Let me take care of you

[Myia Destiny Flancker]

Myia var bange for følelser, også fordi at hun endnu ikke havde oplevet hvor skulle have det sådan med nogen, og hun var jo bange for, at det ikke var noget som Samuel gengældte. Hun vidste jo desuden også godt, at det slet ikke var naturligt noget som skete mellem en warlock og en engel som hende, så hun turde vel ikke rigtigt gøre sig nogle forhåbninger om noget som helst, og det var næsten det, som var hende det værste af det hele. Hun lagde sig godt ind mod ham igen. Den ring som Sephiran havde bedt hende om at fjerne, havde hun ikke haft nogen anelse om hvad gjorde, men det var ikke underligt, at han så desperat havde ønsket at få den af, hvis den havde låst hans magi fast for den sidste uge. Hun nikkede stille. ”Ja.. Magien er jo hvad han har.. Det er i hvert fald mit indtryk.. Det var nok også derfor at han var så frustreret at han.. ja, gjorde det ved mig,” sagde hun med en dæmpet stemme, for hun havde ærlig talt slet ikke troet på, at han kunne finde på at gøre den slags ved hende! Hun tørrede stille sine øjne, inden hun lod hånden stryge over hans bryst. Det gjaldt bare om at nyde stunderne, mens man endelig havde dem, for det var sikkert ikke særlig ofte, at man ville få muligheden for at opleve det på denne her måde, og det vidste hun jo godt. Hun følte sig.. værdsat, og det var ikke noget, som hun oplevede med særlig mange andre. Selv håbede hun på at Sephiran satte efter Helon, så hun ville være i stand til at nyde sin fridag sammen med Samuel, for det ville hun bestemt heller ikke have noget imod, for det ville faktisk gøre dem godt, om de så skulle tage ud, selvom hun virkelig var bange for, at han ville finde ud af det på et eller andet tidspunkt, og at det så skulle gå katastrofale følger, for det var heller ikke ligefrem noget, som man kunne sige, at hun var særlig interesseret i. ”Det… lød i hvert fald sådan,” sagde hun med en rolig stemme. Hun ville ikke være forundret, hvis Sephiran tog efter, og Helon fortjente det! Selv i hendes øjne pludseligt. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, da han lænede sig frem og kyssede hende igen. Hun gengældte det, selvom det var yderst, yderst forsigtigt. Hun havde jo aldrig prøvet sådan noget før!

[Samuel Acheron]

Samuel trak vejret dybt og pustede selv let ud. Han kendte sine følelser, men var et sted bange for Myia ville afvise ham vel? Hun var engel, underlagt hans broders magt og han var jo bare broderen på sidelinjen, også en warlock og i princippet passede deres racer jo slet ikke sammen. Men han ville snart fortælle hende det, selvom han ikke ville gøre det lige nu ovenpå det chok hun havde fået af hans broder, som han mest havde lyst til at sige en ting eller to til, men det ville jo kun give bagslag, så meget vidste han da! Han vædede kort sine læber med et hurtigt strejf. Han nikkede dæmpet. Han kunne godt have tænkt sig at se ringen, men nu havde Sephiran den sikkert i opbevaring så han selv kunne bruge den som våben. Han forstod dog udmærket hvis hans broder havde tvunget hende til at tage den af ham, for med hendes lyse magi kunne hun vel godt vriste den op? "Præcis," endte han. Der var jo en forklaring, men derfor bifaldt han ikke, at hans broder skulle flippe sådan ud når han jo normalt faktisk ønskede Myia helt perfekt, fin og velplejet. Det at slå hende selv hjalp jo ikke! Han nød hendes små strøg over hans bryst, for det føltes uden tvivl godt med hendes finde hånd mod hans bare bryst. De var tætte og intime med hinanden lige nu, fuldstændigt som et normalt par om ikke andet. Han anså dem jo som værende sammen; et hemmeligt forhold måske, men sådan måtte det jo være her i huset med Sephiran omkring. Han værdsatte hende meget højt, men ventede bare på det rette tidspunkt til at fortælle hende og det var faktisk svært at finde! Den sidste uge havde jo været virkelig fantastisk, hvor de hele var så tæt på at falde på plads. Han trak skævt på smilebåndet og undlod at svare på hendes ord, da han i stedet valgte at skænke hende det kærlige kys. At hun så gengældte, det fik hans hjerte til at banke for alvor, for det var jo faktisk deres første kys - så langt så godt! Han brød forsigtigt kysset og strøg hende blidt over ryggen fortsat. "Sov min kære," hviskede han blidt til hende. Det var jo sent og han ønskede noget ud af dagen i morgen. Indtil hun sov, så lå han blot og nussede hende i søvn så hun var så afslappet og rolig som mulig.

//Out.

[Myia Destiny Flancker]

Myia var et sted bange for følelser, også fordi at hun slet ikke havde følt den slags tidligere. Hun havde accepteret, at hendes lod i livet, var at skulle herske og tjene for Sephiran, og det var det som hun var præget af, og det var noget, som selv formåede at frustrere hende noget så voldsomt, det var helt sikkert. Hun lagde sig godt til rette igen. Hun havde formået at finde en lille glæde ved at være her, og det var også noget af det som gjorde, at hun faktisk fandt en lyst til overhovedet at blive der. Hvis det ikke havde været fordi at Samuel havde været der, så havde hun næppe været som hun var lige nu. Hun blev liggende ved siden af ham, og nikkede så. Alt det som var sket til aften, var slet ikke noget, som hun ønskede at tænke yderligere over, men det var nu bare sådan at det måtte være. Hun vidste jo et sted godt, at Sephiran ikke havde ment at gøre hende ondt på den måde, også selvom Samuel måske var uenig. ”Han falder forhåbentlig til ro igen. Han.. undskyldte jo faktisk for mig,” fortalte hun sigende, inden hun igen stille vendte blikket op i retningen af ham. Ja det gjorde hende naturligvis trist, at skulle tage imod den behandling, og lige nu, så ønskede hun bare at vide, at hun var god nok, og det var virkelig rart for en gangs skyld, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt for en gangs skyld. Hun sukkede dæmpet, inden hun så på ham, kun for at modtage hans kys, for det var virkelig en fantastisk fornemmelse, at have ham så tæt på! Et sted, så agerede de måske som et par i al hemmelighed, for det var ikke fordi at hun ønskede at holde afstand til ham, men faktisk.. have ham tæt på, og det var noget som hun stod fuldkommen fast på. Hendes hjerte hamrede fast mod hendes bryst, selvom hun endte med at stå i den situation, at.. hun ikke ønskede, at det skulle stoppe, selvom han valgte at bryde kysset og trak sig, kun for at bede hende om at lægge sig til, for.. hun ville jo ikke. ”Okay… Sov godt..” sagde hun dæmpet, inden hun selv lagde sig til. Med lettelsen som havde sænket sig, så faldt hun faktisk temmelig hurtigt i søvn.

//Out