Too easy?

[Sephiran Acheron]

I den sidste dags tid var Tiyanna endeligt begyndte at bukke efter for Sephiran. Det passede ham gevaldigt at hun faktisk kunne knækkes alligevel og hun var faktisk blevet meget underdanig; så han havde jo haft ret. Eller det troede han da, for han opfangede slet ikke, at hun faktisk formåede at manipulere med ham. Hun havde stået lænket siden hun var kommet her, men hun skulle snart belønnes for at give efter for ham og derfor ville han lukke hende ud af lænken, når han havde ydmyget hende yderligere i aften. Han ville også sikre at hun virkelig var knækket af ham, for han gav det altid et par dage når de først begyndte at give efter for ham. Han syntes et sted, at det havde været for nemt med hende, men det viste vel bare, at hun ikke havde været den han havde troet. Det temperament og væsen hun havde vist den første tid havde jo ikke holdt ved og det var han næsten skuffet over, for han havde troet det ville tage længere tid et sted. Han kom roligt op ad trappen efter en sen aftensmad og låste op ind til sig selv, hvorefter døren gik i efter ham. Der var en nøgle til hans værelse gemt som back-up hvis han en dag mistede begge hænder til at lave magi med, som han havde forklaret sine ansatte, men for nu brugte han jo bare sin magi. Han så roligt hen på hende. Han havde taget alt tøjet af hende for at gøre det så ydmygende som muligt for hende, så hun ville bukke under for ham. Han smilede skævt til hende og stoppede op en meter fra hende, hvor han foldede hænderne over ryggen. "Godaften min pige," sagde han roligt. Tonen blev jo mere og mere overfor hende som de andre i huset, for hun makkede jo ret efterhånden. Han smilede skævt og lukkede afstanden mellem dem, hvor han lod sin hånd gribe fat i hendes kæbe. "Fortæl mig… Hvem er din Herre?" sagde han og sendte hende et skarpt blik direkte ind i hende øjne. Han trak vejret roligt, for han ville have lidt sjov inden, at han gik i seng. Han lod sin anden hånd falde mod hendes hofte, så selvom han rørte hendes nøgne hud, var det ikke et så intimt sted igen.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Hvor lang tid Tiyanna havde været der, havde hun ikke nogen anelse om, for hun havde stået op af væggen stort set siden hun var kommet, og det var noget som mildest talt pissede hende af, og det var noget som gjorde hende direkte rasende! Tøjet var revet fra hende, så hun stod jo der i det rene ingenting og udelukkende til hans beskuelse. Det sved i ryggen og benene af at stå op, men hun var for stædig til at vise sig svag overfor en mand som Sephiran! Selvom hun nu forsøgte at manipulere med ham i håbet om, at det ville få hende ned og væk derfra, så var hun stort set villig til at gøre hvad som helst. Hun rev en smule i lænkerne, også selvom det var en kamp opgivet allerede for frygtelig lang tid siden. Hun trak vejret dybt og vendte blikket mod døren, da Sephiran kom ind. Hovedet sænkede hun automatisk. Hun var nødt til at holde fast i det spil, som hun havde kørende, for ellers ville det ødelægge det hele allerede med det samme, og det var slet ikke noget, som hun ønskede sig det mindste! ”Godaften..” begyndte hun endeligt. At han tog fat omkring hendes kæbe, fik hende til at vende blikket op mod ham. Hendes mimik tydede udelukkende på underkastelse, også fordi, at hun ikke rigtigt havde noget andet valg, hvis hun skulle gøre sig nogle forhåbninger om at komme ned derfra. Hun trak vejret dybt. Han gjorde det med vilje, og det var noget som faktisk pissede hende ganske grundigt af! Hun så stille på ham. ”Det er du, min Herre..” svarede hun endeligt. Næverne var let knyttet, men det var kun fordi, at det var en forbandet ubehagelig stilling for hende at stå i. Hendes ben begyndte at skælve, og det var koldt at stå der i ingenting. At han berørte hendes krop, var for hende utrolig intimt, uanset hvor han gjorde det. Det der dog frustrerede hende mest, var det faktum, at hun kunne lide det.. hun kunne slet ikke huske, at hun var blevet berørt på den måde før.

