Der er amori- hvad for noget i luften?

[Deleted]

Forår!
Det var næsten ikke til at fornemme, den lille ændring i Dvasias. Landskabet var så goldt, som det nu plejede at være og folket... lige så uhøflige, som de nu plejede at være. Var man opmærksom ville man dog se en ændring: Fornemme at luftens fugtighed var steget og at der var lidt varmere end det plejede. Fuglene sang også mere, og der var en vis stemning blandt mange af byernes han- og hunkøn, som fik dem til at te' sig underligt.... lidt mere end de nu plejede. Underligt ifølge Groa, under alle omstændigheder.
Der var stadig den evige fattigdom, sølle moral og kampen for at overleve. Af selv samme grund var Groa gået den lange vej, for at komme på de mest ubefærdede stier, så var risikoen for at støde på dæmoner, vampyrer, eller andet utilregneligt godtfolk mindre.

Den lille kvinde var ikke iført sine farvestrålende klæder, som når hun hoppede rundt og optrådte, men et par hullede, grå ballonbukser i hør og en forvasket, nedringet satinskjorte, der vidst en gang havde været ferskenfarvet. I sin hånd havde hun en kurv fyldt med svampe, et par tomme flasker og blomster.
Hendes spøgelses-blege skikkelse lyste nærmest op i det sorte landskab, på trods af kedelige klæder. Hendes læber var malet blodrøde med pigment og fedt og understregede dette.

Hun knælede ved søkanten, fjernede proppen fra en flaske og gav sig til at fylde dem med den boblende, sorte masse, mens hun nynnede. Af og til skævede hun mod et kravepar der dansede omkring hinanden og opførte sig lige så skørt, som indbyggerne i byen.  Hun havde aldrig forstået de tegn på ømhed og de store numre naturen lavede, så snart solen begyndte at komme en anelse mere frem i den grå himmel. Hvorfor, det gav jo ikke mening, og det så ganske besynderligt ud. Var det en måde at vise værdsættelse på, men hvorfor så om foråret?
Arbejdet blev dog hurtigt genoptaget med en hovedrøsten - det var ikke noget hun kunne blive klog på uden videre.

[Deleted]

Foråret var på vej, det var tydeligt at se. Solen stod ikke lige så højt på himlen som den havde været de andre dage, men alligevel så var det et dejligt vejr. Mallorie burde egentlig ikke være ved søen lige nu, men alligevel kunne hun ikke dy sig fra at hoppe af hesten og sætte fødderne i det dejlige græs. Det var dejlig blødt og dugen fra morgnens kolde temperatur var allerede forsvundet, så det var ikke hverken koldt eller vådt mere. Hun tøjrede hesten til et træ ikke så langt væk fra søen. Den var ikke i stand til at nå søens giftige vand, men græsset ved siden af den var ikke giftigt, så det var muligt for hingsten at græsse en smule. Hun havde et lille fad med, som hun fyldte med vand fra en flaske og kiggede sig så omkring.

Hun var iklædt i en sød, lille kjole med et par tykke leggins indenunder, da det stadig ikke var helt varmt udenfor. Hendes sko var ikke noget ud over det sædvanlige. Et par flade ballerinalignende sko, som var blå, da de skulle passe til hendes kjole. Over sine skuldre havde hun en kappe, så hun ikke skulle fryse og kongens våbenmærke var godt sat fast på hendes bryst. Ikke fordi hun havde lyst til at have det på, men hun vidste, at Matt ville blive stiktosset, hvis hun ikke havde.

Hun gik videre rundt om søen, men havde dog hele tiden hesten i sit synsfelt. Det ville ikke være godt, hvis hun pludselig mistede den, nu hvor hun endelig havde fået lov til at få en. Eller låne den. Hun satte sig ned ved kanten af søen ved siden af en pige, som ikke lignede hun var meget mere end 13, højest 14. Dog vidste hun godt, at det ikke altid var sandheden. Hun var blot et menneske, så hun kunne ikke andet end at ligne sin alder, plus minus nogle få år, men vampyrer, dæmoner og hvad der ellers var af sjove væsener i byen. Hun fandt den unge pige interessant alligevel. Blot det hun lavede. Hvem ville dog have noget af søen med sig? Den giftige masse?

