Et møde ud over det sædvanelige

[Deleted]

Mallorie måtte trække vejret dybt nogle gange, da hun faktisk så, hvor stort rummet hun kom ind i var. Det var jo bøger fra gulv til loft! Det var helt mageløst og derfor kunne hun heller ikke dy sig for at træde hele vejen ind i det kongelige bibliotek. Hun vendte og drejede hovedet på alle mulige måder og drejninger, for at få det hele med. Efter hun var blevet elskerinde havde hun fået en del mere løse tøjler, end hun havde haft de få dage hun var tjenestepige. Det havde ikke holdt længe og det var hun sådan set også glad nok for. Hun fik nu lov til at gå hvor hun ville, hun fik dyre kjoler og lov til det meste. Der var ikke rigtig nogen minussider ved det, ud over selvfølgelig det faktum, at hun ikke havde Matt for sig selv. 
Hun havde endnu ikke mødt dronningen, men hun havde hørt fra andre, at hun var langt nede på jorden og måske kunne de endda komme godt ud af det med hinanden? Matt havde fortalt hende, at det udelukkende var forretningsmæssige årsager, at de giftede sig, men det var nu alligevel lidt svært at vende sig til det hele. Hun var sikker på det nok skulle komme på et eller andet tidspunkt, men lige nu var det bare... ja... Det var bare så nyt det hele og hun havde brug for en eller anden at dele det med. Måske endda hende? Hun satte ikke rigtig næsen op efter noget. Lige nu tullede hun bare rundt inde i det store lokale og kiggede på alle de bøger der var stavlet op derinde. Det var ikke fordi hun var en af de der klassiske blondiner, som ikke vidste en skid om livet og levede i en drømmeverden. Hun var faktisk utrolig klog af sig, det var noget hun havde fået fra sin far og det var hun også virkelig glad for, at hun havde. Det var noget af det, som gjorde at hun kunne overleve i en by som denne. Hun gav et lille suk fra sig og satte sig ned på en af trapperne der snoede sig omkring i hele lokalet. 

[Deleted]

Kellan havde virkelig ikke vænnet sig til det at være dronning endnu. Det hele var stadigvæk så nyt og anderledes. Hun havde betrådt disse gange og sale i mange år efterhånden men aldrig som en kongelig og det var det der havde ændret det hele. Hendes titel, eller kommende titel. Hun var endnu ikke blevet indsat på tronen og hun gav Mattheus den tid som han havde brug for. Det havde taget en del på ham at miste Leonardo og den tid skulle han bare tage sig efter hendes mening. Hendes træning var så småt begyndt, hun var en kriger og virkelig ikke vant til det stille liv her på slottet på denne måde så det krævede hende noget tilvænding. "Små skridt og så skal det hele nok komme" var de ord hun var stødt mest på her på det sidste og det havde jo ret. Hvis hun bare fokuserede på en ting af gangen så ville det hele vel nok falde på plads? Hendes meningsløse gåtur havde ført hende hen til biblioteket hvor hun før hen havde opholdt sig meget. En god ting ved at være så højt rang som hun havde været det i livgarden var at hun havde haft adgang til dette sted og hun havde tilbragt mange timer her. Hun gik roligt ind i lokalet, lugtens af de gamle bøger overrumplede hende og nærmest bød hende velkommen. Hun smilede let for sig selv og kørte hånden igennem det ildrøde hår. Hun havde virkelig savnet dette sted. Hun gik ind i lokalet og lukkede døren efter sig og det var virkelig som om hun var kommet ind i en anden verden. Hun elskede det bare at være alene her og kunne læse så meget som hun lystede det. Hun var stadig iført hendes vagtrustning hvilket også betød at det store sorte vinger var gemt helt væk. Hun ville jo ikke vælte nogen af bøgerne!

[Deleted]

Der gik ikke længe, før Mallorie kunne høre nogen komme ind på bibliotektet. Først troede hun det var Matt, men hun vidste, at han var til et eller andet møde, så det kunne umuligt være ham. Hun krøb en smule frem fra sit skjul bag en af de større bogreoler og så til sin egen overraskelse, at det var selveste dronningen. Ganske vidst iført en rustning, som ikke ligefrem var en dronnings normale påklædning, men det var nok noget af det, som fik Mall til at ville snakke med hende. Hun kunne ligeså godt præsentere sig med det samme, da det sådan set var uundgåeligt ikke at støde på hende nu. Hun sad ikke mindre end 5 meter fra hende og gik hun længere ind i lokalet, så ville hun kunne se hende lige meget hvad. Hun rettede sig en smule op og lod hånden køre over sin nye silkekjole, som Jaqia få dage forinden havde fået lavet til hende. Det havde også været noget af en … overraskende samtale. Det var nok også den, som havde fået hende til at ville mødes med Kellan. Dog vidste hun ikke, hvordan hun skulle tale til hende. Med Matt var det nemt nok, for der var ingen royale titler der, med mindre hun blev tvunget. Hun tog sig endelig sammen til at rejste sig helt op og derefter gå de få meter hen foran hende. Hun stoppede op omkring to meter inden de ville kollidere og sendte hende et lille smil. ”Jeg går ud fra de er den nye dronning? En fornøjelse at møde dem. Jeg er Mallorie” sagde hun med et lille smil og håbede på at hendes reaktion ikke ville være alt for slem.

