Warlock
Eksotisk Danser
443
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cressida Marvalo on Jun 12, 2013 17:10:05 GMT 1
Den ellers tave fangekælder var hurtigt endt som et enormt kaos. Flere af fangerne stod lænet så tæt på tremmerne at de satte mærker i deres pander, mens vagterne alle havde hævet deres våben og stod ved cellen i enden af lokalet. Aliyah lå på alle fire og skreg. De flammerøde lokker faldt fedtet ned over hendes hendes ansigt som hun stod og stirrede ned på den hårde sten under sig. De blodrøde tårer faldt fra hendes øjenkrog og direkte ned på jorden. Hendes negle var slidte efter hun havde forsøgt at få et fast greb i jorden under hende. Det var ikke fuldmåne, så det var fuldkommen forkert at forvandlingen skulle ske nu. Hun rystede på hovedet, tiggede og bad et sted til at Enrico ville høre hende og tilkalde nogle som for alvor kunne hjælpe og gerne inden hun ville bryde ud. Lyden af hendes knoglers knækken gav genlyd i hele salen, og hun selv, kunne ikke holde et kraftigt skrig tilbage. I takt med at hun voksede, blev kjolen flået i stykker til hun sig sidst var mere eller mindre nøgen og i stedet blev dækket af en rødbrun pels. I stedet for skrig blev lyden erstattet af en hylen, inden hun som det kæmpe bæst hun var, kastede sig mod døren som gik op under den tunge vægt. Det tunge metal faldt til jorden. Vagterne stimlede hurtigt sammen og stak til hende med lange spydlignende våben, hvilket fik hende til at pive. Hun havde i forvejen næsten ikke kræfter til at holde sig på benene. Haltende løb hun mod dem og greb fat om en af dem kun for at lå hans mave op hvilket hurtigt fik de andre til at trække sig, hvilket gav hende mulighed for at stikke af. Ingen turde at komme på tværs af hende. Det krævede en enorm mængde kræfter men hun fik kæmpet sig op af den lange trappe som fra fangekælderen og videre op på selve slotte.t Mattheus duft var hele vejen og det var den som hun fulgte. Nøje snusede hun sig frem hen over gulvet og peb efter de mange stiksår hun havde fået. Blod rendte fra hendes skarpe tænder og dryppede ned på de rene gulv. Den første som fik øje å hende var en af tjenestekvinderne som straks brød ud i et kæmpe skrig hvorefter hun besvimede og faldt om på gulvet og derfor ikke udgjorde nogen trussel. Hun knurrede og stoppede op for igen at fange færten af det hun ledte efter hvilket ikke synes muligt. Benene faldt sammen under hende og fik hende til at ligge midt i den store hall. Nogle af vagterne havde fundet nogle lidt mere hjælpsomme våben og nærmede sig hende igen, hvilket fik hende til at knurre advarende. Alle dem som havde tænkt sig at stå i vejen ville få med hende at bestille!
|
|
Varyl
Varyl - Vampyr og Varulv
1,884
posts
3
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mattheus Diamaqima Angleráx on Jun 12, 2013 17:34:35 GMT 1
Efter længere samtale med Kimeya, så havde han valgt at give efter for mandens ønske og ladet ham tage Aliyah med sig hjem, også selvom det havde æret på præmisserne af hvad han ønskede, og det var at Aliyah skulle holdes i forvaring foreløbig om ikke andet, så det var en kæmpe forflytning som var ved at ske, så naturligvis var det også noget som gjorde sit. Han havde jo slet ikke lyst til at lade hende tage nogen steder, men det var jo heller ikke ligefrem fordi, at han havde noget andet valg. Han ønskede at hun skulle blive, men han ville jo heller ikke se hende under de omstændigheder nede i kælderen, når hun fortjente så meget bedre, end det som hun jo faktisk fik, og det var noget som selv gjorde ondt på ham. Siddende over det skriftlige arbejde, så stirrede han næsten opgivende på den store bunke. Kellan gjorde det fantastisk, men vejen for at blive dronning, var endnu lang for hende at gå, og det vidste han udmærket godt. Han tog en tår af det høje glas blod som han havde fået stillet op, og som nærmest holdt sig varm så tæt som han havde stillet det på det brændende stearinlys, for.. noget skulle han jo gøre, og nu hvor han rigtigt kedede sig, og ikke rigtigt kunne tage sig sammen til noget, så.. hvorfor ikke? Han så dog hurtigt op ved lyden af skrig og høje hyl. Hvad fanden foregik der?! ”Hvad fanden…” Han rejste sig hastigt, kun for at gå hen til døren, som han rev op, kun for at kigge ud. ”Hvad pokker fo…!” Han tav omgående ved synet af det store dyr som lå midt på gangen. Selv genkendte han den rødlige pels, for han havde set den før. Han vendte blikket mod vagterne. Han kunne jo allerede se på hende, at hun var kommet galt af sted. ”Gå væk fra hende!” hvæsede han kraftigt. Det var da ikke fuldmåne, var det? Ikke af hvad han vidste, så var der da en uge endnu. ”Pas nu på, Deres Højhed!” udbrød den ene vagt, som nærmest forbød ham at komme tættere på Aliyah, selv ved at træde hastige skridt frem, med sit våben i hånden, mest for at holde dyrets opmærksomhed på ham, frem for den unge konge. Mattheus bed tænderne kraftigt sammen. Han vidste jo at det var Aliyah, og det var bestemt ikke fordi at han var bange for hende, for han havde siddet side om side med hende under fuldmånen så mange gange tidligere, så det var intet nyt, og han vidste jo at Aliyah ikke gjorde ham noget, for det havde hun aldrig gjort, og end ikke under fuldmånen!