[Deleted]

Søens boblende indhold blev hældt ned i de sidste par flasker. Groa smilede for sig selv og befandt sig lidt i egen verden, det vil sige indtil at hun hørte en hest vrinske og kiggede op. At der nu pludselig sad folk omkring hende gav lidt af forskrækkelse. Hun udstødte et lille hvin og flasken fra hendes hånd fløj gennem luften og landede elegant ud over kvindens kjole. Til hendes uheld var der dog ikke kommet prop på denne flaske.

Groa tog sig til munden og rejste sig op, men efter som at hun ikke rigtigt vidste hvad hun skulle gøre begyndte hun at trippe hurtigt, som en utålmodig fugl.
"Uh nej! nej nej nej, nej nej."
Hun bevægede sig frem og tilbage i løb, i en lige linje, inden det gik op for hende at det var bedst at få det af inden det begyndte at ætse kjolen!

[Deleted]

Mallorie sad og kiggede mod søens dunkle farve. Det var virkelig uhyggeligt, så underlig den sø så ud. Selvom hun havde boet der i så mange år efterhånden, måtte hun erkende, at hun ikke havde vendt sig til det endnu. Det var så unaturligt, men alligevel… Det var der så mange ting i denne by der var. Hvad var overhovedet naturligt? Det var da værd at sætte sig ned og tænke over.
Hun havde siddet en smule i sine egne tanker, da hun pludselig kunne mærke noget ud over sin kjole og et hvin fra den unge pige.

Hun vidste med det samme, at det måtte være vandet, som hun var ved at tage op i flasker. Hun havde tabt den ud over hende! Hun tog en hurtig beslutning, flåede kappen af, som der heldigvis ikke var kommet noget af den grumsede masse på, og trak så sin kjole over hovedet, imens hun var forsigtig med ikke at få noget af det på sig.
”Et godt råd til fremtiden, når du igen beslutter dig for at lege med giftige masser igen… Pas på med hvor du smider det hen! sagde hun sammenbidt og kiggede ned på sin kjole, som nu var fint i gang med at opløse sig.

[Deleted]

((Står Mallorie i bar overkrop?))

Groa fortsatte med at trippe som en fugl. Hun bed sig i fingerspidserne og hev et lommetørklæde frem af sin bukselomme. I et lille hop var hun henne ved Mallorie og kiggede lidt fortabt på kjolen...
Nnnnej! der var vidst ikke meget at redde. Med et nervøst grin begyndte en talestrøm at flyde frem mellem hendes røde læber.
"Åh nej, om forladelse. Jeg havde ikke set dig, og hesten! hahaha" hun pegede på det vrinskende dyr og smilede skævt.

"Eller jo, jeg havde set dig frøken, men jeg så dig først efter at jeg ikke havde set dig, og så var du der bare. Jeg plejer nu heller ikke hyppigt at kaste med søvandet. Her plejer aldrig at være nogen, eller noget, forstår du. Det er i øvrigt aldrig klogt at sætte sig så tæt på godtfolk man ikke ikke kender. Var det en meget dyr kjole? Jeg beklager virkelig og-"
Hun havde det kongelige emblem på sit tøj. I et øjeblik blev hun mundlam og stirrede ned på de to stykker tøj, på græsset uden at vide hvad hun skulle sige. En klump tvang sig vej ned gennem hendes hals, men så gik hun helt tæt op af Mallorie og begyndte at duppe på hende med lommetørklædet, mens hun pludrede endnu hurtigere end før.

"Fryser du? Det er ellers forholdsvist hedt i dag, jeg ved ikke om det kan mærkes, men måske er det bare mig. Gør det ondt nogle steder? Jeg håber at du kan tilgive mig. Hvordan kan jeg gøre det godt igen?"

[Deleted]

Mallorie stod nu kun i sin BH og kiggede en anelse trist ned på sin kjole. Fedt. Nu ville Matt have endnu en årsag til at skælde hende ud. Nå ja… Nok om det. Den kamp måtte hun tage, når hun kom hjem igen. Med en enkelt håndbevægelse fik hun igen hesten til at tie stille, som ellers var begyndt at larme noget så forfærdeligt over pigens hvin. Der var ikke meget at redde ved kjolen ja… Den var faktisk næsten væk.
Ohh well. Hun trak på skulderne og tog kappen op omkring sine skuldre, så hun ikke var helt blottet. Det gjorde hende som regel ikke noget, at man kunne se hendes krop, men det var måske en god ide at dække sig en smule til.

