An unexpected meeting

[Deleted]

Meget havde hun gjort for Angelo igennem den tid de havde kendt hinanden. Utroligt var det, når han aldrig havde bedt om hendes hjælp, hun havde altid selv gjort det af egen fri vilje og han havde aldrig givet hende igen, da han havde været en hård, barks og ond mand – selv mod hende. På det ene tidspunkt havde hun dog formået at gøre ham blød, tilmed paranoid, og han havde hadet hende for det, selvom han havde mødt medicinen for det, som havde gjort ham kold og fornyet igen, men da han havde opsøgt hende, havde hun fortalt den grumme sandhed om hende og hans egen fader, hvilket havde gjort ham rasende og han havde dolket hende ned. Siden den aften havde han levet som slave, han var nemlig kun nået her til Atterlin, før han var stødt på den tæve af en horror, som havde trælbundet ham og solgt ham til hans ’herre’, hvor han havde levet som slave i de hundred år som hun mente der var gået.
De sorte øjne vendte han imod hende, da hun igen blev helt hård, noget som forundrede ham og dog kunne han lide det. Det var tydeligt at hun selv havde ændret sig en del i de år, hun var ikke længere medløberen, men den der førte an, det klædte hende. Han svarede ikke på hendes første ord, da han anså det for at være tølpersnak, der var ingen der tænkte på ham … jo, hun måtte jo have ret om sig selv, siden hun hjalp ham igen, men alle andre kunne da ikke være mere ligeglade med ham. Der var ingen der havde ledt efter ham, det havde hun end ikke, selvom hun også havde haft god grund til det. Hendes efterfølgende ord, der nærmest skældte ham ud, fik ham til at skyde det ene bryn i vejret. ”Det er ikke mig der taler om mine følelser! Det er dig! Men du behøver ikke skamme dig smukke, jeg har fået mange kvinder til at falde for mig,” svarede han kækt, hvor han blinkede let til hende, selvom han te og lod hende fortsætte sit arbejde, hvor han blot sad og betragtede sig af hendes ansigt med det drilske og kække smil om læberne.
Som hun blev færdig og rejste sig op, greb han fat om hendes slanke håndled og holdt så godt fast at hun ikke kunne trække sig væk. Han så op mod hende. ”Jeg har ikke brug for at du tager dig af mig,” svarede han og lød alvorlig, hvor det kunne være svært at vurdere om han mente det, da hans smil hurtigt blev kæk, hvor han trak hende ind til karret, inden han greb fat omkring hendes krop og trak hende op i badekarret til ham, så vandet skvulpede ud over kanten. Han lo drilsk og hoverende af hende, som han kort havde holdt hende under vand, for at være sikker på at hun var blevet våd fra top til tå, inden han lod hende komme op, så hun var tvunget til at sidde på hans skød, hvor han havde slået armene omkring hende. ”Dejligt forfriskende.. ikke sandt?” spurgte han tydeligt flabet.

[Deleted]

Celisha havde glemt hvor irriterende han kunne være, men han havde tydeligvis også glemt hvor stædig hun kunne være. Det var en af de ting der netop aldrig forandret sig ved hende, hendes stædighed. Han havde skældt hende ud på grund af den før, og det ville nok ske igen før eller siden. Trods det var hendes stædighed skubbede til side for hendes vrede og irritation. Han skulle evigt og altid være så flabet, kølig og så pokkers irriterende hvor hun direkte fik lyst til afslå ham, dog ikke. Vild havde aldrig været hendes kop te -imodsæning til ham - og derfor skulle der alligivel en del til inden han fik hende til netop det.
Hans svar måtte gøre hende mere vred, hvis det da var muligt, hvor hun fnyste og så hårdt på ham "Falde for dig? Så vidt jeg husker nåede jeg dybere indtil dig end hvad du brød dig om elskede, det bytter ikke at benægte det" at give igen kunne hun uden tøven, og det gjorde hun også nu hvor han nærmest bad om det.
Hun fik gjort hans skæg færdig - det vil sige fjernet den - hvorpå hun skulle til at rejse sig da han greb om hendes håndled og tvang hende til at blive siddende. Hendes blik hvilede stift på ham.Hun fnyste ved hans ord "så siger vi det" svarede hun køligt. Pludselig trak han hende ned til sig hvor han slog armene om hende og deres holdt hende nede hvor hun uden tvivl blev gennemblødt fra top til tå. Tøjet sugede straks vand til sig, og støvler og korset blev så pokkers tunge. Som hun var endt i vandet af rhin gispet, en uvilkårlig lyd der fulgte med overraskelse på ganske naturlig vis. Hun kæmpede et øjeblik for at komme fri, men han var overraskende stærk trods sin sølle tilstand. Da hun omsider kom op var hun nødsaget til at sætte sig på hans skød hvor så på ham med er giftigt blik "Fjols!" svarede hun blot bredt hvor hun snart atter kæmpede med at komme fri fra hans greb. "Slip mig Angelo" kommanderede hun spidst.

