De er ikke i reel farer før fuldmånen står op,” svarede hun sigende. Når alt kom til alt så var han lidt af en kylling, hun kunne nu bedre lide hans vovede og lidt farlige side, hun kunne kun håbe at den ville komme mere til udtryk med dyret. ”De kan bruge den kostbare tid på at sætte mig lidt ind i det, på den måde kan jeg overtage en del af byrden når du vil være væk.. for en nat altså,” tilføjede hun roligt. Når han ville forvandles skulle nogen trods alt passe biksen og nu hvor hun var hans lærling, ville det kun være reelt hvis det var hende som påtog sig det ansvar.
Hendes rosenrøde læber skiltes i et lokkende og dog morende smil ved hans kommentar. Hun havde aldrig lagt skjul på sine tiltrækning af ham eller på det faktum at hun ønskede at have ham i sin seng. ”Hvad andre har haft på sinde, har aldrig bekymret mig før, hvorfor skulle det bekymre mig nu?” spurgte hun en kende kækt og rykkede sig ikke ud af stedet. Et sted var hun spændt på om han ville turde at gøre det – en tro mand som ham. Hun smilede næsten triumferende da han tog plads ved siden af hende og strøg hånden gennem sine mørke lokker. ”Jeg ønsker dig intet ondt,” hviskede hun i hans ører, og svang roligt det ene ben over hans ene side, så hun endte med at sidde i hans skød. Hun strøg hånden gennem hans platinblonde lokker før hun roligt lænede sig ind over ham og kyssede hans hals. ”Du vil snart være et dyr, der vil være mange nye instinkter du er nødt til at kontrollere,” hviskede hun ind mellem de søde kys som hun tildelte hans hals.

[Deleted]

Det kunne godt være, at Xavier stillede en lang række spørgsmål, men han havde jo ingen anelse om hvad han kunne forvente af det her, foruden en lang række smerte.. Og det var noget, som han på forhånd, vidste at han var nødt til at lære at håndtere. Dette var uden tvivl mildt i forhold til fuldmånen, som ville stå inden alt for lang tid, og han ville lyve, hvis han ville påstå, at den ikke gjorde ham nervøs – for det gjorde den. ”Så lang tid, er der jo ej heller, før månen vil stå op,” påpegede han med en sigende mine. Han var intet andet end et eksperiment, men han valgte alligevel at stole på hende, når hun sagde, at hun ville hjælpe ham igennem det. Han var et menneske.. besad slet ikke nogen styrke udover hvad han havde i sin mentalitet, og derfor vidste han, at det kunne gå hen og blive meget risikabelt, og han ønskede jo ikke ligefrem at skulle lægges i graven! Han nikkede. ”Med din sans for forretning, er jeg slet ikke i tvivl om, at det nok skal komme naturligt til dig, Prinsesse,” sagde han roligt. Hun havde jo allerede nu, vist sig, at have et vis talent indenfor det her, og det var jo det, som han selv lænede sig en smule op af, kunne man jo sige. Alt var bedre end det som han selv havde sat til verden, for de var virkelig ikke noget værd at råbe hurra for i den her situation! ”Jeg må erkende, at jeg er imponeret over den tankegang.. Den ligger ikke just naturligt til et kongehus,” sagde han ærligt. At hun stort set var.. ligeglad med hvad folk gik og troede om dem, var han egentlig ganske forundret over, men han havde intet imod det, hvis han selv skulle sige det.. Han kunne lide, at hun var så nede på jorden og til dels så folkelig, som hun virkede til at være.
Xavier nåede stort set kun lige at lægge sig i sengen ved siden af hende, før hun pludselig befandt sig over ham. Han vendte blikket mod hende. Selv.. nød han det jo. Han var heller ikke blevet berørt i det, som i hans øjne, var rigtig, rigtig lang tid på den måde. Halsen blottede han for hendes kys. Det var med sitren uden lige, og han elskede det! ”Så lær mig det..” opfordrede han næsten hæst. Hun rørte noget i ham, som havde været dødt i mange år.

