Finally home!

[Deleted]

At hun gjorde ham irriteret fordi hun blev ved med at nævne Celisha anede hun ikke, hun prøvede bare at gøre det rigtige og han gjorde det svært for hende. Hvad Celisha ville sige til at finde hende i bad med hendes mand, ja det var ikke til at sige og hun frygtede for at gøre Celisha vred. Hun havde været god imod hende, men Angelo var bare ikke til at modstå og han gav hende end ikke en chance. Hun nød hans berøringer og gav snart op med at kæmpe, men nød hans behandling og tog imod. Hans svar ofpattede hun knap som hans fingre kælede for hende, og hun blev mere opstemt. Hendes begær blussede op, sært var det ikke når det var så lang tid siden, og hun rysted ei kroppen så meget begær havde hun til overs. Hendes krop kunne end ikke rumme alle hendes lyster. Hendes hænder flyttede sig op over hans skuldre og rundt om hans nakke, hun pressede sin krop mod hans og stønnede sagte, inden hun lod pandne hvile mod hans skuldre. Pludselig var det indlysende hvor trængende hun var, og hun bad ham let i skulderen. "Du er .. god" hviskede hun og hentydet til hans fingres berøringer af hende. Endnu et støn brød hendes læber, denne gang større.

I mellemtiden var Celisha ankommet, og hun var landede i sin balkon med de sorte vinger spredt viftede hun let med dem inden hun trak dem tæt indtil kroppen. Hætten blev skubbet ned og hun kastede et blik ind i sit værelse. Straks faldt hendes blik på det nye natbord, og den sæk der lå ovenover. Hun rynkede brynene. Angelo var her? Hun forlod værelset og skulle til at sætte kursen ned ad gangen da hun hørte lyde fra badeværelset. Elegant, og lydløst bevægede hun sig derhen, hun for at standse ved den lukkede dør. Der var ingen tvivl, Angelo og Sofia. Hun sukkede og himlede med øjnene, stakkels pigebarn, hun var faldet for hans charme. Vreden byggede sig op, men frem for at storme ind på badeværelse, snurrede hun om, og gik ind på sit værelse igen. Irriteret, og vred.

Celishas outfit

[Deleted]

Angelo nød at Sofia var så trængende, hvilket var tydeligt, da han valgte at gå i gang med at stimulere hende. Ak ja, så rart det var at mærke en kvinde, men det var ikke denne kvinde han ønskede sig. Han kunne mærke hvordan hun gav efter og lod ham arbejde med hende, hvor han også brugte lidt af sine sensuelle kræfter, for at tænde hende yderligere og lod magien strømme ned til hendes underliv, for at påvirke hende yderligere og fremskynde processen. Han mærkede hende slå armene om hans stærke skuldre, for at lægge panden mod den ene, som hun også bad ham i. Så fristende det var at give efter. Hovedet lagde han kort bagover, inden han intensiverede sin behandling af hende. Han nød at høre hendes støn og at hun roste ham, sagde han intet til, men smilede blot tilfredst. Et smil der langsomt falmede, da han kunne mærke at Celisha var på trapperne, ikke langt herfra. Han kunne fornemme hende. Han fortsatte sin behandling af Sofia, selvom hans opmærksomhed hvilede mod Celisha. Han fornemmede hende gå mod badeværelset og så mod døren, da han vidste at hun stod ude på den anden side, men han stoppede ikke. Et tilfredst smil gled over hans læber, da han hørte hende gå igen, hvor han fortsatte sin behandling af Sofia.
Han blev ved indtil han fik hende til at nå klimaks, hvor han havde snydt lidt ved at bruge sine sensuelle kræfter. Han lod hende dog ikke hvile særlig længe, før han rejste sig op og tvang hende til at trække sig bort. Han tog et håndklæde og tørrede sin krop, inden han bandt det om livet. Han så mod hende med et triumferende smil. ”Det har været en fornøjelse, kære Sofia,” svarede han og lød skam oprigtig. Han sagde dog intet andet, som han blot forlod baderummet og gik direkte ind på værelset, hvor hans blik faldt mod Celisha. Så smuk hun var. Han selv var blevet mere eller mindre perfekt igen, han var forandret, både personligt og nu også udseendemæssigt, da hans krop ikke længere bar et eneste ar på kroppen. Han var som en nyfødt baby med glat hud. Han rystede let sine store vinger, inden han trak dem ind til sig. ”Hej skat.. jeg beklager den lille smutter på badeværelset, men jeg blev utålmodig og gad ikke vente på dig,” svarede han flabet, da han vidste at hun havde hørt det. Det var dog ikke fordi han havde gjort noget, han havde skam holdt sig i skindet – for hendes skyld. Ikke at hun vidste det.

