Wandering wondering

[Deleted]

På trods af at Raquel kendte hans type, så var det stadig ikke gået op for hende hvilke planer han havde med hende. Hun ønskede ikke at være omkring ham, men desværre så var hun vel blevet.. blændet af hans væsen og hans ord? Det irriterede hende grusomt at det skulle være så svært bare at vende ryggen til og søge i den anden retning. ”Bare vent..” gentog hun advarende og knyttede hånden. Flere gange kastede hun blikket over skulderen og overvejede at søge den anden vej, men hun tog sig selv i at blive ved med at følge efter ham, primært fordi han havde formået at slå ned på hendes stolthed som i forvejen var forringet af det faktum at det var ydmygede at søge hjemløs rundt i beskidte klæder. Han burde være hendes slave men han var den der rendte rundt og duftede ren i sine flotte klæder, mens hun bar tydeligt præg af årene i sumpen. ”Det siger du jo,” bed hun afvisende. Hun rystede på hovedet. ”Reagere hvordan?” spurgte hun og tog en dyb indånding i et forsøg på at tænke lidt klart igen.. hun var normalt ikke en kvinde der lod raseriet løbe af med hende. Hun gispede forskrækket da han vred armen om på hendes ryg, smerten følte hun for et kort øjeblik, men det var som om den.. forsvandt, idet han trak hende helt ind til sig. Hjertet slog forvildede slag mod hendes bryst. Hun sukkede dæmpet ved hans søde duft og forførende stemme, som på sit vis var beroligende og lokkende på samme tid. Hun bed sig hårdt i tungen – den slags måtte hun slet ikke tænke! Blikket gled i skjul bag øjenlågene så hun ikke ville føle sig fristet til at se ham i øjnene. ”Måske.. men det er kun fordi at jeres kvinder ikke indser hvor stærke de er, i mine øjne vil du såvel som alle andre mænd, ikke være mere værd end en sølle kobbermønt,” vrissede hun og overvejede hvor vidt hun skulle rive sig fri eller ej og med garanti brække armen, og dermed ikke kunne bekæmpe ham på samme måde. ”Slipper du mig nu vil jeg overveje at skåne dit liv,” advarede hun hæst der afslørede at han allerede havde formået at sætte en forbudt lyst i hende, en som hun nægtede at erkende vel og mærke.

[Erica Magdalen Sashae]

Det var Charlies intention, at Raquel ikke skulle kende hendes plan, for det ville vække opsigt hvis han tvang hende med sig hele vejen herfra, så derfor skulle han havde hende med gradvist. I og med, at det virkede som om, hun ikke kunne lade vær med at følge med, så gik han også ud fra, at han sagtens kunne lokke hende med sig det meste af vejen hvis ikke hele vejen, for nu måtte han jo se hvordan det gik. Han trak skævt på smilebåndet, for han ville gerne se hende slå igen mod ham, eftersom han jo allerede nu nærmest havde hende i sin hule hånd. Han blinkede blot provokerende mod hende uden at svare, mens de nu stod der sammen. Hun var et legetøj for ham lige i øjeblikket, en kvinde han ønskede at tage og bruge som han lystede, fordi hun var fascinerende og at han aldrig havde været sammen med en valkyrie. Det ville være rigtig godt, at få det på erfaringen, eftersom det ville være en kæmpe nydelse at slå ned på hendes stolthed. Han vædede kort sine læber og nikkede til hendes første ord. Han så sigende på hende. "Du blusser jo helt af vrede," svarede han hende sagte, for det var jo tydeligt at se på hende og hvordan hun udtalte ordene. Han smilede tilfredst, da han fik vredet hendes arm rundt, for med hans vampyriske styrke understøttet af varulven også i horror racen, så var han ligeså stærk som han også var tiltrækkende med den sensuelle dæmon race. Kvinder var en del af hans overlevelse. Han kunne nu godt lide hendes temperament, for det var ikke noget han havde mødt før. Han trak vejret roligt og kneb øjnene let sammen, da hun lukkede øjnene, hvilket var ret provokerende for ham! Han lod dog som om det ikke berørte ham. Han lænede sig frem mod hende, stadig med hendes ene arm vredet bag ryggen og den anden hånd hvilende i hendes nakke, som han greb fat om og trak hende tæt på sig. "Du er ikke engang en kobbermønt værd… Faktisk, ville jeg end ikke sælge dig til en anden, for det er du heller ikke værd," hvislede han iskoldt i hendes øre. Det var selvfølgelig ren provokation, for han nød at se hendes temperament komme op til overfladen. Han var i det indre virkelig tilfreds med hendes hæse stemme, kun antydende, at hun lystede ham, hvilket jo var glædeligt for ham. "Med hvilket våben? Jeg har dig i min hule hånd… jeg kan brække dig midt over, hvis det skulle være… Men jeg kan også gøre noget andet; give dig rent tøj og pudse din stolthed lidt til igen, for den er tydeligvis ude på et sidespor," sagde han med den samme sensuelle stemme. Han ønskede, at hun skulle give efter for ham!