[Deleted]

Det var ikke underligt at der kom en lang række spørgsmål hans krop og adfærd ville ganske snart ændre sig og noget af det ville han ikke have kontrol over, hvilket Lilith kunne forestille sig var skræmmende for en mand der var vant til at have kontrol på det hele. ”Det er der ikke, og det vile blive en hård uge for dig Xavier, men som sagt. Følg mine instruktioner og det hele går glat,” gentog hun selvsikkert. Hun havde gjort dette et par gange før, hun havde tacklet Mattheus såvel som Aliyah i den dyriske skikkelse, man kunne vel sige at hun til dels havde gjort det til hendes speciale. Hans ros fik hende til at trække glat på smilebåndet, det morede hende lidt at han var villig til at tage en forkælet prinsesse ind som sin lærling, det var trods alt mere eller mindre ren politik. ”Min bror kunne ikke tage alle talenterne, og jeg går ud fra det var hvad der var ladt tilbage til mig. Om ikke andet så ser jeg frem til at komme i gang,” svarede hun roligt og tog plads i hans skød. Hun føte roligt hænderne over hans bryst og videre over hans skuldre til de lagde sig til hvile i hans nakke for et øjeblik. De isblå øjne faldt i hans. ”Det er kun min mor og min bror som går op i hvad befolkningen tænker om dem, jeg kan være mere eller mindre ligeglad, desuden er jeg næppe den typiske prinsesse,” afslørede hun med et hemmelighedsfuldt blik.
Hænderne faldt slapt ned på hans bryst igen. Langsomt og pirrende kyssede hun hans varme hals. Et lille smil sneg sig ind bag da han bad hende om at lære ham om de mange nye instinkter. ”Du føle sult.. ikke så svært at kontrollere som havde du været en vampyr, men lysten til råt kød vil drive dig,” hviskede hun og nappede i den tynde skind på hans hals. ”Alle dine sanser og følelser forstærkes,” hviskede hun lokkende i hans ører og strøg fingrene hen over den nødne hud så langt hans skjorte nu tillod det. ”Og du vil føle begær.. begær efter magt, begær efter ejerskab og den vil ligeså drive dig,” tilføjede hun og listede hånden ned mellem dem for legende at lade den stryge hen over hans ædle dele.

[Deleted]

Xavier havde en lang række af spørgsmål når det kom til det her.. Han vidste ikke hvad han skulle forholde sig til, og han var vant til at bevare kontrol, og nu lå han der, og kunne ikke rigtigt gøre andet end at.. vente? Det var faktisk ikke altid lige hyggeligt, hvis han selv skulle sige det! At det jo ville blive en hård uge, var noget som han faktisk bare måtte kæmpe sig igennem. Det var prøvelsen under fuldmånen, som ville komme ham mest på tværs, hvis han selv skulle sige det. ”Udmærket.. så ved jeg da, hvad jeg har at se frem til,” mumlede han lettere sarkastisk. Det irriterede ham et sted, for han kunne jo ikke gøre noget andet ved det. At hun så skulle vise sig, at være så meget anderledes, end hvad der var typisk prinsesse, og specielt med tanke på hvad hun egentlig var kommet fra. Det var noget, som hun måtte have fra sin kære mor. ”Lige der ligner du din mor, min kære,” påpegede han sigende. Hendes kære bror, kongen af landet, tænkte meget over hvordan folk så på ham, og et var ikke underligt med det ansvar som han havde hvilende på sine skuldre, og så i den alder, som han havde. Han smilede let til hende. ”Din mor har ellers talent for at være fuldstændig sin egen, og gøre hvad hun har lyst til,” sagde han endeligt.
I princippet, havde Xavier ikke noget imod, at Lilith havde taget pladsen over ham. Hans krop føles tung.. han følte sig træt, selvom det tilsyneladende ikke var noget, som han måtte indfri for øjeblikket. Han ønskede at vide hvad der skulle ske herfra.. hvad der ville ske med ham, og hvad han kunne forvente sig, at skulle ændre i hans egen adfærd over den næste tid. Det sitrede i ham, da hun nappet ham i halsen, hvilket efterlod ham med en voldsom sitren. ”Hvad mere..?” endte han sigende, da han igen vendte blikket mod hendes skikkelse. Han blev dog stadig liggende. Han havde brug for at vide det! Strøget over hans nedre dele, fik ham til at reagere instinktivt. Han bed tænderne fast sammen. Hånden gled mod hendes side, kun for at vende blikket mod hende igen. ”Du mener.. som det jeg føler lige nu?” spurgte han med en dæmpet hvisken.