”Lad være med at kalde mig frøken. Det lyder forbandet gammelt” sagde hun med et lille suk og kiggede på pigen. ”Mallorie vil være fint, eller Mall, hvis det kunne friste, og nej, det var det heldigvis ikke, men Matt kommer til at slå mig ihjel for at have ødelagt den” fortsatte hun og kunne nu godt lide, at hun stoppede med at snakke, da hun fik øje på det kongelige emblem. Det betød som regel en af tre ting; At det var en kongelig, at det var en af tjenestefolkene, eller at nogen havde været dum nok til at stjæle det. I hendes tilfælde var det nummer to.
Hun veg et skridt tilbage og fjernede pigens hånd, da hun begyndte at stå og duppe på hende.

”Rolig nu…” sagde hun med et lille suk og kiggede ned af sig selv. ”Jeg har det helt fint. Der er ikke sket andet, end at kjolen er gået i stykker… eller nærmest blevet opløst. Hvordan du kan gøre det godt igen? Det ved jeg virkelig ikke” sagde hun med et træk på skulderne og sendte hende et roligt smil.

[Deleted]

"Mallorie.. Maatttt?" den spøgelsesblege, unge kvinde kiggede lidt længe på hende.
"Mener de eders nåde, lord Mattheus?" Groa rynkede på næsen. Det var ikke særligt velset at tiltale kongelige på den måde, heller ikke ifølge hende selv... men mindre

"Men du kender måske kongen personligt?" Hun blinkede forundret et par gange. Et familiemedlem måske?

"Oh, uh..." hun så lidt tænksomt frem for sig.
"Jeg kan give dig en kravefod! De holder ensomheden væk, men jeg kan ogsååå"
Der holdtes en pause, mens et lidt smørret grin på hendes læber spirrede frem.
"-læse din hånd... Hvis du tør."

[Deleted]

Mallorie kunne ikke lade være med at grine, da hun kom med sit spørgsmål. ”Ja ham” sagde hun kortfattet og kiggede kort ned af sig selv. Med et træk på skulderne kiggede hun igen op på pigen, eller… Ned på ville det vel nærmere være. Hendes nærmest forundrede tone fik hende igen til at smile. ”Det kan man vel godt sige. Jeg er hans personlige… Pige” sagde hun med et stort smil om læberne og lod være med at sige, at hun faktisk var tjenestepige. Det lød meget bedre bare at sige pige. ”Jeg gør hvad han beder mig om…” tilføjede hun og gik de få skridt over til sin hest, hvor hun kælede den blidt på mulen.

Hun kiggede på hende med et løftet øjenbryn over hendes forslag og slog med det samme den med kragefoden til jorden med et underligt blik. Så hellere springe over, men det andet lød nu noget så spændende. Ikke fordi hun nogensinde havde troet på det, men alligevel fandt hun det lidt spændende.
Hun stak sin hånd frem med et lille smil og nikkede derefter. ”Det må du da gerne, hvis du syntes det kunne være sjovt.”

[Deleted]

Groa stirrede atter på kvinden igen. Stille. Meget længe.

...

"Nåååårh, sådan en pige. Jeg er med."

Der nikkedes.

"Jer har han nok et par stykker af, kan jeg så
forestille mig."

 
Hvorfor gav kongen sine private horer det kongelige emblem
på?! Det gav ingen mening. Det ville se dumt ud hos hans trolovede og ligefrem
at skilte med dem? Endnu en af mange ting hun ikke forstod.

Hun tog fat om Mallories hånd og kneb øjnene en anelse
sammen, for bedre at koncentrere sig. Hendes fingre begyndte at køre hen over
linjerne i hendes hånd, mens hun begyndte at massere puderne ved hendes
fingerrødder, med nulrende bevægelser.

”Din hjertelinje er stiplet, nærmest forgrenet. Du har modet til at udforske
kærligheden, men det er som om at der er noget i vejen. En form for benægtelse,
følelsesmæssig splittelse? En form for tvivl. Du vil være fri. Du er ikke en
kvinde der vil lade sig binde!”

Hun kikkede kort op på Mallorie og ned igen, som for at se om der var noget om
snakken, eller en reaktion, så kørte hendes tommel hen og nulrede ved puden
langs hendes tommelfinger. Den var næsten helt rund, uden større sving.

”Din livslinje fortæller mig at du ikke er særligt tæt knyttet til din familie.
Du er en egenrådig person, der ofte ikke har brug for andre, og derfor har en
tendens til at vælte dem om kuld på din vej. Din skæbnelinje er meget tydelig.
Du er yderst målrettet, på grænsen til det stædige, og jeg kan se på din
hovedlinje at du er meget hårdfør. Derfor har du det med at granske efter
udfordringer, og dette forstærker kun din stædighed.”

