Another Visit

[Alexander Raphael Vladimir]

Alexander så på ham. Han vidste at mange sensuelle dæmoner jo var nødsaget til den slags. Og enten et sted indendøre eller på gaden. Så var dette klart det bedste valg og stedet her var ikke så ringe endda. Han kunne godt forestille sig, at der blev taget hensyn til dem og taget godt hånd om dem. Hans blik hvilede fortsat på ham mens Caleb snakkede og han kunne kun nikke let. "Uden en fast partner så må sensuelle dæmoner jo ty til hvad der kan skaffe dem deres livs energi.." hviskede han lavt, men dog med en forstående tone. Han vidste jo godt en sensuel dæmon skulle have stillet sin lyst for at overleve. Ligesom han helst skulle undgå alt for meget varme og især ild. Det ville svække ham og siden slå ham ihjel hvis han ikke passede på.

Han så på ham og grinede lidt efter noget tid med at tænke. Han havde faktisk aldrig tænkt over det, men jo Appolyon var ikke bare et sted man gik ind og lige frem efter næsen og kom hen til det man ville. Der var mange måder og muligheder for at fare vild i grotternes mørke gange. "Bare rolig.. jeg bor ikke så langt inde. Jeg er jo en dæmon der elsker mørke som sådan." grinede han lidt. "Kolde steder er lige mig, men der må godt være bare lidt lys så man kan se noget." smilede han skævt og kunne ikke helt holde en lav kort latter inde. Man skulle dog ikke langt ind før der allerede blev mørkt, men jo længere ind man kom jo mørkere føltes det. Og at Caleb straks virkede mere med modet oppe og klar til at tage udfordringen op var et godt tegn og det glædede ham skam også, at se hvordan Caleb's smil lyste op. Bare ved at kommentere det? Helt fantastisk jo! Han smilede selv og så på ham. "Det er jeg glad for. Det er også rart, at se frem til at se dit smukke smilende ansigt når jeg kommer." han lagde sit hoved lidt på sned mens hans blik ikke veg så meget som en millimeter væk fra ham! Han mærkede godt hånden blev trukket lidt tilbage efter Alexander havde kommenteret om dens færden. HVad var det nu for noget drilleri? han så på ham med et løftet øjenbryn og en let latter slap fra ham over det sidste Caleb sagde. Ikke fordi det i sig selv var morsomt, men på samme tid var det alligevel lidt fjollet og tosset. På en god måde naturligvis! "Det er vist din sensuelle dæmon der taler kæreste Caleb.." hviskede han stille og strøg en finger langs hans læbe mens han så ham direkte i øjnene. "Jeg er altså blot endnu en sensuel kilde til din kraft?" hviskede han lavt og så ikke væk. Han lød ikke vred eller såret. Bare spørgende og nysgerrig.

[Deleted]

For mange var det måske dybt tåbeligt og ikke mindst latterligt, at nogle væsner kunne dø, dersom deres lyst ikke blev stillet, men for hans vedkommende, så var det jo faktisk rigtigt, hvilket jo næsten var det værste. Mulighederne for hans slags, var bestemt ikke særlig mange, eller store for den sags skyld, og det var jo ikke ligefrem noget som han kunne gøre det største ved af den grund. Han nikkede ganske stille. Det var jo rigtigt et som han sagde, så det var jo heller ikke ligefrem fordi at han kunne gøre det største ved det af den grund. ”For mig, var det her bare det bedste alternativ, så… ellers vil jeg ønske, at jeg kunne være et andet sted og have et normalt job, men med den.. ja, tiltrækning som man kan have på andre, så er det desværre ikke muligt,” sagde han med et let træk på skuldrene. Det var uden tvivl en utrolig frustrerende tanke, men ikke ligefrem noget som han kunne gøre det største ved af den grund, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det faktisk en tanke som gjorde temmelig ondt for ham at tænke på. Han havde slet ikke været heldigstillet igennem livet.