[Deleted]

Lilith kunne nærsten mærke hans frustration, hvilket sted gjorde morede hende. Hans smerte mættede hende med energi og hun vidste at det kun var begyndelsen på det hele, det var jo næsten.. svimlende. Hun smilede for sig selv og tog sig ikke af den ironiske bemærkning. ”Nej du har ingen idé,” påpegede hun næsten legesygt. For ham gjaldt liv og død for hende var det mere underholdning, selvom hun selvfølgelig agtede at holde ham i live, hun havde brug for ham ligesom kongehuset havde det, ellers var dette tilbud end ikke blevet ham skænket. Hun rettede sig op for et øjeblik og betragtede hans blik. ”Ja hun er noget for sig selv, ikke? Når det er sagt så har hun altid tænkt på landets bedste, hendes metoder kan være.. makabre men det er altid med en mening, jeg derimod.. jeg gør hvad der lyster mig,” hviskede hun dæmpet og strøg hånden gennem hans blonde lokker. Hans havde nogle helt særlige karakteristiska, som hun ej kunne lade være med at beundre, det var charmerende trods hans alder.
Hun blev siddende i hans skød, selvom det var tydeligt at han var træt. Hun havde bestemt ikke tænkt sig at lade ham slippe så let! Hendes rosenrøde læber spillede i et næsten triumferende smil, han bad jo indirekte om mere. ”Selv det menneskelige sind er indrettet som et dyrs. De er en vældig kontrolleret mand, Xavier, det vil komme dig til fordel, spørgsmålet er hvor langt Deres ro rækker,” hviskede hun og slap ham. Hun var nødt til at pirre hans dyriske instinkter allerede nu, det ville gøre det lettere for ham at kontrollere senere. Hun trak hånden til sig igen og gav sig i stedet til at pille ved snørrene i sit korset med et drillende glimt i øjet. Pirrende langsomt åbnede hun det. Ærmerne faldt ned over hendes skuldre, blottede hendes bryst for hans blik. ”Bare stærkere,” afslørede hun og lod hænderne falde igen.

[Deleted]

Lilith morede sig på hans bekostning, selvom det nok ville blive sådan det næste stykke tid. Xavier måtte jo bare lære at leve med de nye omstændigheder, selvom han tvivlede stærkt på, at det ville blive helt smertefrit for hans vedkommende. Han bed tænderne svagt sammen. ”Nej, det gør jeg nok ikke,” sagde han med en rolig stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke i den anden ende. Hans hjerte slog fast mod hans bryst. Det var en underlig fornemmelse, og de mange tanker som han gjorde sig, var slet ikke tanker, som han ville have gjort sig normalt. Han vendte blikket mod hendes skikkelse endnu en gang og med den samme faste mine. ”Jaqia har måske sine makabre metoder, men det er vel også det, som har været med til at gøre landet til det, som det er i dag.. Det er jo bare op til Mattheus at fortsætte tronfølgen.. Du derimod.. Det er enestående.. Unikt..” sagde han roligt. Han selv hævede roligt hånden, som han strøg ganske let over hendes kind. Han kunne jo slet ikke lade være.
Selvom Lilith blev siddende i hans skød, så var det slet ikke noget som gjorde Xavier noget. Tvært imod, så var det virkelig befriende et sted. Han havde brug for at vide, hvad han havde at forvente sig. Han havde brug for at vide, hvordan det hele skulle være og hvordan det ville være at.. blive til det dyr, som han nu skulle til at blive som. Han brummede svagt.. Næsten som om at det allerede var noget som havde sat sig i halsen. ”Jeg er måske født som et menneske, men jeg brænder inde med en ekstrem ro og en ekstrem tålmodighed.. Jeg..” Han tav, da hun nærmest bare begyndte at klæde sig af foran ham. Han betragtede hende med en ganske rolig mine.. Så rolig og kontrolleret, som han nu kunne gør det, selvom det bestemt heller ikke var nogen nem udfordring. Han lagde hånden roligt mod hendes lår.. Han prøvede da. Det lignede ham jo heller ikke ligefrem, at lade en kvinde komme ham så tæt på. Det var slet ikke noget som lå normalt til ham. ”Jeg glæder mig,” hviskede han nærmest hæst.

