After the storm

[Deleted]

Fugtig var jorden, efter at det havde stået ned i stænger igennem hele natten. Kviste og blade fyldte græsset, efter at de var blevet revet løse af stormen. Hårdere var vejret uden tvivl blevet, og det var også at mærke på Dvasias’ befolkning. Mange svage lå syge, som de ej havde kunnet stå imod det skiftende vejr. Rimeligt fandt Tatiana det, da hun anså det for at være en udviskning af alle de svage led. Selv var hun at finde med et forrygende helbred, men hun havde også midlerne og styrken til at holde sig selv ved lige. Personligt stod hun nemlig som mørkelvernes leder, og det gjorde, at hun stod i en utrolig velfærd i sin by. Derudover besad hun en fysisk styrke efter flere års prøvelser, hvilket gjorde hende ganske modstandsdygtig. Så nej, hun var bestemt ikke en af dem der lå i sin seng og ventede på det bedste.
I øjeblikket var Tatiana at finde et stykke væk fra sin hjemby. Ved Den Sorte Sø for at være helt præcis. Hendes mørke læderstøvler nedtrådte det bløde regnvåde græs, som hende og hendes hoppe bevægede sig over den fugtige plæne. Efter at uvejret havde drevet over, havde hun valgt at aflede sine tanker og derfor var hun at finde ved søen nu. Længe siden var det, at hun sidst havde befundet sig her, men meget havde også ændret sig for hende, efter at hun var blevet udnævnt til leder. Meget optog hende nemlig nu, og derfor måtte hendes fritid være sparsom. Vågent gled hendes blå øjne omkring, inden de faldt på hoppen ved hendes side. Blidt lod hun sin behandskede hånd stryge over dens hals, inden hun helt valgte at slippe dens tøjler, så den kunne græsse i ro og mag.

[Deleted]

Mallorie havde ligget urolig det meste af natten og havde nu opgivet at sove overhovedet. Hun hoppede på sin hest og satte mod den sorte sø. Det var halvkoldt, men alligevel lod hun ikke til at tage sig af det. Efter at have sneget sig fra den sovende Matt for at smutte på eventyr, havde hun kun iklædt sig en lille kjole og et sjal, præcis som hun plejede, når hun var ude blandt det offentlige. Hun skulle se respektfuld ud, så meget havde hun efterhånden lært. Hendes "svigermor" ville slå hende ihjel på stedet, hvis hun ikke så præsentabel ud. Det var måske heller ikke særlig smart for hende at være ude efter mørkets frembrud, men hun var efterhånden temmelig ligeglad med det faktum. Selvom hun havde været hos Matt længe nu, så var hendes eventyrlystne sjæl ikke blevet mindre.
Den var om noget faktisk blevet større. Lysten til blot at gå imod alle regler og gøre som hun ville var der stadig, men hun havde endelig lært at holde den en smule nede. "Shhh... Rolig" hviskede hun blidt til sin hest, da den begyndte at skabe sig. Der var en skiggelse foran hende, men hun kunne umiddelbart ikke se hvem. Da hun kom tættere på så hun det dog. Hun mindede om en hun havde set før. "Godaften" udtalte hun roligt og lod sig glide af den sorte hest. 

[Deleted]

Alene var Tatiana redet ud, men alene ved søen skulle hun tydeligvis ikke være. Det kom ej bag på hende, at det endte således, og derfor vendte hun også blot de gennemborende blå øjne mod rytteren, som kvinden hilste. Hesten havde hun hørt længe før hilsnen, og derfor kom det bestemt ikke som en overraske for hende, at hun nu havde selskab. Årvågen skulle man trods alt også være, når man længe havde stået som kriger, og derfor skulle være opmærksom på mulige fjender. Blikket lod hun undersøgende glide over rytteren. En kvinde.. Så langt så godt. Dog ikke en kvinde, som hun huskede. ”Godaften,” endte hun roligt med at sige. Hun havde for det meste intet udstående med kvinder, og derfor tog hun det også langt roligere, end hvad hun ellers kunne gøre. Hendes hoppe reagerede ligeså. Nysgerrigt vendte den ørene, alt imens den hævede mulen fra græsset, som en ny hest havde gjort sit indtog. Hurtigt syntes den dog at miste interessen, da den kort tid efter græssede videre. Tatiana derimod holdt dog stadig sit blik på kvinden. ”Hvad bringer Dem herud på denne aften?” spurgte hun. Det var ikke fordi, at hun havde noget imod hendes tilstedeværelse, men det var blot fordi, at hun sjældent stødte på kvinder på sine ture. I hvert fald andetracede kvinder. De havde nemlig en sjov tendens til at holde sig i deres hjem, eller blive i de befolkede byer. Unødvendigt fandt Tatiana det, men hun kom også fra en anden opvækst end normaliteten her i Dvasias. Hun fandt det derfor berigende, at det var en kvinde hun havde stødt på.