[Sephiran Acheron]

Sephiran var meget tilfreds med at Tiyanna havde stået der så længe, for det var jo det som var med til at få hende til at give efter for ham. Hvis hun ønskede at blive fri af de lænker en dag måtte hun jo makke ret, for ellers kom hun til at stå der, dernæst bare hænge i lænkerne når hun ikke kunne stå og så nærmest rådne op til han blev træt af det. Men det hele gik jo som ventet, selvom han i det indre var skuffet over det en smule, for han havde faktisk regnet med mere kamp; deraf også mistanken om det var skuespil fra hende, hvilket ville gøre ham tosset! Men han kunne ikke gennemskue hende, så han troede jo egentligt på at hun havde underkastet sig ham. Han vædede roligt læberne, som han tog hende i blik efter at være trådt ind i rummet. Selvom hun var en kvinde af naturen og derfor ret unaturligt muskuløs, så tiltalte det ham faktisk i det indre, hvilket han dog slet ikke viste på nogen måde, for det var frustrerende for ham at tanken overhovedet strejfede ham. Han så hende ind i øjnene med sine isblå øjne og holdt hendes hoved ved kæben, hvor hun stadig havde det samme underkastende udtryk hvilket da endeligt måtte sige ham, at hun var knækket. Han nikkede roligt, som han lod hånden fra kæben falde mod hendes anden hofte, hvilket satte en sitren i hans indre men han havde det samme udtryk som normalt; at det, at han rørte hende, var for at ydmyge hende. "Udmærket, kære," sagde han med en skjult tilfredshed som han let lod blikket falde ned langs hendes blottede krop. Hun var sårbar i denne stilling og derfor havde han jo også valgt at klæde hende af, fordi hun havde skjult sig sådan da hendes kjolestrop var blevet klippet op første dag. Han lænede sig let ind mod hende for at lade sit hoved falde forbi hendes, så han kunne hviske hende i øret: "Hvis du nu beder mig meget pænt… Kunne det være jeg ville slippe dig fri af dine lænker," sagde han ind i hendes øre, inden han trak hovedet til sig igen. Han flyttede sine hænder således, at den ene hånd kom til at ligge på hendes ene bryst og den anden på hendes ene balde.

[Tiyanna Direshade Acheron]

At spille underdanig, var slet ikke nogen lethed for Tiyanna, men hun gjorde det udelukkende for sin egen overlevelse. Det var allerede for længst gået op for hende, at han ville tage hendes liv før eller siden, for hun var ikke særlig nem at have med at gøre, og det var det problem som rigtig mange mænd havde: De kunne ikke rumme hende. Hun fyldte alt for meget! Hun hævede stille blikket mod ham, også selvom det ikke var fordi, at hun havde meget andet valg, når det kom til denne mand, for det var hende, som stod lænket op af muren og ham som stod der med hele magten, og den tanke i sig selv, var noget som faktisk gjorde hende direkte rasende, så gav hun ikke udtryk for det på nogen som helst måde i det hele taget. Som han slap hende, faldt blikket igen. Igen var hun jo trods alt nødt til at spille underdanig, selvom det virkelig var svært. ”Herre..” endte hun med en dæmpet stemme. At han slap hende, kun for at lægge hånden mod hendes bryst og den ene balde, efterlod hende med en direkte og voldsom sitren, da det var noget af det mest intense og intime, som hun havde oplevet igennem frygtelig mange år. Det værste af det hele var jo, at hun faktisk godt kunne lide det! Øjnene lukkede hun ved hans hvisken mod hendes øre. Burde hun? Hun havde brug for begge hænder for at sætte sin plan i værk, og hun havde Helon på sin side, hvilket kun gjorde tingene meget bedre. Der var ingen som brød sig om ham, og det som hun kunne gøre, ville måske sætte hans verden i et lidt andet perspektiv, end det som var sket til nu. Hun åbnede øjnene igen og hævede blikket mere mod loftet. Han var tæt på.. for tæt på, til at det faktisk var behageligt, og så alligevel.. Hun hadede den effekt, som han havde på hende! ”Vil du da ikke slippe en stakkels pige fri? Jeg skal nok være sød… Slip mig fri..” endte hun med en dæmpet stemme. At bruge den stemme, som næsten var så sukkersød, gav hende nærmest kvalme. Han troede hun var hjernevasket? Han ville meget snart tro om igen!