[Deleted]

Xavier skulle nok tids nok finde ud af hvad han var gået ind i. Selvfølgelig ville Lilith forsøge at forberede ham så godt som hun nu engang kunne men uden at afsløre de ting som kunne fylde ham med angst, det ville koste ham livet hvis han begyndte at frygte det allerede inden det skete. Smerte var bare noget han måtte lære at leve med, heldigvis for hende var det noget som omvendt kun forsynede hendes med styrke. ”Du finder ud af det tids nok,” hviskede hun stille og lænede kælent kinden mod hans hånd mens hun hævede sin egen og lagde over hans så han ikke bare ville være i stand til at trække den til sig, hun nød de kærtegn. ”Min mors syge idéer har formet landet såvel som det har formet dets venner og dets fjender. Hun er noget for det skal der ikke herske tvivl om men de vover at kalde mig unik.. hvordan?” spurgte hun som en tydelig opfordring til at han skulle uddybe. Enhver kvinde nød at blive bekræftet, nød at få at vide at de var noget specielt og det gjaldt også hende. ”Du..?” Lilith så op med et lumsk glimt i øjet og skjulte ikke hvor meget hun morede sig over at synet fik ham til at gå i stå i sin sætning. Hendes bryst var blevet blottet og stod mod ham med tydelig begejstring. Han forsøgte at stå imod, det var sødt at han tilsyneladende ikke vidste hvor han skulle kigge hen eller hvad han kunne røre. Hånden på hendes hår fik hende til at slå blikket ned med et dæmpet smil. Hånden på hendes kind førte hun blidt ned over hendes hals før hun førte den videre til hendes bryst. ”Du må gerne røre dem,” hviskede hun morende og følte hvordan hun sitrede under følelsen af den ru hånd selvom det var hende som førte den, for han var tilsyneladende for forsigtig til ham.. ringen på hans finger gav ham også en god grund til at være det, men det kunne hun ikke tage sig af.

[Deleted]

For Xavier havde det her taget en fuldkommen uventet drejning. Ganske vidst havde han forestillet sig, at Lilith ville hjælpe ham på vej, så han for så vidt muligt, ville komme igennem det, som han stod overfor nu. Han kunne jo forestille sig, at det ville gøre ondt, selvom det var tanker, som han forsøgte at skubbe fra sig. Han ønskede jo heller ikke ligefrem, at det var sådanne tanker, at han skulle gøre sig i den anden ende. Men alt det andet, som fulgte med, havde han på ingen måder forestillet sig! Han var måske det mere formel, end det som hun var, men det var jodet, som han jo godt kunne lide ved hende. Hun gjorde, som det passede hende, og hun var fuldstændig ligeglad med følgerne af det. ”I så fald, så venter jeg med tålmodighed,” sagde han roligt. At hun så skulle blotlægge sig over ham i hendes seng, som han skulle ligge i, var ikke noget, som han havde været indstillet på hjemmefra. Han trak let på smilebåndet, mens han lod hånden hvile mod hendes kind. Hun gav ham jo ikke ligefrem noget andet valg. ”Som din mor og din kære bror, har valgt at gå sine veje, har du valgt dine egne.. Du besidder talenter, som ej er normalt kendt for en kvinde, og du ønsker at udfolde dem. Hvilken prinsesse, vil ellers ’synke’ så dybt, og blive en handelsmands lærling?” spurgte han sagte. For ikke at glemme, at hun bare gjorde hvad der passede hende, fordi at det gjorde.. Det var en styrke, som man yderst sjældent så. At hun førte hans hånd til hendes bryst, gjorde ham langt mere stiv i ansigtet.. Det her var han jo slet ikke vant til! Han var jo for pokker ikke engang sammen med sin kone mere! Tomlen lod han kort stryge over det bryst, som hun lod hans hånd hvile ved, inden han lukkede fingrene om det. Det føles faktisk godt. Det føles rigtig godt. Smilet bredte sig i den ene mundvig. Han kunne jo heller ikke lade være. ”Som De ønsker, Prinsesse,” sagde han let formelt. Nok mest som en undskyldning, inden han mere selvsikkert tog fat.

