An unexpected meeting

[Deleted]

Hun ville aldrig kalde ham monster, og havde aldrig gjort det. Misforstået var hvad han var i hendes øjne, noget beklageligt for han havde så meget at give af var hun sikker på. Hans fader havde muligvis forsøgt at ødelægge ham, men helt var det vidst ikke virket alligevel siden de lå her nu, og hun stadig var i live. Hun stolede på ham, selvom han flere gange havde sagt hun ikke skule. Hun stolede på ham, selvom hun måske havde alle mulige grunde til ikke at gøre det. Hvilke forhold de havde eller hvilke betydning det havde, ja det anede hun ikke og for hende var navnet på deres forhold ligegyldig så længe de var sammen. Elskere, kærester, eller noget helt tredje, hvad betydning havde det i sidste ende? Ingen, i alt fald ikke for hende.
Nervøs blev hun ikke ved hans spørgsmål hun havde i sinde at være ærlig, det var mere Jacobs skæbne hun frygtede for og hun var ret sikker på at dette ville ende galt. Hans dybe vejrtrækning og sukket der kort efter forlod hans læber fik hende kort til at stryge ham over ryggen igen, nærmest for at berolige ham så han ikke skulle blive mere vred over hendes svar. Han kyssede hende på halsen, og hun lukkede kortvarigt øjnene. Hans ord fik hende dog hurtigt til at vende blikket mod ham "Angelo.. du kan da ikke mene du vil slå ham ihjel fordi han efterkom mit ønske. Vi forsøgte et par gange og han mislykkedes, så vi droppede det. Jeg kan fyre ham, så behøver du ikke se på ham, men du kan da ikke mene at du vil slå alle mine tidligere elsker ihjel?" hun vidste han havde ment sine ord, men helt ærligt, det nyttede intet han bare gik ud og slog ihjel, og endda uden grund! Hun havde ikke i sinde at røre andre end ham, og hvad hun gjorde i sin fortid forblev i hendes fortid.

[Deleted]

Angelo var skam ligeglad med hvad de var, det havde han altid været. Han havde ikke engang planlagt at blive hos hende, for det var altid tilfældigt at de stødte på hinanden, selv deres sidste møde havde været tilfældigt … mere eller mindre, for han havde ganske vidst bevidst opsøgt hendes arbejdsplads, men havde hun ikke været der, så havde han fundet sig en anden kvinde at hygge sig med. Deres andet møde havde hun fundet ham helt ødelagt og kvæstet ved ruinerne og der havde han endda bedt hende om at holde sig væk, da han havde råbt og skreget af hende, hvor han havde været stædig og gået selvom det havde fået ham til at vælte om, hvor hun havde healet ham. Tanken morede ham lidt. Så meget han havde prøvet at få hende væk fra sig, men aldrig havde hun ladet ham være, selv da han havde gjort hendes ven ondt på kroen, så havde hun hjulpet ham op på et værelse. Hun var jo næsten mere stædig end ham! Og det sagde virkelig ikke så lidt! Tanken morede ham faktisk lidt.
At hun begyndte at stryge ham over ryggen, vidste han var fordi hun ikke ønskede at han hidsede sig op igen, desværre var der ikke meget hun kunne gøre, han havde en kort lunte og når han først blev lidt sur skulle der ikke meget til før han farede op i det røde felt og nærmest blev en vulkan i udbrud. Han fnøs kort til hendes ord. ”Selvfølgelig kan jeg det og det gør jeg!” bed han hende af, da han skam mente sine ord! Han ville manden, fordi han havde rørt hende og så var det bare ærgerligt for ham! Han drejede let hovedet og vendte sine sorte øjne imod døren, nærmest som han overvejede at fare op lige nu og her og få det overstået. ”Jeg vil hellere se ham død, ligesom enhver anden der har rørt dig,” svarede han bundærligt, selvom hans undertone var kynisk. Han vendte blikket mod hende. ”Jeg gentager mig selv; selvfølgelig kan jeg det! Og jeg gør det!” svarede han lettere sammenbidt, da han var fristet til at flå ham lige nu og her, hvilket var tydeligt at se i hans sorte øjne, der bar et dræberblik.

