Getting a little drink

[Deleted]

Shalio trådte ind ad døren. Der var mange mennesker sådan en aften. Fuldmånen stod højt på himlen og kastede en belysning gennem gyderne udenfor. Der var latter og høje råb, fra de forskellige mænd og kvinder. Shalio vandrede hen mod baren. Der var mange stirrende blikke fra baren, på grund af hans unge alder. Han var ikke typen som normalt drak alkohol, men han kunne mærke at i aften, var lige den aften han havde brug for det. Han havde lige fået fri fra arbejde, hvilket betød han lige havde slået en ihjel. Der var selvfølgelig intet tegn på blod eller sved efter jagten. Det var derfor han var god til sit arbejde, efterlod ingen spor, med mindre folk altså kiggede under jorden. Der ville de kunne finde en masse skeletter fra tidligere ofre. Han var ikke stolt af det han gjorde, men han skulle jo tjene penge på en eller anden måde.
Han fik øjenkontakt med bartenderen "En øl tak" sagde han med et smil på læberne. Bartenderen vrissede af ham og skænkede op. Shalio var ikke det mest populære ansigt omkring. Han lavede tit ballade og sidst han havde været der, havde han startet et slagsmål, som ikke just endte godt for ham.
Han fik øllen i hånden og fandt sig et tomt bord, ikke fordi han forventede selskab, mere fordi han bare havde brug for ro. Der skulle altid være en psykisk pause når arbejdet var fuldført. Han havde efterhånden gjort det meget, men han var ikke opdraget til krig, eller mord for den sags skyld. Han havde intet imod døden, han levede jo faktisk med den hver eneste dag. Problemet var det folk sagde før de døde, skrigende, den sidste bøn, de sidste ord, generelt bare det hele. Han levede jo med døden, så han var ikke van til de levenes reaktioner. Hvis han selv skulle vælge, så havde han det helt fint med skeletter for nu.
Han tog en tår af sin øl, åndede lettet op og lukkede øjnene kort.

[Deleted]

Mallorie havde fået fri fra arbejde nogle timer før og hendes første og eneste beslutning var at komme ned på en eller anden bar og have det sjovt. Ikke fordi hun ikke havde det sjovt med kongen og sit nye arbejde, men at tulle rundt på slottet hele tiden, det gad hun virkelig ikke. Hun kunne med det samme mærke blikkene på sig. Opmærksomhed var noget af det hun vægtede højest. Iklædt en koralblå kjole med frynser i bunden, et par små sko og en kappe over sine skuldre, var hun noget af et syn for mange mænd inde i på kroen. Selvom de fleste af dem var alt for gamle og ikke mindst fulde til hende, så kunne hun nu stadig godt lide, at de fleste kiggede på hende. Hun satte med det samme sin kurs mod baren, hvor bartenderen i det samme lyste op i et stort smil og lænede sig ind mod hende. Hun havde mødt ham før i byen, så det var ikke underligt, at han gik over til hende med det samme.
”Hvad skulle det være min kære frøken? Jeg giver” sagde han med et smil og lod den ene finger fæstne sig under hendes hage. Et fnis røg over hendes læber, som hun kiggede på ham og gav sig til at tænke. ”En øl for nu” blev hendes svar efter nogle sekunder og hun kiggede mod ham, som han med det samme skænkede den og gav den til hende. Hun gjorde et lille svip med sine hofter, imens hun kiggede sig over skulderen og blinkede mod ham. Det var ikke første gang dette var sket. Faktisk havde hun aldrig betalt for en drink på en bar. Det morede hende ganske meget, at mænd var så nemme at narre, når det kom til sådan noget. Hun kiggede rundt og fik øje på en del borde, men der var ikke nogle, som var tomme. Der sad en mand ovre ved et bord, som ellers var tomt og hun gjorde tegn til at gå derover. ”Må jeg sætte mig?” spurgte hun med et charmerende smil og kiggede mod ham. Hun ventede dog ikke på svar, før hun satte sig ned overfor ham.

