An unexpected meeting

[Deleted]

Han var gået glip af en hel del, så meget kunne man roligt sige. Hun havde forbedrede sig over tiden hvor han havde været væk, et helt århundrede var det trods alt. Folk at øve sig på havde der været rigeligt af, og hun havde ikke kedet sig om end hun havde manglet en til at se til hendes lyster og gøre noget ved dem. Mænd havde det med at glemme kvindernes behov, en del vidste end ikke de også havde behov, og derfra opstod problemet at kvinden blev forsømt. Men altså, hun havde over de sidste 100 år eksperimenteret på mændene, underholdt sig med at høre den gispe, sukke og stønne. Det havde ikke kedet hende før for kort tid siden hvor der ikke rigtigt var meget mere at lære, mænd blev oftest styrede af deres lyster og begær. Med Angelo, ja han var styrede af lidt flere ting, udover sine drifter så var han styrede af sin vrede, og det vidste hun alt for godt, ofte havde hun fået den vrede at føle. Hun huskede tydeligt hans angreb på hendes ven dengang hun havde fundet ham smadret - eller havde han fundet hende? - ved ruinerne hvor han tilmed havde drukket sig stiv. Hans angreb på hendes ven havde været smertefuld for staklen, hvor hun selv havde fået en del af smerten at føle da hun havde forsøgt at standse ham. Aldrig havde det dog skræmt hende at han havde været så hård, slet ikke faktisk. Hans hårdhed havde hun lært at leve med at ikke tage så tungt, en del af hans såkaldte 'ondskab'[/b] fandt hun charmerende. Det skyldtes muligvis at hun havde savnet en som ham, unik var han jo, og sammenlignes med andre han hverken kunne eller ville bryde sig om hvad gjorde dette så meget mere interessant og så langt mere spændende! Om det var en god eller dårlig ting at hun havde det sådan med ham? Det kunne vel diskuteres, i alt fald kunne man sige at hun blev hængende, lidt endnu.
Hun kunne mærke at han blev irriteret, men han var også påvirket. Et håb havde hun da, om end hun var klar over at det var meget usandsynligt han ville give sig. Så hellere vende situationen om og lade hende fortryde de, hun vidste godt at den mulighed også var der. Hendes fokus veg ikke fra ham et øjeblik, hun fornemmede derfor klart og tydeligt hvordan hans krop spændtes under hende og hvor påvirkede han var. Hans suk, og støn var så vidunderlige at hun på ingen måde eller på intet tidspunkt kunne få nok. Måden hvorpå brystet spændtes under hendes kærtegn fik hende bogstaveligt til at lade hånden udforske musklerne og tage på ham for at føle ham mere intenst. Så skønt! Dette påvirkede også i høj grad hende, men hun havde forbløffende meget kontrol over sig i øjeblikket, og var meget professionel som om hun rent faktisk var på arbejde. Det gjorde det lettere at fokusere og tænke at have dette i baghovedet. Pludselig blev hans grbe om hendes hår strammere og hendes hoved trukket, et svagt støn af smerte over hans greb forlod hende, inden hun vendte blikket mod hans og strammet et øjeblik grebet om hans lem. Hans hånd ved hendes skulder fik hende dog til at slippe, men dog troede hun det kun for et øjeblik. Et gisp brød hendes læber som han trak hende op til sig hvor hun overrasket så på ham et øjeblik hende hjerterytmen faldt igen. Hans ord fik hende til at smile kækt men hun nåede ikke at svare før han havde vendt dem rundt. Hun så nu uskyldigt op på ham og bed sig ligeså uskyldigt i underlæben. Kyssene haglede ned over hendes og hun lod hovedet glide til side og blottede halsen for ham. Hænderne hvilede med håndfladen nedad på sengen og uskyldigt og roligt lå hun der og lod ham om at skænke hende den ønskede opmærksomhed. Øjenlågene gled halvt i, de tætte vipper dansede kort over hendes kindben inden hun atter åbnede øjnene og havde fået en matchende uskyldig rosa farve i kinderne, svag og meget kær. En rigtig lille engel, sådan så hun ud. "Jeg skal nok få dig til det.. en dag" svarede hun ligeså sødt, lød ret så uskyldig, og så også ret uskyldig ud. Om det var et forsøg på at tirrer ham eller gøre ham vred var ikke til at sige.

[Deleted]