[Deleted]

Ja alle hans forsøg på at skræmme hende væk var godt og grundigt mislykkedes. Man kunne roligt sige hendes stædighed havde noget med sagen at gøre, for ellers havde hun næppe kunnet overleve alt det lort han havde sendt i hovedet på hende. Men ja, hun var stædig, meget endda! Og en ret krævende kvinde. Hun havde bare sine egne metoder til at få tingene som hun ville have dem, og igen, med Angelo var det anderledes. Hun kunne ikke altid få hvad hun ønskede, han var god til at holde fast ved sin mening, især når det som nu, gjaldt om at flå en eller anden levende.
Hans vrede kendte hun alt for godt til, derfor forsøgte hun at berolige ham og strøg ham kærligt og beroligende, det hjalp dog ikke, og mens hun lyttede, tog hun sig i at overveje om det var jalousi der fik ham til gøre dette. Hun slog tanken ud af hovedet og fokuseret på ham, snart vendte han blikket mod hende og gentog sine tidligere ord. Det var denne gang hendes tur til at sukke, men hun så roligt på ham, og lod sig på ingen måde hidse op eller påvirke. "Fint, hvis det gør dig glad.." svarede hun med et opgivende suk. Han ville gøre det, med eller uden hendes samtykke så det var ligegyldigt. Hans blik havde trods alt sagt det hele, det dræberblik. Noget i hende blev der prikket til, og før han fik muligheden for at svare, fangede hun hans læber med sine i et krævende kys, et hun holdt i et stykke tid og nød, strammet grebet yderligere om ham inden hun med et suk brød kysset.

[Deleted]

Angelo kunne godt lide at flå folk, dræbe dem og ødelægge dem, det gav ham nemlig følelsen af magt og kontrol, hvilket hans fader alle dage havde taget fra ham, det gjorde desværre at han ikke var et hak bedre end hans fader, men han havde altid været alene og havde altid været nød til at afreagere, hvor det havde skabt bestandige aggressionsproblemer for ham. Han havde altid været voldelig anlagt, det lå også lidt til hans væsen som dødsengel, da han trods alt nærede sig på død og andres smerte, det gjorde ham stærk. At det gik ud over uskyldige, det havde han aldrig sagt noget til, da han havde været ligeglad alle dage, fordi han ingen sympati nærede for andre. Han var ligeglad med dem … alle foruden en enkelt. En irriterende, stædig og krævende kvinde, der havde sat sig på ham som en tæge og nægtede at give slip og sjovt nok var det det der skulle til for at han havde en person i sit liv; Celisha. Hun var det eneste velkendte han havde tilbage. Hans familie var ligeglad med ham, hans hjem var væk.. han var helt alene. Det var med blandede følelse, for han var endelig en fri mand, så det var godt og han kunne starte forfra hvor end han ville og på sin egen måde, men det var ikke sjovt at være alene om det. Det var han så heller ikke, fordi han havde fundet Celisha … igen, igen, og han havde faktisk ikke noget imod tanken.
Overrasket blev han, da hun nærmest gav ham grønt lys. Han blinkede et par gange med øjnene, hvor han skulle til at sige noget til hende, da hun greb om hans hoved og trak ham ind i et dybt og krævende kys, der lukkede munden på ham og fik ham til at sukke nydende. Han lukkede øjnene og mærkede hende stramme grebet om ham, hvor han nød fornemmelsen af hende, da hun stadig lå nøgen under ham. Han åbnede langsomt sine øjne, da hun brød kysset med et suk, hvor der var en antydning af et smil på hans læber. ”Så du lader mig bare dræbe ham? Har du slet ikke noget at sige til det? Vil du slet ikke forsøge at stoppe mig?” spurgte han forundret og lod skam ikke emnet ligge, da det var kommet bag på ham at hun bare havde givet ham grønt lys. Det ville den gamle Celisha næppe have gjort. Endnu engang blev det bevist at meget havde forandret sig. Et sted kunne han godt lide at hun gav ham grønt lys og så alligevel kunne han godt lide når hun forsøgte at stoppe ham, fordi hun fik ondt af de små stakler der skulle dø af hans vredesudbrud.

[Deleted]

Naturligvis blev han overrasket, hun gav ham heller ikke grønt lys med kæmpe smil og største glæde. Det føltes skidt, faktisk.. forfærdeligt! Det var også dels af den grund hun ikke ønsede at fortsætte den samtale, men han nægtede at lade det ligge. Kysset havde ikke ændrede på noget, for hun havde knap brudt det før han havde sagt de ord hun tidligere havde forhindret ham i at udtale "Stram den nu ikke Angelo. Jeg har lyst til alle tre ting men jeg ved du ikke ville droppe det alligevel." svarede hun sigende og slap ham omsider. Hun skubbede sig væk fra ham og satte sig op i sengen og strakte sig kort. "Du har alle dage ikke været til at diskuter med, og med det blik jeg så tidligere kan jeg sige hvad jeg vil uden det ændre noget" fortsatte hun og strøg en hånd gennem håret et par gange, sekunder efter sad det pænt, og ikke mere uklædelig morgen-sex-hår til hende. Hun stod ud af sengen og stoppede brat, opdagede hvor øm hun rent faktisk var og skuttede sig svagt. Snart åbnede hun dog et skab og en skuffe og gav sig til at trække i tøjet. Det blev et lilla sæt, rent faktisk blot en simpel men meget forførende kjole. Kjolen var lårkort, og derfor blev der trukket et par sorte højhælede støvler over. Hun kastede et blik på sit spejlbillede efter hun på magisk vis havde strammede kjolen og greb en kam "Jeg har arbejde du ved.." sagde hun uden at give meget mere forklaring, ikke fordi hun skjulte noget, men mere fordi hun havde tankerne et andet sted og opdagede pludselig at hun måtte skynde sig.