[Deleted]

Shalio nød at slappe lidt af. Det havde været en lang jagt gennem byen. Først havde personen opdaget skelet hænderne, som ville trække ham ned i undergrunden. Derefter begyndte han at løbe og skeletter var ikke ligefrem kendt for at være hurtige. Derfor blev Shalio nødt til at følge med på afstand, så han kunne prøve at få skeletter tættere på manden. Det var allerede besværligt at han løb for sit liv, personen var også en veltrænet løber. Shalio var heller ikke specielt hurtig, han havde et udemærket tempo, men der var mange som var hurtigere. Da det endelig lykkedes ham at stoppe manden, så skulle det gå hurtigt med at dræbe ham. Ikke fordi Shalio var bange for at blive opdaget eller noget, mere fordi han ikke syntes at manden skulle lide. Shalio vidste, at jo hurtigere det gik, desto mindre led personen. Når man var død, så kunne man intet mere føle. Da arbejdet var gjort, kunne han endelig ånde lettet op.
Han åbnede øjnene igen, for at komme væk fra billederne af det skræmte ansigt. Pludselig stod der en nydeligt påklædt og så havde hun et flot udseende som passede til. Man kunne tydeligt se overraskelsen i hans øjne. Han var ikke van til at flotte piger henvente sig til ham. På grund af overraskelsen havde han ikke lige hørt hvad hun havde sagt. "Erhm... Eh... Undskyld mig?" fik han frem, men da det var for sent. Da hun allerede havde sat sig, kunne han godt tænke sig frem til spørgsmålet "De er velkommen til at sidde, men der må da være bedre valg for Dem?" sagde han med en uforstående tone. Han kunne ikke helt forstå hvad hun ville med ham og hvis hun fandt ud af, at han var en necromancer, så ville hun helt sikkert forsvinde med det samme.

[Deleted]

Mallorie kom med et fnis, da han ikke lød til at have hørt hendes spørgsmål. Dog fandt han hurtigt ud af det og hun lænede sig hen mod ham. Da hun lænede sig ind over bordet, lod hun sine hænder lande under sin hage, imens hun sendte ham et charmerende smil og fnes kort over hans spørgsmål. Hun kiggede rundt omkring sig. Enten var bordene optagede og for fyldte til at sidde ved, ellers var der nogle mænd, som hun ikke rigtig havde lyst til at sidde ved siden af. En af dem mødte hendes blik og blinkede til hende. En mand/væsen omkring de 50, som tydeligt var temmelig glad for han kiggede på hende. Åhh gud. Hun vendte med det samme hovedet imod ham igen og sendte ham et smil. ”Det skal du ikke være for sikker på. Jeg har ikke ligefrem lyst til at den gris skal sidde og rage på mig” sagde hun og gjorde et hovedkast mod manden, som stadig sad og stirrede mod hende. Dog sad hun heldigvis med ryggen til ham. Det kunne godt være, at han ikke vidste meget om hende og omvendt, men han så nu meget sød ud og det var nok for hende lige nu. Hun tog derefter en tår af sin øl og satte den ned på bordet igen. ”Hvad er du så for en?” spurgte hun og sendte ham endnu et af sine klassiske og charmerende smil. Det som normalt kunne få en mand til at blive blød i knæene. Det havde da i hvert fald virket på nogle stykker allerede, så mon ikke det skulle virke på denne unge mand?

