On duty..?

[Deleted]

Det var lige blevet mørkt udenfor. Stadig kunne man se ferskenfarvede striber som farvede den ellers så kedelige blå himmel. Der var ved at blive godt fyldt op i kroen. Der var larm og skrål og de fleste havde allerede fået rigeligt indenbords. Rummet var tilrøget og det var en anelse svært at trække vejret frit. Reylo havde sat sig over i et stilfærdigt hjørne selvom Samthiya havde protesteret. Hun havde på ingen måder noget som helst imod menneskemængderne. Tværtimod. Hun var draget af dem. Desuden var hun en smule muggen. Reylo havde taget valget om være i den fysiske krop, med det argument at Samthiya på ingen måder ville kunne holde sig i ro, og desuden ville hun tiltrække for megen opmærksomhed fra de omkringsiddende. Hun havde givet ham ret. Også selvom hun blev ved med at fortælle ham, at de havde fyraften ligesom alle andre, hvorefter Reylo havde påpeget at de på ingen måder havde fyraften. De var på udkig. Reylo havde valgt at ligne sig selv her til aften, men han havde afdæmpet sit udseende en smule. Han ønskede at være en del af mængden. Samthiya forstod ham ikke. Hvorfor nød han ikke opmærksomheden ligeså meget som hun selv gjorde?
Svaret på det var ganske enkelt. Hvis det stod til Reylo, blev han siddende foran pejsen derhjemme i Marvalo City og læste en god bog. Han brød sig ikke om store folkemængder. Det eneste tidspunkt han vovede sig ud, var når de havde fået en opgave. Dog vidste han godt at Samthiya kedede sig noget så forfærdeligt. Hun brød sig ikke om at sidde at observere. Det kunne Reylo godt. Han var fascineret af hvordan andre mennesker agerede iblandt andre. Og hvis han selv skulle sige det, så var han da en ganske god menneskekender.
En vældig ung pige med fletning kom hen med en fadøl til Reylo. Han tog imod den og mimede et tak, til den unge pige som hurtigt forsvandt igen. Han tog en tår og så forskende rundt i rummet. Deres person var endnu ikke trådt ind i rummet endnu.

[Deleted]

Celina gik roligt ned gennem gaderne i Ityrial med retning mod kroen. Hun var rolig og fattet i sine skridt selvom det langt fra havde været en stille dag. Hun vidste ikke hvorfor de tyve havde angrebet hende, hun havde jo advaret dem? De havde ikke troet på hende og de havde lidt derefter. Cel var normalt ikke en voldelig person men hun var ikke bange for at tage kampen op hvis hun var tvunget til det. Hun var jo trods alt dæmon. Hun nåede kroen og kiggede ind. Den var jo næsten helt fyldt igen. Hun sukkede og rystede på hovedet før hun gik indenfor. Hendes skridt var næsten lydløse som om hun svævede hen over jorden. Hun havde boet på kroen her i næsten 6 måneder så hun var efterhånden godt kendt. Hun gik op til baren og smed den store kappe hun havde rendt rundt med udenfor. Hun var en flot pige og havde et bar bøde leggins på, en hvid skjorte som var lidt for stor til hende og så havde hun et læder korset på som virkelig fremhævede hendes former. "Er der plads til mig?" spurgte hun blidt en ung mand som sad ved disken og der gik ikke mange sekunder før han gjorde plads til hende. Hun smilede blidt til ham, blinkede og satte sig ned. Krofatter kom med en fadøl til hende som hun fik hver aften og hun takkede ham og vendte sig ud mod krostuen og betraktede de mennesker som var der. Hun synes ikke at se nogen hun kendte og ige nu var der heller ikke nogen interessant synes hun ikke. Dog kunne hun jo ikke se alle for her var ret fyldt. Hun legede let med en tot af det røde hår. Hvorfor var der ikke nogen interessante fyre på kroen i aften?? hun trængte til noget fis og balade.