Outfit

[Deleted]

Overrasket var Angelo blevet og han bemærkede godt at hendes humør havde ændret sig, da hun sagde at hun havde lyst til at gøre det hele, samt hun skubbede sig væk fra ham, hvilket fik ham til at knibe øjnene en anelse sammen. Han lyttede til hendes ord og de gjorde et eller andet ved ham. Han havde troet at han skulle diskutere det med hende, hvilket han ikke havde noget imod, han kunne godt lide en diskussion, hun var desuden altid så fræk når hun blev stædig og sur. I øjeblikket var hun bare irriterende, da hun slet ikke gav ham nogen form for modstand, men bare føjede ham. Ville hun slet ikke beskytte sin ansat fra hans store vrede og enorme styrke? Det var jo lige før han slet ikke gad røre manden, hvis hun ikke engang gad gøre noget ved det. Betød manden så overhovedet noget for hende? Og dog, så hjerteløs havde hun aldrig været og som hun selv sagde, så ville hun også gerne stoppe ham. ”Hvis du nu tryglede mig, kunne det være jeg undlod det,” opfordrede han hende nærmest og løftede det ene øjenbryn, da hun begyndte at klæde sig på. Og selvom tøjet klædte hende og var frækt, så vidste han at det ikke var for at glæde ham og tanken gjorde ham helt irriteret. Han kneb øjnene sammen til hendes ord. Hun havde arbejde? Han rejste sig op og gik over til hende, hvor han flåede kammen ud af hendes hånd, for at få hendes opmærksomhed, hvor hans sorte øjne hvilede køligt i hendes. ”Som luder?” spurgte han hende direkte og fnøs hånligt af hende. Hvad pokker skulle hun ellers i den mundering? Tanken gjorde ham helt … vred! ”Og hvem siger at jeg er færdig med dig endnu?” tilføjede han som et køligt smil gled over hans læber. Forbi ham ville hun ikke komme, om han så skulle tvinge hende til at blive her ved at gribe fat i hende! Hun kunne ikke bare gå fra ham! Og da slet ikke hvis det var for at skulle ud og tilfredsstille andre mænd! I så fald så tog han med og rev hele bordellet ned til grunden!

[Deleted]

Heldigvis fattede han ikke mistanke, og hun undlod da også bevidst at tænke på det for at han ikke skulle opsnappe hendes tanker. Hvor hun virkede ligeglad, var sandheden en anden, nok havde hun sagt det med ord - altså at hun gerne ville forhindre ham i det - men hun havde ikke diskuteret det med ham. Hans fortsættene ord om at trygle ham sagde dog det hele, at han ikke gad dræbe manden hvis hun ikke diskuteret det med ham. Hun håbede derfor at han ville lade emnet ligge, fordi det kedede ham. "Hmm.. nej du dræber ham bare" svarede hun med et træk på skuldrende "Jeg trygler ikke, som du ikke tigger..." svarede hun og kastede kort et blik over ham, inden hun fik trukket tøjet helt på. Imens var han kommet på benene og var på vej hen mod hende. Hun havde knap grebet om kammen før han flåede den ud af hånden på hende, denne gang var det hendes tur til at hæve brynet af ham. Hvad skulle det der betyde?! Hun skilte læberne for at brokke sig da han smed i hovedet på hende om hun skulle ud og sprede benene for en anden. "Nej Angelo, jeg har lige fortalt dig at jeg er din." svarede hun spist. Hun havde for knap ti minutter siden sagt det, og han havde hørt det! Hvad gik det der ude på. "Desuden, jeg ejer min egen bordel nu så jeg spreder ikke benene for folk medmindre jeg er lysten og nu har jeg dig så det sker ikke" forklarede hun nærmere. "Jeg arbejder stadig på Den Dansende Flamme." tilføjede hun med et suk. Det var ikke manglen på penge, men en kontrakt.
Hans tilføjelse fik hende til at hæve brynet "Færdig med mig? Jeg skal på arbejde.. så det må vente. Nåh ja putte, nok holder jeg mig til dig, men du ejer mig ikke så drop det der" hvis han skulle begynde at fører magt og ejerfornemmelser over hende blev hun ikke hængende ret længe. Og dog, de endte nok i ligeså voldsomme skænderier som altid.

