On duty..?

[Deleted]

Celina kunne mærke at han var tændt, at han ville have hende og hun nød det. Man skulle næsten tro at hun var en sensuel dæmon lige nu men det var hun bestemt ikke. Hun kunne virkelig godt lide denne her følelse. Hun strøg ham let over kinden og trykkede sig længere ind til ham. Hun lænede sig længere ind over ham og lod deres øjne mødes i sensuelt blik. Hun lænede sig helt ind til ham og deres læber mødtes næsten. hun lod sin tunge glide let hen over hendes læber samtidig med at den svagt ramte hans. Hun smilede derefter og i et snuptag hoppede hun af ham og stilte sig ved deres bord. "Tror du virkelig at jeg er så billig? Helt ærligt du må virkelig arbejde noget hårdere for det min kære Reylo" sagde hun drillende. Hun vendte sig om mod bardisken og gav tegn til krofatter om at hun ville komme tilbage igen og at han bare skulle holde hendes regning åben. Hun gik med lette skridt hen mod døren til kroen og forsvandt så ud af den i en let og elegant bevægelse og bevægede sig lidt ned af gaden hvor hun satte sig på en sten som tydeligvis havde været for stor til at flytte da byen blev bygget. Hendes blik var vendt mod kroen. Gad vide om han ville følge efter hende? Han havde godt af lidt udfordring for hun var virkelig ikke så nem og billig som han først havde antaget. Det ville jo virkelig ikke være sjovt ... for hende!

[Deleted]

Dette måtte være en drøm. Var det virkelig så nemt i virkeligheden at forføre en dame? Han begyndte at forstå hvorfor væsner rundt omkring jagede denne vidunderlige følelse af ekstase. Han slugte hende råt. Enhver form for fornuft forduftede. Han ville have hende og det skulle være lige nu! Men alt dette forsvandt da hun hoppede af ham og sagde disse ord. For billig? Nej hun var bare alt for indbydende. Vidunderlig. Arbejde noget hårdere. Han mente bestemt at han havde arbejdet nok, men kvinder var et vanskeligt køn og selvom han havde Samthiya så tæt på kroppen, afslørede hun bestemt ikke sine hemmeligheder af den grund. Tværtimod! Og pludselig forsvandt hun ud af kroen. Reylo sad tilbage helt paff. Hvad forventede hun at han gjorde? Fulgte efter? Reylo var ikke meget for tanken, da han var ved at komme tilbage til sig selv igen. Hvis han fulgte efter, ville han fremstå som en lille logrende hund som krøb ydmygt tilbage til sin ejer og den magt ønskede han ikke at Celina havde over ham. Men så kom han i tanke om at han havde en opgave. Det var hans pligt at finde ud af mere om hende. Han rejste sig resolut og gik udenfor. Først kunne han ikke se hende i mørket, men så så han hende sidde på den her gigantiske sten. Han gik over til hende men standsede en meter fra hende og studerede hende i nogen tid. Han strøg hånden igennem de sorte lokker. ”Det var ikke særlig pænt af dig at du forlod mig på den måde! Folk kiggede” sagde han. Ikke vidste han om det var sandt, men han var ligeglad. Han agtede at nå sit mål. Også så Samthiya ikke havde nogen grund til at le af ham og pege fingre.

[Deleted]

Celina kunne mærke det. Hun kunne mærke hvordan han higede efter hende og hun kunne lide den følelse. Hun vidste ikke hvorfor men følelsen af at blive længtes efter på den måde var virkelig noget som hun altid havde fundet meget dejlig og tilfredsstillende. Hun var over ham som en høg, hun havde ham hvor hun ville have ham. Det var også derfor hun bare havde kunnet rejse sig på den måde og bare efterlade ham derinde. Et sted så vidste hun at han ville følge med, det gjorde de jo altid. Hun havde sat sig oppe på den store sten for virkelig at kunne få overblik over hele gaden, hvis der nu skulle ske noget så ville hun gerne have at der var ro på omkring hende, hun hadede at blive forstyrret. De blide øjne lå roligt på Reylo som kom mod hende inde fra kroen. Hun grinede mildt ved hans ord og strakte sig. "Folk kan kigge nok så meget som de vil. Jeg er ligeglad. Hvis jeg vil noget så får jeg det om det er med magt eller ej. Du kunne lære noget af det min kære" hendes toneleje var drillende men hun mente virkelig det hun sagde. Hun havde allerede taget en interesse i ham. Han var anderledes end de mindless idioter som altid sad på kroen og det var virkelig en rar tanke men hun savnede noget modspil og det var derfor hun ville have ham til at arbejde noget hårdere for det. Hun ønskede noget modspil og måske en fast hånd. Han var lidt for let at føre rundt i en snor hvilket var synd.