[Deleted]

At det allerede var ved at køre af sporet for dem, var tydeligt. Angelo kunne tydeligt mærke at han var ved at blive irriteret af hende, da hendes ord irriterede ham, særligt fordi hun skulle nævne fortiden mellem dem, som han på ingen måder havde glemt, men som han flere gange havde ønsket at han kunne, da hun var kommet tæt ind på ham og havde ligeledes valgt at svigte ham, hvilket var grunden til at han aldrig havde lukket nogen tæt på sig, da han vidste at han ikke kunne stole på andre end ham selv. Tænderne bed han også sammen, da hun valgte at nævne at hun var kommet tæt ind på ham, hvor hans sorte øjne havde fået et mere køligt skær. ”Og hvad så? Det blev jeg kureret for,” svarede han køligt og dog sandfærdigt igen. Hun var kommet alt for tæt ind på ham, hun havde tilmed gjort ham blød, men han blev gjort kold igen og han havde desuden ikke set hende i et helt århundrede, hvor han var gået væk i vrede fra hende med løftet om at slå hende ihjel, skulle han se hende igen … dette tænkte han dog ikke over.
Hun rejste sig op og han kunne se at hun skulle til at gå, hvilket var grunden til at han greb fat i hendes håndled. Han hadede hende, hadede at hun absolut skulle gøre alt for ham, når han sagtens kunne klare sig selv! Han hadede at hun ikke bare kunne hade ham for hvad han var, da hun altid skulle være god mod ham og han forstod ikke hvorfor, kunne ikke blive klog på hende og dette hadede han også! Smilet voksede sig større på hans læber, da han hørte hende gispe og hive efter vejret, efter at have trukket hende ned i karret til ham, hvor han lod hende komme op igen og så hende være våd fra top til tå, hvilket fik smilet til at blive større endnu. Hendes giftige smil fik ham til at blinke kækt til hende i retur. Han strammede ligeledes grebet om hende, da hun valgte at kæmpe for at komme fri. ”Slippe dig? Hvorfor dog det? Du kan jo lide det,” kommenterede han selvsikkert, hvor han greb fat omkring hendes hænder, inden han førte dem om bag hendes ryg, så hun ikke ville kunne kæmpe imod, men var tvunget til at sidde på hans skød. Han betragtede hendes ansigt. Smuk var hun blevet, eller det havde hun altid været, men hun syntes at være blevet langt smukkere end hvad han kunne huske hende som. Han slap roligt hendes hænder, så hun igen kunne trække dem til sig, hvor han løftede sin den ene som han lagde imod hendes kind og strøg den ganske let. Han kunne ikke fatte at han var sammen med hende igen. Hvis det var sandt at der var gået et helt århundrede siden sidst, så var det længe siden at han sidst havde set hende, hvilket var svært for ham at begribe. Intet sagde han, da ord syntes ubetydelige i denne stund, han lænede sig derimod mod hende for at trykke sine læber imod hendes hage. Hans skæg var ikke længere i vejen og det føltes befriende at være fri for det!

[Deleted]

Åh ja, det så ikke alt for godt ud hvor de var godt igang med at ryge i totterne op hinanden. Hun vidste godt an ikke brød sig om at gøre disse ord hun netop sagde, at blive påmindet om hendes effekt på ham og hva hun havde gjort ved ham.. Blød hadede han at være og det vidste hun også. Hun sagde det dog alligivel i ren og skær vrede, og fordi han selv var så flabet og kold at se bort fra al hendes hjælp. Hun ønskede ikke hans erkendelse eller hans tak, det forventede hun heller ikke at få nogensinde, men at han direkte afviste hendes hjælp og behandlede hende som var hun enhver anden adfhans tøser, det fandt hun sig simpelthen ikke i. Naturligvis forundret det hende at han overhoved tog imod hendes hjælp trods alt, han havde for pokker truede med at slå hende ihjel skulle han nogensinde se hende igen. "Vil du virkelig skændes et århundrede efter?!" sukkede hun irriteret ced hans svar. Kurererede? Han omtalte det som havde det været en sygdom af en art.
At han hadede hende skulle man ikke tro sådan som han trak hende ned til sig i badekarret og holdt hende fast. Intet han gjorde i øjeblikket gav udtryk for hans had, men hvis det var den form for had de snakkede om, så hadede hun ham også! Dybt og inderligt! Hun hadede alt ED ham, hans selvsikkerhed, kølighed, arrogance, hun hadede hans udstråling, og mest af alt hadede hun dennlatterlig effekt han havde på hende selv et helt århundrede senere! Hun HADEDE ham mere end noget eller nogen anden i denne verden. Alligivel ønskede hun ikke at se han gå, hvad hun også hadede ham for.
Hans selvsikre kommentar fik hende til at knurrer af ham, køligt og hårdt hvor han holdt hendes hænder i et fast greb omme bag hendes ryg. En sær følelse sendte det gennem hende hvor det trods situationen dels tændte og dels gjorde hende vred. At give ham ret havde hun ingen planer om, og hun skulle også til at smide om sig med en kæk bemærkning da han lænede sig frem og lod læberne berøre hendes hage. Berøringer sendte en ild gennem hende hvor hun dog hurtigt flyttede hoved og ansigt ud af hans rækkevidde. "Stop det der!" tonen var hård og kold.

[Deleted]