|
|
Warlock
Eksotisk Danser
443
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cressida Marvalo on Jun 12, 2013 17:53:45 GMT 1
De spidse våben borede sig ned i hendes kød, hvilket fik hende til at falde til jorden. Hun havde ingen energi fra før af, og forvandlingen i sig selv krævede en del, så der skulle ikke meget til at få hende ned. Et helt hold af vagter var endt med at stimle sammen omkring hende. Hun knurrede af dem og forsøgte at komme på benene for at kunne gøre det af med dem, men hver kun hun prøvede gled bagbenene under hende. Først da Mattheus kom ned og tilsluttede sig dem, stoppede hun med at kæmpe den i forvejen tabte kamp. Hun lagde hovedet mod sine poter og pev.. det gjorde ondt på hende. Ørene lagde hun ned og stirrede på ham med de store gule øjne. Af en eller anden grund blev hun rolig så snart han var omkring hende. Hun havde ingen intentioner om at gøre ham ondt, også selvom han stank langt væk af en anden. Hun brummede lidt utilfredst og knurrede af vagten som valgte at træde ind forbi så Mattheus ikke kunne komme til hende. Det havde slet ikke været meningen at forvandlingen skulle ske i aften, og hun havde aldrig prøvet at forvandles uden for fuldmånen før. De skarpe kløer kradsede let på jorden under hende idet hun igen forsøgte at komme på benene hvilket mere eller mindre var umuligt. Måske hun var yderst genkendelig af en ulv at være – det var de færreste som havde den flotte røde manke som hun havde, også selvom hun ikke stod i den pragt hun plejede, taget i betragtning af at hun ikke havde næret sig i uger, og dermed var stort set skind og ben og intet andet. Hun kom på benene, og bevægede sig haltende tættere på vagten med en knurren. Han skulle ikke have lov til at komme i vejen for målet! Bestemt gav hun ham et hårdt puf med snuden så han røg lettere sidelæns og dermed trådte til side. Det var mildere end det hun havde gjort mod så mange andre, han kunne godt anse sig for at være heldig. Da hun nåede Mattheus faldt benene igen sammen under hende. Hun så op på ham, og lagde igen ørene ned. Hans duft sad i hendes næse, gjorde hende rolig også selvom glæden sjældent varede længe taget i betragtning af hvor glad han var for kvinder. Hun ville bare have ham, var det så svært at forstå?
|
|
Varyl
Varyl - Vampyr og Varulv
1,884
posts
3
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mattheus Diamaqima Angleráx on Jun 12, 2013 18:33:28 GMT 1
Det var slet ikke fordi Mattheus var ude på at se Aliyah komme til skade, for han vidste jo også, at hun slet ikke ville gøre noget som helst overfor ham, hvilket jo næsten var derfor han reagerede så kraftigt som han gjorde. At se hende forvandlet udenfor fuldmånen og endda ude af buret, og tilskadekommen.. Det var mange ting på en gang, også fordi at han havde hende så tæt til sit eget hjerte, som han havde, så det var jo faktisk noget som gjorde ham temmelig sur! Vagten som trådte ind foran ham, var selv noget som gjorde ham hidsig, for han ønskede slet ikke beskyttelse, når det slet ikke var noget som han fandt sig i. Det var alt sammen meget fint, at de gerne ville beskytte ham og alt muligt, men det var bestemt heller ikke ligefrem fordi at det var noget som gjorde det meget nemmere eller bedre for hans vedkommende af den grund. Han hvæsede kraftigt. ”Jeg kan udmærket godt passe på mig selv, så flyt dig..!” hvæsede han med en ganske fast og tydeligt hvislende stemme, for han fandt sig bestemt ikke i dette! Vagten blev hastigt skubbet til side af Aliyah, hvor Mattheus vendte blikket mod hende. Det faldt ham egentlig ikke ind, at han havde duften af andre kvinder hvilende på sine hænder og krop generelt, for han havde jo været tæt på dem, og det vidste han jo udmærket godt. Han tillod sig selv at gå tættere på hende, selvom vagterne hastigt reagerede, så hvæsede han kraftigt tilbage af dem. ”Tilbage til Jeres poster,” beordrede han med en fast tone, inden han lod hånden stryge over Aliyahs hoved. Han vidste jo godt, at hun ikke ville komme til at gøre ham noget som helst, for det havde hun aldrig gjort, så hvorfor skulle hun gøre det nu? Han vendte sin fulde opmærksomhed mod hende i stedet for. ”Kom med, Aliyah…” bad han med en rolig stemme, velvidende om at hun ikke ville kunne høre ham. Han vendte om, kun for at søge længere ned af gangen og i retningen af sine gemakker. Det kunne være at det var hårdt for hende, sådan som hun så ud, men han havde da ingen menneskelig mulighed for at løfte hende og bære hende med sig. Han afventede ikke, som han nærmest tog det som en selvfølge, at hun ville fortsætte efter ham, for hvorfor skulle hun da ellers gøre andet? Han gik ikke ud fra det om ikke andet. Han nåede sin dør, som han slog op, og holdt åben for hende, så hun selv ville være i stand til at komme ind. Afventende vendte han blikket i retningen af hende.