[Sephiran Acheron]

Sephiran vidste ikke direkte at han blev narret, for havde han vidst det, så havde han ikke været så tæt på at slippe hendes lænker fri og lade hende være fri på hans værelse. Han regnede ikke med at hun havde nogle midler alligevel, så det at hun blev sluppet fri ville vel sætte en befrielse ind i hende og sætte gang i noget glæde nærmest, der kunne påvirke hendes underdanige hjerne. Han havde aldrig været sammen med en kvinde af kærlighed, for han anede slet ikke hvad det var, ja faktisk havde han aldrig for alvor boet med en kvinde. Han benyttede sig kun af horehuset hvor han altid brugte en besværgelse så kvinderne ikke blev gravide, for han skulle ikke have horeunger til at rende rundt i hele Dvasias. Hun var dog på ingen måde for meget for ham, for hun kunne sagtens have kæmpet mere imod uden at han direkte slog hende ihjel, for der skulle meget til alligevel. Det satte en dirren i han indre at berøre hende så intimt, for det føltes rart som en følelse han aldrig havde fået før på horehuset og det var ret underligt. Han hadede tanken, men det var ret intenst og ophidsende et sted; og han kunne jo godt lide det, hvilket var frygteligt. Han trak skævt på smilebåndet på sin kølige, nedladende måde og så på hende, som hun brugte sin søde stemme. Han så tænksom ud og klemte let omkring hendes bryst med den hånd, der lå der. "Selvfølgelig skal du være sød. Ellers ved du, hvad der sker," sagde han roligt og så på hende med et sigende blik. Han troede hun var hjernevasket, for den stemme hun brugte, tydede da ikke på andet. Han slap hende helt, trådte et skridt tilbage fra hende og knipsede med fingrene, således at lænkerne slap hende. Han gik hen og tog en dyne og en pude fra sengen, som han gik hen og rakte til hende. "Beærende du får lov til at låne en pude og dyne, ikke?" spurgte han sigende og så på hende, som han lod hende tage det. Hun kunne sove på gulvet, hvor hun havde været lænket, så hun kunne blive lidt mere behagelig end hun havde været i længe. Han holdt lysten inde til at røre hende og gik i stedet hen til sin seng, hvor han trak sin kappe af sammen med skjorten og hans sko og bukser, hvor han roligt lagde sig i seng selv. "Sov min pige," sagde han roligt og lagde sig selv om på siden. Der var en ny dag i morgen med sjov med hende.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Det var næsten for nemt at tage fusen på denne mand, men hvis det var det som skulle til, så var det uden tvivl det, som hun ville gøre, også mest for sin egen skyld, for hun var virkelig ved at være træt af at blive stående der. Igennem de sidste dage, havde hun ikke gjort andet end at give ham hvad han ville, og så var hun bogstavelig talt ligeglad med, om han var skuffet over den manglende modstand, for den skulle han skam nok få, men det ville uden tvivl blive på hendes hjemmebane, og bestemt ikke her, hvis alt gik, som hun ville have det, om ikke andet. At være sød for hendes vedkommende, var bestemt ikke det nemmeste, for det var ikke noget, som lå til hende på det naturlige vis, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Jeg skal nok være sød..” sagde hun fortsat med den næsten sukkersøde stemme. Det gav hende næsten kvalme, at hun var nødt til at spille sådan på det, men det var jo heller ikke fordi, at hun havde noget andet valg i den anden ende. At han klemte om hendes bryst, fik et kort suk til at bryde hendes læber, hvilket hurtigt fik hende il at vende blikket væk, for det var jo slet ikke meningen, at det skulle ske! At han så trak sig, knipset så lænkerne slap hende, var noget som fik hende til at støtte mod væggen næsten med det samme, for ikke at ende med at falde ned i gulvet, for det var det, som hun var tættest på! Hun ømmede om sine håndled, inden hun igen vendte blikket mod ham. Der gjorde han fejl nummer et.. og hun ville nyde at få skovlen under ham! Hun tog imod dynen og puden, som hun lagde ned på gulvet hvor hun stod. ”Tak, Herre..” endte hun med en dæmpet stemme, inden hun selv bare satte sig ned. At han smed tøjet og kravlede i seng, fik hende til at lægge sig ned. Kroppen var direkte tung.. Frygtelig, frygtelig tung, efter at have stået der i alle disse dage. Selv nu var hun jo nødt til at vente til han faldt i søvn, til at sætte det hele i gang. ”Godnat,” sagde hun endeligt, også selvom hun ikke lagde sig til. Hun ventede på at han faldt i søvn..Så det hele kunne sættes i værk.