[Deleted]

At Celina havde en følelse af at han var snoet omkring hendes lillefinger var han ikke i tvivl om. Dette var til hans fordel og han havde akkurat hende der hvor han gerne ville have hende. Dog vidste han på ingen måder hvad denne smukke unge dame dog havde gjort for at få en masse fjender, kunne han ikke begribe. Men måske var det han så kun toppen af isbjerget? Han forstod at hun måtte være en af dem som holdt kortene tæt ind til kroppen, som han selv gjorde det. Og det forstod han udmærket godt. Dog var han endt i en mærkelig situation, da han pludselig stod i en situation hvor han faktisk ikke ønskede ’at observere’ hende længere. Han ønskede ikke længere at se hende an professionelt, for han fandt sig selv falde for hende. Hvad på ingen måder var smart fordi han var ved at falde i det hul han selv havde gravet.
Han kom tilbage til virkeligheden og betragtede Celina. Hun lignede en yndig strandet havfrue, som hun sad der på stenen. Men han valgte ikke at sige det højt, da det lød plat, selv i hans ører. ”Jeg ønsker da også så vidt muligt at få tingene som jeg vil have det, kære Celina. Men alt hvad jeg gør og laver kan have konsekvenser for andre, så derfor træder jeg varsomt,” svarede han hende. Han havde ingen anden end hans kære søster Samthiya i tankerne. Han undrede sig over hvorfor hun ikke blandede sig men forholdt sig så stille. Dog stillede han ikke spørgsmål ved det, da han var en anelse taknemmelig for at hendes stilhed.
Han betragtede hende en stund og trådte nærmere. ”Hvad skal vi så lave herude i mørket?” spurgte han. Han skar en grimasse men håbede hun ikke så det. Uanset hvad der røg ud af hans mund, lyd det som det værre vrøvl. Han var ikke meget bedre end alle de fulde, liderlige mænd som de lige havde forladt inde i kroen. Men måske betragtede Celina ham anderledes, og det håbede han inderligt at hun gjorde.

[Deleted]

Celina følte at hun havde ham hvor hun ville have ham. Han rendte jo efter hende som en kærlig lille hundehvalp og bare tanken fik hende til at smile. Hun så ham virkelig ikke som mere end bare lej lige nu og det var virkelig kun fordi hun ikke fik et modspil. Hun havde brug for nogen hun kunne arbejde med og han fulgte hende bare hvilket kun gjorde at hun havde lydt til at leje med ham.
At hendes handlinger havde konsekvenser for andre vidste hun godt. Hun var jo ikke dum men lige nu var hun egentlig bare lige glad. Han var jo bare leg, noget det kunne underholde hende indtil det blev morgen igen. "Du burde være noget mere selvsikker. Jo dine handlinger har konsekvenser men hvis du ikke mener at du kan klare dem så er det vel godt nok at være varsom men er man sikker på sig selv så kan man også klare konsekvenserne og jeg kan klare dem. Derfor vil jeg ikke træde varsomt. Jeg vil bare have det sjovt." sagde hun roligt og betraktede ham fra stenen. Han var lidt sød, hvilket ogsa var derfor hun lod ham blive, det var vel tydeligt men der alligevel noget, noget som gik hende på. Hun lagde hovedet let på sned og betragtede ham. "Tjo vi kunne snakke om hvorfor det er du følger efter mig som en lille syg hundehvalp??" spurgte hun roligt og sukkede stille. Alle ville noget og det var om at finde ud af hvad det var de ville sådan så man kunne endten blive dem det eller brænde dem i helvede.

[Deleted]

Som sagt så var det meningen at han egentlig bare fulgte med, som en legesyg hundehvalp. Men han følte sig også underligt usikker, fordi han bestemt ikke var i sine kendte omgivelser. Alt det med jagt af kvinder, var noget han aldrig havde været en mester i. Desuden var det som regel Samthiya der var føreren under de fleste af deres missioner og som regel den der jagtede det modsatte køn. Reylo vidste ikke meget om det, men han var træt af at hun altid tog føringen. Det var hans tur. Og at han allerede var kommet så langt, forundret ham en smule. Samthiya blandede sig ikke, hvad glædede ham for endelig kunne han selv tage over. Han var forundret over hendes selvsikkerhed. At hun ville risikere så meget, uden at tage stilling til hvilke konsekvenser det fik. Der var Reylo meget mere forsigtig. For uanset hvad han rodede sig ud i, havde det også en konsekvens for Samthiya. Men det kunne han selvfølgelig ikke fortælle en som Celina. Gad vide hvordan hun ville reagere hvis hun kendte sandheden?
”Det er da fint at du ser det sådan, Celina, men jeg er mere forsigtig. For mig handler det som regel ikke om at have det sjovt, men om at overleve. Og derfor er jeg meget varsom omkring, hvilke skridt jeg tager,” fortalte han. Han trådte nærmere hende. Så nær at hvis han rakte sin hånd ud, ville han kunne røre hende.
”Hvorfor jeg opfører mig som en legesyg hvalp? Fordi du er en risiko jeg godt tør tage. Du er interessant, smuk og veltalende. Det er længe imellem at man støder ind i sådanne skønheder. Måske er jeg bare heldig her til aften?” svarede han hende og gav hende et stort varmt smil. Når han hørte på sig selv, ønskede han egentlig bare at knalde hovedet ned i stenen. Han måtte lyde så åndssvag og desperat, hvad han egentlig også var. Han blev nødt til at vide med sikkerhed at han fik de informationer han havde brug for, ellers burde han trække sig tilbage allerede nu.