|
|
Warlock
Eksotisk Danser
443
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cressida Marvalo on Jun 12, 2013 19:00:49 GMT 1
DE eneste der kom til skade var dem som var modige nok, til at forsøge at komme imellem dem. Aliyah havde gennem lange tider været bange for de tanker hun gjorde sig om Mattheus, men hun havde bestemt ikke regnet med at dette skulle være resultatet – en forvandling uden for fuldmånen som allerede havde kostet en vagt livet. Den som stod mellem hende og kongen, puffede hun så kraftigt til side at han vaklende og endte med at falde på enden, hvilket hun var ret ligeglad med. Det eneste der interesserede hende var Mattheus. Som hun kom tæt nok på, lod hun tungen løbe hen over hans hånd, hvor duften af andre var svagest. Hun brummede tilfredst idet hun markerede en lille del af ham. Man kunne se blodspor på gulvet efter de stiksår hun havde fået.. ikke noget som ville påvirke hende meget i denne skikkelse, det ville for alvor blive slemt når hun engang ville forvandles tilbage – hvornår end det ville blive. Hun lagde sig stille ned idet han kom hen tæt på hende og strøg hende over hovedet, placerede sin duft på hende. Hun brummede helt nede fra maven af, dog ikke som en advarsel eller tegn på uro – tværtimod. Vagterne trak sig på hans ordre hvilket fik hende til at slappe lidt mere af også selvom han mere eller mindre tvang hende op på sine ben da han ville gå derfra. De trætte muskler kæmpede en brav kamp for at få hende op og derudover holde hende der. Hendes skridt var frygtelig langsommelige og haltende, men hun fulgte ham op af trappen og op til fløjen hvor hans værelse var gemt, og hendes med. De tunge skridt stoppede da han langt om længe åbnede døren ind til sit kammer der stank lagt væk af Mallorie, noget som hun ville have været beredt på som menneske og bidt i sig, men som dyr var sagen en helt andet. I samme øjeblik hun trådte ind gav hun sig til at knurrer af sengen som stod også selvom den ikke udgjorde en trussel som sådan. Stadig lettere haltende søge hun frem og tilbage langs den ene sengekant med et intenst blik, før hun endte med at bide kraftigt ud efter madrassen som måtte give efter for hendes stærke bid. Aliyah spyttede resterne af stof ud på gulvet. Duften var så stærk at det næsten gav hende kvalme.