[Sephiran Acheron]

Sephiran havde aldrig oplevet, at en kvinde havde formået at tage fusen på ham, så derfor regnede han heller ikke med at det nogensinde kunne ske. Han gik ud fra, at Tiyanna bare havde været svagere end hun havde fremstået, hvilket jo så var lidt skuffende for ham men alligevel meget godt. Der var noget over hende, som han ikke kunne sætte fingeren på og det var frustrerende, når han godt kunne lide at røre hende. Hun ophidsede ham et sted som han aldrig havde prøvet på horehusene han havde besøgt og han vidste snart ikke hvad han skulle gøre ved det. Hun var blevet sød og han kunne ikke gennemskue lige nu, at det bare var skuespil, for det var jo en helt anden end hun havde været i starten, så måske havde hun virkelig bare været svag selvom hun havde prøvet at fremstå anderledes? At hun havde sukket over, at han klemte hendes bryst, det havde han godt hørt og det var en tanke han faktisk nød sig af. Han slap hende dog fri, for han ville ikke alt for tæt på hende, så det virkede som om han faktisk ønskede hende på det plan, for det var ikke meningen hun skulle have den effekt på ham. Han så til at hun satte sig ned, så hun kunne putte sig ind i dynen. Det måtte jo også være rart for hende at kunne sidde ned og faktisk ikke stå op efter så længe? Det var jo faktisk en belønning, at hun fik lov til at komme fri, fordi hun jo var medgørlig nu om ikke andet. Han faldt forholdsvist hurtigt i søvn, for det var som regel aldrig et problem for ham i hans egen seng. Han tog de dybere vejrtrækninger, pustede sovende ud og var hurtigt langt inde i drømmeland.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Det var ikke nogen nem opgave for Tiyanna, at skulle spille sød og hjernevasket, men hvis det var den mulighed, som hun havde, for at genvinde sin frihed, så gjorde hun det, og så skulle hun nok vise ham, hvad hun var lavet af, for han tog i den grad så gruelig fejl af hende, og det var noget, som hun helt klart ønskede at understrege for ham! Nu hvor hun var kommet fri og havde fået en dyne og en pude, så lagde hun sig til rette på gulvet, også mest for at finde muligheden for at slappe bare en smule af i kroppen, for det var uden tvivl forbandet tiltrængt. Ingen tvivl om det. Hun lå og holdt øje med ham, også mest for at sikre sig, at han ville falde i søvn, for det var noget som uden tvivl passede hende ganske fint, for det var der, at hun for alvor kunne sætte det hele ordentlig i gang! Selvom hun ikke havde så meget som en trævl på kroppen, så søgte hun først hen til hans klædeskab, hvor hun fandt en skjorte frem, som hun slyngede om sin krop. Det sitrede stadig efter at han havde rørt ved hende, og det var noget som gjorde hende direkte tosset, for hun burde slet ikke reagere på det på den måde, og det var noget som hun helt klart godt kunne mærke. Det var mange år siden, hun overhovedet havde været tæt på nogle i det hele taget. Hun søgte dernæst hen til en skuffe, hvor den magiske ring, var blevet gemt af Helon, til når hun havde fundet muligheden for at bruge den. Den åbnede hun frygtelig lydløst. Han ville blive tosset.. men nu skulle hun i den grad vise ham, hvad det var hun var lavet af! På listetå, søgte hun hen til sengen, hvor han lå og sov så fredeligt. At hun faktisk skulle formå at tage fusen på ham, var uden tvivl noget, som i sandhed måtte more hende. Med en fart, så fik hun ringen åbnet, tvang den omkring hans hals, inden hun låste den fast, og låste derved også hans magi, så han intet kunne stille op. Nu hvor hun var vant til det mere krigeriske, så sprang hun direkte op i sengen, tvang ham om på maven og tog fat om hans håndled, for at låse dem bag på hans ryg i nærmest et politigreb. ”Mænd er og bliver dumme,” endte hun hånligt.