[Deleted]

At hun bare rejste sig, måtte irritere Angelo grænseløst. Han truede med at slå hendes tjenestemand ihjel og de vidste begge at han kunne finde på det, men hun virkede bare ligeglad med det. Mon ikke det bare var et skuespil? Han kneb øjnene sammen og skulede nærmest mod hende. ”Så du vil slet ikke have hans liv på samvittigheden? Det er trods alt din skyld han dør,” spurgte han og lød anklagende, „er du virkelig blevet så hjerteløs igennem årene?” Det kunne lyde som om han ikke kunne lide det, men det var ikke helt sandheden. Han kunne godt lide at hun var blevet hård og hvis hun var blevet lidt mere hjerteløs, så ville det da kun være perfekt, dog vidste han at det ikke var tilfældet, hun var ingen koldblodig morder. Desuden kunne han et sted godt lide at hun var god, det havde altid gjort … et eller andet ved ham. At få det bedste frem i ham, ville han nu ikke sige hun gjorde, når det kom til andre, men hun gjorde ham vel lidt god?
Han kastede kammen skødesløst fra sig, efter at have revet den ud af hånden på hende, hvor hans sorte øjne hvilede køligt på hende. Han fnøs til hendes ord, hvor han ikke havde afbrudt hende på noget tidspunkt. ”Så du skal være servitrice, hvor klamme mænd skal befamle dig?” spurgte han spidst, som om det ikke var nogen forskel fra at være luder. Hun havde godt nok fortalt ham at hun ejede sit eget bordel nu, men.. han stolede ikke på hende, hvorfor skulle hun ikke rende ud og sprede benene for andre mænd? Det var en vane for hende. Som hun påstod at han ikke ejede hende blev hans blik langt køligere. Dumme tøs! Han skulle vise hende skulle han! ”Fint, så skrid! Jeg har ikke brug for dig alligevel,” svarede han køligt og irriteret, som han gik over til sengen og trak i sine lasede og hullede bukser. Han behøvede slet ikke at blive hos hende. Han var en fri mand, han kunne gå derhen hvor han ville! ”Og når du kommer tilbage, så har du hverken hus eller hustand, for så har jeg revet hele huset ned og slået hver eneste person ihjel,” tilføjede han og mente det. Han tog roligt sin kappe op. Han kunne finde andre tøser at hygge sig med, hun var intet særligt! Han kunne også bare holde sit løfte og slå hende ihjel og så ville det problem være ude af verden! … ikke at han kunne få sig selv til det.

[Deleted]

Angelo blev ved! Det var tydeligt han ønskede en diskussion, modstand, noget der ville ende i enten et skænderi eller hed morgensex. Det første orkede hun ikke, det sidste havde hun ikke tid til i øjeblikket! Arbejdet kaldte, og Angelo blev så bare muggen over det, det var bare typisk. "Jo det vil jeg, men jeg troede ikke du tænkte på min samvittighed..." svarede hun bare med en sydende tone. Han var godt og grundigt begyndt at stramme den. Tilføjelsen fik hende til at himle med øjnene "Nej Angelo, jeg er ikke hjerteløse.. jeg vil bare gøre dig glad.." svarede hun ærligt. For det første var denne samtale overflødig, han ønskede at dræbe Jacob, og hendes mening var ligegyldig. For det andet ønskede hun bare at føje ham og hans ønsker, og hvis det kunne gøre ham glad, så fint.. hun kunne alligevel ikke gøre så meget ved det.
Kammen blev kullet gennem rummet, og hun himlede med øjnene på ny. Hvorfor skulle han være så dramatisk?! Han havde jo for helvede hendes opmærksomhed allerede. Hans mørke øjne faldt køligt på hende, og hun så trodsigt tilbage på ham endnu uden at vide hvad hun rent faktisk var ved at trodse ham i. "Ja Angelo, det skal jeg.. for det er den verden vi lever i. Jeg har ikke tænkt mig at stoppe at to grunde, det gøre jeg ikke bare fordi du er kommet tilbage, og for det andet så kan jeg ikke selv hvis jeg ville. Desuden er jeg sikker på du nok skal brække hånden på den der forsøger at røre mig" svarede hun hårdt og alvorligt. At han ikke stolede på hende kunne hun forstå, men selv det var næsten overdrevet. Sidst havde været en fejl, en hun på ingen måde havde tænkt sig at gentage.
Hun bemærkede hvor koldere hans blik blev som hun understregede det faktum at han ikke ejede hende. "Angelo.. jeg skal bare på arbejde, ikke til et andet univers, jeg er tilbage inden daggry.." sagde hun med et tungt suk. Hvorfor opførte han sig pludselig som en jaloux kæreste! Så umulige mænd kunne være. Hun fulgte ham med blikket som han trak i de lassede bukser og rystede på hovedet. Hans tilføjelse fik hende til at hæve brynet, og hun lagde snart armene over kors og snerpede læberne sammen. Kort efter havde hun plaseret sin flade på kommoden. "Hvad vil du have jeg gør? Bliver fra arbejde så vi kan diskutere hvorvidt du skal slå Jacob ihjel? Og bagefter dyrke sex resten af dagen? Er det din plan?" spurgte hun køligt. Hun rystede let vingerne som hun på intet tidspunkt siden hun havde fundet ham hvori hun havde spredt dem, de havde været foldede tæt indtil kroppen hele tiden.