Helt tilbage fra starten af burde Angelo have slået hende ihjel, han burde have dræbt hende og skåret hendes vinger af, for at tage dem med hjem som et trofæ. Men dette havde han ikke gjort, der havde nemlig været noget over hende, som havde fanget ham, som havde draget ham, og selv da han havde jagtet hende under første møde, så havde han ikke gjort hende ondt, det var tværtimod endt med en hed nat mellem dem, inden de lod dem skilles for at søge hvert til sit. Senere havde han stødt på hende igen, hvor han havde været sur på sig selv for ikke at dræbe hende, han havde nemlig haft hendes englestank på sig, hvilket hans fader havde opdaget og manden havde tortureret ham for dage. Da han så havde set hende igen, havde han ikke ønsket at have noget med hende at gøre, men hun havde været stædig og på trods af at han havde forsøgt at skubbe hende væk, så var hun blevet hængende som en tæge, hun havde hjulpet ham og de var endnu engang endt med at have en hed nat. Han forstod ikke hvorfor hun ville hjælpe ham, når han aldrig havde forsøgt at være god mod hende, men hun måtte jo være tosset, siden hun lod ham.
Århundredet havde ændret hende som person, som hun var blevet langt mere hård og ved alle guder! Han elskede det. Han nød en hård kvinde, der kunne yde modstand, selvom hun altid havde ydet modstand, netop fordi hun var så pokkers stædig. Han skød det ene bryn forfærdet i vejret. ”Mig?! Det er da ikke mig der skændtes! Det er dig som begyndte!” svarede han stædigt, hvor han også var af den overbevisning at det passede. Han havde ikke haft noget imod stilheden, men hun skulle jo absolut nævne ting og ville have ham til at sige ting, når han tydeligvis ikke gad tale om det, såsom hans mareridt, hvor han ikke havde behov for at hun pylrede om ham! Han hadede det!
Han smilede blot kækt, da hun direkte knurrede af ham og han nød lyden, lyden af den trodsighed hun følte, fordi hun ikke ville give sig. Han mærkede hvordan hans kys brændte i hendes hud og tændte et begær. Han selv havde ikke lagt i med en kvinde i et helt århundrede, han havde været tvunget til at lægge i med mænd, hvis han ville stoppe den ulidelige smerte af ikke at være nogen tæt, og derfor havde han altid trukket den så langt ud indtil han ikke kunne klare mere. Det var også derfor at der ikke skulle meget til at starte hans begær, som på ingen måde var blevet slukket på noget tidspunkt i det århundrede han havde været væk. Han trak blot skævt på smilebåndet, da hun bad ham om at stoppe og tilmed trak hovedet tilbage. Han lod sine hænder vandre over hendes krop for at få fornemmelsen af hende, inden han førte dem til hendes skuldre, som han begyndte at trække jakken af hende, hvor det vel ikke var svært at regne ud at han var i færd med at afklæde hende? Intet sagde han dog, da han blot blev siddende med smilet om hans læber og et glimt i sine sorte øjne.

[Deleted]

Han kunne jo kalde hende tosset, han kunne kalde hende idiot, han kunne kalde hende sært.. intet af det ændrede på noget, for i syvende og sidste var de endt tætte og hun havde formidlet ham hver gang. Nok havde hun været stædig, men havde det ikke været for en lille del af ham, kunne de ikke være endt som de var endt. Hun vidste godt hun havde været skyld i at han havde fået prygl fra sin fader, men hun forstod ikke hvorfor han var vendt hjem til den mand! Hvorfor holdt han sig overhoved til en mand der havde voldt ham så megen skade! Hvis hun var tosset, var han meget mere end bare det.
At han elskede denne side af hende anede hun ikke, det havde hun heller ingen chance for at opdage når han bare sådan afviste hende og var så kold. Og dog, hun befandt sig jo i hans favn i disse øjeblikke, men han var så forvirrende at hun ikke fattede hoved eller hale i alt dette. Hans stædige svar måtte få hende til at sende ham et hårdt blik "Ja bare skyd al skylden på mig, det var slet ikke fordi du tog fat i mig og understregede du ikke havde behov for min hjælp" svarede hun køligt. Det var jo latterligt bare at give hende skylden, især når de netop befandt sig i hendes hjem! Hun havde da for fanden også lige healet ham og proppet mad i ham hvor han jo netop var ved at tage et bad. Hun sukkede dog snart og rystede på hovedet af ham.
Hvad han havde fortaget sig i det århundrede hvor han havde været indespærret anede hun ikke, og hun gad virkelig ikke tænke på det. På den anden side vidste hun jo heller ikke så meget om omstændighederne for hans fangeskab og havde i det hele taget kun en vag ide om at han havde været tilfangetaget. Hans eget begær stod hende klart, og dog ønskede hun ikke at give sig hen til ham selvom hver fiber i hendes krop råbte efter at kaste sig over ham. Et helt århundrede hvor hun havde manglede ham, for ja, ingen mand eller kvinde havde formåede at tilfredsstille hende som han havde gjort det engang, og det var en smerte der var stor for en med så meget sensuelt blod i sig. Hun priste sig blot lykkelig for ikke at være en fuldblods sensueldæmon, så havde hun i sandheden haft et problem! Snart løb hans hænder over hendes krop, tøjet var dog heldigvis i vejen og derfor havde hans berøringer ikke nær så megen effekt som det ville have haft under andre omstændigheder. Pludselig trak han jakke af hende og hun så hårdt på ham og trak sig væk om end hun da lod ham få jakken. Hun havde rigeligt med tøj at gemme sig under. Atter gjorde hun et forsøg på at rejse sig "Jeg finder dig en tøs som du kan hygge dig med" sagde hun køligt. Nok lød ordene kolde og fattet, men inderst inde var hun ved at gå til af vrede over at tilbyde ham en tøs når hun ikke ønskede at han skulle røre andre end hende.

[Deleted]