[Deleted]

Kellan vidste godt at Mattheus havde en elskerinde og det havde hun det helt fint med. Kellan havde ingen følelser for ham på den måde og hun regnede virkelig ikke med nogensinde at få det. Hun var dog stadig tro og loyal mod ham som hendes mor ville have ønsker det også selvom han mente at hun bare skulle finde sig en ved siden af, men sådan var hun bare ikke. Kellan var virkelig ikke opmærksom lige i disse stunder, hun fik jo så mange nye informationer og det tog hende til at få dem ind i hovedet så hun gik egentlig bare og tænkte. Det var også derfor hun ikke havde set eller hørt Mallorie som måtte sidde hende på trappen. Hun var virkelig bare i sin egen verden og derfor blev hun også forskrækket da der blev snakket til hende. Hun opfattede ikke ordene for efter hun havde trukket sit sværd og peget den hen mod pigen. Hun trak vejret i rolige stød indtil det egentlig gik op for hende hvad der var sket. Hun lod sværdet falde igen. "Aldrig overraske en kvinde med et sværd" hendes stemme var blid og rolig som hun førte sværdet i skeden igen. Hun gennemgik de ord kvinden foran hende havde ytret og nikkede roligt. "Ja. Jeg er den kommende dronnig. Undskyld at jeg trak mit sværd mod dig men jeg blev virkelig forskrækket. Mit navn er Kellan og drop De, Dem og hvad du ellers kan finde på af fine ting. Jeg er blot en soldat og behøver ikke blive omtalt af titel. Hvad var det du sagde du hed igen??" det var nok det eneste hun ikke lige kunne huske. Hun var ikke så god til navne og der var så mange nye navne at lære.

[Deleted]

Mallorie var skam heller ikke den normale kvinde. Hun havde altid en kniv eller to på sig. Denne gang var ingen undtagelse, så da hun trak sværdet, var hun heller ikke længe om at fiske sin trofaste kastekniv frem og var mere end klar til at smide med den, hvis det skulle komme til det. Dog gjorde den blide stemme det klart for hende, at hun ikke havde noget at være bange for. ”Undskyld. Jeg troede du havde set mig” sagde hun med en rolig tone og et lille smil formede sig på hendes læber. Hun fik lagt kniven væk igen og nikkede over hendes ord. ”Det er helt i orden, jeg gør det samme, så snart jeg har våben på mig. Yes yes. Ingen formelle toner, den er modtaget. Det er bare ikke alle på slottet som er ligeså… acceptable overfor det. Det vil vidst være synd at sige. Jeg hedder Mallorie. Kongens… elskerinde” fik hun så endelig over sine læber. Hun syntes det føltes en smule underligt, men det skulle hun nok vende sig til før eller siden. Hun lod kniven falde ordentligt på plads ind under silkekjolen og rettede en smule på den, så kniven igen blev usynlig for omverdenen. Det var nok ikke normalt for en ”fin dame” at gå rundt med sådan noget og da slet ikke kongens elskerinde, men nu var hun igen ikke blot et menneske. Hun var langt mere end det og det skulle folk også snart lære.

[Deleted]