[Deleted]

Reylo sad og faldt en smule i staver. Han følte sig underligt malplaceret sådan et sted. Han vidste ikke helt hvad han skulle tage sig til.
#Se frem, Reylo! Der er hun!# Samthiya nærmest råbte det i hans tanker og han rettede hovedet og studerede den nyankommne. Hun passede til den beskrivelse de havde fået, men han var ikke helt sikker.
#Ja det er hende Reylo!# bekræftede Samthiya ivrigt. Reylo smilede et lille smil. Hvis det var Samthiya der sad her nu, havde hun sprunget hen til den rødhårede unge kvinde og udspurgt hende på stedet.
#Rejs dig nu op! Gå hen og TAL med hende!# Reylo rystede stædigt på hovedet. #Hvordan Samthiya? Hvad i alverden skal jeg sige til hende?# Samthiya lo. Reylo kunne mærke hvordan hun morede sig på hans bekostning. Hun vidste jo godt, hvor usikker han var når det gjaldt kvinder. #Du kunne jo starte med at gå hen og spørge om hun vil tage plads?# Reylo følte hvordan sveden måtte piske ned af ansigtet på ham. Hvordan kunne han på nogle måder, spørger en vidt fremmed om dette? Men på den anden side – hvad havde han at tabe? Langsomt rejste han sig op og gik tøvende hen mod den rødhårede unge kvinde. Han prikkede hende på skulderen. ”Hej, vil du med hen og sidde? Det virker lidt som om du sidder indeklemt her ved baren.” Han pegede med en rystende finger hen mod det bord, han kort havde forladt. Han kunne næsten fornemme Samthiyas hånlige latter, men han ignorerede hende for en stund og så afventende mod den rødhåret unge kvinde. Deres mål.

[Deleted]

Celina sad bare og betraktede folk. Normalt var hun meget snaksaglig og der var næsten altid en mand eller to i hendes nærhed men idag havde hun afvist dem. Der skulle ligesom noget andet til i dag. hendes blik fangede roligt en ung mand som var på vej over mod hende, eller i hvert fald så han ung ud. Skindet kunne jo bedrage. Det vidste hun kun alt for godt. Hun vendte sig roligt væk mod Krofatter, for at få noget mere at drikke da hun mærkede en prikke hende på skulderen. Hun vendte sig mod personen og så den unge fyr stå ved hende. Han så nervøs ud, som om han var meget ukomfortabel omkring kvinder. Hun undrede sig over hvorfor han egentlig snakkede til hende men hun ville ikke afvise ham. Det ville næsten være synd synes hun. "Jo tak. Det vil jeg da meget gerne" sagde hun med et blidt smil og tog sit krus og gik ned på den plads hvor han pegede og satte sig. Hun kunne se en eller to unge fyre som havde prøvet sig på hende tidligere sluge deres stolthed og smutte hjem, meget nedslået. Det var egentlig rart, det var ikke tit hun fik så meget opmærksomhed, ikke uden hun gjorde noget for det og det havde hun skam ikke gjort på denne dag. "Hvad brunger dig til Ityrial på denne dejlige forårs aften Mr. ...??" spurgte hun roligt og tog en tår af sin øl mens blikket bare hvilede på ham.

[Deleted]

Han var så betaget af hendes øjne, at han nærmest faldt over sine egne fødder. Med en lettelse satte han sig på sin plads og tog en ordentlig slurk. Han knugede så meget om glasset, at knoerne blev helt hvide. Han så nogle som måtte være hendes tilbedere, gå deres vej. Han følte sig en smule heldig og en anelse mere modig. ”Bare kald mig Reylo,” smilede han. Endnu så han ind i hans blik. Hvad skulle han dog sige? ”Jeg trængte til.. luftforandring,” svarede han. #LUFTFORANDRING! Hold da op Reylo, kunne du virkelig ikke finde på noget bedre? Hvis hun finder ud af noget som helst, så kan du godt regne dig selv for død, og mig med. Hvis jeg ikke helt tager fejl, så har hun mere end et ben i næsen!# vrængede Samthiya højlydt. Reylo ville godt indrømme at det måske var en lidt tom forklaring, men han skulle nok redde den. #Siger du, Samthiya… Hvis det var dig der sad her lige nu, ville du slæbe hende ud i bagentreen med en kniv for struben. Jeg prøver bare at vinde hendes tillid. Ikke andet!#
Han smilede forsigtigt til kvinden overfor og prøvede at undgå at afsløre hvad der forgik i hans hoved i samme øjeblik. ”Hvad bringer dig til Ityrial?” spurgte han venligt.