[Sephiran Acheron]

Sephiran anede intet om hvad det egentligt var Tiyanna havde i hovedet, for så ville han da under ingen omstændigheder have sluppet hende fri! At han så også blev forrådt af en af sine egne, det ville han vel tidsnok finde ud af, for det var noget han slog meget hårdt ned på. Han vendte sig roligt om på venstre side, hvor han fik sparket sin dyne lidt ned, således at hans ene arm lå udenpå dynen. Hans skuldre var bare nu hvor han havde smidt det meste af tøjet indtil underbukserne. Han lå godt og sov, for han anede jo ikke der faktisk var 'fare' på færre i hans eget hjem. At der blev listet rundt om ham ænsede han ikke, end ikke at hans skab blev åbnet og dernæst en skuffe. Han anede ikke at Helon havde forrådt ham ved at hjælpe Tiyanna. Han trak vejret dybt og roligt og pustede ud, som han blev liggende i sin rolige søvn. Han lå i søvnen og tænkte på Tiyannas nøgne krop hvilket næsten frustrerede ham i søvnen, for han skulle jo ikke tænke så meget på hende! Han fnøs let i søvne og blev liggende roligt.
Han blev hurtigt forstyrret i søvnen da noget køligt lukkede sig omkring hans hals, hvilket næsten var en kvælende fornemmelse for ham. Han slog øjnene op og i det indre tænkte han, at han faktisk sendte hende bort med magi… men der skete intet? Det han havde om halsen måtte altså låse hans magi, hvilket direkte fik hans temperament helt op i det røde felt! Dette var virkelig ydmygende, men han nægtede at give op endnu, selvom han faktisk vidste han ikke havde noget combat træning. Han røg om på maven da hun direkte sprang på ham som et krigerisk væsen og holdt hans arme låst, hvilket virkelig fik det til at tordne i det indre. Hun var desværre stærkere end ham, eftersom hun var ude i busken til hverdag og han jo altid brugte sin magi til alt. Han hev dog alligevel i sine arme for at forsøge at komme fri. "Forbandede hore!!!" hvæsede han vredt. Han endte med at vendte sig så han kunne vippe hende af og hun kunne ryge direkte på gulvet, hvor hun hørte til. "Få den her… ting af mig… NU!" sagde han frygtelig lavmælt men meget advarende, som han sendte hende et skarpt blik. Han knyttede hænderne. Han følte sig ekstremt nøgen uden at kunne benytte sig af magi.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna var nødt til at være hurtig, hvis hun skulle få den låst omkring hans hals. Det var måske en ’fejl’, som var at finde igen ved alle magikyndige væsner at de blev for dovne, hvor andre, som hende derimod, måtte kæmpe for sin overlevelse, og derfor havde langt flere brikker at flytte med i den forstand. Hun var stille og hun var lydløs, men det var jo også noget, som hun var vant til fra før af, så det var jo heller ikke ligefrem fordi, at det var noget, som gjorde sagerne meget anderledes for hendes vedkommende. Hun fik skjorten på og fik den lukket, bare for at skjule sig lidt, for det at stå blotlagt på den måde, var virkelig ubehageligt for hende! Så mange ar, som hun havde, og det var jo heller ikke underligt med det liv, som hun jo faktisk havde levet. Den magiske ring ville han ikke selv kunne tage af, og det var sikkert også det, som han vidste. At han vågnede op, da hun havde tvunget ham om på maven og holdt ham fast, så var det egentlig for at understrege, at det var noget som hun gjorde med vilje. Han var vred, for hun kunne nærmest fornemme hvordan det hele buldrede i ham, og det var næsten ubehageligt, men ikke noget som skræmte hende! At han vendte sig, så var hun næsten tvunget til at slippe ham. Hun kneb øjnene sammen, da hun hastigt trak sig tilbage på benene og ud på gulvet, da han selv rejste sig op. At blive kaldt for hore, var hun efterhånden vant til. Horeunge, var det sidste, som hun havde hørt sin far kalde hende. ”Giv mig en god grund til at skulle fjerne den fra dig!” endte hun med en ganske kortfattet stemme, for der var grænser for hvad hun i det hele taget fandt sig i, og det var nu noget, som han ville lære på den hårde måde! Hun knyttede sine næver. Hun ville nemt kunne slå ham ud, når han ikke havde sin magi. ”Bare indse det.. Selv en kvinde, kan formå at tage dig ved næsen.. Ynkeligt..!” fortsatte hun. Han var vred, og det stod langt ud af ham, at han var det. Et sted, så kunne hun ikke undgå at more sig ved tanken om det. Hun trak vejret dybt. ”Jeg slår dig ud.. og du ved det,” endte hun kortfattet.