[Deleted]

Lilith var ekspert i det uventede og denne gang havde hun ligeså formået at vende dette til en langt bedre situation. Som sin mor, gjorde hun sjældent noget uden mening, og selvom hun virkelig ønskede at være tæt på Xavier, så gjorde hun det ligeså meget for at tage tankerne fra hans mange bekymringer, de kunne slå ham ihjel i sidste ende, hvilket hun trods alt ikke ønskede. ”Godt.. det er en dyd,” svarede hun morende. Korsettet var faldet, men kjolen hvilede stadig fra hendes hofte og ned, hun elskede bare at hans flik flakkede når han talte. Når alt kom til alt var han en simpel mand og på det punkt allerede et dyr.. som alle andre mænd. Hans varme hånd føltes godt mod hendes kind. Blandet med smerten han sad inde med og forvirringen, var det et rent gourmet bord for hendes skyld. ”Måske en simpel lærling men som prinsesse er mit eneste formål i dette liv at smile og se køn ud, og eftersom jeg allerede ser køn ud om jeg smiler eller ej, føler jeg at jeg må finde et andet formål, og jeg vil næppe sige at jeg har gaver inden for manipulering, men jeg er bange for at det er sandt,” konkluderede hun med et uskyldigt smil på de rosenrøde læber. Hun var en manipulatør uden lige og hele det arbejde han udførte tog vel udgangspunkt i den slags? Hun snappede efter vejret ved det forsigtige strøg med hans tommel hen over hendes bryst. ”Mit narre du ikke Xavier, jeg ved at du ønsker det mindst ligeså meget,” hviskede hun blot millimeter fra hans læber, inden hun lænede sig helt frem for at kysse ham. Det faste greb om hendes bryst fik hende dog til at sukke mod hans læber frem for alt. Hun lagde en hånd på hans skulder og lod den synke en smule længere ned til hans bryst. Han var en gift mand, men det stoppede ikke hende, han fortjente bedre end det buttede eksemplar af en kone der gik og ventede derhjemme med mere brok.

[Deleted]

At hans liv, faktisk lå i prinsessens hænder, var faktisk ikke engang en tanke som gjorde Xavier noget. Hvis der var nogen, som han vidste – og havde fornemmelsen af, at han kunne stole på, så var det faktisk hende. Den pagt, som de hermed havde indgået, ville hjælpe ham trygt igennem det, og han havde hendes ord på det. Var det noget vidunder, at tanken faktisk gjorde ham nervøs? Nu havde han været vant til et komplet dødeligt liv igennem de sidste rigtig mange år.. ja, hele hans levetid, og pludselig, skulle det hele laves om. ”Ja, det siger de jo.. Så må vi finde ud af, om der ligger en sandhed i det,” sagde han sandfærdigt. Han kunne sagtens sætte hende ind i det, for fuldmånen vidste han allerede nu, ville slå ham fuldstændig ud – hvis han havde styrken til at komme igennem det, vel at mærke. Han smilede let for sig selv. ”Det er en gave, som du har arvet efter din mor, prinsesse. Jeg kan love dig for, at hun har været god til at gøre de præcist samme ting. Jeg selv, er en gift mand.. og alligevel ligger jeg i din seng.. Der må være noget om det,” påpegede han sigende, for løgn var det vel heller ikke? Desuden var det end ikke en tanke som han havde noget imod. Han kunne glemme sin hustru, han kunne glemme sine sønner, og han kunne så sandelig også glemme sin datter, hvilket var lettende, for intet af det, var noget som han kunne bruge i et forretningsøjemed. Hun sad blottet ved ham.. og han måtte jo alligevel erkende, at det var et syn, som han faktisk godt kunne lide. Han stoppede hende heller ikke fra at røre ved ham.. Han nød det jo trods alt også, og det ville ha så sandelig heller ikke skjule for hende. Hans hjerte slog faste og rytmiske slag.. han slappet af.. Han slappet virkelig af ved det. ”Jeg er kendt som en lukket mand, og du formår at læse mig som en åben bog..” konkluderede han sigende. Selv tog han fat om hendes bryst.. Han ville gerne give hende det.. som han selv så brændende ønskede at modtage. Den anden arm, lod han glide omkring hendes liv, kun for at få dem vendt, så han lå over hende. Han blev liggende lidt.. bare for en stund, inden han bevægede sig til hendes hals, som han kyssede.. blidt som en perlerække.