[Deleted]

Det irriterede Angelo at hun bare gik fra ham og begyndte at klæde sig på, for at tage på et sølle arbejde. Arbejde! Hun havde slet ikke brug for et job! Og da hverken som luder eller servitrice! Tanken gjorde ham helt arrig. Tænderne bed han så hårdt sammen at hans kæbe blev fremtrædende, hvor hans sorte øjne hvilede fast på hende og udviste ingen følelser andet end kulde. Der var noget ved hendes ord der nagede ham. Han tænkte ikke på hendes samvittighed og hun ville bare gøre ham glad? Han følte at hendes ord stak til ham, hvilket de også gjorde, da han altid kun tænkte på sig selv. Han var slet ikke vant til at tænke på andre, for han havde aldrig haft nogen som han ville gøre glad. Han fjernede blikket fra hende, selvom minen stadig var irriteret. Det gled over mod det knuste natbord, som hvilede i den anden ende af værelset og lå i flere stumper. Han svarede hende ikke, fik heller ikke muligheden, da hun begyndte at tale om sit arbejde.. det arbejde, det kunne da være ligegyldigt, hvis hun alligevel havde sit eget bordel! Ikke at det var bedre, men der var hun da selv chef. Han gad ikke at mænd skulle røre ved hende og han kunne ikke stå og glo på hende arbejde hele dagen, da han bare ville ende med at kede sig. Desuden så havde han genvundet sin frihed og var igen frisk, så han ville gerne selv ud og se hvad han var gået glip af.
Han skulede irriteret til hende. ”Jamen fint, så tag du på arbejde, prinsesse,” svarede han sarkastisk og vredt. Hvis hun ikke ville stoppe fordi han var kommet tilbage, så fint, så kunne hun lade vær, så gad han slet ikke blive her og spilde sin tid på hende! Som han gik i gang med at klæde sig på, så han sig over skulderen og skulede fortsat til hende. ”Jeg er her ikke ved daggry,” svarede han lettere vrissende. Hun var så … besværlig! Han begyndte at trække den slidte kappe på, da hun spurgte hvad hans plan var, om det var at diskutere denne Jacobs død og blive i sengen hele dagen. Ikke at det ikke lød fristende, men lige nu, var han for irriteret til overhovedet at gide hende det mindste. ”Glem det, jeg går, så må vi se om jeg overhovedet gider komme tilbage igen,” svarede han blot køligt, som han begyndte at gå imod døren. Han havde ikke brug for hende til at klare sig! Han kunne bo hvor som helst han ville og gøre præcis alle de ting han ville, for han var en fri mand og det var en frihed ingen skulle tage fra ham. Og hvis hun alligevel bare skulle arbejde, så gad han slet ikke bruge tid på hende, så kunne hun og alt andet være ligegyldigt. ”Hav et godt liv,” mumlede han blot, som havde han ikke intentioner om at se hende igen nogensinde.

[Deleted]