Kniven som Mallorie trak frem fik Kellan øjne på med det samme. Hun havde jo været på slagmarken i flere tusinde af år så hun kendte til diverse tricks. At kniven faldt ligesom hendes eget sværd gjorde var dog en dejlig ting at se. Kellan ønskede ikke en kamp og da slet ikke på sådan et fint sted som dette. Kellan smilede blidt til hende. "Jeg har let ved at fare op når jeg bliver forskrækket og det beklager jeg" sagde hun roligt og betragtede Mallorie foran sig. Hendes fine kjole kunne endten mene at hun var en af de adellige som boede eller opholdt sig på slottet og ellers så var hun Mattheus elskerinde. Hendes ord fik dog Kellan til at grine mildt. Det lød ikke som om hun var helt okay med at kalde sig selv det endnu. "Jeg er kongens kommende konge. Er du gal det lyder mærkeligt. Jeg har stadig ikke vænnet mig til det endnu" sagde hun mildt. Hun rakte hånden ud mod Mallorie for at give hende hånden. Hun ville gerne være høflig overfor en som betød meget for Mattheus og det betød at være flink ved Mallorie. Hvem ved, måske kunne de ende med at blive venner er på slottet?? Selvom der var så mange mennesker her så følte hun sig nu alligevel en smule ensom. Hun var jo vant til at bo i barakerne og der var altid mindst 20 andre og meget larm. Her på slottet var så stille. "Jeg ved at mange folk har det svært ved ikke at blive kaldt ved deres titel men som sagt så er jeg bare en normal person og ikke mere end det. For mig er det helt underligt med en titel så fin som denne." Kellan var utrolig afslappet udenpå. Hun virkede altid rolig og prøvede at holde et overblik for det kunne virkelig være svært på sådan et sted som dette men hun gjorde sit bedste og det var vel det som talte i den sidste ende.

[Deleted]

Mallorie var lettet over, at sværdet blev lagt væk igen og det samme gjorde hendes kniv selvfølgelig. Hun havde dog ikke været på slagmarken før, men nogle kampe var det dog blevet til i hendes levetid. Et enkelt mord eller to, men det var ikke noget, hun var synderlig stolt over. Hun ønskede ikke en kamp og det var da heller ikke det, som det lod til at blive til. ”Jeg har det på samme måde, så det er slet ikke noget at undskylde for” sagde hun med et roligt smil og betragtede kvinden foran sig. Hun kunne godt høre, at hendes tone over ordet elskerinde var lidt anderledes fra resten og det var nok det, som fik hende til at grine. Hun havde det fint med det, da hun stadig ikke var vandt til det selv. ”Ja det er vildt underligt ikke? Jeg har heller ikke vendet mig til det med elskerinde endnu” sagde hun med et lille fnis. Hun tog hendes hånd, da hun rakte den ud mod hende og trykkede den høfligt, efterfulgt af et lille nik, før hun igen slap den og trådte et respektfuldt skridt tilbage. Hvem ved… måske kunne de endda blive venner, som hun havde siddet og tænkt over, inden hun var kommet ind igennem døren? Det kunne da ikke være slemt i hvert fald, at to mennesker så tæt på kongen kunne komme overens med hinanden. Hun havde i hvert fald brug for en at snakke med, så meget var i hvert fald sikkert og stuepigerne var ikke til meget hjælp. ”Ja… Der er I hvert fald mange herinde, som ikke kan lide det. Du skal nok vende dig til at blive kaldt det dog. Der kan jeg nok slippe af sted med lidt mindre af det formelle” sagde hun stille og trak vejret roligt. Hun prøvede virkelig på at vende sig til alt dette, men det var en del at sluge.

[Deleted]

Kellan havde virkelig været igennem mange kampe og krige igennem hendes levetid. Hun var vel egentlig også gammel efterhånden? I hvert fald i forhold til så mange andre. Hun smilede roligt til Mallorie og nikkede. "Det kan være barskt udenfor slottets mure så det er vel påkrævet et sted" sagde hun tænkende og begyndte roligt at lege med en tot af sit hår som hun oftest gjorde når hun tænkte. Dårlige vaner var der nok af. Hun grinede mildt og nikkede. "Det hele er vildt underligt. Jeg ved ikke med dig men jeg kommer ikke ligefrem fra et fint sted. Det pludselig at skulle bo her på slottet, det er nok noget af det underligste der nogensinde er sket for mig og ikke nok med det så har jeg fået en titel og en mand?? De her dage har været underlige. Absolut og helt og aldeles underlige" sagde hun smilende og betragtede Mallorie. Hun virkede nu som en meget sød pige hvilket bare gjorde det hele meget lettere i den anden ende. Kellan ønskede da at komme godt ud af det med hende når nu de havde Mattheus tilfælles. Hun ville i hvert fald ikke være uvenner med hende for det ville bare gøre det hele meget mere besværligt end hvad godt var! At Mallorie tog Kellans hånd fik hende blot til at smile og give den ligeså et lille klem. Malls ord omkring hendes titel og at hun nok skulle vænne sig til det fik hende blot til at bide sig i læben og lade en skævt smil vise sig. "Det er virkelig virkelig underligt at have en titel så fin som denne her. Jeg kan slet ikke vænne mig til det selvom jeg jo nok skal vænne mig til det på et tidspunkt så tvivler jeg på at det vil falde i mig smag nogensinde. Men jeg ved at der er andre som virkelig nyder det og som længes efter at nogen kalder dem ved titel ... Jeg forstår dem bare ikke" Sagde hun roligt. Måske kunne det her ende med at blive ret godt? Mallorie virkede sådan helt nede på jorden ligesom hun selv prøvede at være og det ville da være rart med en at snakke med her på slottet ud over Mattheus for der var virkelig nogle ting som hun bare ikke kunne snakke med Mattheus om.