At det hele skulle komme til at foregå i Appolyon for denne omgang, var egentlig noget som passede Caleb ganske fint, for det var da til at finde frem til, uden at det var den længste tur, så det var ganske fint for ham. Han smilede let for sig selv. Han havde betjent mange dæmoner som havde fortalt om det sted, og selvom han jo selv stod som en dæmon, så havde han aldrig været der, hvilket han jo et sted var ganske ked af. Han smilede let for sig selv. ”Jeg skal nok finde frem alligevel, uanset hvor langt inde det er.. Jeg vil virkelig gerne se det,” sagde han med en rolig stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke. ”Så lang tid jeg kan se lidt, så passer det mig ganske fint,” sagde han med et stille smil på læben. Hånden havde han kort ladet stryge over Alexanders varme og bløde maveskind. Det havde altid været noget som havde fået ham til at smile ganske tilfredst, og han kunne virkelig godt lide det. Han slap et let grin, inden han roligt vendte blikket mod ham ved hans strøg mod hans læber. Alle de kærtegn og den omsorg.. Han elskede det, også fordi at det bestemt heller ikke var noget som de blev mødt af alle sammen, så lige der, følte han sig faktisk heldig. At smile kunne han kun når Alexander var der, for det var der han faktisk følte sig ved bedst vel. ”Du er stort set den eneste som bliver mødt af det,” sagde han ærligt, som han roligt lagde sig godt til rette ved ham, selvom han havde valgt at trække hånden bare en anelse til sig alligevel. Han smilede let for sig selv, og lagde sig igen godt til rette ved ham. Hånden strøg han ganske let over hans mave. Han kunne jo slet ikke lade være, nu hvor han havde muligheden for det. ”Det lyder så grumt når du siger det på den måde,” påpegede han med en morende stemme, idet han roligt tog omkring hans hånd og førte den til sine læber, hvor han skænkede den et let kys.

[Alexander Raphael Vladimir]

At have et job som man nærmest var nødt til af skæbnen var jo ikke en forbrydelse. Og man kunne jo lære at nyde jobbet på en måde. Eller i hvert fald vænne sig til det og finde sin vej frem i livet. Et sted så forstod Alexander godt, at Caleb sagde han ville have fundet et andet sted at være og sådan hvis han ikke havde været sensuel dæmon og dermed kunne arbejde med hvad han ville uden at frygte hans svaghed ville gøre det af med ham. 
Men at de så småt var ved at få aftalt at mødes hos ham og få tingene på plads kunne Alexander fornemme. Og at det også gjorde stemningen god og varm. At Caleb blev gladere og mere afslappet fordi han ikke skulle tænke på at det kunne tage lang tid før de mødtes. Og nu lå bolden på Caleb's bane halvdel. Det havde altid været Alexander der kom her og dermed afgjorde hvornår de kunne ses. Nu fik Caleb samme mulighed. Både nu og fremover. Men efter denne nat så var det hele i Caleb's hænder. Ham der styrede farten og bestemte hvornår han ville mødes med Alexander igen. Selvom de fik en dejlig lang nat sammen nu ja så glædede han sig og håbede at det hurtigt blev til et besøg hos ham. At de snart ville ses igen. Han var nok snart ved at være lidt ala det man kunne kalde for afhængig af Caleb. Men var det så slemt? Han fik jo ikke chancen hver dag. Så når han var i nærheden og kunne se ham så ville han gerne gøre det så meget og ofte som han kunne nå før rejsen førte ham videre igennem landene.
At han måske havde sagt noget der ikke var helt så sødt var han godt klar over. men Caleb tog det ikke alvorligt og blev sur. Og Alexander havde jo heller ikke ment det seriøst. Han vidste skam godt, at han ikke bare var som de andre. Han var ikke bare en kilde til sensuel lyst så Caleb kunne holde sig i live. Det fik han skam nok rigeligt af i forvejen. Og så ville deres stunder sammen jo ikke være sådan her. Så nej han var ikke bare som de andre. Ikke tilfældig. Og det var en tanke der var dejlig. Lige så dejlig som at han snart fik besøg af Caleb. "Beklager.. men du ved jo, at jeg ikke mente det på en skidt måde.. Jeg driller dig bare lidt.." smilede han og lod ham tage sin hånd og give den et kys hvilket fik ham til at grine lidt. Det kildede også lidt så det var også en årsag til grinet. Men han var nu stadig glad for at blive nusset og puslet lidt om. Det var så afslappende. "Jeg ville næsten ønske jeg kunne blive her for evigt.." hviskede han stille for sig selv og lukkede sine øjne en smule i mens han smilede lidt og bare helt igennem var så afslappet og rolig. Der var så fredfyldt her. Det var næsten skræmmende. Men det var ikke stedet alene. Det gjorde faktisk kun en lille del af det. Nej det var selskabet der havde den endelige effekt på ham.