[Deleted]

Sofia nød godt af hans behandling lykkeligt uvidende om både hans sensuelle evner som gjorde hende helt vild i varmen, samt Celishas tilstedeværelse. Hun end ikke bemærkede at Angelo vendte blikket mod døren. Hendes krop havde for travlt med at nyde hans berøringer, og jo hurtigere hans fingre bevægede sig, jo mere intenst føltes det. Hendes krop spændtes som hun kom tættere og tættere på klimaks, og da det skete rystede hendes krop voldsomt og hun lod et sidste støn forlade hendes læber. Hurtigt var han dog oppe, og hun lå tilbage i det lunkende vand, helt udmattet og dog tilfreds. Hun så op mod ham med et tilfredst skær i øjnene mens han bandt håndklædet rundt om livet, og derefter smuttede. Forvirret var hun, i hvert fald indtil hun hørte hans stemme ind ved siden af, hvor hun blegnede, Celisha var hjemme. Pis!
Celisha havde siddet på sengen med hænderne samlede foran sig og med lukkede øjnene mens hun havde forsøgt at kontroller sin vrede. Hun gav på ingen måde Sofia skylden, for hun havde fornemmede Angelos sensuelle evner, og kendte desuden Sofia for godt til at vide at det ikke var hendes skyld. Hendes vrede hvilede helt og holdent mod Angelo der var så fræk at gøre dette i hendes hjem! Hvor vovede han at krænke hende på den måde! I et forsøg på at berolige sig selv lænde hun sig ned for at spændte skoene af, men i det samme trådte han ind. Hun sukkede åbenlyst irriteret og vendte et hårdt og mørkt blik mod ham. Hun gloede et øjeblik på ham, han var.. forandret. Hvad han havde fortaget sig anede hun ikke, og ærligt.. var hun også ligeglad. "Skrid Angelo, eller jeg personligt skal genskabe alle dine ar!" hvæssede hun vredt. At han havde den frækhed at komme brasende ind og sige det der?! Hun havde lyst til at kappe hovedet af ham!

[Deleted]

Angelo vidste godt at det var forkert at sidde sådan med Sofia, men han havde kedet sig og havde hun været hjemme, så var det jo aldrig sket. Han havde desuden glædet sig til at komme hjem til hende igen, derfor havde det også irriteret ham at hun ikke havde været her. Han havde været i et godt humør, for han havde for første gang i hele sit liv stået op overfor hans fader, han havde endda fået taget en smule af sin hævn, selvom det ikke var nok før hans fader var helt tværet ned i jorden. Et smil gled over hans læber, da han kunne se Sofia blive helt forvirret selvom hendes mine også var tilfreds over hans handling. Han havde dog travlt nu hvor Celisha var kommet tilbage og derfor skyndte han sig også ind på værelset og dog med måde, så det ikke var til at se. Hans sorte blik faldt på hende og han vidste at hun var sur, for han havde kunnet mærke det helt ude på gangen. Han undertrykte et smil da hun sukkede irriteret af ham. Hun var så fræk når hun var sur. At hun så også truede ham gjorde det kun bedre og han kunne ikke skjule smilet længere. "Du kan jo bare komme an putte," opfordrede han hende drillende, inden han tog turen over til hende, som hun sad der på sengekanten, han greb omkring hendes hoved og tvang det op imod ham, inden han tvang deres læber sammen i et dybt og krævende kys. Han brød det og lod sine tomler stryge over hendes kinder, hvor noget næsten mildt lagde sig over hans sorte øjne. "Slap af, putte.. jeg var hende ikke tæt," forsikrede han hende, inden han vendte sig imod natbordet som han havde haft med til hende. "Dette er en erstatning for det jeg ødelagde," fortalte han og lød helt stolt. Det lignede ikke ham at gøre godt for noget han havde ødelagt, men han ville gerne for hende. Han åbnede sækken ovenpå og trak en pengepose frem som han rakte hende. "Og dette er til huslejen," tilføjede han. Han havde måske ikke et job, men han havde vundet dem i en gadekamp og havde også købt nye klæder til ham sig selv, som også lå i sækken. Han vendte sig om imod hende med et tilfredst smil om læberne og så blot afventende på hende.