Angelo måtte give hende at hun gjorde det fantastisk godt, bedre end hvad han kunne huske, og han blev usikker på om det var fordi hun rent faktisk var blevet bedre, eller om det var fordi han bare ikke kunne huske hvor skøn hun faktisk var. Uanset ændrede det ikke på at han lå og blev pint under hendes kys, slik og kærtegn. Han mærkede at hans hjerterytme steg, han vred sig kort af nydelse, hvor han ligeledes strammede grebet omkring lagnet som han også hev let i, så hele sengen så langt mere rodet ud. Han elskede hvad hun gav ham, nød hvordan hun pinte ham, for selvom det var lettere uudholdeligt, så var det også skønt og fantastisk, hun bragte ham trods alt nydelse og det var noget som han nød til fulde! Hun vidste hvad hun lavede og derfor havde han intet imod at slappe af under hendes kyndige hænder, da han godt vidste at hun ikke ville ham ondt, han vidste at han inderst inde godt kunne slappe af for at give sig hen til hende. Hun havde aldrig gjort ham ondt, selvom hun havde haft chancen flere gange, så havde hun aldrig gjort det. At det så ikke var helt sandt, tænkte han ikke over i øjeblikket, for under sidste møde havde hun faktisk knust hans hjerte – ikke at han ville indrømme det skulle man spørge ham – hun havde lagt i med hans fader og det var noget der havde fået ham til at væmmes ved hende, samt hade hende, hvor han havde stukket kniven i hendes side, selvom det havde været en alt for mild straf for det hun havde gjort. Han havde nemlig lukket hende tæt ind til sig, åbnet op for hende og hun havde dolket ham i ryggen som betød han intet for hende. Forfærdeligt havde det været, selvom han aldrig havde fået sin hævn, for på vej hjem var han blevet overfaldt af en horror, der havde overmandet ham og trælbundet ham og siden havde han levet som en slave i et helt århundrede, indtil det var lykkedes ham at starte et oprør og flygte sammen med de andre slaver. Det var en handling han faktisk var stolt over. Det var også et helt århundrede der havde ændret ham, ikke sådan at han ikke var den samme vrede og voldelige person længere, for det var han skam, men han var blevet langt mere tålmodig og tænkte bedre over tingene frem for hvad han engang havde gjort.
Som han fik hende trukket op, hørte han godt hendes gisp, hvilket fik ham til at smile kækt. Havde hun virkelig troet at hun kunne få ham til at tigge og bede? Det var næsten en kær tanke. Han løftede let det ene øjenbryn, da han så hvordan hun så helt uskyldig ud, sådan som hun lå under ham, blinkede let med øjnene og med den rosa farve i kinderne. Det måtte helt minde ham om en engel og han hadede engle! Han rynkede let på næsen, da han ikke just nød det syn, selvom hendes ord fik ham til at smile grumt. ”Åh ja? Det er da noget du tror, der skal en del til før det sker, putte,” svarede han selvsikkert, som han fortsatte sine kys over hendes hals og fortsatte nedover hendes krop. Mod hendes kraveben, over hendes barm og nedover hendes mave, hvor han sukkede let ved handlingen. Så skøn hun var!

[Deleted]

Naturligvis var hun bevidst om hvad hun gjorde ved ham, det var ikke svært at se selvom han forsøgte at skjule det og ikke lade sig påvirke som sådan. Hans små trækninger, musklernes bevægelser, hans sitren og svage stønnen sendte behagelige gys gennem hendes krop og helt ud i fingerspidserne var der opmuntrede hende til at fortsætte. Snart blev legen dog groft afbrudt og hun ville have brokkede sig, han gav hende dog ikke tiden til dette, og var hurtigt over hende med sin store krop, og dominerende fremtoning der ikke skræmte hende, men derimod tændte for hendes begær hvis det da var muligt med hvad hun allerede følte.
Hun spillede på sin englerace, vidste at han ikke brød sig om den side af hende, og da slet ikke at blive påmindet om den under akten. Hun var muligvis ikke vildt stolt af at være engel, men at se bort fra så vigtig en side af sig havde hun nu ikke i sinde, end ikke for hans skyld! Hun var bevidst om måden hvorpå han rynkede på næsen, og blikket flammede op ved dette syn. Han brød sig ikke om at se dette udtryk, og det ændrede sig da også da karakteren af blikket ændrede sig. Uskyld og sød var hun ikke just, og da slet ikke nu hvor hun så tydeligt forførte ham. "Jeg vil stadig bestræbe mig efter det" svarede hun sagte og med blikket låst fast i hans, hårdt, legesygt og intenst. Hun elskede denne magtkamp mellem dem, og selvom han var hende fysisk overlegen over den dominerende i øjeblikket, lod hun ham på intet tidspunkt tro hun fandt sig i det. At tigge ville hun aldrig selv gøre, derfor vidste hun hvor lidt han selv ville gøre det.
Snart dansede hans læber også ned over hendes krop, og naturligvis nød hun det. Han ramte hendes ømme punkter en del gange, startede ved en af dem, og ethvert aftryk hans læber afsatte sendte en hed og brændende fornemmelse gennem hendes krop. "Så blid du er blevet... hvad har du lavet det sidste århundrede elskede..?" kunne hun ikke dy sig for at spørge. Blid? Måske ikke, han pirrede hende så voldsomt! Hun ønskede ham, som han krævede hende, men nu gav han igen.. og forsøgte at torturere hende. Så.. hun provokerede ham.

[Deleted]