[Deleted]

Shalio fulgte hendes nik og kiggede diskret hen på manden. Han kunne tydeligt se hvad hun mente, det var ikke ligefrem en piges drøm, tværtimod. Shalio var lidt anspændt. Han var meget efter piger, men han var ikke van til at de henviste sig til ham. Han sad ret op og var forholdsvis stiv i kroppen og i sine bevægelser. Han tog en hurtig slurk af sin øl. "Altså, hvordan formulerer jeg det her? Erhm... Jeg er en erhm... Necromancer, altså, jeg manipulerer med de døde" sagde han, mens han prøvede at få det til at lyde så normalt som muligt. Ikke mange piger var til døde ting. En person som tilbragte sin tid med døden, var ikke rigtig en person som piger var sammen med, faktisk ikke specielt mange mennesker var sammen med. "Men, det betyder ikke, at jeg tilbringer alt min tid med skeletter!" fik han hurtigt sagt, mens han så ned. Han opdagede en knogle i hans lomme, det må have været fra kampen. Han skyndte sig, at tage den op og smide den over skulderen. Den landede i en stor mands krus. Manden var for fuld til at opdage det, indtil han tog en slurk. Han blev rasende og ledte efter personen som havde gjort det. Shalio dukkede sig roligt fra mandens synsvinkel. "Hvorfor sker det altid for mig?" mumlede han for sig selv, efterfulgt af et dybt suk. Heldigvis var manden rimelig påvirket og fortsatte sit drikkeri. "Undskyld, jeg håber at De stadig vil fortælle mig hvem De er" sagde han og prøvede at redde situationen med et smil. Da han opdagede hendes smil, blev han bare mere anspændt og stiv i kroppen, generelt fordi han blev genert. Som sagt så brugte ikke så meget tid med andre mennesker og specielt ikke fra det andet køn.

[Deleted]

Mallorie smilede til ham, da han kiggede over mod manden og måtte komme med en lille kuldegysning. Dog kiggede hun ikke på ham, da hun ikke skulle risikere at han kom over til dem. Det var ikke just noget, som hun ville have. Hun kunne godt se på den unge herre, at han ikke ligefrem var vandt til kvindeligt selskab og det morede hende en smule. ”Jamen…. Øhhm….” sagde hun stille og prøvede på at komme på en eller anden form for respons. Det var ikke fordi det overraskede hende synderlig. Der var så mange mærkelige jobs, og at han var necromancer var ikke rigtig noget stort chok. Dog begyndte han igen at snakke, før hun kunne nå at komme med nogen form for svar til ham. Hun lyste op i et smil og måtte afholde sig fra at fnise. Hun lagde kort hånden for munden for at dække det og lukkede øjnene langsomt, for at åbne dem igen og komme til fornuft igen. ”Det lød godt nok sjovt, men nej nej. Det tror jeg dog heller ikke om dig” sagde hun og kiggede mod ham, da han kylede en knogle over sin skulder. Det fik hende til at løfte sit øjenbryn, men ikke mere end det. Manden lagde ikke mærke til det med det samme, men da han endelig tog en slurk af sin drink kunne han se det. Det gjorde dog ikke meget, og da han mumlede, fik det hende til at vende sin opmærksomhed mod ham igen. ”Selvfølgelig vil jeg det” sagde hun stille og overvejede nøje sine ord. ”Jeg hedder Mallorie og arbejder som tjenestepige for kongen” sagde hun med et smil og tog en tår af sin øl derefter. ”Orgh lad da være med at være så kedelig” sagde hun stille, da hun kunne mærke han var anspændt.

[Deleted]