Hun vendte hendes hånd. Og kørte fingrene ud over hendes knoer, som forekom
lidt rødlige og irriterede.

”Der er store forandringer på vej, der snart vil udfordre dit livssyn.”

Hun lukkede sine hænder om Mallories egen, så den blev foldet. Hun lukkede
tilsvarende sine lilla øjne og rynkede lidt på panden.

”OG… du har for nylig mødt en høj, mørk skikkelse på en af dine gåture, der vil
være starten på dette!”

[Deleted]

Mallorie kunne med det samme se, at pigen tydeligvis havde misforstået hende og hun rynkede en smule på panden over hendes flabede kommentar.
”Jeg er hans tjenestepige” sagde hun koldt og kiggede kort væk fra hende. Sikke en lille møgunge. At tro hun var en eller anden luder, som kongen bare kunne gøre med, hvad der passede ham?! Næh nej du. Det kom aldrig til at ske.

Som hun tog fat omkring hendes hånd, overvejede hun at trække den til sig igen, men hendes nysgerighed stoppede hende. Det kunne da være sjovt at se, om hun kunne få nogen af tingene rigtige, selvom hendes tro omkring det var meget lille. Hun kunne dog godt lide den følelse hun fik i kroppen, da hun begyndte at nusse hendes håndflade.

Hjertelinjen var mere eller mindre rigtigt. Den følelsesmæssige splittelse anede hun til gengæld ikke noget om. Hun kunne godt se på pigen, at hun ville have en eller anden form for respons, så hun nikkede til hende. ”Jeg vil være fri ja og jeg har ikke noget imod at udforske” sagde hun kortfattet med et lille nik. Det var ikke noget, hun nogensinde havde haft noget imod og det ville nok heller aldrig stoppe igen.

Hun rynkede kort sine bryn over hendes næste ord. Det var faktisk en smule løgn. Hun havde et ganske godt forhold til det meste af sin familie, men det var bare ikke altid, at hendes ord stemmede overens med resten af familiens. For at komme med en eller anden form for reaktion nikkede hun blot til hende og ventede spændt på hendes næste ord. Det var jo blevet helt lokkende at høre omkring dette.

De næste ord fik hende til at grine. Store forandringer på vej og en mørk skikkelse? Det passede nu meget godt, men det var for godt til at være sandt, at hun faktisk havde kunne læse alt dette ud fra hendes hånd af. ”Nå. Det var da meget morsomt” sagde hun endelig, da hun følte sin hånd blive lukket omkring hendes.

[Deleted]

Groa holdte hende lidt fast inden hun slap.
"Åh, sådan en pige! Så du er kongens personlige tjenestepige? Du lyder til at have meget meget travlt med begge dele så. Det lyder mægtigt besværligt" smilte hun stort.
Hvordan det fungerede både at være kongens skøge, og kammerpige anede hun ikke.
Hendes blege, slanke hænder slap kvindens i en glidende bevægelse.

Mens hun begyndte at komme det sorte, boblende vand - nu på flaske!- ned i sin kurv, fortsatte hun med at snakke, skønt hun stod med ryggen til hende og var bøjet forover.
"Jeg ville råde dig til at få nogen til at kigge på det senere. Hænder ændrer sig altid, og det samme gør linjerne i folks hænder."
Hun fandt en lille brun svamp op af sin kurv, tilsyneladende en kantarell og tog betænksomt en bid af den. Det kølige, klamme miljø der normalt var i Dvasias gjorde at svampe groede næsten hele året, og en farvefuld kombination af alt fra fluesvampe, til spisesvampe var at finde i kurven af pileflet.
"Hmm... De kunne være bedre."

[Deleted]

Mallorie anede ikke, hvorfor pigen valgte at holde hende fast, inden hun slap hende igen, men lagde ikke mere i det end det, før hun rystede hånden en smule og lagde dem ind under kappen. Hun trak den lidt tættere omkring sig for at dække den bare hud. Lidt blufærdig var man vel alligevel.
”Begge dele? Hvad snakker du om? Jeg er kun hans tjenestepige…” sagde hun en smule underligt og kiggede på hende med et løftet øjenbryn.
”Og det er skam ikke så slemt igen”

Hun kiggede underligt mod den ganske mærkværdige pige, da hun igen begyndte at lege med de underligt flasker. Hun stod med en kurv, som havde et eller andet i. Hvad havde hun slet ikke lyst til at vide.
”Det skal jeg da tænke over” sagde hun stille og rystede usynligt på hovedet. Hun havde nu ikke tænkt sig at gøre det igen, men hvis det kunne gøre hende glad, så var det bare det.
Da hun gav sig til at spise svampe, var det ved at blive nok underligt for en dag og hun gik over til sin hest igen, som stadig stod roligt, hvor hun havde sat den før.