[Deleted]

Lilith ønskede ikke Xavier noget ondt, havde det været tilfældet så ville han ikke være i live foran hende nu.. og dog så havde hun på sit vis gjort ham ondt, men alt sammen med gode intentioner. Hun ønskede at se ham stærk og mere eller mindre udødelig, det ville være et tab den dag han gik bort, desuden skulle hun bruge ham til at kæmpe sig sin vej ind i forretningslivet, så han kunne stole på at hun ville gøre sit yderste. Hun sendte ham blot et stille smil og nikkede så. Han skulle nok finde ud af at tålmodighed ville bringe ham langt. ”Ser mand det. De fleste mænd ville kalde det en forbandelse mere end en gave.. at lade sig manipulerer af en simpel kvinde og alligevel lader de alle sig. De er her ikke fordi jeg har manipuleret Dem Xavier, De er her fordi De ønsker at være det,” hviskede hun hæst mod hans ører og plantede en række dvælende kys ned over hans hals, mens hun mere end glædeligt lod ham massere hendes bryst. Han var en gift mand, det var forbudt på alle måder, hvilket kun gjorde det sjovere og langt mere spændende, hun havde altid drømt om at blive en elskerinde. Det tilfredse smil spillede over hendes et sted bag de søde kys videre hen over hans skulder. Hun trak sig igen og så ham i øjnene med et næsten overbærende blik. Roligt hævede hun sin hånd og strøg den kærligt ned over hans kind mens hun lagde sit hoved let på sned. ”For mig er du en åben bog, og jeg kræver et kapitel,” hviskede hun blidt før hun lod sig glide bagover så han i stedet endte med at lægge over hende. Hun sukkede nydende som følge af den faste massage af hendes bryst. Hendes blik hvilede i hans for lange sekunder, hvilket fyldte hende med en lidt ukendt følelse. Ingen havde set på hende sådan. Hun blottede halsen for de… virkelig søde kys overrasket over den blidhed og ømhed han præstere. Hendes blik gled automatisk i, han pirrede hende på en anden måde end andre mænd hun havde været sammen med det.. vækkede gamle minder i hende.

[Deleted]

Xavier vidste, at dette var noget, som blev gjort med mening, og det var skam også derfor, at han gjorde, som han gjorde. Han stolede på hende, og han stolede nok på hende, til at lade sig udsættes for det her på denne her måde. Ikke fordi, at det var noget, der gjorde ham noget som sådan, for han.. kunne lide det. Han ønskede ikke at dø, og han vidste, at det, som han kunne udrette, slet ikke var noget, som han havde opfyldt endnu. Han var slet ikke færdig i den her verden! ”Det er da en glimrende undskyldning, er det ikke?” Han havde ladet sig forføre til prinsessens seng, men han vidste derimod, at hun ville passe på ham, som han heller ikke ønskede at gøre hende noget ondt. Det var sjældent at han oplevede, at nogen faktisk kunne læse ham så godt, som det hun gjorde i øjeblikket. Ikke fordi at det var noget som han sagde noget til som sådan, for.. han kunne lide det. Han havde bare en sjov fornemmelse af, at hun var en som han i sandhed kunne betro sig til, og var det ikke behageligt? Selvfølgelig var det jo det! Hun gjorde krav på et helt kapitel? Han havde allerede nu valgt, at give hende mere, end hvad han havde skænket hans hustru hjemme over flere år. Sandt at sige, at han vel var kørt træt i det liv? Der var intet krydder på det. Det kunne godt være, at det var alderen.. men han var langt mere ambitiøs end det! ”Er du sikker på, at du kun kan nøjes med et enkelt lille kapitel… prinsesse..” hviskede han i gengæld mod hendes øre. Han kiggede på hende. Han vidste jo godt, at dette slet ikke var noget, som han burde gøre, men at stoppe sig selv i det… Det var virkelig umuligt. De rolige og blide kys, var ganske forsigtige. Så intim havde han ikke været med hans hustru over frygtelig mange år. Øjnene gled i, som han begyndte at gøre kyssene mere selvsikre. Han kunne virkelig godt lide, at være så tæt på hende, som det han var i øjeblikket. Det kunne være, det var det menneskelige i ham, men det var næsten som om, at det kom automatisk. Hans ene hånd gled over hendes side, over hoften og nedover hendes lår. Han nød at have hende tæt på sig.