Nok vidste hun han ikke brød sig om tanken om arbejde, men sådan var livet. Han havde intet selv, og hun var selv blevet vant til et liv i luksus, derfor måtte hun arbejde for at nyde livet. Hendes arbejde og ejerskab af bordellet var muligvis et nok indtægt for hende, men hendes arbejde på Den Dansende Flamme gav også gode penge, og vigtigst af alt, kunne hun ikke skride fra det, hun havde en kontrakt hun ikke kunne bryde før om et par tusind år. Som sagt en fælde hun var endt i med den kontrakt. Arbejdet havde ikke ændrede karakter over årene, hun var bare blevet et mere kendt ansigt og folk elskede at bliver opvartet af hende. Med gode grunde, smuk, underholdende og sensuel, hvad mere kunne man ønske sig? Derfor havde Angelo da gode grunde til ikke at ønskede at hun arbejdet der. Men generelt ville han næppe være glad for noget arbejde hun foretog sig. Hvad forventede han? At hun blev hjemme og han forsørgede hende? End ikke dette kunne han.
Måden han skulede til hende på fik hende til at himle irriteret med øjnene Hans sarkasme fik hende til at fnyse, men hun bed det i sig. Han var umulig at glæde, umulig at tilfredsstille! Bare fordi han var der kunne hun ikke vende op og ned på sit liv, det havde hun gjort en gang, og det skulle han ikke have lov til at gøre igen! Som han fortsatte og tydeligvis opførte sig barnligt sukkede hun frustreret og havde lyst til at kyle noget i hovedet på ham, det var så fristende at hun i stedet for knyttede næverne. "Du er så besværlig!" de ord han tænkte om hende, endte hun med at sige højt og vende dem mod ham. Sandt var det, han var meget besværlig!
Hun skulede olmt i hans retning som han fortsatte og nærmest truede med at smutte og aldrig komme tilbage. "Ved du hvad?! Gøre hvad du vil, jeg er ligeglad Angelo! Det der er yderst barnligt." vrissede hun og samlede sine ting sammen. Som han selv blev færdig og smuttede hen mod døren fulgte hun efter ham derhen. Døren blev åbnede og de smuttede begge ud med kursen mod hoveddøren. "I lige måde svarede" hun spidst som han ønskede hende et godt liv. Hun var selv for vred, og ved vreden faldt en ide hende ind. På vej ned ad trappen mod forhallen dukkede Jacob op. "Jacob, du er fyret.. skynd dig væk inden han dræber dig" sagde hun blot til fyren, sekunder efter var han forduftede. Magiker, de kunne et par tricks. Hun sendte Angelo et hårdt og skadefro smil, ville han dræbe ham, måtte han fange ham. Troede han virkelig hun ville lade ham slå hendes ansatte ihjel? Så var han da dum! Den ældre herre dukkede op "Leo, beskyt huset og damerne.." han nikkede og bukkede høfligt mens hans blik hvilede opmærksomt på hende. "Og find en erstatning for Jacob" endnu et nik. Hun havde selv holdt afstand til Angelo og et opmærksomt blik i tilfælde af at han ville gøre et eller andet.

[Deleted]

At hun blev sur, fandt Angelo ingen grund til, det var nemlig hende som det var galt med! – i hans hoved i hvert fald. Det var hende som var den besværlige. Han havde intet krævede, kun hendes opmærksomhed og var det for meget at forlange? Desuden så havde han ikke sagt at de skulle være i sengen hele dagen, men for hans skyld kunne de godt være blevet lidt endnu, hvor de sagtens kunne have brudt op senere, så han kunne komme ud og se hvad der var sket i det århundrede han havde været væk og så kunne hun have smuttet på arbejde, men næh nej, hun skulle jo absolut gøre det hele besværligt. Typisk kvinder! Det var hende der var den krævende og kunne hun bebrejde ham for at ønske at dræbe de som hun havde været tæt? Det var deres fejltagelse og det måtte de så bøde for, hun burde være glad for at der var én ude i verden som faktisk gad beskytte hende!
At hun selv blev mere og mere hidsig, var han sådan set ligeglad med. Han var på vej ud og han behøvede slet ikke bo her, han kunne tage til hvem som helst og manipulere med dem. Hun var desuden ikke den eneste smukke kvinde som fandtes, der var tusindvis af kvinder derude som bare ventede på ham! At hun var ligeglad, fik ham til at skule irriteret af hende. Han havde lyst til at … flå hende! Hænderne knyttede han, så hans blodårer blev tydeligere ved hans håndled og på håndryggen. Han havde ikke brug for hende! Og det var da ikke ham der var barnlig! Det var hende! Han fnøs kortfattet, selvom han stoppede op, da han trådte ud af værelset, hvor det gik op for ham at han ikke kendte vejen ud. Hun var snart efter ham og da hun begyndte at gå i en retning, fulgte han diskret efter hende, med rank ryg og næsen i sky. Hun var da bestemt ikke den eneste der kunne spille kostbar! Han skød underlæben utilfredst frem, da hun bare sagde i lige måde, hvor var hun irriterende! Han fulgte med hende og så hende give en masse ordrer. Ak ja.. hun var nu ret sexet, når hun blev dominerende. Den unge Jacob så han forsvinde, typisk magikyndige, sådanne kujoner. Han så mod den ældre og endte med at le morende og dog hånende, da han skulle passe på huset og kvinderne. ”Helt ærligt, han ville jo ikke engang kunne beskytte sig selv,” svarede han muntert og dog med et koldt blik. Han gjorde dog intet, gik ganske roligt ned ad trappen, imens hans blik gled let omkring. Hun havde fået et prægtigt hus her. Elendig var hun ikke, men det havde hun nu heller aldrig været. Han undertrykte et smil, som han kom ned, hvor han greb fat om hendes tynde håndled, rev hende ind til sig, flyttede hænderne og greb hende bestemt om hovedet, så hun ikke kunne trække sig væk, hvor han trykkede sine læber imod hendes i et dybt, passioneret og krævende kys. Han gik frem, tvang hende til at gå tilbage og trykkede hende op ad den nærmeste væg, hvor han pressede sine hofter imod hende, så han holdt hende fanget op ad væggen. Han holdt kysset længe, for at tage vejret fra hende. Han brød det og smilede lettere dominerende, inden han løftede hånden og lod en kroget finger følge hendes kæbelinje. ”Åh, skat.. jeg skal nok være god ved dig og lade dit hus og dine slaver være. Og til din orientering, så flytter jeg ind, om du vil det eller ej, så du slipper ikke for mig og fra nu af og til din død, vil jeg pine dig hver dag,” svarede han, hvor det ikke var til at sige hvad han mente med at pine hende. Han smilede kækt og fangede endnu et kys fra hendes læber inden han trak sig væk. ”Smut du på arbejde, jeg tager ud og ser mig lidt omkring.. finder ud af hvad der nu har ændret sig. Og.. ved ikke hvornår jeg er tilbage igen.”