[Deleted]

Mallorie havde ikke været i krig, slet ikke, men når man var vokset op i denne by, så skulle man kunne gøre sådan noget, især som menneske. Ellers overlevede man ikke længe. ”I en by som denne? Ja det tør siges. Kan man ikke svinge med en kniv overlever man ikke længe på et sted som dette her” sagde hun med et fnis og trak kort på skulderne. Det var sådan hun altid havde lært det fra sin far i hvert fald. Hun lod noget overskydende hår fra sin hestehale ryge omkring hendes øre, imens hun nikkede til Kellan’s ord. ”Jeg vil ikke sige, at jeg kommer fra et sted så fint som dette her, men min familie er rimelig højt oppe i magterne her i byen, så jeg har nok nemmere ved at vende mig til det end du har. Men jeg må give mig enig med dig. De her dage har været helt og aldeles underlige” sagde hun med et fnis. Det hele startede som en flabet kommentar og nu var hun selveste kongens elskerinde? Det var godt nok noget af en omvæltning. Især fordi hun slet ikke i sin vildeste fantasi havde turde håbe på, at noget som dette ville kunne ske for et ”simpelt” menneske. I forhold til de fleste andre på slottet var hun jo blot et barn i sin alder. Hun havde dog ikke lyst til at være uvenner med Kellan. Det virkede faktisk som om, at de to kvinder ville kunne komme fint ud af det med hinanden. Nu havde de også en i deres liv, som de måtte dele. Nemlig Matt. Det ville gøre alt meget mere besværligt, hvis de ikke kunne enes. ”Det kan jeg godt tænke mig til. Jeg ville slet ikke kunne holde ud at skulle blive kaldt deres majestæt eller hvad det ellers er af fine ting du bliver kaldt. Du skal nok vende dig til det og om det nogensinde vil falde i din smag, ja… det må tiden jo vise. Jeg forstår heller ikke de folk. Det er vel en undskyldning for at føle sig bedre end andre” sagde hun ærligt og var temmelig sikker på, at det ikke var helt skudt ved siden af. Det ville være rart, hvis de faktisk kunne blive veninder, da der bare for nogen ting, som hun ikke kunne snakke med Matt om.

[Deleted]

Kellan vidste at Rimshia City ikke ligefrem var det mest behagelige sted i denne verden. Hun brugte dog aldrig meget tid der selv da hun jo vor det meste var på vagt eller i krig og fridage var virkelig ikke noget hun kendte til og hvis hun blev beordret fri så brugte hun tiden på at træne, hun var et håbløst tilfælde i de flestes øjne. Hun smilede mildt til Mallorie og nikkede. "Jeg har hørt rygterne om at Rimshia City ikke ligefrem er for de blød hjertede men selv har jeg aldrig rigtig opholdt mig der. Jeg har ikke rigtig haft muligheden for det" sagde hun blot eftertænksomt. Hun havde dag været der få gange men hun havde aldrig haft nogen problemer der. "Ja såå? Hvilken familie tilhøre du da?" spurgte hun nysgerrigt og smilede blidt. Hun var egentlig ret nysgerrig efter at vide noget mere om Mallorie, især nu hvor de skulle dele Mattheus på den måde som de skulle. Det var virkelig en underlig tanke men Kellan havde det fint med det. Hendes snak med Mattheus havde været god også selvom han ikke var helt tilfreds med at hun ikke selv ville finde en ved siden af. Hun var virkelig bare ikke sådan en person og var hun gik, også selvom det ikke var af kærlighed så var det den person hun var tro og det var forevigt. Hvad ville hendes kære afdøde mor dog ikke tænke! Hun betragtede Mallorie roligt med et stile smil. "De har bare brug for noget anerkendelse, at de er gode nok et sted selvom det, for mig i hvert fald, ikke betyder så meget med status og stilling. Den position som jeg nu er blevet skænket er jeg taknemmelig for udelukkende fordi jeg vil gøre det bedste for Dvasias og dets borgere" sagde hun blidt. Det at Mallorie var så langt nede på jorden som hun selv var, var virkelig en rar følelse. Kellan kunne virkelig godt se dem blive veninder og have et bånd sammen her på slottet. Det ville alt andet lige være meget nemmere for dem begge og for Mattheus hvis de kunne sammen.[/blcoquote]