[Deleted]

Hun kunne godt se at dette måske ikke lige var det letteste for ham at snakke med hende. Han virkede ikke som om at han var så god til piger, en skam egentlig. Han så nu ret nuttet ud. Han præsenterede sig selv halvt om halvt i hendes øjne og hun smilede blot roligt til ham. "Mit navn er Celina" sagde hun roligt og kørte stille en finger rundt i glasset munding mens hun blot betraktede ham. Luftforandring? hun havde hørt dårligere undskyldninger men selvom han var ude på noget så kunne hun sagtens klare sig selv og ved øjensyn kunne hun vidst også godt klare ham så hun var ikke bange. Hendes blik gled roligt ned på hendes glas og så op på ham igen of fangede hans blik. "Jeg rejser rundt, bliver ikke det samme sted alt for længe, jeg har ikke fundet et sted som jeg har kunnet kalde hjemme endnu." svarede hun blot roligt og betraktede ham. Han virkede nu sød og stille nok men stadig kunne hun ikke finde ud af hvorfor han havde taget fat i hende og ville snakke med hende. Gad vide om han var ude på noget? Hun slog det hen som en bagatel. Han var måske også bare ude på lidt fest og ballade ligesom hun selv var det.

[Deleted]

Celina. Navnet klingede så smukt og det passede bestemt også til en smuk og ung kvinde som Celina. Han følte sig en smule omtåget og havde svært ved at finde ud af hvad han skulle gøre af sig selv. Til hans overraskelse, var Samthiya fuldstændig stille. Måske havde hun for en gangs skyld givet ham en chance?
”Celina… øhm… Det er et smukt navn,” sagde han vældig venligt. Han vidste ikke hvordan man begik kvinder. Kun mænd. Og den erfaring havde han fået fra Samthiya, eftersom han oplevede det meste igennem hende. Men nu stod han endelig på egne ben. Han vidste bare ikke hvordan han skulle gribe det an. Hans håndflader blev svedig og han mærkede et sug i maven da hun så ham i øjnene endnu engang. ”Jeg kender godt det der med at strejfe rundt. Jeg har heller ikke fundet mig til rette endnu..” erklærede han. Også selvom det var en direkte løgn. Han havde et hjem. I Marvalo City. Men var det ensbetydende med at han følte sig hjemme? Han var sjældent hjemme, så det var vel svært at svare på? #Samthiya, hvad gør jeg nu?# Hun svarede ikke. Så måtte han vel gøre et eller andet rigtigt?

[Deleted]

Celina smilede blidt til ham som hun ville gøre det med en hver anden. Hun synes at det var synd at han var sådan lidt akavet ved hende, han virkede nu sød nok. "Tak. Det var sødt sagt" sagde hun blidt og kiggede ned på sin øl. Det var lidt svært at få en samtale igang med ham når han var så akavet omkring hende men han prøvede da i det mindste og det betød lidt. "Reylo er da også et lidt specielt navn, har det nogen betydning?"
At der forgik en intern samtale inde i Reylo's hoved vidste Celina ikke det mindste om, hun kunne jo kun se ham som sad foran hende lige nu og der var jo kun en person. Hun lyttede til hans ord og nikkede bekraftende. "Jeg har bare endnu ikke fundet nogen at dele min tilværelse med og derfor ikke fundet min plads endnu. Det er dog mit ønske og min drøm at finde en mand som jeg kan give mig hen til, som jeg kan elske og som jeg kan dele resten af mine dage sammen med. Måske endda få mig en familie" sagde hun roligt og legede fortsat videre med sit glas. "Hvad med dig? Hvad er dit ønske for fremtiden??"

[Deleted]