[Deleted]

Frustreret var Celisha over ham sådan om han.. han .. havde været hende utro! For det var sådan hun følte det. Hun vidste hun havde dummede sig med hans fader for over et århundrede siden, men det kunne han ikke gøre gengæld på! Det havde de snakkede om og det var ude af verden. Hvorfor han så gjorde det, og endda i hendes egen hjem forstod hun virkelig ikke! Det sårede hende, men mest af alt gjorde det hende vred, og det var denne følelser der primær dominerede hende i øjeblikket. Hans svar som nærmest lød som en udfordring gjorde hende endnu mere vred, hvad bilder han sig ind! Hun knurrede utilfreds og vredt af ham nærmest advarende, at han ikke skulle tirrer hende. Hun ignorerede ham som han kom tættere på hende og da han tvang hendes ansigt mod sig så hun hårdt på ham. Han virkede dog slet ikke påvirkede som hans læber blev trykket mod hendes og hun blinkede overrasket, men stivnede uden at besvar det. Da det blev brudt så hun på ham med et hårdt og lynene blik. "Du har rørt en anden kvinde, ikke kun Sofia.. jeg kan lugte hende på dig" svarede hun køligt og med væmmelse i tonen. Hun endte med at rejse sig og droppede at få skoene af hvor hun trak sig væk fra ham. Hun svarede ikke som han nævnte natbordet, det var fint, og en sød tanke men han skulle ikke have lov at skifte emne. Hun fulgte ham med blikket som han tog en pengesæk op og bekendtgjorde at det var huslejen. Hun bed tænderne hårdere sammen "Jeg vil ikke have dine penge Angelo! jeg vil have du skal være mig tro ligesom du forventer det af mig!" hvæssede hun hårdt.

[Deleted]

Angelo vidste godt at hun var vred, men tænkte at det var over at finde ham i badekarret med Sofia. Han havde kun tilfredsstillet tøsen og gjort hende en tjeneste, han havde ikke følt noget for hende og havde da uden tvivl ønsket at det var Celisha der havde siddet der med ham som sidst. Han havde ikke så meget som kysset tjenestepigen, så han mente at hendes vrede var uden grund. Han kunne godt fornemme at hun var frustreret, vred og såret, hvilket et sted påvirkede ham, men han mente stadig at hun overreagerede. Desuden så ønskede han kun hende og havde hun været der, så havde han slet ikke rørt nogen anden. Han havde kun fået tiden til at gå og naturligvis trukket den ud – kun for at irritere hende yderligere. Han var ikke videre tilfreds, da hun ikke besvarede kysset, men det kunne være ligegyldigt, hun skulle bare bløde lidt op igen. Han tog sig ikke af hendes knurren, selvom hendes ord slog ham lidt ud, hvor han blot stod stille og stirrede ned på hende. Hun mente ikke Sofia, men lysvæsnet. Han så hende rejse sig op og gå, hvor han sukkede let. Hvorfor skulle kvinder også være så besværlige? Han havde end ikke følt noget for at ligge i med lysvæsnet, faktisk havde han selv væmmedes ved det, fordi hun havde været hvad hun var; lysvæsen, han havde kun gjort det for at få sin hævn! Hendes fortsættelse fik ham til at sukke, hvor han slap pengeposen, så den røg ned på natbordet. Han himlede let med øjnene og slog ud med armene. ”Du har alle dage vidst hvordan jeg var, jeg er ikke den kærlige type, der ligger og puttenusser med en kvinde, jeg er ikke god til … relationer og forhold, det har jeg aldrig prøvet før, jeg tror ikke på noget så latterligt, som folk kalder for kærlighed, det er en ren illusion. Du glemmer desuden hvad jeg er og det har aldrig været en god mand,” svarede han ærligt og lagde armene over kors. Han fandt det latterligt, allerede fra første møde havde han advaret hende om ham, men hun havde nægtet at lytte, hvis hun troede at han forandrede sig, så tog hun fejl, han var den mand han var og det var ikke den kærlig type. Han sukkede let, inden han gik over til hende og forsøgte at hæve hænderne så han kunne stryge hende over armene. ”Og dog.. det ser ud til at enhver kan forandre sig..” mumlede han, som han slog blikket ned med et tænkende blik, inden han så op mod hende med beslutsomhed i de sorte øjne. ”Og bare så du ved det, jeg nød ikke at være sammen med hende, hun var et lysvæsen og åbenbart en kvinde som betød meget for min fader, så jeg tog min hævn. Han besudlede dig, så jeg besudlede hende. Han dukkede desuden op og jeg er kun lige kommet væk derfra..” Han greb om hendes hænder og tvang hende ind til sig, inden han begyndte at gå og tvang hende til at bakke, indtil hun stødte mod den første væg, hvor han lagde sin pande imod hendes. ”Det gik op for mig at du er den eneste, der nogensinde har været der fast i mit liv uden at hade mig, og du skal vide at.. at.. at jeg er glad for at have mødt dig,” indrømmede han, selvom det var svært, fordi han følte sig underlig.. svag. Han mente det dog, alle havde altid hadet ham, uanset hvor han gik, han havde aldrig oplevet kærlighed, eller godhed på noget tidspunkt, foruden med hende. Og selvom han ikke ville sige det højt, så holdt han af hende inderst inde, selvom det nok var tydeligt for alle og enhver. Han tog ikke blikket fra hende. ”Jeg vil kun have dig..”