[Sephiran Acheron]

Det at Tiyanna var så listig og hurtig, det burde Sephiran have tænkt mere over, for det var faktisk overrumplende at bliver overlistet af en simpel kvinde som hende. Han var af den rigtige race og det rette køn, så det var virkelig ydmygende, at hun havde formået at låse hans magi fast og gjort ham direkte hjælpeløs! Han var vant til bare at bruge magien til alt, for han havde aldrig kendt andet i sit liv, eftersom hans far havde pacet ham hele livet indtil han selv var blevet dygtigere end sin gamle far og havde slået ham ihjel; der var kun plads til én mand i huset her. Det var ubehageligt at vide, at dette gik den forkerte vej for ham, for hans næste tanke var jo bare hvad Kimeya ville gøre ved ham når han fandt ud af det, for dette gik ikke i den gode bog trods alt. Han bed tænderne sammen og var dog tilfreds med at få hende rystet af, for han fandt sig ikke i, at hun havde narret ham på den måde! Han stillede sig op og trak hurtigt i tøjet, for hun skulle have en lærestreg om ikke andet, selvom han ikke var helt sikker på hvordan; han kunne stort set intet uden magi andet end det helt basale. Han kneb øjnene sammen mod hende. Ja selvfølgelig ville hun ikke fjerne den, men det burde hun, for han var ikke en fjende man ønskede at gøre sig, det skulle han tidsnok vise hende! "For jeg er ikke en fjende du ønsker… Hvad jeg har gjort til nu med dig, har været mildt," sagde han fast. Han var virkelig vred og han vidste snart ikke hvor han skulle gøre af al den vrede, for han kunne ikke komme af med det når han ikke kunne bruge magien. Han knyttede selv fast hænderne og følte sig virkelig sårbar, hvilket var ekstremt ubehageligt for ham. Hun var den første kvinde, der havde formået at snyde ham og det kunne han både godt lide som han også hadede det som pesten. "Mon dog… Du har ganske vist bare haft lidt for meget held på din side," sagde han gnavent og så på hendes knyttede næver, før han så op til hende igen. Han kunne ikke slås på tæt hold, for han anede intet om hvad man skulle slå efter eller hvordan man skulle beskytte sig selv mod slag. Han kunne jo heller ikke bruge våben som sådan, måske kun en kniv til at stikke med, men det var som regel lidt i blinde. "Og hvad har du så tænkt dig at gøre? At tage hjem? Jamen så gå dog," sagde han sammenbidt.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna var snedig, for det var man nødt til, med det liv, som man havde, når man boede i en rebelsk lejr i et land, som herskede stort set uden nogen regler og love, og ingen royale til at tage sig af dem, og folk gjorde som de ville, og det var jo også alt det som hendes mange ar og mærker, så tydeligt måtte understrege, så det i sig selv, var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Hun kneb øjnene sammen, som han alligevel fik rystet hende af sig. Den ring om hans hals, havde hun dog ikke i sinde at fjerne, og det var udelukkende hans egen skyld. Nu var det hende, som havde den store fordel, for hun havde ikke rigtigt nogen magiske tendenser at forsvare sig med, så hun var jo vant til at gøre, hvad der var nødvendigt med de midler som hun nu havde for hånden. ”I en fair kamp, vil du ikke kunne slå mig.. Jeg kan se du koger, Sephiran.. Du er taget ved næsen af en simpel gadetøs fra Imandra.. Hvad tror du ikke det vil gøre med det image, som du har her i Dvasias?” spurgte hun hånligt. Han havde revet hende væk hjemmefra, og det var noget, som gjorde hende direkte vred og ikke mindst rasende, så det i sig selv, var heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Hun ville virkelig gerne hjem, men at lade ham sidde her, var bestemt heller ikke noget, som kom på tale, bare sådan uden videre, så det i sig selv, var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt. Hun smilede et næsten hånligt smil. ”Tror du jeg har i sinde at lade dig være her, efter alt det som du har udsat mig for..? Efter al den ydmygelse, som jeg har været offer for..? Så kan du godt tro om igen!” endte hun med en fast tone. Hvilken betydning dette ville have for ham, var hun i bund og grund ligeglad med, for hun ville gøre dette for sin egen skyld, mere end hun ville gøre det for nogen andens. Hun tog et skridt mod ham. Han havde ikke en chance mod hende nu!