At skændes var nærmest en hverdag for de to, de kunne nærmest ikke andet end at skændes og sjovt nok endte de altid med at ryge i armene på hinanden, som kunne de ikke få nok af hinanden i sidste ende. Det var som om vreden tændte dem, hvilket den vel også halvt om halvt gjorde? Han kunne godt lide en hidsig kvinde, han kunne godt lide hende hidsig. Han nød når hun lev hård, når hun pustede sig op, når hun viste sig fra sin barske side af, frem for at være den milde og søde engle, som kun gav ham kvalme og lyst til at flænse og flå. Hun havde altid haft mørkets racer i sig, og det var nok også det som gjorde at han aldrig rigtig havde haft lyst til at gøre hende ondt, hun havde nemlig aldrig været fuldblodsengel og havde kun en kvart del af englen i sig, hvor hun bar tre andre kvarte af tre andre racer. Han selv havde også dæmonblod i sine årer, der gjorde ham i stand til at gøre ting som visse dæmoner kunne, det var dog ikke nok til at få ham til at se sig selv som en dæmon eller kalde ham det, da han var stolt af at være fuldblods dødsengel, det var den race han tilhørte, hvor han kun anså dæmonblodet for at være en lille bonus til hans evner.
Han himlede let med øjnene, da hun begyndte sin talestrøm. Det var ikke fordi han ønskede at skændes med hende, faktisk havde han ikke rigtig fattet at han var sammen med hende igen, på trods af at hun fik ham til at glemme de hundred års tilfangetagelse og indespærring. Hun fik ham til at glemme den dystre og barske fortid han havde haft, hvor der kun var lige her og lige nu. ”Jeg har ikke behov for at blive pylret om, jeg er ikke en skrøbelig baby!” slog han fast, som det var deri at hans problem lå. Han havde ikke lyst til at blive behandlet som et lille barn, når han var en mand, han var endda blevet modnet i de århundreder, ikke at det var at se i øjeblikket, da hans stolthed og stædighed var den samme, men han lod sig ikke kue, han lod sig ikke blive bestemt over, han var fri og ingen skulle tro at de kunne bestemme over ham igen!
Uvidenheden gik begge veje, for hvor hun ikke vidste hvad han var gået igennem, vidste han heller ikke hvad hun var gået igennem. Han kunne selvfølgelig regne ud at hun var gået fra at være en efterfølger til at være den ledende, da hun ikke længere arbejdede som prostitueret … eller det gik han ikke ud fra, om ikke andet så havde hun fået sit eget hus og egen tjenestestabel, så en ændring var der jo kommet. Hun havde også ændret sig som person, hun var stadig den samme gamle Celisha, men hun var blevet mere kold og temperamentsfuld, hvilket han mente klædte hende.
Smilet voksede på hans læber, da det lykkedes ham at få hendes jakke trukket af, selvom det gjorde hende afvisende og hun skulle til at rejse sig igen. Han var hurtig til endnu engang fange hendes hænder, som han denne gang klemte blidt omkring, imens hans sorte øjne fandt fæste ved hendes smukke safirblå. Hendes ord tog han sig ikke af, da han ikke ønskede nogen anden tøs. Han trak hende endnu engang ned over sig, hvor han skubbede dem begge frem, så han byttede position og hun endte nederst med ham over sig, hvor han lod hendes hoved hvile imod badekarrets kant. Han sagde fortsat intet, da hans blik talte for sig selv; han ville have hende. Hans hænder gled endnu engang til hendes klæder og hans fingre forsøgte at løsne hendes korset, der sad stramt omkring hendes krop.

[Deleted]

Havde de overhovedet gennemført et helt møde uden at skændes? Det troede hun ikke, der skete altid noget, og positivt var det eftersom man aldrig kedede sig. Trods det kunne man godt blive træt af skænderierne og føle irritation over at der konstant skal være gnidninger mellem dem, og det ikke intimt ment! I sidste ende endte de dog ganske rigtigt i hinandens arme, og det havde hun bemærket. Hun forsøgte derfor at bibeholde roen hun havde formået at mønstre over de sidste årtier hvor hun havde øvet sig i kontrol og selvkontrol. Trods det smuldrede det mellem hænderne på hende så snart Angelo viste sit ansigt, og det måtte irritere hende noget så voldsomt!
Mange undrede sig over hvorfor hun ikke var endt som falden engel, hun var forundret over det samme, men helt ondskabsfuld var hun ikke hvor hun endnu nærede barmhjertighed og havde en del svagheder som hun bare var god til at skjule. Hun var alt for glad for sine vinger, og at ende som falden engel betød de ville forsvinde, noget hun ikke ville risikere og derfor måtte hun leve med og kontroller sine svagheder.
Hans svar måtte til stadighed gøre hende irriteret og vække vreden i hende. Hun himlede åbenlyst med øjnene ved hans svar "Det ved jeg da godt! Tror du jeg vil have noget at gøre med dig hvis du var en skrøbelig baby?" svarede hun med afsky i stemmen alene ved tanken. Selvfølgelig ville hun ikke det, børn elskede hun, men når det kom til mænd hadede hun hvis de teede sig som rollinger. Det var en af grundene til hun holdt sig til Angelo, han var en steg, hans selvsikkerhed og kulde tændte hende, hans udstråling var noget for sig.. ja han havde alle de egenskaber hun elskede ved en mand, og han havde også nogle egenskaber hun hadede. Men før havde hun sagt, og hun ville sige det igen, nemlig at hun ikke ønskede at ændre noget ved ham.
Han greb fat i hende og lod hende ikke rykke sig, hun så hårdt på ham og kæmpede for at få sine hænder fri, uden held dog hvor hans styrke trods alt overgik hendes. Hurtigt fandt hendes blik hans hvor hun sagde ordene, og derved tilbød ham en kvinde, hans svarede ikke med ord, men i stedet for talte hans for sig. Straks fik hun et stramt drag om munden og sekunder efter havde han vendt dem rundt. "Angelo for pokker!" knurrede hun sammenbidt og lukkede hænderne og karrets kant. Hans hænder arbejdet sig dog allerede over hendes korset som sekund for sekund blev løsnede. En del af hende ønskede ikke at stoppe ham, en anden ville ikke have ham så tæt på sig, dette var dog kun en lille del. Det var som om det først nu gik op for hende han mere eller mindre var nøgen, og hun holdt blikket mod hans ansigt mens hendes krop allerede var ved at give sig og den sensuelledæmon tittede frem i hende.

