The view

[Tiyanna Direshade Acheron]

Det var gået op for Tiya, at hun nok blev denne mands nye legetøj, selvom det ikke var en tanke som man kunne sige, behagede hende det mindste. Tvært imod, så var det faktisk kun en som gjorde hende sur, og ikke mindst ked af det, men det var jo ikke fordi, at hun kunne gøre alverdens ved det af den grund, og det var nok næsten det, som var det værste af det hele for hende. Hun råbte direkte ’okay’ til ham, for den magi, som han holdt hende fast med, var noget som gjorde forbandet ondt! Hun vendte blikket direkte mod ham. Det var trodsigt, og hun havde mest af alt, lyst til at løbe væk, men det var jo heller ikke fordi at hun ville kunne løbe nogen steder uanset hvad, og det var en tanke, som faktisk kun gjorde hende mere sur, end det som hun måtte være i forvejen. Tænderne bed hun sammen, inden hun forsøgte at rejse sig op. Hendes ben var vaklende. Den magi havde virkelig tæret på hendes energi, og det var en tanke, som kun gjorde hende direkte tosset. Hun søgte hen til ham. ”Du vil hurtigt få andet at se.. Jeg er ikke et stykke legetøj,” endte hun med en ganske kortfattet og noget så bestemt mine, for hun fandt sig bestemt heller ikke i andet fra hans side af! Med en pil i skulderen, var det desuden også yderst begrænset, hvad hun kunne gøre af modstand, og specielt overfor en mand, som kunne slå hende ihjel som ingenting ved hjælp af magi. Foden placerede hun i stigbøjlen, hvor hun svang benet over hesten og vendte blikket mod ham. Som forventet, antog han pladsen bag ved hende. Hun fnøs. Til nu, var hun ikke videre imponeret over ham. ”Hvis du tror det her afholder mig fra hævn, så tager du fejl..” Hun blev siddende, selvom hun sendte ham en direkte trodsig mine, for hun fandt sig bestemt heller ikke i noget andet! Som han satte hesten i gang og vendte den i retningen af Dvasias, så frygtede hun nu alligevel lidt, hvor han ville føre hende hen. Imandra var jo trods alt hendes hjem.

[Sephiran Acheron]

Sephiran var ganske glad for udfaldet af denne tur trods alt. Nok fik han ikke set så meget af Imandra, som han havde regnet med; men han havde fået sig noget nyt og spændende, som han kunne bruge sin overskydende tid på. En ny hobby så at sige, så det lettede ham da kun, at han fik noget med hjem. Hun var faktisk en souvenir for ham, nu hvor han tog hende med hjem fra Imandra til Dvasias, så derfor ville hun jo passe godt som en pyntegenstand et sted i huset. At hun havde råbt 'okay' sagde han ikke noget til, men hun havde dog sagt det, så han regnede også med at hun så ville lystre ham. Hun virkede trodsig, men indså vist også, at hun ikke kunne slå ham. Han glædede sig til at komme hjem nu, selvom det var en kort 'ferie' trods alt, men dette var bedre end at ende med at brænde skoven ned eller lignende. På denne måde ville han forhåbentligt få færre folk efter sig, eftersom hun virkede lidt som en enspænder. Han trak vejret roligt og afventede at hun kom hen til sig. Han havde set hvor vaklende hun var, men tog sig ikke af det, for hun måtte jo komme hen til ham i den hastighed hun kunne. Han havde ikke tænkt sig at samle hende op i hvert fald, det var både sikkert og vist; han hjalp hende kun op på hesten, fordi han ville have hende med sig. "Nej… Du er nok nærmere end slags… souvenir," svarede han med et koldt smil på læben. Han morede sig kun over, at hun vidste hvad hun var i hans øjne, men selvfølgelig benægtede at hun var det. I hendes øjne måske, men i hans, der var hun det nederste af det nederste. Hendes pil i skulderen tog han sig ikke af, for det måtte hans personlige healer tage sig af når de kom til Dvasias. Hans først selvfølgelig, men derefter hendes, for han ville ikke lade hende dø af at simpelt sår, det var jo ikke sjovt. Han smilede let, som hun satte sig i sadlen og han sad bag ved hende. Hun var måske ikke imponeret af ham, men det var heller ikke ligefrem hans mening at skulle imponere hende, så det passede ham fint. "Bare rolig min tøs. Jeg skal nok modtage din… 'hævn' hvis den kommer," sagde han med et hånligt grin. Han troede ikke på hun havde de evner overhovedet. Han satte hesten i trav og da de kom ned ad bjergsiden på fast jord, så satte han i galop mod Dvasias. Det jog i hans ben hele vejen, men det var intet, der kom til udtryk.

//Out.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Udfaldet af denne såkaldte jagt, som hun skulle have været ude på, var slet ikke noget som behaget Tiyanna på nogen måde. Selvom hun måske selv fremstod der som en warlock – eller delvist en, da den lå i hendes blanding, så var det aldrig noget som hun kunne gøre det største med af den grund, så det var faktisk svært for hende. Tilværelsen havde aldrig været mild ved hende. Hun havde forsøgt sig med det gode, og det havde slet ikke gået, og nu hvor hun var her, så var det faktisk en ekstrem hård tilværelse, men hun havde formået at få noget ud af det. Nu hvor hun sad på hesteryggen og med en pil i skulderen, så var det yderst begrænset, hvad hun kunne stille op, for den gjorde jo stort set hele hendes arm ubrugelig, og den tanke gjorde hende faktisk direkte sur og forarget! At blive kaldt for en souvenir, var noget som gjorde hende direkte rasende, for hun var ikke bare et samlerobjekt! Den tanke gjorde hende faktisk direkte hidsig, så det i sig selv, var bestemt heller ikke noget, som sagde så lidt! Hun fnøs kortfattet. ”Du kender mig ikke.. Vent du bare.. Jeg er ikke bare en pyntedukke, som man samler på..” Sandt var det jo. Hendes mand i Procias havde aldrig kunne rumme hende, og det var noget, som et sted naturligvis gjorde ondt for hende at tænke på, for Jason havde været den eneste, som hun faktisk kunne sige, at hun havde elsket.. Det kunne hun jo ikke ligefrem sige mere.
Som hesten søgte i retningen af Dvaisas, sad hun langt mere anspændt, for hun kunne bestemt heller ikke lide det! Hun bed tænderne sammen. Lige hvor han ville føre hende hen, havde hun faktisk ikke nogen anelse om, og et sted, så var det noget, som meget nemt kunne gøre hende en smule usikker, og det var slet ikke noget som lignede hende! ”Og den kommer… vent og se!” nærmest hvæsede hun af ham, da de søgte videre mod Dvasias. Hun brød sig slet ikke om tanken!

//Out