Reylo følte sig fuldstændig ør i hovedet, når hun smilede til ham. Og det fik ham til at føle sig endnu mere akavet.
”Det var da så lidt,” smilede han og tænkte kort over om hans navn egentlig havde nogen betydning. ”Det tror jeg ikke det har. Det kommer af min fars navn – Raynlin. Min mor kaldte sommetider min far ræv, men jeg ved ikke om det har noget med hans navn at gøre,” svarede han ærligt.
#Helt ærlig, Rey. Det er det værste gang vås!# kommenterede Samthiya, men Reylo ignorerede hende. Lige nu galt det ikke om sandhed, men at Celina fik tillid til ham, så hun måske kunne fortælle ham hvad hun i virkeligheden lavede her i Manjarno. Han havde hørt fra sin klient, at hun ofte brændte sine fjender ihjel hvis hun mistænkte dem for noget som helst, og det skræmte ham en smule. Hun fik ham til at smelte yderligere ved at tale om hendes fremtidsplaner om en mand og en familie. Det var noget han vidste han aldrig ville få. Ikke hvis han og Samthiya var kædet sammen for evigt. Tanken skræmte ham dog ikke på samme måde, som det skræmte. Samthiya. Han holdt af at de var kædet sammen, for han kunne på ingen måde undvære hende. Men hvad ønskede han egentlig for fremtiden?
”Jeg ved det egentlig ikke. Jeg har ikke rigtig fundet ud af det nu. Jeg har det fint med at leve som jeg gør nu. Jeg tager det egentlig bare som det kommer. Intet hastværk,” fortalte han hende. Og det var sandheden. Han vidste ikke hvad der ventede ham og Samthiya i fremtiden.

[Deleted]

Hun kunne se at det påvirkede ham når hun smilte og hun kunne virkelig godt lide den følelse det gav hende. "Celina betyder Måne gudinde fra en gammel Prociansk dialekt." forklarede hun ham roligt og smilede fortsat. Det han sagde, den måde han forklarede det på. Der var noget over det men hun kunne virkelig ikke sætte en finger på det.
At de var to i en krop var ikke en tanke Celina kunne forholde sig til. Det var aldrig noget hun havde hørt om før og virkelig aldrig noget hun havde tænkt på overhovedet. Hvis hun havde vidst at de havde andre motiver end bare at snakke så havde hun helt sikkert gjort et eller andet ved ham. Det var helt hundrede. Hun brød sig bestemt ikke om at blive taget ved næsen og hun var virkelig ilter. Hans fremtids planer fik hende blot til at smile og ryste let på hovedet. "Du er vel bare ikke faldet nok til i dig selv endnu. Det tog også mig lang tid før jeg fandt ud af hvad jeg ønskede mig her i livet og hvad jeg ville have ud af min egen eksistens. Jeg har levet alt for længe bare for mig selv. Det er efterhånden tid til at finde en jeg kan leve for" afsluttede hun tænkende og vendte blikket ud mod alle menneskerne på kroen. Et spørgsmål kom til tanke og hun vendte sig bræt mod ham med et roligt men fast blik. "Så hvad er det i bund og grund du vil med mig?" spurgte hun roligt og fattet.

[Deleted]

Reylo gik en smule i panik. Hvad skulle der ske nu? Måske skulle han mere eller mindre benytte sig af Samthiyas metoder. Det ville mere eller mindre være det bedste, men Reylo var lidt af en pacifist, og han brød sig på ingen måde om at true folk. Ikke ligesom Samthiya.
#Så må du jo forfører hende kære bror. Kvinder taler lettere efter et godt knald# bekendtgjorde Samthiya. Han ville ikke høre på sådan noget fra sin søster! Men måske var det den eneste løsning.
Han havde ikke som sådan tænkt over sin fremtid. Han kendte til Samthiyas ønske om at de blev skilt ad. Men hun vidste ikke at han vidste det. En dag ville hun. For han vidste godt at hun havde et ønske om at finde den som havde kastet forbandelsen over dem, på deres fars ordre. Reylo smilede indsmigrende til Celina
”Jeg ønsker at snakke med dig, fordi du er smuk og virker som en der har meget at byde på. Og jeg mangler en at snakke med. Her er der for det meste kun hungrende mænd som slås om at få en piges opmærksomhed, men jeg er ikke end af de mænd. Jeg ønskede blot at redde dig fra at blive mast,” fortalte han hende.

[Deleted]

Celina vidste virkelig ikke hvor han ville hen med det her. Han virkede bare så usikker på sig selv og det var virkelig ikke en god ting. Hun kendte det jo selv, hun havde været så usikker på alting og det var virkelig først inden for de sidste par år at hun havde fundet den ro som hun egentlig altid havde ledt efter. Hans ord lød blidt i hendes øre. Der var måske lidt en charmør gemt et sted i ham måske? Hun lænede sig roligt ind over bordet mod ham med et let smil. "Det må jeg sige, det var et yderst godt comeback Reylo" næsten hviskede hun blidt til ham og lagde hovedet let på sned. "Måske er du ikke helt så akavet som først antaget" hun rejste sig roligt op fra sin plads og gik over og satte sig ved hans side helt tæt op af ham. "Du ham min udelte opmærksomhed. Du har redet mig fra horden, hvad nu??" hun smilede drilsk til ham og blinkede en gang.