[Deleted]

Celisha tog sig ikke af tjenestepigen, hun kunne se de ikke havde lavet det vilde, men stadig var hun vred over den anden fært. En kvinde havde haft ham tæt på den måde hun ikke brød sig om! Lysten til at flå vedkommende blussede op, men blev hurtigt dæmpede ved at give ham skylden for det. Forandret var han i udseende, han lignede ikke sig selv og hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige til det, desuden.. hun var for vred til helt at spørge indtil det. Hendes ord slog ham tydeligvis ud, og vreden blussede mere op, hun havde haft ret! Hun ville have grebet ud efter hans endnu lange hår men fik ikke chancen. Hun lyttede vredt til hans ord og måtte kontroller sig for hverken at afbryde eller give sig til at følge sine lyster efter at flippe ud på ham. "Jeg ønsker ikke kærlighed Angelo! Jeg ønsker at stole på dig som du så gerne vil stole på mig" hvislede hun køligt og vredt. Hun hadede at skændes med ham, alligevel syntes hvert møde med ham at udvikle sig til et skænderi. Hun slog blikket væk fra ham mens han trådte nærmere hen til hende. Hendes blik forblev mod gulvet hvor han standsede og strøg hende over armene. Tilføjelsen forvirrede hende og hun vendte forundret og spørgende blikket mod ham, hvad skulle det betyde? Da han selv vendte blikket mod hende var det med beslutsomhed i blikket. Pludselig forklarede han hvad der var sket og hendes øjne blev større "Angelo!" udbrød hun irettesættende "Lysvæsen eller ej, staklen har ikke gjort dig noget! I guder!" hun måtte lukke øjnene og tælle til ti for at falde ned. "Jeg havde det elendigt da din fader rørte mig, ja jeg kunne ikke tåle berøringer så mange måneder efter! Den stakkels kvinde.." hun rystede på hovedet og havde helt medlidenhed med hende, ja og kvalme ved mindet. Pludselig greb han om hendes hænder og hendes blik fløj atter op til ham. Hun blev snart tvunget op ad den nærmeste væg og hans pande fandt hendes. Hun sukkede og lukkede kortvarigt øjnene. Hans ord overraskede hende og stille stod hun mens hun lyttede til hans stemme og indrømmelse. Ord hun aldrig havde troede hun ville høre, nogensinde! Hun åbnede øjnene og mødte hans blik, endte med at løfte den ene hånd og stryge hans kind. "Godt, for jeg vil ikke dele dig med nogen" hviskede hun dæmpede. Det gik op for hende at de høje sko gjorde hende en del højere så hun var mere på højde med ham end normalt.

[Deleted]

Angelo forstod sig ikke på Celishas vrede, når hun ikke kendte til grundene for hans valg. Han havde skam ikke nydt at være en anden kvinde tæt og selvom han havde været fristet til at gøre det med Sofia, så havde han holdt sig i skindet. Han ønskede desuden ikke at hun skulle være vred på ham – om end han fandt hendes trussel fræk – han var nemlig kommet hjem og havde haft en masse i tankerne som han ønskede at snakke med hende om. Han sukkede irriteret og slog opgivende ud med armene. Stole på ham? Han havde aldrig været troværdig, fordi han altid kun havde haft sig selv at skulle tænke på, derfor var han ikke vant til at … ja, hvad end de end var. Han var ikke vant til at skulle tænke på andre, derfor var det svært for ham. Snart var han henne ved hende og strøg hendes arme. At hun så tog lysvæsnet i forsvar, fik ham til at himle med øjnene. Havde hun nu empati for kvinden? Han havde ikke, hun betød intet for ham og havde hun ikke været involveret med hans fader, så var det aldrig sket. ”Hvorfor have ondt af hende? Hun betyder intet, hun burde desuden have holdt sig væk fra ham, hun bad selv om det,” svarede han ligegyldigt og lettere irriteret over at hun tog kvindens synspunkt, derfor så han også lettere irriteret på hende. ”Og hvis ikke det skulle være sket, så skulle han have holdt sig væk fra dig,” tilføjede han, som tanken stadig gjorde ham rasende og gjorde kun at han ikke fortrød sit valg. Han hadede hans fader for at have besudlet hende og nu havde han gjort gengæld, hvilket han havde fortjent! Som han greb omkring hendes hænder, mødte deres blikke hinanden. Han sendte hende et smil, da hun løftede sin hånd og strøg hans kind, hvor han lagde hovedet en anelse på skrå, for at nyde hendes berøring, der var ham mere end velkommen. Hans sorte øjne fandt hendes smukke safirblå. Hans hænder lagde han mod hendes hofter, hvor han trykkede sine læber imod hendes i et dybt kys, selvom det blev kortvarigt. ”Jeg er ikke vant til at tænke på andre end mig selv, men.. jeg vil gerne forsøge,” lovede han hende og trykkede endnu engang sine læber imod hendes i et længere og mere passioneret kys. Han ønskede kun hende og det glædede ham naturligvis at det var gengældt, så håbede han bare at han kunne leve op til hendes forventninger, selvom han var så … dårlig til den slags.