Angelo kunne ikke komme udenom at hun gjorde et fantastisk arbejde og enhver anden havde nok tigget og bedt om at trække den videre, men ikke ham! Han tiggede ikke! Det lå ikke til ham! Han var for stolt og stædig til det og det burde hun også have vidst! Det var også grunden til at han valgte at trække hende op til sig og vende dem rundt, for hendes kælen blev pludselig for meget for ham, selvom den uden tvivl havde været skøn! Den dominerende rolle fik han igen, den rolle han nød mest, fordi han alle dage var blevet undertrykt og gjort ondt af sin fader. Han havde ikke haft noget imod at blive domineret af en kvinde, når det kom til det intime, men der var ingen tvivl om at han nød at have magten selv, den søde magt, der bare var en fantastisk følelse for ham, fordi han så langt om længe var i kontrol og kunne styre tingenes gang. Celisha havde dog altid været et særligt tilfælde, da hun var den eneste der havde formået at få noget andet op i ham, hun havde tilmed formået at gøre ham blød den ene gang, selvom han havde hadet den tanke! Han trak på smilebåndet – et køligt smil – da hun sagde at hun gerne ville bestræbe det. Om hun nogensinde ville få ham til at tigge? Det havde han sine store tvivl på, men hvis der var en ting han havde lært, så var det at man aldrig kunne vide sig hundred procent sikker. ”Jamen jeg skal ikke stå i vejen for dig putte, men jeg kan fortælle dig at det bliver dit livs kamp,” hviskede han hende tirrende i det ene øre, inden han begyndte sine kys nedover hendes krop.
Han ramte bevidst hendes ømme punkter på vej ned, hun skulle trods alt tirres. At hun så skulle provokere ham, ved at kalde ham for blid, fik ham til at fryse fast i et kys mod hendes tynde maveskind. Faktisk var det hendes spørgsmål der kort slog ham ud og han måtte kort tænke tilbage på det mareridt han havde været igennem. Han tog sig sammen, hvor han blottede tænderne og nappede hendes maveskin, næsten for at indikere at han ikke var blevet blød, inden han fortsatte ned mod hendes helligdom. Hans arme snoede sig omkring hendes lår, så hendes ben var tvunget til at være bøjet. Han trak let hovedet til sig, hvor han kyssede hendes inderlår og nappede hende let i den bløde hud. Hun skulle komme til at bøde for at have kaldt ham blid! For nu ville han pirre hende til hun ikke kunne mere..

[Deleted]

Hun vidste det ikke var en let sag, hun kendte for pokker den mand og vidste udmærket hvor stædig og tykpandet han kunne være, især ved ting hun ønskede at opnå. Nuvel, hun krævede også en ting han aldrig ville give villigt for sig, og ville der være en på kloden der havde held til at få ham til at tigge, måtte det være hans fader eller hende.. og når det var umuligt og udelukket for dem begge, kunne andre ligeså godt opgive! Hun var klar over han nød at have magten og kontrollen, og det fik han da også som han fik vendt dem rundt og atter tordnede sig op over hendes. Hun havde et kort øjeblik mødt hans blik, og deres blikke flammede nærmest i hinandens. Så mørke som hans var, så intense og gennemborende, og hun nød fornemmelsen af hans blik der nærmest læste hendes tanker, forstod sig på hendes følelser, og gengældte hendes strålende begær og lyst for ham, og kun ham.
Hans kølige smil fik det til at løbe hende koldt ned af ryggen, men på en behagelig og velkommen måde som næsten fik hende til at sitre. "Noget skal der jo kæmpes for, og jeg har kedet mig ret med de sidste årtier" svarede hun med en munter og intens tone der sagde at hun ikke havde tænkt sig at opgive lige med det samme, det skulle nok lykkedes hende, en dag! Hun lod demonstrativt en hånd stryge ned over hans ryg, inden han få sekunder efter påbegyndte sine kys over hendes krop.
Hendes efterfølgende ord ramte et ømt punkt, og han standsede brat med sine kys. Hun holdt vejret helt spændt mens hjertet slog voldsomt af spænding i hendes bryst. Et langt øjeblik syntes hendes ord at have slået ham ud, pludselig nappede han hendes hud og fortsatte som var intet sket. Hun vidste dog instinktivt at han ikke ville lade hendes flabethed gå forbi bare sådan uden videre. Hans hænder snoede sig om hendes lår. Hans læber flyttede sig fortsatte, var nåede hendes inderlår som han skiftevis kyssede og nappede. Suk og støn brød hendes læber, og hun spændte nydelsesfuldt i kroppen og krummede let i ryggen. Den ene hånd flyttede hun ned til hans hår som hun atter greb om, læberne skiltes og støn brød over dem endnu engang, den anden hånd lukkede hun om sengetøjet. Hævnen var sød, han pirrede hende godt nok, og man kunne roligt sige han drev hende halvt til vanvid. Men hvor havde hun dog savnet det!

[Deleted]

Det var ikke fordi Angelo ville fraholde hende fra at prøve, hvor han vidste at han alligevel ikke kunne gøre så meget, hvis hun havde sat sig for det, for hun skulle nok forsøge at få ham til at tigge. Han ville ikke udelukke tanken helt, da han ikke kunne spå fremtiden, men han ville i hvert fald gøre sit for at det ikke kom til at ske, men han vidste også at hun var lige så stædig som ham, og måske hun faktisk fandt en måde hvorpå hun fik ham til det, selvom han ikke havde lyst til at tænke på den tanke, da han fandt det direkte … ydmygende. Han var ikke en person der tiggede og bad! Men hendes stædighed på at forsøge, måtte alligevel more ham. Han trak skævt på smilebåndet, da hun sagde at hun havde kedet sig. ”Selvfølgelig har du det, det er kun mig der kan sparke gang i din hverdag,” svarede han selvsikkert og blinkede ligeledes til hende. Det var han stadig overbevist om, desuden havde hun selv sagt at han var den bedste af de bedste, så selvfølgelig var det ham hun havde savnet! Hun ville nok ende med at fortryde at hun havde sagt det til ham, da det steg ham til hovedet, men han kunne godt lide at der bare var én som faktisk havde savnet ham, som fandt ham bedst og kunne lide ham for den han var – noget han naturligvis ikke ville sige højt – men det gav ham en ro i sindet at han ikke var alene, som han altid havde været grundet sin fader.
At hun skulle blive flabet på hans tur ned ad hendes krop, gjorde det kun værre for hende selv, da hun skulle pines lidt for hendes kommentar, noget han så helt frem til. På den anden side ville han have pint hende uanset hvad, da han nød at se hende vride sig under ham og så ville han da naturligvis se om han kunne få hende til at tigge. Han elskede at han kun lige havde taget turen ned over hendes mave og gik videre til hendes inderlår og hun vred sig allerede som en slange. Han mærkede hendes tag i hans lange sorte hår, som han allerede hadet selv, og skævede kort til hendes anden hånd, der fandt sengetøjet, hvor han allerede selv havde revet en del i det. Hele sengen ville nok være fuldstændig rodet, når de engang blev færdige … og han elskede tanken! Han smilede diskret, idet han fortsatte sine nænsomme og blide kys, hvor han lod sine tænder bide hårdere fat i hendes hud, bare for at lave lidt kontrast til kyssene. Han fortsatte ned mod hendes lysk, inden han trak hovedet let til sig. Han valgte at puste imod hendes underliv, for at lade den blide berøring af luften tirre hende yderligere, da han ikke lod andet komme i kontakt med hendes hellige sted endnu.