Han lyttede til hendes præsentation og nikkede kort. "Navnet er Shalio, født necromancer" sagde han med et lille smil. Han lyttede til hendes ord og kunne godt mærke hvad hun mente. Hvorfor var han anspændt? Der var ikke så langt fra et skelet til et menneske. Han tog en dyb indånding og pustede ud igen. "Jeg beklager, det er noget tid siden, at jeg har haft så fint et selskab" sagde han med et smil. Han kunne mærke, at han slappede lidt mere af nu. Han tænkte lidt over, hvad han kunne starte en samtale med. "Hvad laver en smuk ung dame som Dem, på et sted som dette? Især når De er en del af hoffet?" spurgte han lidt undrende. Dette var ikke en bar for de fine mennesker, mest for drukkenbolde. Shalio tilbragte heller ikke så meget tid her, men han kom af og til for at få noget alkohol i blodet. Han tog endnu en slurk af sin øl. Personligt havde han det ikke så godt med kongen, da han havde lovet kirkegården ud til vampyrene. Det gjorde det svært for Shalio, at tilbringe tid der. Han havde også flere problemer med, at finde gode skeletter på grund af det. Han valgte dog ikke at dele sin mening med hende, da det sikkert ikke interesserede hende. Han betragtede hende kort og så lidt rundt i rummet. Nogle ældre mænd sad og kiggede på hende, hun måtte være van til det efterhånden. Shalio forstod også godt, hvorfor hun fik alt den opmærksomhed. Han tænkte lidt over hvad hun havde sagt og rejste sig. "Må jeg bede om den næste dans?" spurgte han og rakte hånden ud med et lidt overrasket smil på læberne. Han var nok mest overrasket over, hvor han havde fået modet til at spørge hende fra. Måske var det ikke så slemt igen, hun virkede som en meget sød pige. Det begyndte at gå bedre, til han kom i tanke om, at han aldrig havde danset før.

[Deleted]

Mallorie kiggede mod ham, som han præsenterede sig selv og nikkede derefter. Dog studsede hun en smule over, hvordan man kunne være født ind i sådan noget, men lod det ligge, da hun ikke var kommet for at diskutere sådan noget. Som han kom med sin forklaring, omkring hendes kommentar, smilede hun blot og nikkede derefter med et sødt smil. ”Jamen dog, er det en rigtig gentleman jeg har fundet mig?” spurgte hun med et lille smil og et glimt i øjet. Hun kunne dog mærke, at han slappede en smule mere af og det glædede hende. Hans undrende spørgsmål fik hende blot til at smile. ”Jeg havde brug for at komme lidt væk fra slottet og dette var den første kro jeg fandt. De vil snart finde ud af, at jeg på ingen måde er som de andre tjenestepiger, De nok har mødt i din tid” sagde hun og blinkede til ham. Det var meget muligt, at det ikke var et sted for ”søde” piger som hende, men det havde skam aldrig afholdt hende for noget som helst. Personligt ville hun være fuldkommen ligeglad med, hvor hun var henne, så længe der var sjov at finde og det havde hun hurtigt fundet i ham. Om det ville vare ved, det måtte hun så finde ud af senere. Hun blev en smule overrasket, da han pludselig rejste sig op og rakte hånden ud mod hende. Hun tog en enkelt tår af sin øl og rejste sig derefter op. Hun rettede en smule på sin kjole, inden hun tog hans hånd i sin. Hun trak sig tæt ind til hans brystkasse, imens hun kiggede op på ham med et spørgende og ikke mindst udfordrende blik. ”Hvad har du tænkt dig at gøre nu?” hviskede hun mod ham og løftede sit ene øjenbryn som en form for både drilleri og udfordring.

[Deleted]

Shalio kom med et lille grin "gentleman ville jeg dog ikke kalde mig selv, specielt opdraget er måske mere ordet" sagde han med et smil på læberne. Hans mor var meget efter ham når det angik at være høflig. Han respekterede folk han snakkede med, dog lavede han stadig drengestreger hist og her. "Jeg kan ikke prale af, at jeg har mødt mange tjeneste piger, men jeg vil da se frem til det fornemme selskab, De tilbyder mig" sagde han. Han kunne mærke hendes hånd i sin, den var varm og blød, det var en virkelig blød hand. Shalio kunne godt mærke udfordringen i hendes stemme. Han prøvede at danne sig nogle billeder af, hvordan han havde set folk gøre det. Det kunne da ikke være så svært, det gik som 1, 2, 3, 4. Det ville han da godt kunne klare. Han havde da set andre gøre det masser af gange. Han fik lidt røde kinder og så tog han armen om livet på hende, så hun forblev tæt på ham. Han gav hendes hånd et blødt klem, han begyndte stille at bevæge sig i takt til musikken. Først et skridt til højre, så tilbage, så til venstre og så frem igen. Han trådte forkert en gang imellem, men efter lidt øven så blev det bedre. Han prøvede så godt han kunne, at føre hende med under dansen. Han havde stadig et fast greb rundt om liver på hende. Det var faktisk sjovere end han havde troet, måske med noget mere øvelsen, så kunne det blive rigtig godt. Han kendte dog sig selv for godt, til at det ville blive til noget. Han nød i hvert fald at danse med denne nydelige pige. Dog kunne han kun håbe på, at hun havde det lige så sjovt som ham. Hvis ikke dansen var sjov, så måske hans kamp for ikke at træde hende over fødderne.