[Deleted]

Caleb havde stort set bare accepteret, at dette var hans vej i livet, og det var noget som han i princippet havde det ganske fint med, når det nu endelig skulle være i den anden ende. Det var naturligvis trist, at man nærmest blev født ind i noget som dette, men hvad andet valg havde han? Han var bogstavelig talt født på et horehus i Dvasias, så det havde jo ligget i familien oveni, uanset hvor ondt det faktisk gjorde for en som ham, og det var jo næsten det værste af det hele for hans vedkommende.
Man kunne jo stort set sige, at deres møde var planlagt, og det var en tanke som faktisk gjorde Caleb temmelig glad. Selvom det nu var ham som bestemte tempoet og det hele, og det var egentlig ikke noget som han havde noget imod. Tvært imod, så var det jo faktisk en tanke som gjorde ham glad, for det var noget som betød meget for ham. Tanken om at han havde noget at søge ud til, var næsten det bedste af det hele. Han smilede let for sig selv. Det var jo heller ikke ligefrem fordi at Appolyon lå så forfærdelig langt væk, så det burde da om ikke andet, så være til at finde, og det var det som han trøstede sig med. Han nød at ligge der med ham, også fordi at han ikke behøvede at tage det hele så personligt, for han vidste jo godt at de havde og kom fra hver deres liv, og sikkert også havde hver deres måde at se på tingene på, men det var heller ikke ligefrem fordi at det var noget som han kunne gøre det mindste ved, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han smilede let for sig selv. Han vidste godt at Alexander ikke lagde noget i det, for det kunne han høre på hans stemme, og det var naturligvis lettende for ham, hvilket der heller ikke var nogen tvivl om i den anden ende. ”Jeg tager det nu heller ikke så tungt, må jeg sige. Jeg kender dig nok bedre end de fleste gør, så det skal du slet ikke tænke på,” bad han med en ganske rolig mine. Han lod hånden ganske roligt og stille stryge over hans mave, for han kunne virkelig godt lide at være i kontakt med ham på denne måde, for det var noget som uden tvivl havde en beroligende effekt på hende, og det kunne hun virkelig godt lide. Han smilede let for sig selv. Det sagde han måske nu, men.. det havde vel ikke noget med stedet at gøre, men måske.. ham? Det var en tanke som han faktisk godt kunne lide. ”Jeg går ikke ud fra, at det er stedet, der får dig til at sige det..” sagde han med en rolig stemme og med et let og stille smil. Det var ikke fordi at han tog det så tungt igen. Lige nu var det bare selskabet som han værdsatte mest.

[Alexander Raphael Vladimir]

Hvor Caleb kom fra og hvor han var betød intet for Alexander. Han tog Caleb for den han var. Han var glad for hans selskab om han så var prostitueret eller en eller anden adelig fin herre. Han ville faktisk næsten hellere bruge tid med Caleb end med en kongelig eller adelig. Han gad ikke tage så god hånd om manererne. Selvom det da blev nødvendigt indimellem. Han var glad for, at han her med Caleb kunne være sig selv helt igennem. Det betød meget og var noget af det bedste han vidste.
At Caleb så sagde han nok kendte ham bedre end nogen anden. Ja det måtte Alexander jo nok give ham helt ret i. Ingen andre der levede havde formået at komme bare halvt så langt ind på livet af ham som denne unge herre. Det var lige før, at Caleb kendte ham mere end forældrene. Hvis det da var muligt? Nok ikke helt når man tænkte over det. Men Caleb lå lige efter og ville nok beholde den plads fremover hvis han fortsat interesserede sig for Alexander og hvis der ikke kom nogen som Alexander lod komme længere ind. Begge dele virkede dog ikke så sandsynlige.
Men samtidig var det rart at de begge to kunne spøge med hinanden uden spøgen blev taget for alvorligt af nogen parter. Men når de så var seriøse så var de det også begge to. De fulgtes godt af. At Caleb så havde hørt den sidste kommentar, som Alexander havde sagt til sig selv, ja det var så ikke helt meningen og det overraskede ham. Men samtidig var han ikke trist over, at den var blevet hørt. Det gik ham ikke på. Han var bare lidt overrasket over det. Han så lidt mod ham og smilede. "nej det er ikke stedet kæreste Caleb. Det kan jeg vist godt roligt indrømme for dig." grinede han lidt og lagde sig lidt om på siden, men uden at forhindre Caleb i at have sin hånd på maven af Alexander. Han lagde sin arm over ham og trak ham lidt ind til sig og lagde sin pande mod hans. "Men jeg kan jo ikke være sikker.. når du kommer hos mig så kan jeg jo endelig afgøre om det er dig eller stedet her." smilede han lidt drillende. "Men jeg tror ikke du skal være bekymret.." hviskede han med et smil og nussede ham over lænden.