[Deleted]

Hun gav ham gerne opmærksomhed, men den opmærksomhed han krævede var urimelig efter hendes mening. Hun kunne ikke bare udskyde sit job fordi han krævede opmærksomhed. Han havde brug for at slappe af, komme sig helt, og gå på opdagelse, i mellemtiden ville hun klare sine ærinder. Hvis han havde tænkt sig at blive måtte han da forstå at hun var forsørgeren og derfor den der tjente pengene. De kunne ikke blive boende eller ikke have tjenestefolk hvis hun ikke passede sit arbejde. Godt nok var det en enkelt dag, men alene den måde han krævede det af hende på fik hende til at blive irriteret og lukke helt af. Desuden havde han forsøgt at fange hendes opmærksomhed ved at forsøge at starte en diskussion om at myrde en af hendes medarbejder. Det gik bare ikke.
De var begge vrede og bed af hinanden hvilket ikke var sært. De havde desuden begge deres humørsvingninger, og det måtte man indrømme var noget af det underligste og mest hovedpine vækkende ting. De kunne drive hinanden til vanvid! Og så alligevel ende i hinandens favne lige pludselig og midt i et kæmpe skænderi. Nok var der en del ting der havde forandret sig, men ikke lige dette.
Hun smed om sig med ordre og bemærkninger til sine tjenestefolk, at han kunne lide denne side af hende anede hun af gode grunde ikke, men hun dominerede ham da gerne hvis det var hvad han ønskede. Lige nu havde han dog sagt at han ville skride og nærmest sagt han ikke havde planer om at vende tilbage. Naturligvis rørte det noget i hende, og både gjorde hende mere vred og irriteret, men hun nægtede at lade det påvirke sig så meget at hun gav sig til at tude over det. Han måtte selvom om det, hun forhindrede ham ikke i at skride hvis det var hvad han ville, hvis han troede at det var hvad der gjorde ham glad.
Hans fornærmelse til den ældre tjener fik manden til at ryste på hovedet af ham men ignorerede ham, Celisha selv fnøs af ham. "Skindet bedrager skat" svarede hun spidst og nærmest advarende. Han kunne ikke bare fornærme hendes tjenestefolk sådan. De var ikke slaver, men tjenestefolk, derfor havde de deres egen frihed.
De forlod snart huset og gik ned af de få trin der førte ud til en mindre gårdsplads og et haveområde. De var knap trådte de sidste skridt ned før han var over hende. Hans hånd havde fundet hendes håndled og hun blev revet indtil ham alt andet end blik. Et gys skød gennem hende ved bevægelsen og hun holdt vejret et øjeblik. Han greb pludselig bestemt om hendes hoved og før hun vidste af det havde han sine læber mod hendes hårdt og bestemt så hun ikke kunne bryde det. Han trådte frem og tvang hende tilbage for hvert skridt han trådte frem, kort efter stod hun med en hård og kold mur mod ryggen. Et klynk brød hendes læber, og det sitrede i hele hendes krop. Hans hofter blev presset mod hende og hun gispede svagt i hans mund men han slap hende ikke og strammede grebet. Kysset gengældte hun. Dybt, passioneret og krævende var kysset og hun kunne snart ikke mere af mangel på luft. Da han omsider brød det var hun helt svag i knæene og hev efter luften hvor hendes ujævne vejrtrækning var tydelig. Hans krogede finger strøg over hendes kæbelinje, hans smil så dominerende at hendes mave trak sig sammen. Som han fortalte hende hvordan landet lå følte hun sig irriteret og vred over hans joke fra før, det havde ikke været sjovt! Han lod hende dog ikke få et ord indført og snart fortsatte han. Tanken om at blive pint gjorde hende næsten helt ør i hovedet, hvad han mente var hun ikke helt sikker på at hun ville vide. Endnu et kys blev stjålet, denne gang var den kortere end den forrige. "Okay, kom nu tilbage i et helt stykke.." bad hun og sukkede let. Hun havde fået vejrtrækningen under kontrol nu. Sekunder efter lænede hun sig frem og kyssede ham let på mundvigen, flyttede læberne over hans og nappede ham i underlæben. "Vi ses" hun skubbede sig væk fra væggen, trådte væk fra ham og rystede let vingeren som var en anelse ømme efter at være blevet skubbet op af væggen så hårdt. Sekunder efter blev de foldede ud, større end de havde været for et århundrede sådan. Stolt over dem var hun på alle måder. Hun viftede let med dem, smilede drillende inden hun lod den hvide farve de oprindeligt havde træde frem i stedte for den sorte hun ellers bar. At udfordre ham kunne hun nu ikke lade være med, og så havde han noget at se frem til ved deres næste møde. Vingerne havde knap skiftet farve, før hun var lettet og var væk.