[Deleted]

At han nærede sig på smerte og den slags var hun klar over, og at han muligvis eller med stor samvittighed havde fået mulighed for at nære sig på lysvæsnets smerte og nydelse - grundet den sensuelle dæmon i ham som hun ikke tvivlede på han havde taget i brug - gjorde ikke tingene bedre. Hun havde ondt af lysvæsnet, ganske enkelt fordi hun havde været igennem samme smerte. De to kvinder var ofrene for de to mænds kampe, en fader og en søn, der tog hvad de ikke havde ret til eller ejede, det var skrækkeligt. Hun bebrejdede på ingen måde Angelo for hvad der var sket hende, hvad hans fader havde tvunget hende til, men at gøre gengæld på den måde, så hellere slå lysvæsnet ihjel end den smerte. Frygteligt. Hans spørgsmål og irritation fik hende til at sukke "Fordi hun er i ligeså lidt skyld i det her som jeg var. Hun anede formentlig ikke hvad der ventede hende.. jeg kan føle hendes smerte fordi jeg selv var i den" svarede hun forklarende, om han ville forstå hvori problemet lå anede hun ikke, men hun håbede det. Skrækkeligt måtte det være for kvinden. Hun sukkede som han fortsatte "Men det er ikke hendes skyld" svarede hun nærmest træt og opgivende. Hun vidste han ikke fortrød hvad han gjorde, og hun vidste hun ikke selv kunne få ham til at fortryde. Snart blev et kys udvekslede mellem dem, og han syntes efterfølgende at nyde hendes berøring hvilket fik hende til at smile. Hans hænder lagde sig om hendes hofte og de stod snart tæt. Hans ord fik hende til at smile "Mere forlanger jeg ikke" svarede hun ærligt. Hun vidste dette var nyt for ham, at han ikke var vant til at være afhængig af andre eller om vendt. Svag var hun heldigvis ikke, og at forsvar sig selv kunne hun derfor godt, og var blevet bedre med tiden. Deres læber fandt atter hinandens og hun gengældte kysset, lukkede øjnene og tillod sig at nyde ham, hendes vrede fra før forduftede og hun gjorde det en anelse dybere. Hun havde savnede ham de sidste to dage, og rart var det igen at stå i hans arme. Kort efter brød hun kysset "Du er.. forandret" konkluderede hun forundret.

[Deleted]

Angelo var en dødsengel, det lå til hans natur at nære sig på andres smerte. Og så var der hans opdragelse der også gjorde en del, for hans fader var altid gået op i at hærde ham, gøre ham ond og nok mest af alt se ham mislykkes, så han kunne blive straffet. Forfærdeligt havde det været, men for første gang i sit liv havde han stået op for sin fader og han følte det også som en sejr. Han kunne godt lide den nye mand han var blevet, selvom han nu skulle finde ud af hvad han ville, måske opsøge sine artsfæller og se hvad der egentlig foregik? Han havde altid været en enspænder, han havde altid klaret sig selv, men han havde fundet ud af at han ikke længere var alene og han kunne godt lide følelsen af at nogen ikke hadede og afskyede ham, som alle før havde gjort. Celisha var en ener, noget for sig selv, og hun var også noget særligt for ham, hun var hans støtte og skytsengel, det var gået op for ham at hun var den eneste der nogensinde havde været der for ham, om og om igen, også selvom han havde gjort hende ondt, også selvom han havde forsøgt at advare hende, men hun havde altid vendt det døve øre til og det var han faktisk glad for den dag i dag.
At hun fortsatte med at holde med lysvæsnet, gjorde ham kun irriteret. Han forstod sig ikke på empati, havde aldrig følt det, havde aldrig gjort noget han havde fortrudt … og dog, en masse havde han fortrudt, når det gjaldt hans fader, men ikke ved alt andet. Han var endelig en fri mand og han kunne gøre præcis som han ville. ”Men så har hun lært sin lektie nu og ved hvad der sker, hvis hun bliver hos ham,” svarede han lettere bidende, selvom vreden ikke var henvendt Celisha. Han ville ikke tøve med at bruge Yessica imod hans fader igen, hvis det betød at han kunne få en større hævn, for det var hvad han længtes efter! Han skyldte at give igen for hele sit liv indtil nu! Han lod emnet ligge og koncentrerede sig i stedet for om hende. Hun var pludselig blevet rolig igen, hvilket næsten måtte have været hans forklaring, og det glædede ham kun, da han ikke var kommet hjem for at skændes med hende. Kysset blev snart brudt og han vendte sine sorte øjne imod hende, da hun bemærkede at han var forandret. Han så ned af sig selv og et lille smil gled over hans læber. ”Åh ja, det er rigtigt, ser du, i går stødte jeg på en magiker, Paige, jeg lavede en alliance med hende, hvor hun gav mig noget af hendes magi, til gengæld skulle jeg hjælpe hende, skulle hun engang få brug for det. Dette resulterede så i at jeg mistede alle ar på kroppen, da jeg blev fuldstændig healet for alt og til gengæld fik jeg disse..” Han slog hænderne sammen og pludselig begyndte hans krop at lyse op i en blålig farve og dannede et mønster på hans krop.