[Deleted]

Hendes svar fik Angelo til at hæve sit ene bryn i forundring, da hun endnu engang måtte give udtryk for barsk- og kølighed. Hun var ikke den samme, søde, lille engel hun havde været sidst … og dog, sådan havde hun aldrig været fuldstændig, men hun havde heller aldrig været ondskabsfuld og kold, hun havde et godsindet hjerte, derfor kom hendes ord bag på ham. Snart spillede et skævt smil over hans læber, hvor hans øjne nærmest udstrålede tilfredshed. ”Du har ændret dig meget siden sidst, Celisha,” valgte han langt om længe at bemærke verbalt ved at kommentere det. Hun talte helt med afsky i stemmen og det gjorde hun normalt aldrig, hun havde altid været forstående, hvilket han altid havde beskyldt hendes englerace for at være roden til. Om hun havde haft nogle sværere og hårde år kunne han ikke sige, men det kunne man sagtens tro, siden hun havde ændret sig og var blevet mere kold end hvad hun normalt var. Ikke at han havde noget imod det, tværtimod elskede han det, selvom hendes udbrud kom bag på ham fordi han ikke forventede det, men i så fald var det kun en glædelig overraskelse.
Han ønskede ej en anden kvinde, hvilket vel også var tydeligt? Var han træt af hende eller hvis han ikke gad hende, så havde han da ladet hende gå for længe siden, så havde han ikke gidet at bruge et eneste sekund på hende, desværre var han ved at falde tilbage i de gamle vaner, men andet var også svært, når hun var det eneste og første velkendte han havde set i et helt århundrede og hun var derfor hans tryggebase. Han kommenterede ikke hendes knurrende ord, da han vidste og kunne mærke at hun nød hvad han gjorde, det tændte for hendes sensuelle dæmon og det blev da først tydeligt da udstrålingen kom til syne, da det trak i ham selv. Han løsnede korsettet som han fjernede fra hendes krop, kun for at lade det falde til gulvet, hvor han også havde smidt jakken fra sig. Han lagde kort sin pande imod hendes, lod sin næsetip gnide sig kælent imod hendes, inden han plantede et begærende kys imod hendes mundvig, som han lod sine hænder arbejde med hendes skjorte, knappede den behændigt op, så mere af hendes hud kom til syne for hans blik. Han lod sine læber trykkes imod hendes varme kind, inden han fortsatte ned mod kæben, flyttede hovedet for at placere læberne imod hendes hals, det ene ømme punkt, som han ikke havde glemt hos hende – hvordan skulle han dog også kunne det? Han kyssede hendes hals, pirrende og sensuelt, hvor han ikke lagde skjul på at han ønskede hende, noget selv hans hænder indikerede, da de gled kærtegnede over hendes nøgne overkrop, som han havde blottet ved at trække skjorten til side. Han lod hænderne mærke hendes former, den fyldige barm, den spændtsige mave, den varme og glatte hud, den perfekte krop, hvor bare det at mærke hende, tændte begæret og lysten i ham, rev i hans instinkter og gjorde ham hungrende efter mere, så man skulle tro at han ikke havde fået noget i flere år.

[Deleted]

Hans kommentar kom ligeledes en del bag på hende, og hun tog sig i at blinke overrasket et par gange. Tilfredsheden var dog ikke til at overhøre i hans stemme hvor hun hævede det ene bryn inden hun trak svagt på smilebåndet "Så tilfreds som du lyder, lever jeg op til forventninger sir.?" spurgte hun en anelse flabede og med et intenst blik. Ej tøvede hendes sensuelle side med at træde frem som han nærmest opfordrede den til det ved disse ord, eller også havde hendes kontrol manglede på dette punkt siden hun havde mødt ham for knap en time siden.
En masse ting var sket siden sidst, og det var ikke alle ting der var lige gode. Allerede de første dage efter han var væk havde hun været halvtdød eftersom blødningerne havde gjort det svært at holde fokus for at heale sig selv og kroppen derfor havde måttet heale på mere eller mindre naturligt vis. En hård start havde det været, og knust havde hun da været efter hans forsvinden hvor hun rent faktisk havde gået i flere uger uden kontakt til omverdenen. Latterligt var det at tænke tilbage på nu, og hun var kommet sig over en del siden da. Det meste af den hårdhed og kulde han så, kunne han takke sig selv for.
Snart efter havde han ignorerede hendes knurrende og fortsat arbejdet med korsettet som snart gled af hendes krop som jakken havde gjort det før. Hendes blik hvilede i hans, veg ikke bort et sekund hvor hun trods den sensuelledæmon der kaldte og dragede ham, tappert forsøgte at virke rolig og dog var det sammenbidte udtryk ikke til at tage fejl af, hun kæmpede stadig imod. Sekunder efter havde han lænede sig nærmere, hans pande havde lagt sig mod hendes hvor hun holdt vejret så tæt på som han var. Hans nærhed trak i hende, drev hende til vanvid og kontrol var et ord hun knap kunne genkende længere. Hans næsetip gled kælent mod hendes og hun fastholdt hans blik mens hendes brystkasse hævede og skænkede sig tungt og stødt. Hans læber blev pressede mod hendes mundvig mens hans hænder knappede hver eneste knap på skjorten op. Hun sank en klump, strammet grebet om karrets kant og kunne hverken sige eller gøre noget i øjeblikket. Hans læber fortsatte over kind og kæbe, alt sammen så rart og velkendt, og hendes krop huskede ligeledes alt for tydeligt fornemmelsen af hans læber, og kyssene var som om han trykkede en kode ind, en kode som hendes krop sekund hvor sekund accepteret og gav ham mere og mere adgang til hende. Det var på alle måder uretfærdigt! Et støn blev holdt tilbage som hans læber strøg over hendes hals, og hun sank en klump. Han kendte hendes ømme punkter alt for godt, men især dette punkt som sendte elektriske signaler gennem hendes krop der sitrede svagt. Hans kys fortsatte over netop dette punkt, så pirrende at hun end ikke opdagede at hendes læber var blevet skilt ad, og at hun havde sluppet karrets kant med den ene hånd som hun havde lagt mod hans baghoved. Han havde i mellemtiden knappet skjorten op, og skubbede den til side hvor hendes overkrop var blevet blottet for ham. Hans hænder berørte nu hendes hud hvor hun lagde hovedet tilbage og spændte i ryggen af nydelse og genkendelse. Hun ønskede ham, og det vidste hun, det havde hun altid vidst! For pokker hvor vakte han hendes krop til live, hendes krop der vidste at den ville kunne opnå den fulde nydelse for hænderne af denne mand, og ingen andre. Han havde besat hendes krop, som han før havde besat hendes sind og sjæl.