|
|
Varyl
Varyl - Vampyr og Varulv
1,884
posts
3
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mattheus Diamaqima Angleráx on Jun 12, 2013 19:51:12 GMT 1
Mattheus vidste udmærket godt at Aliyah ikke ville gøre ham noget ondt, og det var skam også derfor, at han var så rolig som han var nu, selvom det var første gang, at han oplevede hende udenfor buret og udenfor fuldmånen som sådan, så han var nok langt mere årvågen, end det som han ellers ville have været. Han fik vagterne kaldt tilbage på deres poster, hvor han kunne tage sig af Aliyah, inden hun ville gøre andre ondt. Hendes snude var direkte blodig, så han kunne jo allerede godt se, at hun havde haft fat i et eller andet, selvom det var noget som han virkelig forsøgte at bide i sig for nu om ikke andet. Han vendte om og søgte ned i retningen af sit kammer i stedet for, også selvom han vidste, at det ville være en længere tur. Hun var rolig omkring ham, så var det vel egentlig også noget som betød noget i det henseende? Som Aliyah kom ind, så lukkede han døren efter hende, også selvom han hurtigt kunne mærke på hende, at der var noget rivende galt. Han nåede kun lige at vende blikket mod hende, inden hun var gået stort set amok på sengen og nærmest bed den i stykker. ”Aliyah for pokker..! Der er ikke nogen i sengen!” sagde han med en irriteret stemme, idet han fjernede alt hvad der kunne minde om dyner og puder, for at bevise det for hende. Det kunne godt være, at hun var svækket eller noget lignende, men det var virkelig ikke noget som han kunne tage sig af lige nu. Det var egentlig vigtigt for ham, at få hende igennem fuldmånen, så hun kunne blive sig selv, og de mærker og sår som hun nu havde tilegnet sig, skulle fjernes og heales og behandles, for det var jo det som han ønskede for hende, ingen tvivl om det! Han satte sig på sengekanten og vendte blikket mod hende. Han havde ikke fortalt hende, at hun skulle med Kimeya hjem, og nu hvor hun var ulv, så var det da slet ikke noget som kom på tale, og et sted måtte han erkende, at han slet ikke havde lyst til at lade hende gå nogen steder. Han sukkede næsten opgivende og klappede på sengepladsen ved siden af sig, som et tegn til at hun bare skulle hoppe op, for han var jo trods alt heller ikke ligefrem bange for hende. ”Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op med dig, Aliyah..” sagde han dæmpet. Når han så hende på den måde, uvidende om hvad der egentlig foregik omkring hende, så var det ikke fordi at det gjorde det meget nemmere! Han… holdt jo forbandet meget af hende.
|
|
Warlock
Eksotisk Danser
443
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cressida Marvalo on Jun 12, 2013 20:15:09 GMT 1
Man kunne sige meget, men på sit vis var det lettende for hende at være under forvandling. Ikke nok med at hun blev tilladt at være ude af buret, men hun havde ej heller nogen idé om alle de bekymringer som stadig svævede omkring hende. Så lang tid dyret blev holdt tilfredst, hvilket det gjorde sammen med ham, så følte hun sig faktisk fri. Det var bedre end søvnen. Sammen med ham trådte hun ikke på hans kammer også selvom sengen hurtigt blev gjort til en fjende, om ikke andet til han havde fjernet alt det mindede om tæpper og dyner. Hun havde allerede haft godt fat i madrassen, hvilket hurtigt havde resulteret i at den ene side var mere eller mindre raseret. Hun rejste børster også selvom det døde lidt da bagbenene gled under hende og hun faldt på gulvet med et tungt ’bump’ hun var ikke ligefrem lille. Da han klappede på sengen kæmpede hun sig stædigt op igen og hoppede op i sengen hvilket fik det ene sengeben til at give efter og sengen stod en smule skævt. Hun rullede sig i resterne af stoffet, placerede sin duft overalt med den mening at det skulle erstatte Mallories. Blodet fra hendes sår plettede på det fine sengetøj også selvom det ikke ligefrem var noget hun tog sig af. Tilfreds med sit arbejde strøg hun med lidt forsigtige skridt hen til ham på den anden side. Hendes kløer satte sig fast i stoffet når hun bevægede sig, hvilket fik hende til at snappe irriteret efter sengen, det var ikke behageligt. Hun gned sin blodige snude mod hans kind og peb en smule. Hun brød sig ikke om når han var trist eller vildfaren, men at hun selv var skylden til det, vidste hun ikke. Denne gang lagde Aliyah sig roligt ned med hovedet i hans skød og hvilede. Nu hvor hun havde sat sin duft i sengen og på ham, så kunne hun slappe lidt af og hvile igen. Netop for at gøre dette rullede hun om på ryggen og havde begge poter i vejret. Tungen stak ud af munden på hende. Hun var ubekymret og smertefri på trods af de mange sår, om ikke andet så i forhold til hvad hun havde været gennem de sidste par uger nede i den mørke kælder, det var første gang hun kom op i lang tid, og havde ham lidt for sig selv.