[Deleted]

Hun kunne ikke gøre ved at hun holdt med lysvæsnet, sådan var hun og hvis han ikke brød sig om det.. ja hvad så? De endte nok bare med endnu et skænderi. Hans svar irriteret hende, men sukkede bare åbenlyst og rystede på hovedet. Et sted var hun bare glad for at hun ikke var i denne kvindes sko. Denne pludselig tanke fik hende til at vende blikket mod ham "Og mig..? Er jeg også i fare nu fordi din fader vil hævne sig ved at bruge mig mod dig?" spurgte hun, ikke bebrejdende, men hun måtte vide om hun var i farer, eller om han havde styr på det og faderen ikke troede de to var sammen længere. Så Angelo vil bruge kvinden mod sin fader, og hans fader på sin måde vil finde noget han kunne bruge mod ham. Dette betød hun måtte være forsigtig, ekstra forsigtig, uanset hvad hans svar blev. Som kysset blev brudt og hun spurgte til forandringerne fik hun da også en forklaring. Hun iagttog ham som han slog hænderne sammen og pludselig blev der dannede mønstre over hans krop. Hendes øjne strålede af fascination mens hun betragtede ham og hvad der skete. Det blålig lys der lagde sig om ham var interessant, mønsteret nærmest lyste. Forsigtigt rakte hun ud og rørte ved ham, et smil formede sig på hendes læber "Så du er en magikers evner..?" sagde hun spørgende. Historien var sær, og denne magiker.. Paige.. hun syntes navnet lød bekendt. Hendes blik gled op til ham "Hjælpe hende? Hjælpe hende med hvad?" det lød bekymrende, bragte han sig selv i farer tilgengæld for en smule magi? Hun tog sig i at tænke at hun gerne have givet afkald på warlockdelen af sig hvis han havde ønskede den, og det var ikke så svag en del alligevel. Sket var dog sket, nu håbede hun bare på han ikke havde gjort et eller andet livsfarligt.

[Deleted]

De sorte øjne faldt til hendes safirblå, da hun stillede sit spørgsmål. Han trak let på skuldrene. ”Med mig omkring dig, vil du altid være omgivet af fare. Han ved dog ikke at jeg er her, at vi ser hinanden, desuden så siger han at han har forandret sig, han er blevet … blød.. grundet det lysvæsen,” fortalte han. Han var en mand der tiltrak fare, hvis ikke hans fader ønskede ham ondt, var der nok en masse andre der gjorde, så hun skulle altid passe på, men det var hun vel vant til? Hun boede trods alt i Dvasias. Han løftede hånden og lukkede sin tommel og pegefinger om hendes hage, som han gav et klem. ”Men jeg skal nok beskytte dig, jeg tillader ikke at nogen gør dig ondt, og hvis de gør, så vil de komme til at fortryde det,” svarede han alvorligt. Hun var det mest værdifulde han havde og han ville aldrig tillade at der skete hende noget. Han ville se hende forblive uskadt, han tillod ikke at nogen så meget som rørte ved hende uden at han ville flå dem levende!
Snart bemærkede hun hans forandring og han viste derfor stolt sine mønstre frem. Det var måske lidt overdrevet og han havde også efterspurgt en mindre tatovering, men det havde han ikke kunnet få. Til gengæld kunne han selv bestemme hvem der kunne se hans mærker og han selv ville hele tiden kunne se dem, selv når de ikke lyste, ville han kunne se mærker, som ar, der snoede sig over hans arme, overkrop og ben. Han smilede til hende, da hun selv gjorde og rørte ved ham, hvor han lod hende. Han trak let på skuldrene. ”Både og.. det er ikke så meget jeg har fået, men hun har opvakt mine sanser og gjort dem bedre, samt gjort mig langt stærkere og hurtigere og mere udholdende. Og så kan jeg fremmane et hvilket som helst primitivt våben som jeg vil,” forklarede han. Han havde faktisk ikke helt styr på det endnu, da det krævede øvelse og træning, noget han nok skulle få tid til senere hen. ”Bare rolig, jeg er ikke hendes stik-i-rend-dreng. Jeg har min egen frie vilje, vi har blot indgået en alliance, hun har min ryg, som jeg har hendes. Hun er et godt kort at have på hånden, særligt hvis min fader falder tilbage i sit mørke hjørne og ønsker mig … eller dig, ondt,” fortalte han beroligende. Paige var en gammel magiker, han havde endda fået et glimt af hvor gammel. Han lod mønstrene forsvinde igen, inden han trak hende ind til sig og slog armene om hende. ”Men.. vil du stadig straffe mig?” spurgte han så og smilede legende, det var sådan en fræk tanke.