[Deleted]

Hendes personlige ændring fandt Angelo kun til det bedre, selvom … han havde vel altid kunne lide hende for den hun var? Blød, hård, det havde ingen betydning, han vidste desuden at den bløde Celisha gemte sig bag den hårde facade hun havde i øjeblikket. Hun var, når alt kom til alt, en engel. Det var også den bløde og varme side, der havde gjort ham til en bedre mand … hvis man overhovedet kunne kalde ham det, men det var det som havde fået ham til at åbne op, som havde fået ham til at lukke hende tæt og han havde stolet på hende, indtil hun havde valgt at dolke ham i ryggen og svigte ham. Spurgte man ham ville han nok benægte alt, da han var af den mening at han ingen kærlige og varme følelser besad, han var en koldt væsen, et ondt væsen, han nærede sig trods alt på andre folks smerte, frygt og død, han var lettere sadistisk, han ejede ingen sympati for andre, han sagde ikke undskyld, da det var et fremmedord i hans ordbog, han kunne godt sige tak, men det skete sjældent, selvom taknemligheden var klar for ham selv inderst inde, han var i princippet ligeglad med om han sårede andre, da han alligevel kun tænkte på sig selv i sidste ende, og dog havde han lært at man ikke kunne klare sig alene for evigt, han var aldrig kommet fri på egen hånd, han ville måske være død i løbet af de næste uger, hvis ikke det var for hende, selvom han gerne ville klare sig selv og på egen hånd, så vidste han at det var umuligt. Han smilede ved hendes ord, greb hende om hagen og lod sin tommel stryge over hendes fyldige og perfekte læber, havde moret sig over hendes overraskelse tidligere. ”Mhm.. du går an,” svarede han uden at give sig helt, da han ikke gad give hende grund til at hovere og spille smart. Men hun havde vel altid levet op til hans forventninger? Naturligvis ville han komme med hån skulle man spørge, men inderst inde havde han altid været mere end tilfreds med hende.
Hun stoppede ikke hans gøren og dette glædede ham, selvom han ikke direkte udtrykte det, da hans mine var den samme intense og sensuelle som hele tiden. Hans hænder strøg hende kærligt over overkroppen og det var tydeligt at han nød disse enkle berøringer, da det nærmest var en tilfredsstillelse i sig selv. Det var lang tid siden at han havde haft en kvindekrop tæt på sig og han savnede, nej han hungrede efter fornemmelsen. Han mærkede hendes hånd i hans baghoved og han bed tænderne fast i hendes hals ved det ømme punkt, for at skabe en reaktion, da han kunne mærke og høre hende holde igen, hvilket han ikke ønskede, han ønskede tværtimod at hun gav sig hen til ham og han vidste at hun langsomt gjorde det. Han trak sig kort væk fra hende, så han kunne trække skjorten af hende, for at blotlægge hendes overkrop helt og så den ikke længere var i vejen. Derefter lænede han sig ind mod hende igen og han placerede sine læber imod hendes mundvig uden at komme i direkte kontakt med hendes læber, da han ønskede at skabe et savn og en længsel i hende, noget der blev tydeligt, da hendes sensuelle udstråling kom til syne, noget der rev i ham og gjorde ham langt mere hungrende efter mere. Hans hænder var gledet mod hendes bukser som han gav sig til at knappe op, men inden han trak dem af hende, måtte han igen læne sig tilbage, så han kunne fjerne hendes støvler, inden han gav sig til at trække bukserne af hende, helt nervepirrende langsomt, imens hans sorte øjne hvilede kælent, intenst og sensuelt i hendes blik, hvor han var målbevidst og lagde ikke skjul på hvad han ville have.

[Deleted]