|
|
Varyl
Varyl - Vampyr og Varulv
1,884
posts
3
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mattheus Diamaqima Angleráx on Jun 12, 2013 20:30:56 GMT 1
Mattheus var en presset mand, og det var faktisk ikke fordi at han ønskede at gøre det så.. tydeligt, som det han måske havde gjort det. Han sukkede ganske let, også selvom det naturligvis glædede ham lidt, at han kunne komme væk fra arbejdet. Aliyah var for nu problem- og bekymringsfri, hvilket var noget som passede ham fint, for hun selv havde godt af at slappe lidt af for en gangs skyld, for han vidste, at det var lang tid siden hun havde haft muligheden for det, og det var ikke ligefrem nogen hemmelighed, at det faktisk var noget som bekymrede ham temmelig meget. Sengen havde hun allerede valgt at flå fra hinanden, hvilket et sted irriterede ham, for det havde faktisk været Leonardos gode madras, som han havde taget til sig selv. ”Det som ellers havde været så god en madras,” sagde han med en ganske sigende mine, idet han bare selv tog plads på sengen. Han havde taget den ene pude op i sengen, så han havde noget at læne sig op af. Ja, han var måske ked af det, men det var slet ikke noget som han kunne gøre noget ved lige nu. Han skulle sige farvel til hende, for hun skulle til Marvalo Mansion. Han måtte give Kimeya ret. Det var nok til det bedste for alle parter, selvom det ikke ligefrem gjorde det meget bedre. At hun kæmpede sig op sengen, hvor et ben faktisk endte med at give efter, fik ham til at give et let spjæt, også selvom smilet meldte sig let. At hun så ikke var færdig med sengen endnu, fik ham til at vende blikket mod hende. ”Du skal jo også bare svine det hele til..” Som hun gned sin blodige snude mod hans kind, vendte han blikket mod hende. Hun gjorde ham intet, om det var noget som e sted… forundrede ham faktisk. Han sukkede ganske let, inden han lod hånden stryge over hendes hoved, også selvom han så til at hun vendte sig. Selv på trods af at hun var kommet til skade, så.. lod det jo slet ikke til at hun var mærket af det. ”Ved du hvad..? Til tider, er det bare nemmere at være et bæst, Aliyah.. Uden noget som helst at tænke på..” Han fjernede hånden fra hendes hoved og kørte den roligt nedover hendes mave. Hun var rolig omkring ham, og hendes tilstedeværelse var også noget som gjorde ham rolig. Mallorie var vel på sit eget værelse i aften? Han havde været meget ved hende, for at tilse hendes håndled, så duften hang måske, men ikke noget som han tænkte yderligere over. Lige nu ønskede han bare.. fred for en gangs skyld, og det virkede til at hun kunne give ham det.
|
|
Warlock
Eksotisk Danser
443
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cressida Marvalo on Jun 12, 2013 20:41:45 GMT 1
Det var virkelig længe siden at Aliyah havde haft mulighed for at slappe af, og det var noget som også afspejlede sig i hendes krop og stress-niveau. Humøret havde været lavt gennem flere dage og mange af de opgivende tanker begyndte at melde sig hvilket ikke havde gjort det hele bedre. Som bæst var hun fri af de mange bekymringer foruden det faktum at Mattheus på visse punkter stank langt væk af en anden kvinde og det var noget som dyret reagerede på. Det tunge dyr var ikke ligefrem skabt for snegen, så det at benene gav efter under det var heller ikke underligt, uanset var det ikke noget som havde betydning for hende. Hun lagde sig med hovedet i hans skød og følte stort set ikke smerten. Som dyr var de ikke så voldsomme, men så snart hun antog menneskelig skikkelse igen så ville det blive noget ganske andet. De store, gule øjne så på ham næsten som store hundeøjne.. det var næsten som om at hun forstod ham og ønskede tilgivelse for at have ødelagt en ellers rigtig fin seng. Poterne stak mere eller mindre lige op i vejret, men i det øjeblik han hævede sin hånd ramte duften hende meget kraftig. Mildheden forsvandt fra hendes blik og blev i stedet erstattet med de samme intense, der gjorde det meget klart at hun var blevet utilfreds hvilket var farligt. En dyb knurren brød stilheden for et kort øjeblik inden hun af ren instinkt hapsede ud efter hans hånd. Det var ikke fordi hun ønskede at gøre ham ondt – ikke sin alfa, men hun kunne heller ikke acceptere at han lugtede langt væk af en anden kvinde, når det var meningen at han skulle være hendes! Den pludselige spænding havde hurtigt fået hende tilbage på benene igen, også selvom de blev mere eller mindre viklet ind i sengetøjet som lå omkring hvilket resulterede i endnu et faldt direkte ned i hans skød. Det havde egentlig bare været meningen at fjerne duften og nu hvor hun havde markeret ham på den måde, så kunne hun sagtens slappe lidt af igen.. for nu om ikke ande.t Måske hun var en kælegris, men man skulle ikke tage fejl, hun var trods alt et bæst og det havde sine konsekvenser omkring ham – konsekvenser som hun hadede som menneske men end ikke overvejede som et pelset bæst.