[Deleted]

Raquel havde bemærket at de var nået til udkanten af den lille by og det gjorde hende urolig. Siden hun var ankommet havde hun kun været ude for byen ganske få gange, fordi det hurtigt var gået op for hende hvilket kaos der var derude, med vagter der anholdte enhver de mente var for og imod de rette eller forkerte ting, hun forstod sig ikke rigtigt på politikdelen i det, tingene havde ændret sig siden hendes tid som dronning af Sniqra. Hun så på Charlie med et vredt og stædigt blik, for han lod til at morer sig over hende mere end noget andet, hvilket var en disrespekt som hun nægtede at finde sig i! ”Fordi du er en pestilens,” svarede hun bidsk. Ja hun blussede af vrede for han begyndte virkelig at gå hende på, og hvor ville hun ønske at hun havde kunnet svinge pisken over ham og se ham vride sig i smerte, bare for et øjeblik så han kunne lære at høre efter. Normalt havde mænd som ham været hendes legetøj, og det pludselig at blive behandlet som et, gjorde hende hidsig! Hun gjorde ikke åbenlyst modstand mod hans tag, for han holdt virkelig stramt. Hjertets pulserende slag kunne hun føle i hver del af kroppen ved at mærke ham så tæt, det krævede sin viljestyrke ikke at synke ind i det, men derimod holde fokus på hans ord frem for på den sensuelle stemme som hurtigt var krøbet under huden på hende og havde givet hende gåsehud. ”For at sælge mig skulle jeg være din, og du kommer aldrig til at eje mig.. du er en sølle slave ikke jeg,” tilføjede hun og spyttede efter ham, mest for at understrege sine ord. Han var ikke noget værd, han var en mand og det var svært at tro på at hun havde mistet sit hjem og sin titel, for at forsvare folk som ham! Måske det var hans stemme, men for et øjeblik stoppede hun fuldstændigt med at lytte til ham, og lyttede i stedet til hans stemme som havde det været melodiske toner, som hun blev draget af. Det var først da han nævnte rent tøj og et bad at hun igen så op på ham og lyttede en hel del mere opmærksomt. ”Jeg kender mænd som dig. De har deres pris, og guderne forbyde at jeg nogensinde ville lade dig komme så tæt på mig, det ville være mere ydmygende end at blive forvist fra sit eget hjem,” vrissede hun og rev denne gang armen til sig, hvilket resulterede i et voldsomt knæk. Hun stønnede med tvang skriget tilbage i struben, men smerten gjorde at hun ikke kunne forholde sig til hvor vidt han havde sluppet hende ej. Dog tog hun chancen, hævede den raske hånd og slyngede den ud mod ham.. nok var nok!