At dolke ham i ryggen og svigte ham var på ingen måde et valg, men noget der var sket med tvang. Hun havde elsket ham, og dog havde hans fader været så magtfuld at hele hendes eksistens var blevet truet. Manden havde på ingen måde været rar, og selv i sengen havde han nærmest taget livet ud af hende hvor han direkte havde været ubehagelig, eller det havde hun følt fordi hun hadede ham og alt hvad han stod for. Et valg havde hun dog aldrig haft, hvad Angelo af alle burde vide.
Hun forventede ikke et tak fra ham, hun forventede ærligt intet fra ham og ønskede ikke noget af ham foruden en ting. Om hun nogensinde ville få denne ene ting var ikke til at sige, men hun turde end ikke tænke på det i øjeblikket og da slet ikke spørge ham om det. Der var bare gået for kort tid, og nu måtte hun se hvad tiden ville bringe med sig. For nu var det dog alt for tydeligt for hende hvor dette var ved at udvikle sig hen.
Ved hendes ord greb han om hendes hage og tvang deres blikke til at mødes hvor hans tommelfinger strøg over hendes fyldige læber. Hans svar overraskede hende ikke, selvfølgelig ville han ikke give hende helt ret, og dog videte hun hvordan hun netop kunne få ret. "Er du nu sikker..?" svarede hun spørgende hvor hendes anden hånd forlod karret og gled ned langs hans side mod hans underliv. Mænd var mænd, og hun vidste hun tændte ham så hvorfor ikke understrege at hun vidste det? Snart lukkede hun hånden om ham med blikket låst fast i hans.
Som han hungrede efter en kvindekrop, hungrede hun efter en rigtig mand. Ej var hun blevet tilfredsstillet siden de sidst havde været hinanden tætte, og ingen mand efterfølgende havde kunnet leve op til forventningerne. Som om han og hans krop havde gjort hende kræsen. Det havde i sandheden været smertefuldt, og var det endnu hvilket netop var grunden til at hun ikke rigtigt kunne kontroller sig. Drømt om hans krop havde hun, ønsket den nær, ønsket den tæt, og savnet den så inderligt. Men nej, det var ikke kun hans krop hun havde savnet, men hele ham. Pludselig blottet han tænderne og nappede hende i halsen hvilket bragte et overrasket gisp over hendes læber der blev afbrudt af et højt støn. Snart trak han sig væk fra hende kun for at trække skjorten af hende helt og blotte hende. og hun tog sig i at hjælpe ham let undervejes for at få den af. Et kys blev placeret mod hendes mundvig, og ikke en eneste gang mødtes deres læber hvad virkelig vakte en savn, eller nærmere, blot fik den savn hun i forvejen følte til at vokse sig større. Hun lukkede øjnene og forsøgte at bevare noget af kontrollen, imens flyttede han sig og knappede hendes bukser op. Hendes øjne gled op igen, gled ned over ham og han trak støvlerne af hende. Deres blikke mødtes og hans stålfaste og intense blik sagde det hele. Han ønskede hende! Hendes hjerte slog hårdt og voldsomt i hendes bryst, forventning, spænding, længsel og begær skyllede ind over hende og gjorde hende helt tosset! Støvlerne blev smidt til side, og snart fulgte hendes bukser så hun kort efter kun lå i trusser.

[Deleted]

Endnu engang lagde skænderiet sig og vendte sig til det intime, som det altid gjorde. De skændtes og han kunne ikke lade vær med at finde hende fantastisk sexet, når hun var vred, hvor hun tændte ham og viste den kolde og hårde side af sig som han elskede at se og tirre frem, hvilket så havde overrasket hende at han havde vist, og sådan var de begge faldet til ro for at udtrykke den længsel de følte for hinanden. Han trak kækt på smilebåndet til hendes spørgsmål og nikkede ganske let. ”Mhm,” svarede han bekræftende, inden hun greb fat omkring hans ædle dele, hvilket alligevel kom bag på ham, så han måtte slippe et halvkvalt støn, da han bed sig i underlæben, inden han trak vejret en smule hivende i et gisp, da han havde savnet fornemmelsen af hendes berøringer, greb og kærtegn. Han selv var ikke blevet tilfredsstillet ordentligt siden de to sidst havde lagt i med hinanden, om det så var fordi han ikke havde nydt at kvindeligt selskab, ja det var svært at sige, da hun var den sidste kvinde han havde lagt i med.
Snart udviklede det sig og hun valgte at give sig hen til ham, hjalp ham endda af med skjorten, så den også kunne falde plaskvåd til gulvet, der var vådt fra de mange bølger af vand der var gledet over karrets kant, samt hendes drivvåde tøj, der nu lå dernede. Når alt kom til alt var det blot vand, det kunne skrubbes op igen og tørre, så verdens undergang var det ikke og han tænkte end ikke over det, da han var målbevidst om at få hende afklædt helt. Stønnet der gled over hendes læber, fik ham til at trække yderst tilfredst på smilebåndet, da det præcis var det han havde ønsket at høre fra hende; længslen efter ham. Han fik snart hendes bukser af, hvor hans blik gled fra hendes ansigt, nedover hendes overkrop og mod hendes trusser, som var det sidste hun bar. Han var snart træt af al det tøj hun bar, hvor han var vant til at hun havde lidt på, da det hørte med til jobbet som prostitueret. Han greb omkring hendes trusser, som han valgte at flå op, så de gik i stykker, inden han skødesløst kastede dem over kanten, kun for at læne sig ind over hende igen, hvor han gned sin stærke, muskuløse krop imod hendes slanke og perfekte. Han kyssede hendes skulder, kæbe og kind, nød fornemmelsen af hendes nøgne krop imod hans, hvor han trak hovedet tilbage og betragtede hendes ansigt. Han løftede den ene hånd, lod fingerspidserne kærtegne hendes hud, hvor noget mildt havde lagt sig over hans ansigt. ”Du er så smuk,” hviskede han dæmpet, hvor det mere var hans tanker der blev talt, frem for noget han egentlig ville sige. Hun var det smukkeste han længe havde set, hvor savnet helt måtte melde sig i hans krop. Panden lagde han igen imod hendes, hvor han lod sine sorte øjne søge til hendes flotte safirblå, som han så dybt ind i.