[Deleted]

Det skulle nok blive en underholdende udfordring, og noget der kunne give hende lidt modspil og som hun næppe mistede interessen for. Det havde alle dage været hendes problem, et emne der opretholdt hendes interesse længe nok til at hun udviklede det eller gjorde noget ved det, folk var ofte for kedelige for hendes smag. Angelo var dog en anden sag, og det vidste han, det havde hun vidst sagt et par gange denne aften, og det vidste hun at hun ville fortryde ret snart. Det var typisk det med ham, han spillede for selvsikker.. eller var for selvsikker. Det passede hende fint, hun kunne lide en fyr der var selvsikker og selvfed, men det kunne blive for meget af det gode selv for hende. "Åh søde, min hverdage har været til at udholde, det var nu mere på den intime front.. men javel.. ingen kender mig så godt som du gøre så det er også en af dine fordele" som hun havde rost ham til skyerne, trak hun ham ned på jorden nu. Han var god, men det skyldtes formentlig den fordel. God var han uden tvivl, men om han var den bedste i hele universet.. ja det måtte han jo blive ved med at bevise! Savnet ham havde hun skam, og det havde været på mere end den seksuelle front, de havde haft .. noget! Hvad anede hun ikke helt, men de havde haft det sjovt, og seriøst, og fjantede, og udfordrede og pirrede og prikkede til hinanden. Intet møde de havde haft havde været uden spænding eller drama.. det kunne der skrives under på!
At det blev 'værre' for hende var hun nu ikke enig om. Denne form for tortur tog hun gerne imod, hver dag! Hver anden dag var også fint nok hvis han havde for travlt. Han pirrede og prikkede til hende, og hun nød det selvom det drev hende halvt til vanvid! De nænsomme og blide kys blev snart suppleret af hårdere bid i hendes hud som sendte nye storme og dimensioner af begær gennem hende og hun måtte undertrykke en knurren af nydelsen der byggede sig op i hendes bryst og strube. Grebet om sengetøjet blev strammere, og han fortsatte ubarmhjertigt hvilket drev hende yderligere til vanvid. En smerte føltes det som, men en vidunderlig og velkommen smerte som hun nød ud over alle grænser, aldrig havde hun oplevet noget magen til! Det lille drillende pust der blev skænkede det mere intime område blev modtaget med et overrasket gisp og hun strammet grebet om hans hår mens hun forsøgte at klemme sammen om underlivet for nærmest at dække sig til.

[Deleted]

Det var svært at begribe at der var gået et helt århundrede mellem dem. Han havde ikke glemt hende. Det havde været umuligt for ham. Det føltes heller ikke som et helt århundrede, da han kunne huske det hele så godt som havde det været for en uge siden, og så alligevel føltes det som en evighed siden at han sidst havde set hende, da han godt kunne mærke at han havde … savnet hende. Tænk at han skulle savne nogen? Det havde han aldrig troet at han ville komme til, men hun var også den første han havde åbnet sig op for, faktisk var hun den eneste han havde åbnet sig op for og han anede ikke hvordan det var lykkedes hende at komme igennem hans facader og nå ind til hans kolde hjerte, som hun desuden ikke så ud til at have noget imod. Han trak på smilebåndet, da hun begyndte at forsøge at trække ham ned på jorden igen. Som om det ville virke! Han fnøs kort. ”Jeg er den bedste i hele verden! Det er kun klart at du har savnet mit selskab, hvem skulle ellers give dig den nødvendige modstand, frem for de små skvat du har omgået? Desuden så har jeg naturligvis alle fordele fordi jeg er bedst!” fortsatte han i samme stædige og selvsikre tone, hvor det var tydelit at han ikke drillede, men at han faktisk mente det alvorligt. Så selvsikker var han bare, særligt fordi hun selv havde plapret løst om hvor god han var. Simpelthen den bedste, hvor det hele steg ham til hovedet og at få ham ned på jorden igen, ville næppe ske, for så stædig var han.
Angelo kunne tydeligt mærke at hun nød hans arbejde med læber og tænder, der kørte mod hendes følsomme inderlår. Han ville bestemt ikke gøre det let for hende, da hun skulle ligge og lide ligesom han selv havde gjort. Og dog.. rart havde det trods alt været. Hans pust mod hendes underliv, fik hende at til klemme benene ind mod hans store krop, selvom det ville være umuligt at dække det til, fordi han var i vejen og naturligvis ikke tillod det. Han lod endnu et næsten pirrende pust tilfalde hendes underliv, inden han igen gentoptog sine kys og nap mod hendes inderlår, fortsatte ned mod hendes lysk, hvor han lod tungen følge lysken ned mod underlivet, inden han igen trak hovedet til sig. Han lod sine hænder klemme let om hendes lår, som han stadig havde fast i, hvor han igen pustede mod hendes underliv, inden han førte sig hoved tættere på og lod sin tungespids strejfe hendes helligdom, stadig i det forsøg på at tirre og pirre hende til skyerne. Hans blik gled kort mod hendes hånd, der var lukket om sengetøjet og så hvordan den strammede grebet, ligesom han kunne mærke taget i hans hår blive hårdere.