[Deleted]

Mallorie nikkede til ham, som han forklarede sig. ”Det er som regel også de sjoveste mennesker” kommenterede hun på hans lille forklaring. Selvom hun var blevet opdraget til at være en fin dame, så var det sandelig ikke sådan hun opførte sig normalt. Måske overfor Matt, men det var sandelig også noget andet. Det var ikke ham hun var i nærheden af nu og det morede hende ganske glimrende. ”Det lyder som om dette kan blive en sjov aften dette her” sagde hun med et lille smil og afventede hans reaktion. Han begyndte ikke længe efter at bevæge sig og hun gjorde sit bedste for at følge med hans halvklodsede bevægelser. Hun havde det ganske sjovt med at se ham forsøge på at danse. Det gik nu meget godt for ham, selvom han trådte forkert nu og da. Hun kunne se hans røde kinder, da han lagde armen tæt om hende og hun slap hans hånd, blot for at ligge begge hænder omkring hans nakke og trække sig op til ham. Hun forblev helt tæt på ham, som han fortsatte med at danse rundt med hende. Ikke fordi det gjorde noget, at han ikke var så god til det, hun havde det ganske sjovt med at se ham prøve. Derfor kom hun også nogle gange med et fnis eller to. Det var ikke for at være ond ved ham, men blot fordi hun allerede morede sig over hans selskab. Sangen stoppede, men hun fortsatte dog alligevel med at bevæge sig en smule frem og tilbage, imens hendes arme forblev omkring hans nakke. Hendes brystkasse strøg blidt over hans, imens hun kiggede op på ham med et lille smil. ”Se det gik da meget godt”

[Deleted]

Shalio kunne mærke hendes arme omkring sin nakke. Han stoppede kort og hans øjne mødtes med hendes. Der gik nogle få sekunder før han startede igen. Han tog også den anden arm om livet på hende. Han havde intet imod, at hun var så tæt på ham. Han nød hendes selskab. Hun var meget direkte, men han havde intet imod det. Det hjalp ham med at være mere åben for ting. Han havde aldrig troet han skulle danse på en aften som denne. Han nikkede kort til hendes kommentar "det er allerede godt igang med det her" sagde han efterfulgt af et selvironisk grin. Han vidste godt, at han ikke var den bedste danser. Derfor påvirkede hendes fnis ham ikke, han var trods alt glad for, at han kunne underholde hende. Da sangen stoppede, blev Shalios bevægelser også mindre og mindre. Han bevægede sig dog stadig i takt med hende. "Så længe ingen kom til skade, vil jeg betegne det som, at det gik rigtig godt" sagde han og sendte hende et smil. "Det virker dog ikke som din første gang" sagde han med et smil på læben. Det ville heller ikke komme bag på ham. Hun levede blandt andet ved hoffet, hun havde sikkert prøvet sådan noget før, nok bare med en som var bedre end ham. Han syntes dog selv, at han havde gjort det udemærket eftersom, at det var hans første gang. Han fik øjenkontakt med hende igen. Kinderne som ellers havde fået deres normale farve igen, begyndte endnu engang at blusse mildt røde. "Du... Du eh... Du har flotte... Erhm... Øjne" fik han frem og holdte kontakten. Hun havde sikkert hørt det tusind vis af gange. Han var sikkert bare en af mange, som var faldet for hendes charme, men det kunne han slet ikke tænke over, med hende så tæt på sig. Hun var godt nok en smuk pige, i hvert fald efter hans mening. Dog var der nok ikke nogen som ville sige ham imod.