|
|
Varyl
Varyl - Vampyr og Varulv
1,884
posts
3
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mattheus Diamaqima Angleráx on Jun 12, 2013 20:54:24 GMT 1
Mattheus glemte vel et sted lidt, at Aliyah egentlig fremstod som et bæst i denne stund, også fordi at det ikke rigtigt var noget som han tænkte videre over i denne stund, for selv han slappede af når han endelig havde muligheden for at være omkring hende – uden at skulle blive afvist, og det var jo egentlig noget som passede ham særdeles perfekt, når det nu endelig skulle komme til stykket. Sengen havde hun ødelagt og stort set også madrassen, som han jo altid havde været utrolig glad for, men ikke noget som han kunne gøre noget yderligere ved, og den tanke kunne et sted godt genere ham lidt. ”Du forstår mig, gør du ikke..?” spurgte han endeligt, som han strøg hånden let over hendes snude igen, også selvom det morede ham, at hun vendte sig om, nærmest som hun bød ham til at klø hende på maven, hvilket var noget som han glædeligt gjorde, for det var ikke første gang. At hun så skulle hapse efter ham, var dog ikke ligefrem det som han havde regnet med, hvor han kraftigt rev hånden til sig, også selvom hendes tandsæt allerede havde sat sig over hans håndryg. Tænderne bed han kraftigt sammen, for han vidste jo udmærket godt hvad det bid betød! Det sved jo faktisk, og lidt mere end det som han lige havde regnet med! ”Fantastisk..!” udbrød han med en irriteret stemme. Hans mor havde vel allerede nu kunne mærke, at der var noget galt? Hendes søn var blevet bidt, og det var jo heller ikke ligefrem fordi at han ønskede at hun skulle komme rendende, for han vidste jo ikke hvad Aliyah kunne finde på! Hvordan hun var endt i hans skød, vidste han ikke, og endda indpakket i resterne af sengetøjet, så slap han et opgivende suk. Han gad virkelig ikke gøre det til et stort problem, og han kunne jo heller ikke ligefrem komme fra det igen bare sådan uden videre, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han strøg hende over hovedet. Det kunne.. vel heller ikke være så slemt? Hans hånd var rød og hun havde formået at få hapset hul, hvilket tydeligt indikerede at skaden allerede var sket. Det var jo bare typisk hans held jo! ”Du ved godt hvad det her betyder, gør du ikke..?” mumlede han let for sig selv, inden han roligt lagde sig tilbage mod puderne. Det var ikke ligefrem hvad han havde regnet med! Og tanken irriterede ham kun lige nu, og han magtede slet ikke at gøre noget ved det.
|
|
Warlock
Eksotisk Danser
443
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cressida Marvalo on Jun 12, 2013 21:05:07 GMT 1
Aliyah var på bunden et bæst og når han nu engang var så glad for kvinder så reagerede hun. Længe havde hun gået med en vrede og frustration over at han havde besudlet de mærke som hun havde skænket ham i Marvalo Mansion, og som menneskelig havde hun en vis form for kontrol over det, noget som hun ikke havde nu. Det var ikke fordi hun kunne høre ham, selv som dyr var hun døv hvilket placerede hende nederst i fødekæden. Havde det ikke været for det menneskelige, så ville hun nok ikke have overlevet særlig lang tid. Hun slikkede sig over snuden og fik den jernagtige smag af blod som egentlig ikke rørte hende, hun begyndte at føle sig sulten for hun havde trods alt ikke spist i utrolig lang tid. Hun havde ikke ment at snappe ud efter ham men derimod bare at få fat i hans hånd så hun kunne slikke lugten væk, og i samme øjeblik hun fik fat i hans kød slap hun og peb lidt bekymret i stedet for. Hun kunne ikke lide når han havde ondt. Sengetøjet havde viklet sig om hendes ben, og hun magtede ikke engang at rejse sig så han kunne komme ud og eventuelt få det tilset. I stedet gled hun tilbage på ryggen og stirrede på hans hånd med et lettere skamfuldt blik. Selv dyret vidste hvad dette betød.. han ville blive en af hendes slag og det følte hun sig egentlig ganske godt tilfreds med. Så kunne han for alvor blive hendes alfa! Igen forsøgte Aliyah at fange hans hånd, men denne gang tog hun poten og lagde over hans for at fører den ned til sig i stedet for. Meget forsigtigt gav hun sig til at slikke hans sår i et forsøg på at tage lidt af smerten også selvom hun ikke kunne. Den salte smag af hans hud fik hende til at brumme ganske veltilfreds, det var lige præcis sådan hun ønskede det. I et forsøg på at gøre lidt op for det gned hun hovedet ind mod hans mave for at trøste ham og kærtegne ham lidt. Fuldmånen var en forbandelse også selvom det selvfølgelig ikke var noget som et bæst kunne se, men det var ikke noget hun overhovedet havde ønsket sig at pålægge Mattheus på nogen tænkelig måde! Hun ønskede ham for pokker intet ondt og det havde hun aldrig gjort!