[Erica Magdalen Sashae]

Det passede Charlie helt fint at de var i udkanten af byen, for jo mere udenfor blik de var, jo større chance havde han for at få hende med sig; frivillig tvang eller frivilligt, det måtte han jo så først kunne afgøre, når han fandt ud af hvor dybt han kunne påvirke hende med sin sensuelle dæmon. Hvis hun alligevel formåede at modstå ham, så måtte han jo tage hende over nakken og stikke af med hende, for han kunne trods alt løbe rimelig hurtigt. Han smilede morende over hendes ord. Pestilens ligefrem? Ja, det var da sørme store ord, men slet ikke noget han tog sig af på nogen måde. "Nå nå..." svarede han blot ganske roligt. Han vidste, at han selvfølgelig var grunden til hendes vrede, men det gjorde jo kun det hele bedre om ikke andet. Han ville aldrig komme til at høre efter hende, for han ville hellere dø end lystre til en kvinde, for kvinder var kun til for at stille hans sensuelle dæmon, så han ikke blev ædt levende indefra. De var blot legetøj for ham, for han kendte ikke til andet, eftersom han var meget sin faders søn. Han lyttede til hendes hjerteslag, der var som sød musik i hans øre. Hun stod fastlåst og ville brække armen, hvis hun trak sig, så meget vidste han. Han grinte let og kneb øjnene sammen mod hende. "Nej egentligt ikke. Jeg kan binde sig sammen som en gris og sælge dig til højeste bydende, længere er den ikke," sagde han og smilede skævt. Han var bestemt ikke en slave, men for nu holdt han fokus på hende. Han så til, som hun stod stille og var draget af hans stemme, men hun kom desværre til sig selv igen. "Jeg tror du har flere ord i munden, end du reelt har brug for, Raquel," svarede han roligt og lyttede til at hendes arm knækkede. Han slap hendes arm, eftersom den nu var brækket og rimelig ubrugelig. Den raske hånd havde han dog ikke set komme og hun ramte ham med et klask, hvilket fik ham til at kigge kort til siden, før han vendte blikket mod hende igen. Nu vidste han, at han måtte tage hende over skulderen og tage hende med. "Du bad selv om det," hvislede han køligt, greb fat om hendes liv og svang hende op over skulderen. Han lod isdæmonen gøre sit for at få hende til at fryse, så hun havde fokus på det fremfor at slås mod ham. Han begav sig af sted mod sit hjem med hende.

//Out.

[Deleted]

Efterhånden var der så øde at der næppe ville komme nogen til hjælp og selv hvis der skulle komme nogle forbi, så ville de formentlig være ligeglade, det var om ikke andet Raquels opfattelse af dette sted – fok passede deres eget ligesom hun havde gjort gennem det sidste lange stykke tid. Hendes iltre blik fulgte hans bevægelse, også selvom hun virkelig måtte kæmpe for at holde liv i det, frem for at lade sig forfører af hans varme, næsten beroligende stemme. Det var virkelig ubehageligt at føle det had til en mand som man alligevel havde en forfærdelig lyst til at røre og udforske. Hun rystede hastigt på hovedet og slog blikket ned, forsøgte af alt magt at ignorere ham hvilket slet ikke var særlig nemt. Hun knyttede næven så meget hun nu engang kunne for hans greb, og følte kun vreden blusse mere og mere i hendes indre. Hun fnøs ”Jeg ville nyde at se dig prøve,” svarede hun vrissent. Måske hun havde det meste af det i munden, men hun var ligeså i stand til at slå fra sig, hvilket han ganske kort efter fik en lille forsmag på. Selvom hendes ene arm var brækket efter hun havde forsøgt at trække sig, så slog hun ud efter ham med den raske. Til hendes egen glæde og fryd så ramte den som planlagt, hvilket gav hende mulighed for at bakke et par skridt, hun nåede dog ikke særlig meget længere. Hendes arm skabte et smertehelved uden lige, men hun bed det i sig for den glæde skulle han ikke have! ”Du kan lige vove..” advarede hun hæst også selvom hun ikke kunne gøre meget for at forhindre ham, så før hun vidste af det var hun kastet over hans skulder. Et støn brød hendes læber, for armen sad i klemme, hvilket i sig selv fik hende til at glemme at slå fra sig, kulden gjorde det ikke ligefrem meget bedre. ”S-sæt mig ned!” forsøgte hun uden videre held, og havde til sidst ikke noget andet valg end bare at lade ham slæbe hende med sig til et sted hun endnu ikke vidste hvor var.

//Out