[Deleted]

Ganske rigtigt var det i øjeblikket svært at forstå der var gået så lang tid. Men det var der, der var gået årtier siden de sidste havde været sammen, men deres kroppe genkendte øjeblikkeligt hinanden, og deres forvirrede og indviklet følelser og fornemmelser omkring hinanden det samme. At han direkte havde savnet hende, og at han tænkte det eller følte det inderst inde ville nok overraske hende meget skulle hun opdage han overhoved gjorde sig den slags tanker. Han havde gjort så meget ud af at virke kold, hård og følelsesløs alle de gange de havde mødtes. Han havde brugt timer på at understrege for hende at han var ond, kold og slet ikke noget for hende, men hver gang var det endt på samme måde, nemlig som nu.
Fnyset der forlod hans læber som hun forsøgte at understrege han ikke var så guddommelig som han selv troede, opfattede hun uden besvær og hævede direkte brynet over. Hans lange enetale og selvfede foredrag fik hende til at himle med øjnene "Rolig nu elskede, du tåler tydeligvis ikke ros.. det stiger dig bare til hovedet" svarede hun med en hovedrysten. At han ikke drillede havde hun da kunnet se, og det gjorde hun heller ikke, desuden var det ikke bare snak, men et faktum, han kunne tydeligvis ikke tåle al den ros!
Naturligvis nød hun hans arbejde, han drev hende til vanvid med de kærtegn og han vidste præcis hvor han skulle ramme! Et ømt punkt var det han pustede mod, og ved hendes reaktion gentog han det blot så ond han var! Hun spændte i musklerne og tilbageholdt et tungt støn forsøgte at fokusere på at trække vejret og ikke gå fra forstanden mens han kærtegnede hendes videre fra låret og op mod lysken. Hans tunge pirrede hende, og ligeledes gjorde hans tænder hvor hun lukkede øjnene hårdt i og forsøgte at opretholde en normalt vejrtrækning. Man kunne ikke sige det var vellykket. Han flyttede sig igen ned mod hendes underliv, klemte hårdere om hendes lår og hun lagde hovedet tilbage og så op i loftet mens hun besluttet sig for at tælle til ti og håbe på at få hjerterytmen under kontrol på den måde. *1...2...3..arh* tankerne blev afbrudt som han pustede endnu engang, hun nægtede at lade lyd fra sig, men da han gjorde netop denne bevægelse, endte hun med at spænde i kroppen så meget at et piv brød hendes læber. Hun bed tænderne hårdere sammen og skyndte sig at tælle videre *...4....5...6* men igen blev hun afbrudt, denne gang som hans tunge ramte mere intimt "Angelo!" gispede hun og spændte i kroppen, spærrede øjnene op. Hendes hænder krampede nu næsten så hårdt strammet var de om sengetøjet og hans hår, og hun holdt hans hoved fast og trak i håret så han skulle stoppe! Hun var udmattet, hendes krop var smadret, hun kunne ikke mere!

[Deleted]

Et morende og dog selvsikkert smil gled over Angelos læber, da hun himlede med øjnene, fortalte ham at han ikke kunne tåle ros og sagde det med en hovedrysten. ”Og hvad så? Det er jo sandheden. Og sandheden er den samme uanset hvordan man siger den,” svarede han, som han tydeligvis ikke lod det synke ind. Han kunne ikke tåle ros? Hvem var ikke glad for ros? Han var den bedste! Det havde hun selv fortalt ham og selvfølgelig var han det, det var jo ham. Selvtilliden havde aldrig fejlet noget, og selvom han flere gange havde forklaret hende at hun burde holde sig væk, så havde hun ikke gjort det, så hun måtte jo alligevel kunne lide det. Han kunne også godt huske at han den ene gang havde forsøgt at forklare hende at han var ond, hvor hun havde sagt at hun også var blevet gjort ondt af de som skulle forestille sig at være gode. Der var vel ikke et rigtig begreb på godhed og ondskab? Selv lysets væsner kunne opføre sig som et fra mørket og han vidste at der også var de fra mørket som ikke var ondskabsfulde og modbydelige. Det var hans natur at nyde død, smerte og ødelæggelse, netop fordi han var dødsengel, men ellers kunne man takke hans fader for den måde han opførte sig på, for at være det monster som han var.
Han nød at mærke den måde han pirrede hende på. Han elskede at se hende vride sig, høre hendes suk og støn, mærke hendes stramme grebet i hans hår, da det beviste at hun nød hvad han gjorde og at det pirrede hende. Han var skam allerede klar til en ny omgang og kunne skam sagtens bare springe på hende, men hvad sjovt ville der være i det? Han ville langt hellere ligge og trække tiden ud, pirre hende og høre hende tigge. Han hævede let det ene bryn, da han kunne høre hendes tanker, hvor hun var begyndt at tælle. Hun stoppede da han pustede hende og han trak på smilebåndet, fordi han vidste at hun ikke kunne fokusere, men det var da næsten sødt at hun forsøgte at modstå ham. Desværre for hende, vidste han hvad hun ville have og han vidste hvor hendes ømme punkter var. Han hørte hende fortsætte sin tælling, men også der måtte hun stoppe og kort efter gispede hun hans navn, hvilket fik det selvfede smil til at glide over hans læber igen. ”Mhm?” mumlede han, selvom han ikke stoppede. Han lod denne gang sin tunge komme i kontakt med hendes underliv, hvor han pirrende lod den strejfe hendes helligdom og kørte tungen over huden og fortsatte mod hendes mave. ”Du kan tigge og jeg skal overveje at stoppe med at pine dig,” svarede han kækt og lettere legende. Han kunne skam sagtens blive ved. Det måtte næsten more ham at hun allerede var ved at miste besindelsen, da han knap nok var gået i gang.