[Deleted]

Mallorie kunne ikke lade være med at fnise igen, da han stoppede op, som hun lagde armene omkring hans nakke. Hun fortsatte dog alligevel med at blive tæt på ham. En flot fyr som ham havde hun sandelig ikke noget imod at være tæt på. Hun havde altid været meget direkte og det kunne mange også godt lide. Der var i hvert fald ikke mange, som havde klaget over det i årenes løb, så hun havde fortsat som hun plejede. Hun havde intet imod at skulle være sammen med ham den aften, eller nat, hvis det skulle komme til det. ”Lige netop” svarede hun til hans kommentar. Hun smilede blot over hans selvironiske grin, da det blot betød, at han var ved at åbne sig mere og mere for hende. Det gjorde blot det hele sjovere. Sangen stoppede nu helt, men alligevel bibeholdt hun sine blide bevægelser, da hun sådan set ikke havde lyst til at han skulle fjerne sine arme fra hende. ”Det var der heldigvis ikke nogen der gjorde” sagde hun og kiggede kort ned på begge sine fødder. Nej. De var begge intakt. ”Til dans? Nej selvfølgelig ikke” sagde hun en smule overrasket. Det var sandelig ikke første gang hun dansede med en. Det havde hun været igennem mange gange og det blev nok heller ikke sidste gang. Hun måtte give et fnis mere fra sig, da hans kinder pludselig blussede op igen. ”Jamen tak, du ser heller ikke helt værst ud selv” svarede hun med et lille fnis. Hun havde hørt sådan nogle kommentarer tusindvis af gange, men alligevel så gjorde det hende alligevel glad. Hun ville ikke slippe ham, men alligevel måtte de snart rykke sig, da det virkede lidt tamt at stå midt på gulvet uden noget musik. Derfor begyndte hun forsigtigt at træde tilbage, imens hun prøvede på at holde sig i hans arme. Hun stoppede først op, da hun kunne mærke væggen mod sin ryg. De stod nu nede ved bagvæggen i kroen. Hun kiggede op på ham med et smil, for at få en reaktion fra ham.

[Deleted]

Shalio var glad for, at hun nød hans selskab. Han kunne mærke at hun var noget specielt. Når hun var i hans arme, følte han at han kunne beskytte hende. Han gav hende et lille klem tættere ind på sig. Det var en speciel følelse, eftersom han normalt kæmpede med skeletter, havde han ikke prøvet følelsen, af at det var ham der var brug for. Hun fik ham til at føle sig nødvendig. Det havde han alligevel aldrig prøvet før og det gjorde ham glad. Det kunne også ses på ham, da smilet bredte sig på hans læber. Da hun begyndte at gå bagud, fulgte han roligt med, for ikke at slippe grebet om hende. De ramte den bagerste væg. Han så på hende og sendte et smil tilbage. Han gik helt tæt på hende igen. Det kun de nærmeste borde, som egentlig kunne se hvad der foregik. Shalio vidste ikke helt hvordan han skulle reagere på det. Betød det noget, at hun ville bagerst i lokalet? Var det fordi hun ikke gad at sidde ved bordet? Var deres bord optaget? Mange spørgsmål fløj gennem hans hoved. Han prøvede, at finde noget han kunne sige, men det meste blev bare til uforståelige sætninger i hans hoved. Han prøvede at improvisere sig frem. Han fik øjenkontakt med hende. Han holdte sine øjne fast på de klare blå øjne hun havde. Han holdte stadig sine arme omkring hende, for at beskytte hende mod alle de gamle mænd, som prøvede at lægge an på hende. Han var ikke sikker på, om hun følte det på samme måde, men så længe han gjorde, så betød det ikke så meget. "Jeg skal nok passe på dig" hviskede han roligt i hendes øre. Efter han havde sagt det, kunne han godt mærke hvor underligt det var. Hun var slet ikke det sted i samtalen han var. Fordi han i sit hoved havde stukket af på et sidespor. Han holdte stadig øjnene fastlåst på hendes, mens han prøvede at redde sætningen uden sammenhæng med et smil.