[Deleted]

Hvis Lillith havde næret et ønske om hans snarlige død, så havde han ikke været i live til at ligge med hende nu. Hun ønskede at gøre noget godt for ham, for de skulle bruge en mand med hans talent og hans gaver, det kunne hverken hun eller hendes bror se bort fra og nu havde hun valgt at handle ud fra det. ”Jeg er ikke en kvinde der værdsætter undskyldninger kæreste, jeg værdsætter når en mand tør erkende at han har lyst til mig,” hviskede hun og strøg ham nærmest kærligt over kinden selvom hendes blik var mere eller mindre farligt. De rosenrøde læber skiltes i et selvtilfredst smil. Det lod til at han langt om længe havde forstået sig på hendes ønsker. Hun ville give ham en fantastisk aften, nyde godt af en af de sidste dage han havde som menneske og samtidig vise ham at der stadig var et helt liv fuld af eventyr derude, selvom de måske ikke involverede hans kone eller ubrugelige børn. ”Det lader til at de også har fleur for at læse mig, Xavier.. du ret ganske ret, jeg skriver mig ind i hele bogen, fordi jeg kan.. og de kapitler jeg ikke selv skriver, der vil du snart rive mig med ind,” hviskede hun selvsikkert og lod blikket glide i for at nyde de søde kys han tildelte hendes hals. Måske han ikke havde gjort dette med sin hustru i mange år, men hun var ej i tvivl om at han alligevel var en af de mere erfarende. Hun sukkede nydende idet han strøg hånden op over hendes lår. Det var forkert på alle måder i og med at han var gift, men på stående fod var hun praktisk talt ligeglad med rigtigt og forkert, hun var prinsesse og hun ville have ham! Hendes hånd strøg blidt over det faste bryst og videre op over hans stærke skuldre. En mand lige efter hendes smag.. men det var jo heller ikke en hemmelighed at hun havde haft et godt øje til ham gennem længere tid efterhånden.

[Deleted]

For Xavier var det her virkelig grænseoverskridende. Han havde jo været vant til, fra da han var helt lille, at skulle træde varsomt, og nu lå han der i prinsessens seng. Ikke fordi, at man kunne sige, at det var noget, som han decideret havde regnet med, men han måtte jo alligevel erkende, at han ikke havde noget imod det. Han kendte hende efterhånden, og han måtte jo sige, at han var blevet god til at læse hende, hvilket nok have sine store fordele hvad angik alt det her. Hans blik gled direkte til hendes skikkelse. Det hele var måske lige startet, men det dyriske meldte sig.. En lyst, som han ikke havde følt noget for i årevis. ”I det tilfælde, så må jeg jo erkende, at jeg mærker en lyst, som jeg ikke har mærket noget som helst til i frygtelig mange år, nu.. Min kære..” endte han med en rolig stemme. Hun fyldte hele bogen som de var i… Et eventyr, som han var blevet kastet ud i. For nu, glemte han lykkelig alt om den kommende fuldmåne, som meget vel, ville være i stand til at tage hans liv, hvis han ikke var forberedt nok, for nu fyldte hun det hele. Han kravlede roligt over hende. Han kunne ikke lade være.. Han følte virkelig, at han var nødt til at mærke hende helt tæt på denne gang. ”Så lad mig rive dig ind i det ensomme kapitel, som jeg igennem mange år, har skrevet på egen hånd.” Hans stemme var hæs mod hendes øre. Han kunne virkelig ikke lægge bånd på sig selv længere, og det var næsten helt uhyggeligt. Han vendte blikket roligt ned mod hendes krop.. Hun var gudeskøn.. Et sted et rent mirakel, at hun endnu ikke havde en mand ved sin side, men det skulle tidsnok ændre sig. Ringen på hans finger, skænkede han ej heller en tanke lige nu. De mange følelser, som han havde følt i alle disse år, kunne han slet ikke styre længere! Selv på trods af hans høje menneskelige alder, var han veltrænet, og han holdt sig i gang. Han havde aldrig været typen som bare satte sig ned, og lod tingene være, som de var. Han vendte blikket mod hende for en kort stund, inden han lænede sig ned. Igennem det kys, som han valgte at skænke hendes læber, valgte han samtidig at forene dem, som var de en, inden han satte i gang i et tempo. Han kunne slet ikke styre det længere!