[Deleted]

Men nej!
Groa lod ikke til at være kvinden være! Med kurv i hånd og en lille svamp stikkende ud af mundvigen traskede hun efter hende, mens hun gumlende ævlede videre
"M-mm! Det kan faktisk være ret vigtigt for ens videre forløb. Der er mange der får læst deres hænder inden de skal giftes. Men man kan -gnask gnask- selvfølgelig også bare lave en årsgang og se hvilke skabninger man møder der. Eller man kan stille sine tøfler under sin seng dagen før det nye år starter."
Hun smilte uhæmmet og svingede oven i købet lidt med kurven, mens hun hoppede i gadedrengeløb.
"Er du sikker på det med kragefoden? De er slet ikke hårde at fange og jeg har en med! Jeg kan hjælpe dig med noget andet. Har du brug for nogen til at gå ærinder i byen? Jeg kan skylde dig en tjeneste."

I stiv bevægelse stopper hun først, når hun står 2 meter fra den store hest. Hun stirrer på den, og det virker til at den stirrer på hende... Men hun stirrer den nu altså bare i næseborene i stedet.
Groa brød sig ikke om heste. De kunne ikke så tit lide hende. Det var som om at de kunne se igennem hendes fysiske form, og i stedet så de stikkende øjne og det svævende hår...

*Vås! Dyr kan ikke se den slags. Der er ingen grund til at være nervøs. Dumme kødklump!*
Slet ikke, nej, for hun havde svampe!
"Søøøødt mulddyr, mulddyr, mulddyr. Seee. Nam nam svamp!" og med disse ord stikker den blege pige en kantarel i hovedet på hesten, og næsten ind i næseboret på den.

[Deleted]

Mallorie havde ingen ide om, hvorfor pokker den mærkværdige kvinde ikke ville lade hende være. Hun blev ved med at gå efter hende, selv efter hun var trådt hen til sin hest igen.
”GIFTES!? Jeg skal sku ikke giftes” udbrød hun med et fnys, da hun fortsatte med at snakke. Hvad hun ævlede om, det havde hun ingen ide om, men hun lod i det mindste som om hun hørte bare en smule efter. Det eneste hun havde fået ud af hendes mange sætninger, var ordet giftes. Mall fortsatte sin gang mod hesten og stoppede ved siden af den, imens hun roligt klappede den over halsen.
”Shhh…” hviskede hun stille til den, da den begyndte at pruste en smule over den fremmede pige ved siden af sig.
”Ja jeg er sikker på det med kragefoden. Jeg har ikke lyst til at rende rundt med sådan en i lommen. Jeg har ikke brug for din hjælp” sagde hun en smule mere sammenbidt end før.

Hun kiggede en smule underligt mod pigen, da hun stoppede op foran hesten. Som hun stak svampen op i snuden på den skulle den lige til at stejle, men Mall fik den til at tage det med ro, inden den kunne nå så langt.
Hun skubbede svampen væk ved at svinge sin ene hand imod den.
”Er du fuldkommen sindsyg?! De kan være giftige de tingester!!”

[Deleted]

"Sludder! alle kvinder skal da giftes." Gespænstet slog ud med armene, med en rullende latter, men hoppede så adskillelige skridt bag ud, da gangeren skulle til at stejle.

"Det er et ondsindet mulddyr, jeg ville råde dig til at få dig et ny!" pegede hun anklagende på hesten. Hmpf. Sådan at afslå luksus spise!
"Men som så mange andre væsner kan den sikkert tæmmes med sødme." Hun begyndte at rode i sin lomme igen og fandt et stykke tørt brød frem i stedet.

"Sindsyg? Over hovedet ikke! Det er kantareller. Meget luksuriøs spise, ofte som tilbehør til honningglaseret vildsvin og skovbær." et øjebliks stilhed fulgte, som at de lilla øjne forsvandt væk ved det indre billede.

"Hvor agter du at begive dig hen nu Mallorie? Kan du lide musik? Jeg kan spille fløjte for dig!"