Et skridt foran

[Deleted]

Forår, en fantastisk tid, hvor alting springer ud og vejret bliver mere lyst og frisk. Det sidste var dog ikke noget man mærkede meget til en denne lille dal et sted inde i Banayad bjergene. Der havde været en halv permanent tåge i dalen, siden at Elaine have fundet den dagen før i går. Det ændrede dog ikke på at denne lille dal var et fantastisk sted, en lille iskold sø af smeltevand og nogle få små træer der gjorde hvad de kunne for at vokse i det hårde bjerg landskab.

Det havde ikke taget Elaine meget mere end en halv dag at gå dalen, tynd men det ændrede ikke ved at hun faktisk mente stedet stadig havde sin charme, på trods af den sovende bjørn i dalens eneste hule. Elaine var også så småt begyndte at tvivle på at hendes opgave ville få en lykkelig slutning, den mand hun ledte efter havde været væk i snart syv dage og det havde ”regnet” stor set siden hun forlod landsbyen for 3 dage siden. Regnet var måske at overdrive, det var mere fordi at skyerne lå lavt eller tågen engang imellem besluttede sig for at bliver til let støv regn.

Derfor sad Elaine nu små frysende under sin råde kappe og kæmpede med at få noget mos til at fænge ”Kom nu, kom nu, kom nu!” tryglede hun håbefuldt den lille grøn/brune klump der lå nede mellem hendes næsten tørre brændekvas. Imens hun med let rystende hænder slog fyrtøjet an. Med et triumferende ”Lyset være priset” holdte hun hænderne over hovedet inden hun, næsten kastede sig ned ved siden af bålet og pustede forsigtigt til sin sagte ild. Elaine havde ikke taget meget notits af det fremragende ekko hendes lov pris havde lavet over hele den lille dal. Der var jo ingen andre så hvorfor bekymre sig? Måske hun skulle have været en smule mere forsigtig, dalen lå så langt inde i bjergene, og var så lille og ubetydelig at ingen af de primære magter i området ikke havde gjort krav på det, eller nærmere ingen vidste hvem det egentlig tilhørte.
Imens hun nynnede andet vers af ”Lysets komme” begyndte hun at finde sin taske frem, hvorfra hun trak en lille tepotte af tin. Herefter rejste hun sig og gik ned til søens bred hvor hun fyldte den med det kolde vand inden hun traskede tilbage op til sit bål sted og hang tepotten fra den krog hun havde viklet om de tre grene hun brugte som sin bålfod. Nu var der ikke meget mere at gøre end at vente på at vandet blev varmt nok til at hun kunne brygge sig noget the. Elaine prøvede dog at gøre hvad hun kunne for ikke at minde sig selv om at denne kop the faktisk var alt hvad hun ville få til frokost denne eftermiddag, man mærkede dog ikke meget til solen gennem den næsten konstante tåge.

[Deleted]

Melrose havde besluttet sig for at hun ville tage en tur på vingerne. Hun havde været inde ved byen og købt noget nyt tøj og noget nybagt brød med sig. Hun havde hvilet mere i sig selv, efter hendes møde med Salvatore og hun var langsomt ved at blive sig selv igen. Det virkede så uvant at mærke blæsten igen. Den var ikke lun, men kølig. Det gjorde hende dog ikke meget, da hun havde købt en helt ny kappe så hun kunne holde varmen. Efterhånden havde hun været på vingerne i flere timer. Hun kiggede efter et sted hvor hun kunne lande. Hun var lige over Banayad bjerget og hun begyndte langsomt at tabe højde, da hun havde fået øje på denne lille dal der lå en smule i det skjulte. Steder som endnu lå skjulte hen og ikke blev set som steder hvor andre færdes, tiltalte Melrose. Hun havde tilbragt adskillige år på øde øer. Og selvom det havde været ensomt, havde hun ikke mistet sin nysgerrighed. Hun landede midt i tågen og følte sig en anelse desorienteret. Der gik nogle minutter, før hun kunne se lidt klarere. Hun foldede sine vinger sammen og trak kappen tættere om sig. Forude kunne hun se et lille bål. Hun mente også hun kunne høre noget sang, men hun var på ingen måder sikker. Med rolige lange skridt, gik hun imod bålet. En smule nysgerrig omkring hvad hun ville finde.

[Deleted]

Elaine fandt en lille pung frem, med hendes ”the”. Det var måske et lidt gavmildt ord for den blanding hun smed ned i potten. Den bestod primært af lidt kamille, mynte og nogle få bær hun havde samlet op før hun nåede ind i bjergene. Elaine dumpede urterne ned i potten og rørte lidt op med en afbarket pind. Derefter nikkede hun resolut til bålet, trådte to skridt bagud og nøs kraftigt tre gange. Pokkers til tåge.
Elaine rettede sig bredt op, hun kunne have svoret at hun hørte kraftige vingeslag. Elaine rynkede svagt på næsen, og overvejede hvorvidt hun burde finde sin klarsyns ring frem, men valgte dog at lade være. Det var nok bare en eller anden fugl, ørn eller grib var nok det mest sandsynlige. Al denne alene tid gjorde hende nok bare lidt ekstra påpasselig. Elaine satte sig ned ved bålet igen, og fandt sin dagbog frem hvor hun forsigtigt begyndte at nedfælde dagens, ret små, bedrifter. Det havde ikke været en produktiv dag og hendes forkølelse gjorde det ikke bedre. Hun havde sovet over sig, noget hun normalt ikke gjorde, så hun have været nød til at udskyde morgen bønnen indtil middags tid. Der havde hun også fejlet i sin hymen, hun havde nyst ikke mindre end fem gange under den! En katastrofe, hun håbede at hun snart fik tid til at gøre bod for sin handling.