[Sephiran Acheron]

Sephiran var ret vred lige nu og han havde ingen måde at komme af med det, for han kunne jo ikke gøre hende noget. Hun var fysisk stærkere end ham, hvilket faktisk også var ekstremt ydmygende for ham, men han var jo vant til at gøre alt med magi, så derfor var han kun i almen stærk fysisk stand fra at ride de få gange han gjorde det og ellers gå rundt; han var jo ikke trænet eller havde boet i busken som Tiyanna, hvor hun fik en del muskler ved at klare sig i det hårde terræn. Han vidste, at der var uro i Imandra, men hvor slemt det var havde han ingen idé om, for han havde jo ikke været der i frygteligt mange år! Ringen om hans hals gav ham en kvælende følelse og det var ubehageligt at vide, at hun nu stod og faktisk kunne vinde over ham, fordi hun havde slukket kilden til hans magt og styrke. Det var ikke noget han havde oplevet før, så hun var faktisk mere kløgtig end lige først antaget, og det var en tanke der gjorde ham virkelig vred og gnaven, for det at tabe behagede ham virkelig ikke! Hun stod med fordelen, det vidste han også, men det var ikke noget han ville lade hende vide bare sådan. Han var ikke bange for hende, men derimod mere bange for Kimeyas reaktion på hans kæmpe fejl med det hele. Det ville tage ham lang tid at få hans ry og rygte godt igen, hvis det nogensinde kunne blive det samme som det var nu. "Fair kamp? Dette er da unfair, eftersom du har frarøvet mig min magi," sagde han vredt og bed tænderne sammen. Han nægtede at svare på hvad det ville gøre til hans image, for hun skulle ikke have lov til at komme sådan under huden på ham. Han var rasende, men han kunne ikke få afløb med det og han havde kun ekstremt meget dræbelyst lige nu. Hendes hånlige smil havde han virkelig lyst til at tørre af hendes fjæs, hvilket kun fik ham til at knytte hænderne. Hendes ord fik ham dog til at blegne lidt. Havde hun tænkt sig at kidnappe ham, som han havde med hende og slæbe ham til Imandra? Det var da en voldsomt opsættende tanke! At hun trådte mod ham, fik ham til at steppe et skridt til siden, eftersom sengen stod i vejen bag ham. Han trådte ud på gulvet. "Hold dig væk, forbandede tøs," sagde han vredt. Han var virkelig ustabil lige nu, fordi han følte sig helt ude af balance uden magien.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna havde det efterfølgende placeret i hovedet, og hun vidste allerede nu, at det ikke ville blive hende et stort problem, hvilket næsten var noget af det bedste af det hele, så var det bare sådan at det måtte gøre det hele langt mere underholdende for hende. I hendes øjne, så var dette uden tvivl en fair kamp. Det var de bare næver, og ikke noget med magi eller snyd i hendes øjne, så det var noget som naturligvis gjorde sit for hendes del. Dette var ren og god gammeldags kamp, og det var noget, som de alle sammen kunne nyde godt af fra tid til anden. Hun havde ganske vidst tydelige muskler, som en kvinde under normale omstændigheder ikke ville have, men det var ikke noget, som gjorde nogen forskel for hendes del. ”En god gammeldags nævekamp..? Eller kender du slet ikke disse? Kære Sephiran.. Du har meget at lære om livet endnu.. selv som en voksen mand,” fortsatte hun med en direkte hånlig og nedgørende stemme, for det var noget som hun faktisk ønskede at understrege for ham, for det morede hende virkelig at se, hvor meget det egentlig gik ham på, at han ikke kunne slå fra sig på magisk vis, og det var næsten det, som var hende det sjoveste af det hele. At han steppede mod siden, sagde hun ikke noget til. Denne gang var det hende som var fri, og ham som stod fanget, og hun kunne ikke lade være med at nyde sig ved det! Denne gang gjorde hun et kraftigt udfald mod ham. Hun havde allerede planerne for ham. Hun sprang direkte mod ham, om på den anden side, hvor hun lukkede sin arm direkte omkring hans hals, hvor hun klemte til, for at lukke for hans tilførsel af luft. Det var ikke fordi, at hun havde i sinde at slå ham ihjel, men lade ham glide i gulvet i den ubevidste tilstand ,så hun kunne bringe ham med sig. ”Du er bange for hvad der sker dig, er du ikke? Du er ikke så uovervindelig, som du går og tror,” hviskede hun næsten intenst mod hans øre – i gengæld for hvad han havde gjort ved hende tidligere.