[Deleted]

Det som Caleb var glad for, var at Alexander virkede til at tage ham som den han var, og det var noget som han virkelig godt kunne lide, og det var noget som også fik ham til at slappe af, og det var uden tvivl virkelig rart, og ikke mindst befriende for hans vedkommende. Det var en respekt, som han selv ikke var vant til at se nogen andre steder, og det var naturligvis noget som selv gjorde sit for ham. Når selskabet var rigtigt, så følte han også var han kunne slappe af, og bare.. være sig selv, og faktisk så følte han sig næsten som en del af det og faktisk accepteret ind i dette, og det var næsten det bedste af det hele, og det var alt sammen noget som han kun måtte takke Alexander for, for han var en af de yderst få, som havde fået den betydning og plads ved ham. En anden var Liya, men hende have han kun været i stand til at se en enkelt gang, og et sted, så var han skam også bekymret for hende.
Efterhånden måtte Caleb sige, at han kendte Alexander temmelig godt, og det var jo i princippet noget som passede ham ganske fint, for det var noget som han alt sammen var frygtelig, frygtelig glad for. Han lagde hovedet tæt ind mod ham, og med blikket i hans smukke øjne. De kunne være seriøse når det var meningen, som de kunne lave sjov med hinanden, og det var uden tvivl det som han mente og var rigtig, rigtig glad for, og derfor føles det så.. rigtigt at tilbringe tiden sammen med ham på denne her måde, så det i sig selv, var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt igen i den anden ende. ”Det tænkte jeg nok,” sagde han med en tydeligt morende stemme, for det var jo heller ikke ligefrem fordi at det var nogen løgn, når det nu endelig skulle være i den anden ende. Han smilede tydeligt og let for sig selv, inden han roligt lod panden møde hans, da han kom det tættere på. Han trak dog ikke hånden til sig eller noget lignende, for han kunne godt lide, at have den direkte kontakt og berøring til ham, da det alt sammen var noget som passede ham ganske fint, når det nu endelig skulle være i den anden ende. ”Jeg håber da godt nok, at det er mig som giver dig den lyst og de tanker, må jeg sige..” Han lod sin næse glide let mod hans og med et let grin. Selv glædede han sig virkelig til at se hvor manden tilbragte sin tid, når han ikke var her sammen med ham. Det var alt sammen noget som faktisk betød utrolig meget for ham.

[Alexander Raphael Vladimir]

Som altid kunne tankerne jo godt flyve sig en tur på egen hånd og helt væk fra virkeligheden. Selv når han var med Caleb kunne de lige flygte en kort tur. Men aldrig så ofte og langt som når han var i et mere kedeligt selskab. Hans tanker fløj mest lidt på egen hånd når der var stille mellem dem og der ikke skete noget. Det skete ikke så ofte. Temmelig sjældent faktisk.
Han smilede og grinede lidt. "jeg kan da heller ikke lige lyve lidt for dig hva?" smilede han drillende og lagde sit hoved lidt til siden og han havde sådan set heller ikke lyst til at lyve så det var kun godt han ikke kunne overfor Caleb. Men små hvide løgne i morskab kunne jo ikke skade? Det var jo for at drille og han rettede det altid til den sande mening hvis Caleb ikke selv gættede sig til den. Han kunne jo ikke være for hård og led ved ham. Det var jo en vigtig person i hans liv. En af de vigtigste. Nej.. DÉN vigtigste. Uden at overdrive spor.
"Var det stedet og ikke dig kære Caleb.. så ville jeg tage til takke med hvem som helst der arbejder her. Men det er jo ikke tilfældet overhovedet vel?" spurgte han stille med et smil og lod sin hånd nusse over hans lænd og var kun så evig glad for, at de lå så tæt og nærmest puttede sig til hinanden. Det var noget af det mest behagelige og afslappende. Det var en god slutning på den ellers så lange dag han havde været igennem så det var en god idé han havde fået. Et godt valg at tage herhen. Både for at gense Caleb endnu en gang og så fordi det var et sted han holdt af at komme så længe det var på dette værelse med Caleb. Men at de hjemme hos ham fik alt det privatliv de ville have. Det var en dejlig ting at tænke på og han glædede sig mere og mere! Han måtte nok lade være og tænke på det lige nu for han kunne ikke klare at vente hvis det var.
Han mærkede Caleb's næse der gned sig imod hans egen og det fik ham til at grine også og han måtte ærligt sige til sig selv, at det på samme tid var rart, men alligevel tosset. De var jo ikke hunde eller dyr generent som kyssede med næser? "ej Caleb.." grinede han lidt. "det er jo ikke sådan man skal gøre.." han vidste jo godt, at Caleb havde gjort det fordi han havde lyst og sådan. Men han kunne ikke helt lade være at udnytte det til sin egen fordel. "sådan her skal det gøres.." hviskede han stille og lod sine læber finde hans i et langt og rigtig dybt kys mens han lige sørgede for at de ikke gled væk fra hinanden, men tværtimod lå helt tæt op af hinanden som det var han holdt ham der.