En høj skinger lyd kunne høres igennem hele dalen, som om nogen fløjtede en lang klar tone i en tin fløjte. Elaine for op, foldede hænderne i et kort øjebliks koncentration inden hun sagde ”Retning” med klar stemme. Det sølv hjerte hun bar om halsen, gløde sølv et kort øjeblik inden det svang mod højre side og ”pegede” frem i luften. Elaine nikkede og foldede sine hænder fri og halskæden faldt ned på plads. Elaine kunne svagt se et omrids af en person i tågen. ”Hvem der!” råbte hun med klar stemme. ”Lyden før var fra min alarm, den gør dig intet ondt”. Elaine havde før oplevet at nogle folk blev meget skræmte af hendes lille alarm.

[Deleted]

Melrose fokuserede kun på bålet lige forude. Den høje
skinger lyd ramte hendes øregang og hun sprang op i luften, hvor efter hun
landede på jorden igen. Tågen klistrede sig til hendes hud. Hun tørrede sig
kort over panden med bagsiden af sin hånd. Den blev fuldstændig fugtig. Hvorfor
var hun overhovedet taget herop? Hun vidste jo godt hvor fugtigt og koldt der
var oppe i bjergene. Hun gik langsomt videre. Hun var en smule forundret over
at her var en sø og nogle få træer. På mange måder var det et lille urørt
paradis. Hun stoppede op da hun hørte en stemme råbe hende an. Hun var sikker
på at det var den samme hun havde hørt synge. Hun gik helt hen til bålet, men
stoppede et par meter. Det var af ren høflighed hun ikke satte sig, da hun
afventede invitationen før hun satte sig.

”Mit navn er Melrose Himalaro. Må jeg sætte mig ved dit bål?
Her er så frygtelig koldt. Og du skal endelig ikke undskylde. Det er kun en god
ting at være på vagt sådan et sted som dette,” svarede hun venligt. Hun prøvede
at tørre noget af al fugten af. Men til hendes ærgrelse, var det meste af
hendes tøj drivvådt.

”Må jeg spørge om dit navn?” spurgte hun af interesse. Hun
var en smule nysgerrig over hvad denne kvinde dog lavede sådan et sted som
dette.

 

[Deleted]

Elaine flyttede diskret sin højre hånd ned til bæltet tæt ved hendes daggert. Ikke for at virke truende, snarere bare for at være på den sikre side, det var jo ikke ligefrem det pæne kvarter af byen hun var i. Elaine mærkede hvordan hun blev mere anspændt, hvordan hun begyndte at blive tør i munden, der var intet værre end at vente, ens sind fandt på alle mulige fæle ting der kunne komme imod en i tågen og mørket.

Det var bestemt ikke tilfældet denne dag. Elaines hånd fløj bort fra hendes bælte og fandt den venstre hånd hvor de begge blev foldet i taksigelse. En budbringer! Elaine bukkede så dybt og pludseligt at hun nært var væltet, og var nødsaget til at tage et skridt i retning af Melrose for at holde balancen.

”Mit navn er Melrose Himalaro. Må jeg sætte mig ved dit bål?
Her er så frygtelig koldt. Og du skal endelig ikke undskylde. Det er kun en god
ting at være på vagt sådan et sted som dette,”
Elaine spærrede øjnene op af overraskelse, fjols! En ørn! Ha! En grib! Elaine sparkede sig selv for de syndige tanker hun tidligere havde haft om budbringeren, dette var bestemt noget hun måtte gøre bod for, bestemt noget hun skulle ændre!
”Naturligvis Budbringer! Mit Hus er Jeres, jeg er til deres tjeneste, hvad end lyset kræver af mig vil jeg give” svarede hun rituelt. Inden hun atter rettede sig op, dog holdte hun ærbødigt blikket rettet mod jorden foran Melrose.
”Må jeg spørge om dit navn?”
Elaines mave gjorde krumspring, og hun havde nært udstødt et glædeshyl, inden hun indså at der kun var en ting hun kunne svare. Elaine trak vejret dybt en gang inden hun svarede. ”Mit navn er ikke jeres tilstedeværelse værdig, jeg [AAAtju] jeg er blodsynder” Elaine snøftede to gange, pokkers til forkølelse ”Men da Jeres opgave kan være relateret, eller hvis du skal berette om vores møde er jeg Elaine kirkebarn, blodsforræder mod lyset” svarede hun så, det sidst kom ud efter en kort pause grundet den enorme klump der var opstået i hendes hals. Elaine havde stadigt svært ved at sige ordnerne selv nu som voksen kvinde, men budbringeren havde ret til at kende til den Synd Elaine var, ret til at kende til den fornærmelse hun var imod lyset. Der var ingen anden vej. ”I ser gennemblødt ud…her” Elaine løsnede sin kappe og rakte den frem mod englen, kors, hvor var der egentlig koldt uden kappe på heroppe i bjergene.