[Deleted]

Reylos usikkerhed bundede i at lige siden han var blevet kædet sammen med Samthiya for lang tid siden, havde han stået i hendes skygge. De var som olie og mælk – vidt forskellige. Samthiya var den mere fremfusende type imens Reylo var en som gik mere langsomt til værks. Og på grund af dette, havde han ikke meget erfaring med livet. Han havde glemt det meste før de blev sammenkædet. De eneste få ting som stadig stod klart for ham, handlede for det meste om hans barndom. Han blev frygteligt rød i hovedet ved Celinas åbenlyste kommentarer omkring hans akavet måde at være på. Men det havde jo hjulpet. Han havde fået hendes opmærksomhed. ”Se… den del har jeg ikke helt regnet ud endnu..” han strøg den ene hår igennem det sorte hår. ”Jeg tænkte vi kunne blive her, eller også kunne vi tage ud i byen og udforske den? Jeg er åben for forslag. Men hvis du vil høre min mening, synes jeg vi skal blive her, også selvom du virker så malplaceret et sted som her. Det vil se bedre ud hvis du sad midt på en eng i måneskin,” plaprede han løs, uden rigtigt at vide hvor han endte henne.

[Deleted]

Celina smilede roligt og betraktede ham stille. Hun kunne se hvordan han bed mærke i at hun havde set at han var akavet og at han rødmede. Det fik hende til at udstøde et let grin mens hun blot studerede ham. Han var virkelig nem at se igennem, hun havde anet hvad det egentlig var han ville, ikke bare snakke med hende. Et sted så havde hun vel intet imod den tanke, det var efterhånden længe siden hun havde haft den form for kontakt med et mandfolk men hun vidste bare ikke lige om det skulle være ham som skulle sætte fut i hende igen. Hun lyttede til ham mens hun sad der op af ham og måtte virkelig holde en latter tilbage. Det var virkelig noget af det mest vammel søde hun nogensinde havde hørt og hun havde ellers hørt mange ting for at få hende med i kanen. Hun smilede roligt, han var nu egentlig sød og han prøvede da, det var da også noget?? Hun rejste sig fra sin plads og endte med at svinge det ene ben hen over ham sådan så hun endte med at glide lige ned i hans skød med fronten mod ham. Hun kiggede ham ind i øjnene og lod en lille finger køre ned over hans kind. "Du er nu meget sød" hviskede hun blidt mod hans øre og trykkede sig ind mod ham så alle hendes kvindlige former blev presset mod ham.

[Deleted]

Det var efterhånden ved at gå op for Reylo hvilken retning de var på vej hen. Han følte en nervøsitet han ikke havde følt før. Men også hvordan sommerfuglene flagrede rundt i maven på ham. Han var på vej mod det han så længe havde søgt, men ikke havde fundet. Han gav Samthiya skylden. Det var hende der altid havde været den fremtrædende af de to. Men nu var det ham der to overhånd. Han var taknemmelig for at hun holdt sig i baggrunden, men han kunne tydeligt mærke den samme spænding i Samthiya som også sad i ham. Han havde en stor lyst til at slå hovedet hårdt ned i bordet! Hvordan kunne han sidde og sige sådanne ting? Han fremstod jo bare som alle de andre idioter som prøvede at komme i kanen med hende! Men hvordan fremstod man anderledes når man hungrede efter det samme, ligesom alle de andre idioter?
Han bemærkede hvordan hun rykkede sig tættere op af ham. Det havde han overhovedet ikke noget imod. Blodet pumpede rundt og han blev rødere i ansigtet. Han lagde en arm om hende, men der gik ikke længe før hun pludseligt sad på skødet i ham. Hjertet galoperede afsted. Al blodet susede ned til hans lem og han mærkede hvordan det frivilligt rejste sig og trykkede mod hans bukser. Han var i et kort øjeblik overbevidst om at han måtte drømme, men blev hurtigt klar over at dette var virkelighed, da han mærkede hendes finger stryge henover hans kind.
”Du er nu også vældig sød,” gispede han hviskende i hendes øre.