A strange meeting.

[Deleted]

Cali bevægede sig stille gennem den store Prosianske skov. Det var ret tidligt om morgenen men hun havde ikke kunnet sove, hun havde endnu en gang været bange for at brænde hele hytten ned fordi hun havde været vred og det var virkelig ikke noget hun ønskede! Hun trakt kappen længere om sig mens hun stille gik og betraktede naturen, den var så smuk på denne her tid af åren, det var simpelthen hendes ynglingstid. Stille smilede hun blidt da en fulg kom flyvende med en vridende orm i næbet, den skulle nok fodre sine unger. Det var efterhånden så lang tid siden hun havde været hjemme, ja lang tid siden hun havde været meget sammen med andre mennesker. Hun følte sig lidt ensom men hun følte sig bare ikke sikker nok til at være selvskab for andre. Man vidste aldrig hvornår hun ville blive sur og bræde alt ned omkring hende. Hun sukkede stille og legede med en tot af det blonde hår og kiggede ned af hendes hullede kappe. Det var bare ikke sjovt længere!

[Deleted]

Dendte gik stille igennem skoven, eller så stille som man nu kan gå med en fuld plade rustning på. han var stille og rogligt på vej mod lysning til sit bedste morgen trænings sted, frit for mennesker og larm. Skoven var stille og fredsfyldt og Dendte kunne ikke lade være med at gå og nynne lidt for sig selv med et smil på læben, på trods af at han igen tidligt var blevet vækket af et mareridt. Dendte ankommer til sit trænningsted og griber om sit sværd og begynder på sin rutine, let og elegant svinger han om sit med sit store tohåndssværd hvilket får larmen fra hans rustning til at bryde lidt af den ellers dejlige idylliske fred der er.

[Deleted]

Cali sukkede stille og smed sig ned op af et træ nær lysningen. Hun sukkede stille og bed sig i læben, det var rart at her var så stille men hun savnede virkelig en at snakke med. Det gjorde hun altså. Stille lukkede hun øjnene og bare lyttede til skovens mange lyde. Der var fugle sang, og man kunne høre dyrene i skoven, man kunne hare en som svingede rundt med et eller andet i en rystning og man kunne høre bækken i nærheden. Cali smilede men satte sig så bræt på. Hun kunne høre en som havde en rustning på, det var i hvert fald ikke normalt her ude i skoven. Det var da helt sikkert. Hun kom på benene og listede stille hen mod lyden mens hun bare lyttede intenst. Gad vide hvem der herude på denne her tid af morgenen. Hun ankom til lysningen og satte sig ned i skjul bag et træ og betraktede hvad der viste sig at være en mand i fuld plade rustning stå og svinge med sit sværd. Hun lagde hovedet let på sned og betraktede ham. Han så nu egentlig ud til at hygge sig.

[Deleted]

Dendte swingede sit sværd hurtiger og hurtigere og på et split sekund stoppede han helt op og kiggede sig omkring. Han traskede over til et træ og tog sin hjælm af, og i en flydende bevægelse kastede han med sit halvlange gyldne hår og udstødte et let suk. grundet hans mareridt havde han igen ikke sovet så længe og blev nok nød til at tage sig en lille lur. han lænte sig op af træet og lukkede sine øjne mens han lyttede til fuglene synge og den lette brise der legende fløj ing i mellem skovens træer.

[Deleted]

Cali betraktede manden lege med sit sværd og svinge det vildt og voldsomt rundt om sig. Var det mon træning han lavede? Hun lagde hovedet let på sned mens hun blot så på. At han så stoppede og gik over til et træ for at sætte sig vagte blot hendes nysgerrighed endnu mere. Var han mon træt? Hendes blik blev dog fikseret på ham da han tog sin hjelm af og kastede let med det lyse hår. Det måtte virkelig være varmt med sådan en rustning på tænkte Cali med et lille smil og lænede sig længere frem ved træet for at holde bedre øje med ham. Hun så hvordan han stille lukkede øjnene og hun bed sig let i læben og så sit snit til at liste lidt tættere på. Roligt bevægede hun sig rundt i lysningen, meget lydløst og endte bagved det træ som han sad op af nu. Hun lænede sig mod det og lyttede til både ham og skoven. Der var så stille. Hun vendte sig mod træet og stak så stille hovedet frem fra det. Hun var næsten helt henne over ham og hun så næsten forfærdet til hvordan hendes hår blev faget af en lille brise og en tot blæste hen over hans kind.

[Deleted]

Dendte sov meget let, vinden som fangede hans hår og ramte hans ansigt blidt, fuglendes sang og stilheden fik ham til at slappe af. Noget som han i den grad havde brug for med alle hans pligter, ikke nok med at han skulle rekruttere folk til sin orden Lux Radiatus, men også skulle træne dem og sørge for forsyninger så er han også Kaptajn i den Prosianske hær og har derfor også en masse gøremål for dem. Han sank lidt dybere i sin hvide og gyldne rystning udsmykket med hans ordens symbol, der var inspireret af hans sværds hilt, han havde dog ingen steder i det Prosianske landskab kunne finde samme type sten som hans sværd var ydsmykket med, som afgav et svagt lys der nogle gange kunne fortrylle hamselv og få ham til at sidde stille og beundre sit sværd i flere timer.
Da Cali's blonde hår strejfede Dendte's kind lavede han et let grynt, åbnede sine øjne og strakte begge arme ud hvilket resulterede i at hans venstre arm ved et uheld ramte hende på siden af hovedet. Han rejste sig meget hurtigt op overrasket over at havde ramt nogen ( eller noget?) skyndte sig at undskylde og bukkede sig for at samle sit sværd op.

[Deleted]

At denne mand foran hende var en der sov let kunne Cali jo virkelig ikke vide. Hun stod bare og betraktede ham, han virkede så fredfyldt der nede under hende. Det havde ikke liget gået op for hende at det kunne gå galt hvis han vågnede og så en eller anden fremmed læne ind over sig, det var slet ikke sådan noget hun tænkte på. Hun så at han begyndte at vågne og trak sig en lille smule tilbage men ikke nok. Hun fik hans hånd lige i hovedet og selvom det ikke var hårdt så endte hun alligevel på jorden med kappen trukket godt om sig. "auw" stønnede hun meget svagt under hætten og tog sig til kinden. Det var da alligtevel noget af et punch han kom med. Hun hørte han undskyldning og kiggede frem under hætten men lige nu kunne hun kun se hans fødder fordi kappen var så stor på hende. Hun kom stille på benene igen og lod hætten falde så man tydeligt kunne ane hendes lange blonde hår, hendes blide øjne hvilede på ham mens hun stadig blidt gnubbede sin kind. "Du slår godt nok hårdt med den rustning på. Det må jeg nok sige" udbrød Cali stille og sendte ham et lille smil. Det havde virkelig ikke været hendes mening at vække ham. Han så bare så fredlig ud.