[Deleted]

Mallorie havde ikke rigtig forventet, at der ville være andre ved søen den nat, men om ikke andet var hun glad for, at hun havde selskab nu. Kvinden så ikke ud til at være menneske, men det så ud til at hun var en minoritet på det område. Her i byen var hun i hvert fald en af de få. Dog havde hun alligevel formået at komme op til de højere magter. Hun havde bestemt fået respekt siden og var blevet en helt respektabel kvinde nu. Hun lod fødderne røre ved det fugtige græs, imens hun lod grimen på hoppen falde lidt ned, så hesten kunne få lov til at græsse for sig selv. Hun havde ikke længere fat i den, men hun vidste, at hesten ikke ville gå meget længere end hun ville have den til. ”Mangel på søvn. Jeg har ikke kunnet falde i søvn den sidste tid” sagde hun stille og sendte kvinden et smil. Hun ville ikke ind på, at det faktisk var grundet Matt’s konstante fravær, at hun ingen søvn havde fået i den senere periode, men det behøvede hun heller ikke at vide. ”Desuden har jeg en vane med at være ude om natten. Det er lige før jeg har vendt min døgnrytme. Hvad med dem?” spurgte hun derefter i samme, respektfulde tone som før. Hun klappede kort hesten på halsen og lod den trisse over til den anden, hvor de stod og prustede.

[Deleted]

Hvem denne kvinde var, anede Tatiana ikke, men det var formentligt også fordi, at hun tilbragte størstedelen af sin tid i Maerimydra, og denne kvinde var bestemt ikke elver! Hun fugtede let læberne. Hun havde bestemt ikke ventet at finde en kvinde her, men det gjorde hende ikke just noget. Hun havde aldrig haft noget imod kvindeligt selskab eller jo … hvis kvinden var direkte dum, kunne hun ikke udstå det. Det var nemlig hændt, at hun også havde råbt af, såret og dræbt kvinder. Faktisk havde hun endt en kvindes liv her ved denne sø.. Hvis man da kunne have kaldt den kvinde for levende. En levende død havde hun nemlig været, og det var ikke ligefrem den type race, at hun værdigede højest. ”De ved vel, at der findes kurer imod sådanne lidelser? Både indenfor min races kundskaber, og formentligt også for din,” sagde hun roligt. Selv havde hun prøvet at ligge og have søvnløse nætter, og derfor vidste hun med garanti, at den mørkelviske medicin virkede. Det var dog de færreste udefrakommende der fik lov til at prøve det, da salgsvaren var sjælden – skønt den var efterspurgt – når det kom til udefrakommende racer. Hun nikkede let med hovedet. ”Javel ja,” sagde hun. Det var trods alt heller ikke unormalt, at mange dvasianere var ude om natten. Det var trods alt også mørkets land. Her om vinteren var det også næsten umuligt at holde sig væk fra mørket, da det kom så hurtigt. ”Jeg er i besiddelse af et travlt erhverv, og derfor har jeg som ofte kun tid om aftenen. Derfor er jeg ude nu,” fortalte hun ærligt, for løgn var det bestemt ikke. Travlt havde man som leder af en hel race, og det kunne vel ikke forbavse nogen?

[Deleted]

Mallorie havde ingen ide om, hvem denne kvinde var, men alligevel havde hun en god ide om, at hun bestemt ikke var menneske. Hendes umiddelbare gæt var elver og det troede hun på var rigtig nok. Hun havde dog bestemt ikke noget imod selskabet. Det var ikke tit hun var ude fra slottet efterhånden, så lidt andet selskab tog hun imod med kyshånd. Hun lagde hovedet en smule på skrå over hendes kommentar og kom med et respektfuldt smil. ”Jeg kender godt til sådanne kurer ja, men det er ikke nødvendigt. Det er ikke noget der sker ofte nok til sådan noget skal i værk, ellers tak for rådet” svarede hun med et smil og nikkede derefter. Hun vidste godt, at man kunne få fat på sådan noget let, men det behøvede hun ikke. Det var af ren urolighed for Matt, så det var ikke ligefrem ukendt. Hun nikkede, da kvinden fortsatte sin tale. ”Jeg kender til det. Jeg har også meget få frie timer i døgnet” begyndte hun og vendte hovedet mod den mørke himmel. Det var ikke unormalt for beboere af denne by at være ude efter mørkets frembrud, så det var vel ikke så underligt, at man så hende ude? Selvom hun elskede slottet, så ville hun også have en smule frihed.