[Deleted]

Ja nu var de der igen. Hvad der udløste det helt præcis var svært at sige, men det var en blanding af den længsel de begge følte for hinanden, det begær de følte for hinanden og sidst men ikke mindst, den evne de havde til at tirrer og vække hinandens lyst. De var så gode til netop det hvor de prikkede til hinandens ømme punkter velvidende at det kunne ende galt, men alligevel endte det .. her! Hans svar der fulgte hendes ord undrede hende ikke, og hun ventede en ændring i ordene som kom ved hans støn da hun greb om ham. Hun lænede sig kækt og drillende frem mod ham, lod sit ansigt nærme sig hans og standse lige ude for hans som hun svarede "Jeg vidste du ville skifte mening" ordene var myntet på det støn der havde brudt hans læber, og hun kærtegnede ham med lette og erfarende berøringer, mindede ham på den måde om at hun kendte hans ømme punkter, vidste hvad han kunne lide og ikke kunne lide, og understregede at hun kunne give ham hvad han ønskede, med mere til.
vandet gjorde hende intet, at det flød over og der var plask vådt omkring dem. Tjenestefolk havde hun trods alt til at gøre rent, derfor skulle hun heldigvis ikke stå for denne kedelig tjans. Snart var alt tøjet næsten kommet af hende hvor hans blik forlod hende kun for at glide beskuende over hendes krop, og han nød tydeligvis hvad hans så. Perfekt var hendes krop, og den havde ikke forandret sig til andet end det bedre. Faste baller og perfekte bryster, en smalle talje, brede hofter, og en flad og fast mave. De slanke arme og ben var ligeså fine som altid, ganske enkelt.. perfekt! Trusserne valgte han at gøre kort process med som han flåede dem i stykker, og handlingen tændte hende om muligt mere. Han lænede sig nærmere igen, hvor hans store og muskuløse krop tornede sig over over hendes slanke og noget mindre krop. Omsider berørte deres kroppe hinandens, og en vidunderlig sitren skød gennem hendes krop, hun ønskede at føle ham mere nær. Hendes fingre strøg op langs hans arme, standsede ved hans skuldre og kærtegnede let hans hals. Hans fingre kærtegnede let hendes hud, og noget mildt var at finde i hans blik. Dette kom bag på hende, men hun sagde intet som deres blikke var låst fast i hinandens. Ordene om endnu mere bag på hende, og dog smilede hun. "Tak," svarede hun dæmpede, hans måde at sige det på var ikke som noget hun havde hørt før, så specielt, så anderledes, et komplement som han mente og som gjorde hende varm inden i, imod al forventning. Hans pande lagde sig mod hendes, hendes hænder gled om til hans nakke. "Jeg har manglet dig Angelo" hviskede hun dæmpede og uden omtanke hvor hendes blik gled i og hun et øjeblik blot ønskede at putte sig indtil ham.

[Deleted]

Celisha havde altid været noget for sig selv, hvilket også var grunden til at Angelo var blevet draget af hende til at starte med. Og hun måtte endnu engang påminde ham om, hvilken særlig kvinde hun var, da hun ikke bare var den blide og kærlige procianer, det havde hun faktisk aldrig været, skønt hun havde englen i sig. Hans øjne lyste af begær, særligt da hun greb fat om hans køn, hvor hun igen måtte påminde ham om at det ikke var første gang de lå sammen og skønt der var gået et helt århundrede havde ingen af dem glemt hinandens ømme punkter. Han slap vejret i et gisp, hvor han bed sig let i den bløde underlæbe og trak på smilebåndet til hendes ord, da hun valgte at læne sig imod ham og udtale sine ord, som fik ham til at le kort. Han kyssede hendes kind lettere begærende. ”Ja ja.. du har gjort din pointe,” brummede han med lysten i tonen og begæret i blikket. Han havde savnet hendes berøringer. Hun vidste hvor hun skulle røre, samt hvordan han skulle behandles. Hun havde været ham en perfekt elsker, selvom det nok var fordi der havde lagt mere mellem dem end blot det. Nu var hun endnu engang i hans favn og det var noget han ville udnytte!
Fantastisk var alt ved hende og selv hvis ikke det var muligt, mente han at hun var blevet langt smukkere med årene, men det var nok mere fordi han ikke havde set hende så længe og selvom han aldrig havde glemt hendes ansigt, så var det noget andet at se hende i virkeligheden og kun have et minde om hende. Hun var og blev en perfekt kvinde, og han kunne skam ikke andet end at nyde synet af hende, hvilket nok også var frygtelig tydeligt. Snart fik han hende også blotlagt helt og hun var kun hans for i nat. Kun hans at beskue. Det var en fantastisk følelse at mærke hendes nøgne krop imod hans, selvom vandet ødelagde den ideelle følelse, som havde været, hvis de havde lagt inde i sengen frem for i et fyldt badekar. Dette gjorde dog ikke øjeblikket mindre dårligt, da det generelt bare var fantastisk at være hos hende igen. Smilet voksede på hans læber, da hun valgte at takke for hans kompliment, hvilket han havde fundet unødvendigt, men om end undlod han at kommentere det. Han sukkede let, da hun lod hænderne vandre over hans arme, skuldre og hals, for at lægge sig i hans nakke. Hans sorte øjne hvilede dybt i hendes og vreden for kort tid siden var blevet erstattet af en sindsro hos hende og han nød det syn. Hendes ord fik ham til at smile yderst tilfreds, for hvem ville ikke høre dette? Hun havde manglet ham! Ham, den mand hun ellers havde kaldt for et fjols, den mand hun ellers havde forsøgt at afvise, men som altid skulle hun spille kostbar, der havde det alligevel ikke ændret sig, ikke at det gjorde ham noget. ”Og nu har du mig,” hviskede han med begær fyldt i hans stemme, selvom han ikke gav hende tid til at svare, før han trykkede sine læber imod hendes i et hedt, passioneret og længselsfuldt kys, hvor han trykkede hele sin krop imod hendes, imens hans ene hånd greb omkring hendes lår. Han gned sin krop imod hendes og mærkede de elektriske stød der gik igennem hans krop og han kunne ikke holde til mere. Han lod sin krop forene sig med hendes, hvor han kort brød kysset, for at lade et dybt og nydelsesfuldt støn bryde hans læber …