|
|
Varyl
Varyl - Vampyr og Varulv
1,884
posts
3
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mattheus Diamaqima Angleráx on Jun 12, 2013 21:24:23 GMT 1
Bidet som havde sat sig i hans hånd, var uden tvivl noget som var kommet lidt bag på Mattheus, for det havde han slet ikke regnet med! Smerten havde været intens for et temmelig kort øjeblik, og det var nok også det som havde resulteret i, at han havde reageret lidt voldsomt ved at trække hånden til sig, for det havde jo faktisk gjort temmelig ondt! Han bed tænderne kraftigt sammen, som han forsøgte at strække fingrene bare en smule, også selvom det i sig selv, var noget som gjorde en smule ondt. At hun så peb, nærmest som havde det været en form for undskyldning, fik ham til at vende blikket direkte i retningen af hende i stedet for. Det havde slet ikke været hans mening at fare op på den måde, men det havde bare været et chok for ham, og det var jo egentlig ikke noget som han havde brudt sig om i det hele taget. ”For pokker, Aliyah,” mumlede han let, også selvom han lod hende tage imod hans hånd med sin ene pote, hvor han lod hende ligge og slikke den. Det var vel hendes måde, at gøre lidt op for det på? Han sukkede let. Han vidste jo at han burde søge ned til sin mor, så han kunne få gjort noget ved det, men.. han ville ikke. Han ønskede det ikke. Han slog hovedet bevidst ind i væggen bag ham, idet han vendte blikket mod døren. Næsten hvert øjeblik det skulle være, forventede han jo nærmest at hun ville komme rendende, selvom han håbede på at hun ikke ville! Han vendte blikket mod hende. Han var normalt ikke så ked af det, men nu hvor han kunne snakke med hende, så gjorde han det gerne, også selvom han vidste, at hun intet kunne høre, så var det ikke noget som gjorde den store forskel for hans vedkommende. ”En varulv… Fantastisk.. Mor bliver da henrykt,” endte han med en mere irritabel tone. I det store og hele, så skulle der egentlig ikke særlig meget til, for at irritere ham nu om dage, men også fordi at han vidste, at det her uden tvivl var noget som ville komme til at forvolde sig kraftige og store problemer. Han trak stille hånden til sig, idet han forsøgte at knytte næven. Det spændte i hele hånden. ’Giften’, havde vel allerede trukket ind? Svagt bed han i underlæben, inden han lagde hånden ned ved siden af hende igen. Han burde reagere… Men han gad hende.. Han ønskede ikke at gøre det, for han ønskede jo at.. være tæt på hende.
|
|
Warlock
Eksotisk Danser
443
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cressida Marvalo on Jun 12, 2013 21:47:34 GMT 1
Aliyah var faktisk bekymret for ham eftersom det, mod alle intentioner, var kommet til at gøre ham ondt. Hun kunne føle hans smerte også selvom den ikke var særlig intens, men værst af alt, så var hun et sted klar over at hun havde underkastet ham en forbandelse som ikke var så ligetil at slippe af med. De gule øjne hvilede på hans skikkelse. Hun peb undskyldende, for selvom hun ikke kunne høre det irriteret tonefald, så kunne hun se det i hans blik, og det havde på ingen måde været hendes mening! Hele værelset duftede af hende nu.. mere eller mindre. Hun havde rullet sig i sengen, slikket ham, det var begrænset hvor meget mere hun kunne præstere. Alligevel førte hun hans hånd ned til sig og begyndte at slikke sårene rene også selvom det nok ikke rigtigt gjorde nogen forskel, giften bredte sig jo uanset og nu var der ikke meget at gøre ved det. Jaqia ville næppe blive glad for hvad der var sket.. faktisk ville hun nok blive tosset, men det var heller ikke noget hun kunne tage sig af, han var trods alt fri til at gå, også selvom hun gerne ville holde på ham. Det var ikke ofte at de havde tid sammen som de havde nu, hvor hun bare kunne ligge ved ham. Måske hun ikke forstod hvad han sagde til hende eller hvad der egentlig foregik omkring hende, men hun forstod sig på den tilfredshed hun følte ved langt om længe at komme lidt tæt på ham også selvom det jo i virkeligheden var strengt forbudt. Lidt prøvende stak hun atter sine forpoter i vejret så han kunne komme til hendes mave, vel også for at understrege at det ikke var ham hun var sur på, og at det dermed heller ikke var ham som hun havde forsøgt at gøre ondt? Det gjorde hende bare vred når en anden kvinde kunne sætte sin duft på ham som hun lystede, når hun rent dyrisk følte det var hendes ret, han var markeret af hende og var derfor noget hun ejede. Det var en ære med noget som han besudlede, det ønskede hun ikke skulle ske meget længere. Over hele sengen lå hendes hår mere eller mindre bredt, pelsen var blevet så lang og tyk at hun var begyndt at fælde, dog i mindre grad når hun var smurt ind i blod som nu som fik det til at klumpe sammen.