[Deleted]

Mallorie nød virkelig den unge drengs selskab. Eller… Hvor gammel han nu engang var. Det gjorde sådan set ikke nogen forskel for hende, om han var 100 år gammel eller andet. Det vigtigste var, at han var sød og ganske køn at se på. Hun kunne godt lide drenge som ham. Han var ganske sjov at være sammen med og nok også andet. Hun fik ham som altid til at føle en form for tryghed, da hun stod sammen med ham og i hans arme. Hun blev glad for, at han gik med hende, da hun rykkede bagud. Hun kunne mærke den kolde væg mod sin ryg og sendte ham med det samme et smil. ”Det er ikke fordi, at jeg ikke vil sidde ved bordet, det er mere så vi ikke ser total fjollede ud, ved at stå midt på gulvet uden musik til og desuden…” sagde hun stille, imens hun trak sig op til hans ene øre. ”… Så har jeg ikke lyst til at komme ud af dine arme” hviskede hun mod hans øre og smilede derefter til ham. Hun kunne godt lide, at han stod som en beskyttelse for hende. Alle de gamle mænd ville med det samme være over hende, hvis hun stod alene mere end nogle minutter af gangen. Det kunne godt være en smule trættende, men det var nu fint nok. Hun kunne godt holde det ud og var i mere end stand til at passe på sig selv, selvom det nu var meget dejligt at have nogle arme omkring sig en gang imellem. Hans hvisken i hendes øre fik det til at løbe ned af ryggen på hende med en af de der dejlige følelser, som hun normalt fik, når hun var sammen med drenge, der kunne lige netop det han kunne. ”Det var da beroligende” sagde hun med et smil og pressede sig en smule tættere ind til ham. Selvom det ikke havde nogen som helst sammenhæng i samtalen, så var det alligevel lidt sødt.

[Deleted]

De var efterhånden så tæt på hinanden, at Shalio kunne mærke hendes hjerte slå. Stille og roligt. Han følte sit hjerte løbe afsted. Det var lidt pinligt, han virkede bare utrolig desparat sådan. Hvis der var noget han ikke ville, så var det at virke desperat. Hun ville sikkert bare tro, at han aldrig havde været sammen med en pige. Det skulle hun i hvert fald ikke tro, men han var ikke sikker på hvordan han skulle vise hende det. "Hvor kliché det end lyder, så kan intet se dumt ud, når du er indblandet i det" sagde han og sendte hende et smil. Han vidste i det mindste hvordan man komplimenterede en pige. Hun skulle ikke føle sig overset i hans selskab. Det blev hun nok ikke ligemeget hvad, hun var en meget attraktiv pige, så hvis ikke han komplimenterede hende, skulle en anden nok gøre det. Da hun kommenterede det med armene, så gav han hende et ekstra klem, bare for at hun skulle mærke, at de stadig var der. "Så må du heller ikke give slip på mig" sagde han stille, mens hans hoved nærmede sig hendes. Han stoppede kort fra hendes hoved. Han kiggede hende stadig i øjnene, mens han afventede hendes reaktion. Han var ikke sikker på om det han var ved at gøre, var helt okay med hende. Så han ville helst lige vente til, at hun var helt afklaret med det. Faktisk så vidste han ikke selv hvad han var igang med, han var heller ikke sikker på om han var afklaret med det. Hans mavefornemmelse sagde dog ikke noget, så han var sikker på, at hvad end han gjorde, så ville han ikke fortryde det bagefter. Han kunne kun håbe på, at hun heller ikke ville fortryde noget.