You will pay

[Kimeya Marvalo]

Kimeya havde bevidst valgt at sætte sig ind i sagerne som foregik i de andre lande, udelukkende fordi, at det var noget som stillede ham selv langt bedre, og det var noget som han faktisk havde det fint med. Han valgte nu at fortælle Sephiran lidt mere om denne Tiyanna, for han vidste at kvinden var listig, og dog, så kunne han følge hende i mange af hendes ideologier. Den mand, som hun nedkom af, var heller ikke ligefrem noget som man skulle være stolt af, og hun gjorde hvad hun kunne, for at vise, at hun ikke var som ham.. Ligesom han selv gjorde efter sin far, Lionel. Han ville slet ikke ligne den mand, hvis det var noget, som han ellers kunne blive fri for! Han kneb øjnene let sammen. Frustrationen var tydelig at spore i hans blik, selvom det slet ikke var noget, som han tog særlig meget hensyn til. ”Det er måske en god idé, at sætte sig ned og faktisk undersøge, hvad det er du har med at gøre, når du sidder med en royal.. Endda en af de mere kvikke,” endte han med en ganske kortfattet stemme. Nu hvor manden havde valgt at skubbe ham væk, så var det noget som Kimeya kun blev direkte tosset over. Hvis der var nogen, hvis tillid og tro at han kunne stole på, så var det Sephiran. ”Kan jeg pludselig stole på det?!” nærmest hvæsede han af ham, og med en fast tone, da han skød brystet faretruende frem og tog et skridt mod ham. At han så hidsede sig ned i stedet for, og det var noget som passede ham fint. Det var nok tydeligt for ham, at det var en meget dårlig tid, at han havde valgt at stå der på, selvom det nu heller ikke var noget som han kunne sige noget til. Han fnøs ganske let. ”Jeg formoder, at det ikke passer godt i aften.. Jeg tager hjem.. Hids dig ned, og meld dig i Den Mørke Cirkel i morgen.. Jeg har meget jeg vil snakke med dig om,” afsluttede han kortfattet. Det var på tide, at de indtog det sted igen, og for alvor fik styr på tingene.

[Sephiran Acheron]

Sephiran begyndte nu kun at finde flere og flere punkter hvor han måtte udvide sine horisonter, hvilket et sted var irriterende, men han havde også ideer til hvad det skulle være. Han måtte sætte sig ind i de andre lande, efter som Kimeya jo tydeligt var overlegen på det punkt og det tillod han ikke, når han skulle være lige med manden. Dertil skulle han lære sig noget nyt, der kunne virke i forsvar mod Tiyanna, hvis hun formåede at overfalde ham med ringen igen og frarøvede ham hans magi på ubestemt tid. Tiyanna var en meget kvik kvinde, for han havde jo aldrig mødt noget lignende og det var jo noget han faktisk både kunne lide og hadede, så det var virkelig en dårlig blanding. Han fnøs kort, for frustrationen for ham var tydelig, men selvfølgelig ikke noget Kimeya tog hensyn til, så derfor kæmpede han også med at holde det inde i stedet for. "Måske…" sagde han kortfattet. Han hadede at få påpeget sine svage punkter, for det kunne gøre ham så inderligt vred, at han fik lyst til at smadre hele grunden og lægge det i grus, selvom det dog heldigvis aldrig kom så langt. Han vidste han havde gjort Kimeya sur, men sådan måtte det jo være når han kom på dette dårlige tidspunkt, for han havde prøvet at lade som ingenting. "Selvfølgelig kan du det!" hvæsede han tilbage endnu engang og blev trodsigt stående, selvom Kimeya kom truende tættere på. Han fik dog kølet sindet, fordi han nu havde ny viden om Tiyanna han skulle arbejde med og det fik hans tanker lidt over i et andet spor. Det var en dårlig tid, men han ville ikke kunne sove denne nat, med alt han havde i sine tanker og skulle have styr på. Helon skulle han jo også finde, for han regnede ikke manden stadig var i huset. "Jeg vil hellere modtage dig på et bedre tidspunkt," svarede han ærligt og dog med en mere rolig stemme. Han trak vejret lettere tungt og nikkede kortfattet, for han skulle da nok møde op i Den Mørke Cirkel, når han blev bedt om det. "Udmærket… Jeg møder op i morgen. Lad mig føre dig ud," sagde han dog roligt og gjorde en almindelig høflig gestus, for det var jo ligesom at sige 'på gensyn' til et familiemedlem. Han gik tilbage mod indgangshallen med Kimeya, åbnede døren og lod ham forlade huset, før han selv lukkede og låste døren efter ham. Med det, vendte han tilbage til sit værelse.

//Out.

[Kimeya Marvalo]

At udvide sin horisont var altid vigtigt for at styrke sin egen position, og det var også det, som han ønskede at understrege for Sephiran, og det var noget som faktisk passede ham ganske udmærket. Det var også derfor det var Kimeya som var leder, og ikke en mand som Sephiran. Han kneb øjnene let sammen. ”Så gør noget ved det,” endte han med en kortfattet stemme, for det var noget som faktisk irriterede ham. Selvom Tiyanna ikke var den kvinde, som man hørte mest om, så var hun alligevel en kvinde, som man burde holde øje med, og så meget vidste selv han. Kvinden havde været vidt omkring, og havde selv en stor viden.. En viden, som godt kunne vise sig, at være farlig i de forkerte hænder. Han vidste udmærket godt, at han kunne stole på Sephiran, men lige prikke mere til ham, kunne han sagtens finde på! Han kneb øjnene fast sammen. ”Så vov ALDRIG at lyve for mig igen!” hvæsede han fast. Hvis han skulle kunne stole på ham, så ville han ikke have løgne i billedet, og det var noget, som han stod fast på! Det var tydeligt, at det ikke var en dag, som i dag, at han skulle opsøge denne mand. Lige hvad der var sket i hans selskab af Tiyanna, kunne han i princippet være ligeglad med. ”Det fornemmer jeg,” sagde han med en kortfattet stemme. Det var noget, som gjorde ham direkte irriteret. ”Jeg forventer at se dig der i morgen,” sagde han kortfattet. Desuden var det også ved at være på tide for ham, at vende tilbage til Faith igen, for hun skulle ikke have den længste pause, for så ville det jo kun ødelægge det hele for ham, og han var kommet så langt med hende! Han fulgte med ham ud i gangen, hvor han kort nikkede med hovedet, inden han valgte at forlade stedet, kun for at søge direkte tilbage til Marvalo Mansion. Det var på tide, at fortsætte den evige tortur af kvinden i hans liv.

//Out