[Deleted]

"Ved du hvad, jeg siger bare aldrig sandheden igen, ingen ros herfra mere putte" svarede hun nærmest for at straffe ham. Hun vidste han næppe tog det ilde op, for hun havde jo indrømmet en del allerede - hvilket hun pænt meget fortrød når han opførte sig som han gjorde. Han kunne nok godt lide ros, ingen benægtede det, problemet lå nærmere i at han ikke kunne klare at få det i den forstand at det steg ham til hovedet. Hun havde intet imod hans selvtillid, men til tider drev han den for langt, og dog tog hun det ikke ilde op, hun kunne jo frit sukke af ham, himle med øjnene over ham og ryste på hovedet af ham. Barnligt ville hun kalde ham, men et sted fik det hende alligevel til at smile, han var nu ret kær.
Ja begrebet ondskab var overvurderede, og ligeledes gjaldt det med godhed. Hvem bestemte hvad der var hvad egentlig?! Latterligt ville hun selv mene og kunne bevise med stort B! Hendes egen fader havde ikke været en sød, blid og varm engel... ikke overfor hende. I bund og grund havde hun samme forhold til sin fader som Angelo havde til sin. Muligvis det var derfor hun forstod ham? Måske.
Han pirrede hende, for meget endda og det drev hende til vanvid. Hun havde vredet sig, sukket, stønnen og bidt så hårdt i underlæben at det truede med at prikke huld på huden. Kunne han dog ikke bare få det overstået, måske hun skulle forsøge at vende situationen igen?! Hun forsøgte sig derfor igen med sine sensuelle evner, trak vejret dybt ind og kastede sin magi over ham for at gøre ham utålmodig og mere lysten. At tigge havde hun nu ikke i sinde at gøre, det kunne han godt droppe! Så flabede han var han afbrød hende da hun forsøgte at holde fokus, og så var han endnu mere flabede at lyde så spørgende og så uskyldig. Hans tunge fortsatte dog hen over hendes underliv og hun måtte tilbageholde et tungt støn. Tænderne blev bidt sammen mens han pirrede hende der og hun strammet grebet om hans hår og sengetøjet til noget der næsten måtte gøre ondt! Hun kunne ikke samle sig til en sammenhængende tanke. Heldigvis flyttede han læber og tunge fra hendes intime område og strøg op over hendes mave igen. Ved hans ord fnøs hun "Drøm videre" gav hun igen, og åndede tungt. Hendes hjerte slog hårdt og ukontrolleret, hendes krop gjorde ondt over det hele så anspændt som den var. Igen lod hun sine sensuelle evner sno sig om ham.

[Deleted]

At hun ikke ville rose Angelo igen, var noget som fik smilet på hans læber til at vokse sig større. Han var et sted ligeglad. Han blev sjældent ros, og han havde ikke behov for andres ros for at vide hvor god han var! Han kunne trods alt se at han var en dygtig kriger, når han kunne slå mange i gulvet, selv folk som bar dobbeltstørrelse end ham. Hans fader havde desuden altid tortureret ham, givet ham tæsk og han vidste ikke alt hvad for at gøre ham udholdende og stærk, han havde sørget for at træne ham til at blive en koldblodig morder og der var en enkelt gang hvor han havde fejlet: ved Celisha. Han burde have dræbt hende under første møde, da han havde set hendes hvide vinger, han burde have flået hende, frem for at ligge i med hende, men han kunne ikke sige at han fortrød det, tværtimod kunne han sige at han var glad for at han ikke havde gjort det og havde været hans fader ulydig, Celisha var nemlig den eneste som var nået ind til ham og endnu engang var hun hans skytsengel der kom og reddede ham.. hvor ironisk! Han løftede sin hånd og strøg hendes kind. ”Det går nok putte.. ser du.. jeg ved allerede at du finder mig perfekt,” svarede han selvsikkert og med et kækt smil om læberne, hvor han blinkede tilsvarende til hende. Perfekt var han vel på sin egen måde? Og så måtte man enten kunne lide ham eller lade vær og Celisha var nok den eneste der faktisk kunne lide ham.
Han elskede at pirre hende, at tirre hende og drive hende så langt ud at hun blev utålmodig og mistede besindelsen. Det var hurtigt at han fik hende drevet til vanvid og han overvejede da også om han bare skulle trække den videre og gøre dem begge en tjeneste. Han mærkede desuden, hvordan hun kastede sin magi over ham, da han selv pludselig blev mere lysten og dog ikke så meget som hun gerne ville have, han bar trods alt selv den dæmon i sit blod og havde selv en mindre udstråling, der gjorde at han bedre kunne stå imod. Han smilede til hendes ord. ”Nå.. men så burde jeg måske pirre dig lidt mere?” foreslog han og han strøg tungen fra hendes mave og ned mod hendes underliv, som han valgte at kysse, inden han lod tungen stryge langsomt over hendes følsomme sted og denne gang lagde han mere pres på med tungen. Hans sorte øjne bar et kækt og legende skær, da han så op mod hende. Hendes hånd havde strammet grebet så hårdt om hans lange, sorte lokker at hun snart ikke kunne stramme det mere, det gjorde faktisk også en smule ondt. Han valgte dog at efterkomme hendes ønske, hvor han valgte at trække sig tilbage og op ad hendes krop, som han begyndte at kysse, inden han igen lå over hende. Han sukkede let. ”Jeg elsker, når du begærer mig,” hviskede han hende drilsk og dog selvsikkert i øret, inden han lod hendes ben spredes, så han kunne komme til. Han begærede dog også hende, ellers var han slet ikke sprunget på hende, så snart de havde været færdig første gang og så snart de var kommet op af badet. Han trykkede sine læber imod hendes i et dybt, krævende og passioneret kys, da han valgte at gøre sin indtrængen og forene deres kroppe for anden gang denne nat.