[Sephiran Acheron]

Sephiran var ret sikker på, at Tiyanna havde en plan om hvad hun ønskede med alt dette og det var det som også gjorde ham lidt bekymret; for hvad havde hun egentligt i sine tanker? Han var nu med så langt, at hun agtede at tage ham med til Imandra, men derfra var det faktisk bekymrende, for han havde jo ingen muligheder for at forsvare sig. Lige nu fortrød han, at magien var det eneste, som havde optaget hans liv, men hvad kunne han gøre ved det når hans far ikke havde ladet ham gøre andet? Et kort øjeblik var han sur på sin far over kun at have trænet ham i magi, men dette var jo til gengæld noget som skete så sjældent. De bare næver var ikke noget han anede noget om og han var heller ikke så stærk og muskuløs igen, så det gjorde, at hans slag ville forvolde så meget smerte medmindre han ramte godt. Men i og med at hun var meget fysisk stærk og stærkt bygget fra naturen hvor hun boede, så ville han jo overgå hende, hvilket jo faktisk var virkelig pinligt. Han kneb øjnene sammen da hun sagde 'kære', for hun benyttede sig da virkeligt af alle hans egne metoder, hvilket virkelig gjorde ham sur. Han knyttede hænderne fast så de næsten blev helt hvide. "Det er alt for primitivt og barbarisk… Jeg foretrækker en voksen og anstændig kamp, fremfor det andet," svarede han fast for at slå hendes ord ned, selvom de jo faktisk berørte ham og irriterede ham. Han nåede ud på det åbne gulv og så skarpt på hende. Han havde ingen våben på værelset og han kunne ikke fremmane nogle, fordi magien var bag lås og slå og han kunne ikke fordrage det. At hun direkte sprang på ham fik ham til at prøve at undvige til siden. Men hun fik fat på ham hvilket resulterede i, at hun desværre fik fat rundt om hans hals, hvilket for alvor føltes kvælende. Ringen blev presset op under hans hage, da hun ellers havde armen lukket omkring hans hals. Han gispede kraftigt eftersom hun klemte til, hvilket jo faktisk også lukkede for at han kunne hive luft ned i lungerne. Han vred sig fra side til side, prøvede at sparke bagud, men hun var desværre stærk nok til at blive hængende. "Aldrig," hvæsede han fast, inden han igen gispede efter vejret, for det var virkelig ubehageligt ikke at kunne trække vejret! Benene endte med at give efter under ham, da han blev svagere efterhånden som han følte sig træt af den dårlige ilt tilførsel. Det tordnede i hans indre, som han gled ind i ubevidstheden eftersom han ikke kunne få luft. Øjnene lukkede sig da han faldt til gulvet som en blød dukke og blot lå der, kæmpende for at komme tilbage til bevidsthed så hurtigt som muligt!

//Out.