|
|
Varyl
Varyl - Vampyr og Varulv
1,884
posts
3
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mattheus Diamaqima Angleráx on Jun 13, 2013 7:21:55 GMT 1
Det havde faktisk gjort langt mere ondt, end det som Mattheus lige havde regnet med, og han vidste, at han måske burde få sin mor til at kigge på det, men.. han ønskede det ikke. Han ønskede slet ikke at hun skulle kigge på det, og det var noget som han stod fast på. Han havde haft mistanker om at det var duftene som havde generet Aliyah, og nu var det jo så til gengæld bare bekræftet på den mest hårde måde. Han sukkede opgivende. Hun havde måske ingen anelse om de mange bekymringer som faktisk svævede lige omkring hende og om hendes hoved, og hun forstod måske ikke hvordan han havde det med tingene, og det var egentlig noget som passede ham fint. Smerten havde til dels lagt sig i hans hånd, selvom det endnu gjorde en smule ondt. At hun derimod lå og peb, fik ham til at vende opmærksomheden direkte i retningen af hende i stedet for. ”Det er vel en form for undskyld, er det ikke..? Du ved jo godt hvad de her betyder for mig.. Og fuldmånen er om en uge.. Fantastisk..” Igen slog han hovedet ind i væggen bag ham. Han havde meget at tænke på, og om han i det hele taget havde tiden til at tænke på fuldmånen lige nu, vidste han ikke! Han lod hende færdiggøre sit slikkeri af hans hånd, også selvom han ikke havde noget imod det, for han kunne jo faktisk godt lide det, da det var noget som faktisk betød noget for ham, så det var i sig selv heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. At hun vendte sig, og igen stak poterne i vejret, fik ham til at vende blikket mod hende i stedet for. Svagt trak han på den ene mundvig, for det morede ham da, at hun kunne være så.. tilgivende, når det jo i princippet var ham som havde gjort en ’fejl’. Han havde måske vanæret det mærke som hun havde skænket ham ved halsen, men det lå bare ikke naturligt til ham at ære det, når han aldrig havde fået muligheden for at gøre igen. Han lod denne gang den nu friske hånd stryge hende over maven. Han var ikke bange for hende, og det var skam også det som han ønskede at vise hende, da det i sig selv, også var noget som faktisk betød temmelig eget for ham. ”Du er forfærdelig, er du..” mumlede han let for sig selv. Hun fik ham til at slappe af, og det var uden tvivl rigtig rart, for det var noget som han uden tvivl havde haft brug for.
|
|
Warlock
Eksotisk Danser
443
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cressida Marvalo on Jun 13, 2013 9:56:37 GMT 1
Det havde slet ikke været Aliyahs mening at gøre ham ondt. Som sin alfa var han den eneste hun ikke ønskede noget ondt i denne verden, men det generede hende at en anden hun havde sat sit præg på ham, for det var noget som generede hendes næse forfærdeligt. Hun klynkede en smule uden at tage blikket fra ham. Hverken vagterne eller hans mor ville være særlig glad for at han holdt hende på sit kammer uden noget til at beskytte ham, ikke at det var nødvendigt. Hun var ikke voldsom med vilje. Den smukke pels havde mistet en smule af sin glad efter den manglende næring og hun fældede mere end hvad godt var. Det var et miserabelt udseende hun præsenterede sig med, hvilket kun gjorde udfordringen endnu sværere, for hvordan skulle hun imponere sin han sådan? Med begge poter lagt omkring hans sårede han, slikkede hun sårede med den varme tunge og satte dermed også sin egen duft på ham. Han afviste hende da om ikke andet ikke, så langt så godt ikke? Af et bæst at være så var hun ganske fredelig når blot hun ikke blev forhindret i de naturlige instinkter og dyriske ønsker, hvilket hun ikke gjorde øjeblikket. På sit vis havde hun en idé om at hun var en skødehund selvom hun var enorm i forhold til. Det glatte silkesengetøj var stadig viklet om hendes bagpoter, heldigvis var det ikke det værste at kæmpe sig ud af, lige ud over de steder hvor hendes kløer havde sat sig fast i stoffet. Sengen var ikke så meget at prale af mere efter hun havde været der. Den frie hånd lod hun vandre ned over sin mave hvilket fik hendes bagben til at leve lidt sit eget liv. Ligesom de fleste andre dyr, så elskede hun at blive kløet på maven særligt når det var af hans hånd. Tungen stak langt ud af munden og alligevel formåede hun at brumme veltilfreds, det var altså rart! Hans dårlige hånd endte hun med at slippe, så hun kunne ligge sig ordentligt til rette stadig med hovedet i hans skød, så hun fik sat sin duft flest mulige steder på ham, Han var hendes og det var noget som hun gerne ville bevise for ham!
|
|