[Deleted]

Hun vidste han måtte være ligeglad. Eller var han nu også det? Nok havde han aldrig fået ros før, men her gav hun ham den frivilligt og selvom hans selvtillid var i top, gav det ham alligevel et boost! Hans ego kunne dog tydeligvis ikke klare al den ros, så måske skulle hun lade være, eller give ham det i små doser? Nuvel, underordnede var det, for han vidste i sidste ende hvordan hun havde det med ham, hvad hun mente om ham, og hvor perfekt hun fandt ham. Det havde hun jo allerede gjort klart. Han strøg hendes kind, og hun smilede ved hans svar. "Du er uforbederlig" sukkede hun nærmest opgivende af ham og rystede helt på hovedet over ham og hans selvtillid. Hun kunne selvfølgelig lide ham, ellers havde hun ikke hængt ved, som den eneste åbenbart. At hun havde været ham en svaghed af en art var hun ligeledes klar over, og derfor var hun forsigtig. Hun ønskede ikke at være ham nogen svaghed, også selvom hun ønskede at have ham for sig selv.
Hun kunne se han nød legen, som hun havde nydt den og endnu gjorde. Det var dog sjovere at være den der pirrede end den der blev pirrede. Men hun fik jo gengæld, og vidste derfor hvor slemt han selv havde haft det. Forskellen var bare at han havde kunnet stoppe hende, hvor hun selv var for fysisk svag til at overtage igen og vende dem rundt lige så stående fod. Angelo var klart den stærkeste, og alle de gange hun havde formåede at vende dem rundt, havde han nok med lethed kunne ændre på succesen. Hendes magi påvirkede ham tydeligvis, men ikke nok! Han havde også en smule sensuel dæmon i sig, og det var derfor ikke let at påvirke ham som det ville have været med en uden den type dæmon i sig. Hun knurrede utilfreds over hans forslag og brummede et bestemt 'nej'. Ikke mere! Hun kunne ikke mere! Det var længe siden hun var blevet pirrede sådan, og Angelo havde alle dage været den der var bedst til det. Hendes krop var udmattet, og hun ønskede bare at blive tilfredsstillet endnu engang inden hun ville nyde en god nats søvn! Hendes svar ændrede dog ikke på noget, for hans strøg atter tungen ned over hendes underliv og mere intimt, hun gispede og spændte i ryggen, hvor han blot blev mere insisterende og pirrende og hun slap et tungt støn og kroppen skælvede noget så voldsomt. Den sensuelle dæmon i hende skreg efter mere, og brød løs og ude af kontrol, hendes begær havde ingen grænser! Heldigvis stoppede han og besluttede at gøre en ende på hendes lidelser. Han flyttede sig op mod hende igen med de små kys der faldt over hendes krop, inden han skubbede hendes ben yderligere til siderne for at kunne være der. Hans hviskende ord prikkede yderligere til hendes begær, og lod sin kind strejfe hans som respons, hvor hun lod hænderne søge omkring ham og nappede ham let i øreflippen. "I lige måde" hviskede hun sekundet inden han forenede deres kroppe. Som deres kroppe blev forenet, mødte hun ham ved at skubbet underlivet mod ham, et tungt støn forlod hendes bryst og læber, og hun strammet grebet om ham.