[Deleted]

Opmærksomt lyttede Tatiana til kvindens ord, inden hun let nikkede med hovedet. Hvis kvinden allerede kendte til muligheden, og ikke havde i sinde at tage den, var det hendes sag. Det var ej heller fordi, at hun selv var interesseret i at grave i kvindens tilværelse, for ærlig talt interesserede det hende ikke. Hun var nemlig ikke typen, der flettede sine veninders hår, alt imens der blev sludret på livet løs. Nej, hun var meget mere lige på. En tilgang de færreste brød sig om. ”Nuvel.. Hvis De allerede kender til muligheden, er det Deres sag,” sagde hun stilfærdigt. Hendes blik gled kort fra kvinden og til hoppen, som hun mærkede dens mule ved sine fødder. Hånden strøg hun blidt over dens man ved kontakten. Hoppen og sit folk var i sandhed de eneste, der fik denne milde side at føle hos hende. Det var også de eneste der havde hendes kærlighed. De blå øjne fandt dog igen kvinden, som hun fortalte, at hun ligeså havde sparsom tid. ”Hvad skyldes, at De ligeså får frataget Deres fritid?” spurgte hun roligt. Selv passede det hende fint, at hun ikke havde mere fritid, end hvad hun havde, for hun havde trods alt selv efterstræbt lederstillingen. Hvad denne kvinde foretog sig, var hun dog nysgerrig omkring, da det meget vel kunne være, at hun ligeså havde et værdigt arbejde. Hun tvivlede dog til dels på det, for denne kvinde sagde hende ærlig talt ikke noget, og hvis hun virkelig var betydningsfuld, havde hun uden tvivl hørt om hende.

[Deleted]

Mallorie ville ikke begynde at fylde sig med unødig medicin, når grunden til hendes søvnløshed allerede var klar for hende. Det var ikke noget, som der kunne gøres det store ved, men alligevel lod det til at gå i sig selv efter en periode, den havde været der før, så mon ikke den forsvandt igen på et tidspunkt? Desuden var det vel efterhånden bare blevet en del af hendes hverdag, at hendes sovetider var meget forskudt. Hvis Matt behøvede hende, så stod hun der så hurtigt hun kunne. ”Det er det, men tak for tippet alligevel” sagde hun med en respektfuld tone og gav hende et let nik, efterfulgt af et smalt smil, før hun vendte hovedet mod himlen igen. Det var en smuk aften, intet mindre end det. Hun kørte blikket hen på kvinden igen, da hun fortsatte med at tale. Tanken omkring hendes arbejde fik hende til at smile. Hun havde intet imod at blive kendt som kongens elskerinde, men det kunne alligevel være, at hun skulle holde det lidt dæmpet. Hun havde ingen ide om, hvad denne kvinde mente om sådan nogle foretagende. ”Jeg har arbejde på slottet, tæt på kongen. Jeg skal stå klar til at komme, hvornår end han kalder. Det giver ikke megen plads til fritid som dette. Hvad tager deres fritid?” spurgte hun og lagde armene bag ryggen. Hun flettede sine fingre sammen og lod dem ligge ved det nederste af sin ryg, imens hendes øjne lå på elveren foran sig.