[Deleted]

Hun vidste jo godt det var sandt, at hun altid ville være i fare med ham omkring sig fordi han ikke kunne plante røven i sædet og tage en slapper men derimod konstant skabe sig fjendskaber. Problematisk var det for dem begge to, men især hende, fordi hun selv ville være et offer mod hans fjender. At være på vagt var hun vant til, men på dobbelt vagt.. ja det var der vidst ikke så meget at stille op imod. Hans svar sagde da også det hele og hun sukkede svagt men med et nik. At hans fader skulle have forandret sig havde hun svært ved at tro på, men.. Angelo havde jo forandret sig om end hun ikke ville kalde ham blød, selv overfor hende havde han sine øjeblikke. Men måske var hans fader hårdt ramt, ironisk som kærlighed bare fandt folk. Hun havde bestemt ikke ondt af fjolset, han havde godt af at smage på sin egen medicin, den svaghed! Som Angelo pludselig løftede hånden og greb om hendes hage blev hendes læber skilt let fra hinanden og hendes klare øjne fandt hans mørke. Ordene fik hende til at hæve brynet i overraskelse, men hun endte med at nikke og var yderst tilfreds. Det var vel kun fair, desuden.. kunne hun godt lide tanken om ham som sin beskytter. "Godt, jeg tvivler ikke på at de vil fortryde det, men glem ikke at jeg udmærket er i stand til at beskytte mig selv" tilføjede hun blot for at understrege at hun altså ikke var svag, og for at lette den alvorlig stemning.
Mønstrene fascinerede hende, aldrig havde hun set magen til dette før. Hun betragtede ham med øjne der strålede, og det overraskede hende at man selv styrede hvem der så og ikke så dem. Hendes berøringer synes ikke at generer ham, så det gjorde ikke ondt hvilket var en god ting. Han besvarede hendes spørgsmål og hun lyttede mens hun betragtede sin - bogstaveligtalt - strålende mand. "Det lyder godt.. om end jeg ikke havde brug for du blev stærkere" svarede hun drillende. Han havde alle dage været i stand til at overmande hende, nu blev det blot mere understregede. Som han forklarede sit eget forhold til kvinden lyttede hun mere alvorligt og nikkede til sidst. Det lød fair, og en meget god handel skulle hun selv sige det. "Kan du så mærke hvis eller når hun har brug for dig og omvendt?" spurgte hun, det måtte vel være sådan, det kunne næppe funger på en anden måde? At hun var et godt kort at have i hånden i tilfælde at nogen forsøgte at gøre dem ondt, nikkede hun blot til. Et kort øjeblik var hun eftertænksom da han trak hende indtil sig. Mønstrene var væk igen, og hun så på ham med et spørgende blik. Ved hans spørgsmål og den legende tone måtte hun le "Du lyder til at nyde tanken... beklager jeg ikke har legetøj eller en pisk liggende" drillede hun kækt.

[Deleted]