[Deleted]

Hendes komplimenter steg skam Angelo til hovedet, og øgede kun den arrogance og selvfede mening han havde om sig selv. Han var en frygtelig selvsikker mand, så selvsikker at det kunne blive hans død og dog.. det var kun ved visse ting. Han vidste godt at han ikke var den bedste i hele verden, men han vidste at han var den bedste i hele hendes verden, også grunden til at han var så selvsikker og lod det stige ham til hovedet. Stod han overfor en modstander ville han nemlig ikke undervurdere vedkommende, selvom det var sket et par gange, men så var det kun fordi vedkommende ikke havde set ud af meget. Han trykkede sine læber imod hendes i et dybt kys og sukkede tilfredst, da han trak hovedet til sig igen. ”Præcis,” svarede han med et tilfredst smil om læberne. Igen gav hun ham ret og han nød det naturligvis!
Det var rart at vide at han ikke havde mistet taget på hende endnu, da hun tydeligvis lå og led under ham. Det var naturligvis noget han nød, da han elskede at pirre hende og han skulle naturligvis give hende igen, efter at hun havde pirret ham og troede at hun kunne slippe godt fra det. Han kunne godt mærke at hun var utålmodig og lå på lidelsens rand, da hendes kropssprog var mere end tydeligt, derfor valgte han også at trække sig tilbage. Ikke at han ikke gerne ville ligge og pirre hende lidt længere, da det kunne være morsomt, men det gik også ud over ham selv, hun havde nemlig lige pirret ham og han var virkelig hungrende efter hende, selvom hun kun lige havde tilfredsstillet ham i badet. Han valgte derfor at lægge sig mellem hendes ben, hvor han lod den ene hånd søge over hendes gudeskønne krop. Han sukkede, da hun bed ham i øreflippen og hviskede ham i øret, hvilket var ord der fik smilet over hans læber. Han mærkede hvordan hun mødte ham i foreningen og et støn brød hans læber, da han igen var ét med hende …

… Angelos stød var blevet hårde og dybe, jo tættere på han kom mod sit klimaks. Han havde alligevel været i gang længe, hvilket havde resulteret i at hans krop nu var våd af sved og fugt, da den arbejdede tæt mod hendes. Han nød at mærke hendes kvindelige, nøgne krop under hans og han kunne ikke holde stønnene tilbage, da hun gjorde ham euforisk. Han gjorde det sidste stød i hende og et højst støn brød hans læber, hvor han spændte i hele kroppen, da han nåede klimaks. Han hev efter vejret, da han var blevet forpustet af deres omgang, hvor han flere gange havde stønnet hendes navn af ren nydelse og et tegn på at han kun havde haft hende i sine tanker. Han lå og slappede af over hende, hvor hans hoved hvilede mod puden ved siden af hendes. Hans krop glinsede og skælvede ganske let af nydelse, behag og udmattelse. Han sukkede, som han trak sig ud af hende, hvor han gled om at ligge på ryggen ved siden af hende, så han kunne få lidt luft. ”Fantastisk,” svarede han forpustet, hvor et smil gled over hans læber. Hun var fantastisk. Han orkede dog ikke at ligge og sige de længste sætninger, da han skulle bruge et par minutter til at sunde sig.

[Deleted]

Hun himlede med øjnene af ham ved hans kortfattet svar og sukkede opgivende. Selv det gav han hende ret i. Kysset havde hun dog nydt, og gengældt, det var vel nok til at hun glemte hans selvfede person.
Måden hun led på var klart velkommen i forhold til de årtiers lidelse hun havde været underlagt. Dette var vel og for sig en pæn straf for den fejl hun havde begået, og dog, hun holdt stadig fast ved at hans fader ikke havde givet hende noget valg, hun havde til at starte med ikke vidst hvem manden var, og da hun havde fundet ud af det var det for sent. Det undrede hende i det hele taget manden ikke havde opfangede engleblodet i hendes årer og straffet hende, men hun havde dækkede sig til med sine andre evner, især de sensuelle og ladt ham tro hun var en dødsengel, det havde virkede. Enten det, eller døden, og hun ville ret gerne leve.
Han lod hende lide noget endnu inden selv han blev utålmodig og valgte - til hendes held - at gøre en ende på hendes lidelser. Han ønskede dog hende ligeså meget som hun ønskede ham, begæret var tydeligt trods alt for hun havde pirrede ham til at starte med. Hans hånd strøg en enkelt gang over hendes krop kort inden deres kroppe mødtes, og hun nød denne spontane berøring, en hurtig bekræftelse af at hun var der, og at han ikke kunne få nok af at røre ved hende. Deres kroppe blev trykket sammen, og som et støn brød hendes læber, brød et også hans...

... Hans hårdhed havde ikke genert hende et eneste øjeblik hvor hendes greb om ham, og intensiteten var steget! Hun pressede neglene i hans hud og stønnede dybt nede fra halsen hvor hendes krop stadig vred sig under ham og hungrede efter følelsen af forløsning. De havde været i gang længe, hvor længe anede hun ikke men hun følte slet ikke hun kunne mere. De var vidst begge trætte, for det tog længere tid end normalt, men nydelsen var dobbelt så stor som hun fornemmede hun nåede sit højdepunkt, og han fulgte hende og understregede det med de sidste dybe stød inden han kollapsede over hende. Hendes vejrtrækning var ligeså tung og gispende som hans, og hun var fuldkommen ødelagt. Han havde sagt hendes navne undervejs en del gange, som hans navne ligeledes havde brudt hendes læber, og hendes hænder havde kradsede i hans hud, og revet i hans hår, læberne havde fundet hans, strejfede hans hals, og tænderne var en enkelt gang blevet sat i hans skulder, dog ikke så voldsomt så det efterlod sig mærker. Hun stønnede igen, denne gang da han trak sig ud af hende og hun krøb instinktivt sammen. Hvor var hun smadret, og hun var allerede så øm mellem benene! Hun var enig med ham, det havde været fantastisk. "I .. lige .. måde" hviskede hun dæmpede mens hun fik styr på sin vejrtrækning.