[Deleted]

Roligt bøjede Tatianas sit hoved for kvindens ord. Ingen ord flød over hendes læber, men alligevel skulle hendes nik være et tegn på hendes tilfredshed. De fleste ville formentligt ikke anse et nik for at være noget særligt, men det var også fordi, at de ikke kendte hende. Hun var ikke det store snakke chatol, og det betød, at hun udviste sine følelser gennem handlinger. Det gjorde hun, fordi hun fandt det mere præcist, og præcis var, hvad hun var. Desværre forsvandt hendes tilfredshed, som kvinden fortsatte sin tale. Hun hævede det ene øjenbryn. ”Aha,” endte hun misbilligende med at sige, uden at lægge skjul på sine følelser. En kvinde der adlød en mands mindste vink! Nyt var det ikke for hende, men alligevel fandt hun det direkte foragteligt! En svag kvinde var man, hvis man rendte efter en mand og adlød hans ordre, og svage personer havde hun ikke rum for. En virus anså hun det for at være, og derfor måtte hun mene, at sådanne led skulle udslettes. Ganske vidst skulle mænd adlyde i form af underkastelse af en kvinde, men det var også kun stærke mænd, der fik lov til det. Desværre haltede verdenen gevaldigt på disse punkter.. ”Så det du vil fortælle mig er, at du er kongens tjenerinde, og alt det, som han ønsker, at du skal være.. Har jeg ret?” spurgte hun ligeud, alt imens de blå øjne faldt intenst på kvindens ansigt. Nej, denne kvinde skulle ikke forsøge at trække i land nu. Svagt gjorde et smil sin opdukken på hendes læber. Det var dog ikke videre betryggende, som det derimod var køligt og sikkert. ”Jeg leder et folk..”

[Deleted]

Mallorie tog kvindens nik som et godt tegn og lod det være ved det. Nu kendte hun hende ikke, men det virkede som om, at hun var tilfreds med hendes svar. Hvis hun ikke var, så ville hun forhåbentlig sige det. Dog havde hun regnet ud, at hun ikke var det store snakke-menneske. Dog forsvandt det hurtigt, da hun selv fortsatte med at snakke. Det fik hende til at lyde som om hun var en slave, men dette var bestemt ikke tilfældet. Matt kunne få hende til mange ting, men der var bestemt også grænser for det. Det var blevet en smule mere … tilladt for ham at få hende til alt mulig underligt, da hun var faldet for ham. Det gjorde det hele en del mere bøvlet. Svag? Det var hun ikke, men hun vidste, hvor hendes plads var. Hun ver selv gået med til at gøre det, så der var ingen nytte i at beklage sig over det nu. ”Sådan kan man godt sige det, ja” sagde hun med et træk på skulderne. Hun var hans elskerinde, men gjorde også en del andre ting end det, så det var vel hvad man kunne kalde hende. Hun var blevet kaldt meget værre i sin tid på slottet, så det var bestemt ikke slemt at blive kendt som. Hun gjorde, hvad han ønskede. Hun ønskede ikke at lyve overfor kvinden, hvorfor skulle hun også det? Hun var stolt over sin plads. ”Tænkte nok jeg havde set dem før. Så kan jeg sandelig godt forstå deres manglende tid.”

[Deleted]

At kvinden her var en sølle tjenerinde, havde Tatiana ærlig talt ikke meget til overs for. Selvfølgelig skulle man tjene en, men når det omhandlede at efterstræbe en mands ønsker, tabte hun alt for det. Andet kunne man heller ikke just forvente fra en mørkelver. De herskede nemlig i et af de to eneste kvindedominerede samfund. En revolution havde verdenen i sandhed brug for, men desværre kunne to racer ikke skabe dette.. og kvinder som denne tjenerinde holdt det kun i modstand. Hun rynkede let på næsen. Nej, hun forstod vitterligt ikke, hvorfor en kvinde ville sætte sig selv i sådan en position. ”Nuvel.. Der er selvfølgelig dem som ikke stræber efter det … største,” sagde hun med spor af foragt i stemmen. Det var dog ikke en følelse hun forsøgte at skjule for kvinden, for hun vidste forhåbentligt selv, at hun gjorde det dårligt. Det virkede dog som om, at kvinden var … glad for sit lod i livet, og det gjorde blot det hele værre. Hvis det havde været anderledes, kunne Tatiana nemlig måske have hjulpet kvinden ud af sin miserable tilværelse. Hendes hoved faldt en kende på sned, som kvinden fortalte, at hun kunne genkende hende. Det var selvfølgelig altid rart at høre for en kvinde i hendes position. ”Det har De alligevel? På min visit på slottet muligvis?” spurgte hun roligt. Muligt var det skam, for hun havde trods alt taget til Castle of Darkness, da hun havde fået overrakt ledertitlen. Hvilken fantastisk dag det havde været for hende. Det havde nemlig været den dag, hvor hun havde fået sin drøm opfyldt.