Angelo kunne ikke lade vær med at smile tilfreds til hendes ord. Han vidste godt at hun ikke var decideret svag. Hun var måske ikke nogen kriger, men hun kunne godt forsvare sig selv i nødens stund, ellers havde hun næppe levet så længe, for helt ung var hun heller ikke. Han ville nok gøre det hele lidt værre for hende, fordi han var den mand som han var, han ønskede hende dog intet ondt, men hun skulle nok være på vagt, særligt når det kom til hans far. ”Selvfølgelig kan du det, jeg skal ikke have en svag kvinde,” svarede han og troede skam på hende. Han ville næppe være blevet tiltrukket af hende, hvis hun havde været ren engel, været blød og ude af stand til at forsvare sig selv, det var ikke just noget han tændte på. Hun havde måske engledelen i sig, men hun var ingen engel af personlighed, hun havde desuden også for kort tid siden truet ham, hun var endvidere stædig og stolt, hun havde ændret sig lidt i det århundrede som var gået, men det var kun til det bedre, da hun ikke var en kvinde der føjede sig for hvad som helst. Der var desuden også én der havde fortalt ham at der intet rent lys og intet rent mørke fandtes, samt at de var svage, når de forsøgte at blive opdelt.
At hun var fascineret af hans nye magi, glædede ham et sted, for så havde det måske ikke været helt tosset gjort af ham. Han ønskede at kunne tage sine egne valg i livet, nu hvor han var fri fra sin fader og han var sikker på at denne alliance kunne gå hen og blive god. Han trak skævt på smilebåndet til hendes ord. ”Nej.. jeg var ret perfekt inden,” svarede han drillende igen og blinkede let til hende med det ene øje. Han havde intet imod at hun spurgte ind til det hele, da han gerne ville inddrage hende, særligt nu hvor hun kom til at være fast i hans liv … hvilket han godt kunne lide. ”Da jeg besidder lidt af hendes magi, så vil hun altid vide hvor jeg befinder mig, jeg kan derfor altid kalde på hende, som hun altid kan kontakte mig, via magien i mig. Ligesom hvis du skulle kalde på mig i dine tanker,” forklarede han, da hun ikke var helt forkert på den. Da han besad det mentaldæmoniske blod i sine årer, var han i stand til at opfange hendes tanker på længere afstand og da hun selv havde warlocken i sig, så ville hun også altid kunne kontakte ham med sin egen magi, sådan fungerede det også lidt mellem ham og Paige. Snart valgte han at komme væk fra snakken og trak hende ind til sig. Han så godt den spørgende mine, selvom den snart blev erstattet med hendes blide latter, som fik ham til at smile. Han blinkede let til hende, inden han trak hende med hen til sengen, imens han snakkede; ”Jeg er sikker på at du kan finde på noget.” Han skubbede hende blidt ned i sengen, inden han begyndte at fjerne hendes støvler, der næsten havde gjort hende på hans højde. Han selv havde kun et håndklæde om livet, hvor hun stadig havde sit tøj på, men det kunne de hurtigt gøre noget ved.

[Deleted]

Hans svar gjorde hende yderst tilfreds, andet ville også være kommet som en overraskelse. En svag og pussenusse kvinde ville formentlig bare kede ham. Stakkels Sofia, hun måtte være ved at dø af skræk og forlegenhed i øjeblikket, og det hun ikke vidste var at han nok ville være faldet om af kedsomhed dagen efter. "Godt.." svarede hun bare. Så var de da enig på dette punkt. Engel var hun ikke, kig dog på hende.. lignede hun overhoved en sådan som hun stod der så lidt påklædt og i noget så frækt? Ikke spor uskyldigt eller guddommeligt. Hendes vinger kunne dog modbevise det, eller nærmere, give folk et godt grin over ironien bag at se den hvide farve.
Selvfølgelig var hun interesseret i at vide mere om hans nye magi. Det nye og ukendte var interessant, og hun ville vide hvad der var sket af forandringer. Det lød jo alt sammen til at være en god løsning, og hun fandt den især god fordi han ikke længere var en marionetdukke i hænderne på sin fade rmen kunne slå fra sig, det var beroligende og rart at vide. Hans svar til hendes ord fik hende til at himle med øjnene "Perfekt? Du var bare stærk skat, som enhver anden mand sammenlignet med en kvinde.." svarede hun og slog det hen som var det ingenting. Det var mere for at trække ham ned fra den lyserøde sky han sådan syntes at svæve over.
Snart faldt en forklaring som hun havde lettere ved at forstå og nikke genkendende til. Det gav jo god mening i hendes hoved, og dog dukkede et vigtigt spørgsmål op - vigtigt for hende i hvert fald. "Hende magiker-damen, Paige.. er hun køn?" måske et liidt for uvigtigt spørgsmål, men for hende var det vigtigt at vide om damen var lækker. Så kunne hun spille fornærmet og jaloux. Tanken om at hun kunne kontakte ham over længere afstand virkede.. rar. Det havde de ikke gjort før, men det var alligevel en god ide som hun helt klart ville gøre brug af for fremtiden. Med hende i arbejde og han uden fast tidsplan for hvornår han kom hjem, var det vel bedst?
Snakken ændrede sig som han nævnte noget hun havde sagt, og snart trak han hende med hen til sengen. Hun hævede det ene bryn i en tænksom mine mens han skubbede hende ned i sengen, men holdt sig oppe ved brug af albuerne som lå plantet i sengen. Hun betragtede ham mens han trak skoene af hende. "Det kan jeg sikkert.. åh vent! jeg har allerede en ide.. og nej hold dig ud af mit hoved" advarede hun ham.