///OUT

[Deleted]

Deres forhold var meget spøjst. Meget havde desuden ændret sig i det århundrede som var gået, begge havde, og dog så var der stadig visse ting som var det samme, særligt det med at skændes og ende i armene på hinanden. Det var jo næsten normal hverdag ved dem. Angelo kunne godt lide at skændes med hende, det var ophidsende, spændende og det endte altid godt alligevel, så han så intet problem i det. Desuden var det normalt for dem, fordi han var krævende og bestemt, hvor hun blev stædig og trodsig, ja.. de gik ikke altid godt i spænd og så alligevel gjorde de. Han kunne ikke andet end at nyde hvert sekund med hende, selvom han aldrig ville sige det højt!
Hans blik gled vurderende over denne Leo, da de begge fnyste. Skindet bedragede? Måske, men han var sikker på at han nok skulle nå at kunne smadre huset, dræbe ham og resten af slaverne, hvis han ville, denne mand havde nemlig alt for meget at skulle beskytte at han ikke ville kunne gøre det på en gang og derfor ville han vinde. Åh, det var jo næsten helt fristende og prøve, men snart gik de ud og han stod alene tilbage med Celisha, som han greb om og tvang op ad væggen. Hans forrige ord havde skam ikke været en joke, han havde ment dem, han havde ønsket at skride og ikke komme tilbage igen, kun fordi han kunne og så lade hende længtes efter ham, men på den anden side så stødte de altid på hinanden, og så.. havde han ikke lyst til at undvære hende, så han ville nok komme tilbage uanset hvad. Han ville dog ikke leve i huset som en indespærret fange, det havde han gjort alt for meget og alt for længe, derfor ville han bare gerne ud og opleve verden igen. Han vidste derfor ikke hvor længe han ville være væk, men tilbage skulle han nok komme. Dette ville blive hans faste base, præcis som huset i Imandra havde været, før hans slavetid. Men alt det var forbi, her kunne han være en fri mand og det var præcis det som var vigtigt for ham. Han kunne godt mærke at hun blev helt blød i knæene af hans krævende kys og han elskede når han havde den effekt på hende! ”Jeg skal prøve,” svarede han med et kækt smil. Han var trods alt noget af en slagsbror, hvilket hun ikke kunne bebrejde ham, når han var dødsengel, men tilbage skulle han nok komme. Han mærkede hendes læber mod hans mundvig, inden hun bed ham i hans underlæbe og han sukkede nydende. Han slikkede sig over læberne, for at få eftersmagen af hendes, hvor han lod hende gå, imens han lænede sig ind mod muren med sin side og havde lagt armene over kors. Han fulgte hendes åbenlyst med blikket og smilede tilfredst af synet. Smilet falmede dog, da han så de hvide vinger og han himlede åbenlyst med øjnene. Ja, ja.. som hun altid skulle prikke til ham med det, og dog.. han kunne lide hende for den hun var, også selvom hun havde englen i sig. Hun var jo tydeligvis ikke en. ”Vi ses,” svarede han blot og gik hen til døren og fulgte hende med blikket, som hun lettede. Han selv blev ikke stående meget længere selv, da han selv foldede sine sorte vinger ud, der var noget større end hendes, selvom han godt havde lagt mærke til at hendes havde vokset. Flotte var de blevet. Han gjorde nogle bask og lettede fra jorden, for selv at flyve væk.

//Out