[Deleted]

Alle kunne de bruge et hop fra den virkelige verden og ind i en anden, og der var Caleb bestemt ikke noget undtag. Han gik selv og drømte om en bedre tilværelse end den som han havde her, men han vidste derimod også at han var af typen som var nødt til at nøjes. Han var heldigstillet i forhold til de fleste, og det var et sted næsten en skræmmende tanke, selv for hans vedkommende, men det var nu bare sådan at det var. Derfor var han glad for at den tanke ikke afholdt Alex fra at komme og besøge ham, da det var et selskab, som han satte utrolig stor pris på, og nok mere end det som han var i stand til at vise ham, men han var jo nødt til at prøve, så godt som det nu var ham menneskelig muligt i den anden ende.
Hvide løgne kunne Caleb skam godt håndtere, det var slet ikke det. Det var jo faktisk noget som i sig selv, var med til at gøre tilværelsen sjovere, og specielt når de var så tydelige og åbenlyse som Alexanders var. Han slap et let grin og rystede på hovedet. ”Ikke før du bliver bedre til det,” påpegede han tydeligt drillende, inden han igen lagde sig til rette ved hans side. Det var faktisk utrolig rart at ligge der, og det var noget som uden tvivl havde en beroligende effekt selv på ham, så det i sig selv, var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen. Han sukkede tungt, og lukkede øjnene, bare for et kort øjeblik. Det her var jo en stund. Han rystede stille på hovedet. Det var ikke stedet han kom her for, og det var en tanke som faktisk glædede ham. ”Jeg tror ikke rigtigt du ved hvor meget det betyder for mig, at du kommer i ny og næ.. Det er rart at have nogen som kender en lidt bedre end bare hvad man er i stand til i sengen. Det er befriende.. Det er en frihed for mig,” fortalte han med en ærlig stemme, inden han endnu en gang satte sig en smule op i sengen, inden han så derfor roligt lagde sig bedre til rette ved ham igen. Han kunne jo heller ikke lade være nu hvor han havde muligheden for det.
Selvom det var morende og drillende, at lade sin næse stryge over hans, som havde de været dyr, så var det udelukkende for at drille ham lidt, og det så jo også ud til at virke efter hensigten. ”Så vis mig det..” opfordrede han med en dæmpet hvisken, inden han lod læberne møde hans i stedet for. Den fornemmelse var så mange gange bedre, og noget som han uden tvivl godt kunne lide! Han lod øjnene glide nydende i, hvor han derefter hævede hånden, som han strøg igennem mandens lokker, kun for at lægge sig i hans nakke. Det var bare.. anderledes, når det var Alex han gjorde det med. Det var en fantastisk fornemmelse!

[Alexander Raphael Vladimir]

Hvilke tanker Caleb måtte gå og gøre sig med hvordan hans liv var kendte Alexander ikke til. Kun den information som Caleb valgte at give ham. Men det var som om der kom mere og mere på deres historier om livet så de lærte hinanden at kende mere og mere for hver gang. Det var en god ting og hældte mod den rigtige retning. Men stadig var der jo nok ting som de ikke vidste om hinanden. Endnu. Måske kom det en dag? For eksempel havde Alexander aldrig fortalt præcist hvad det var han rejste rundt og gjorde. Han skammede sig ikke, men han skulle passe på hvad han gik og afslørede så det ikke slap ud til de forkerte. Det kunne koste dyrt og ødelægge hele hans arbejde. Men Caleb havde heller ikke givet udtryk for sit ubehag omkring det hemmelige job, hvis han altså gik og følte sådan noget. Han havde vidst aldrig rigtigt spurgt ind til noget mere direkte med detaljer eller bare hvad han kunne kalde sit arbejde. Som Caleb var prostitueret var det jo en slags arbejdstitel. Men hvis han en dag blev spurgt kunne det være han fortalte det. Han ville dog ikke bringe det op. Også fordi de ikke skulle bruge deres tid sammen med at tale om arbejde. Der var så meget andet.
At han så skulle blive bedre til at lyve fik ham til at smile et skævt lille smil. Ja det kunne der jo nok godt være noget om! Han burde gå hjem og øve sig. Nah det ville næppe virke efter hensigten særlig godt. Han trak på sine skuldre efter lidt tænketid og så på ham. "Jeg tror vist det er en idé der er bristet allerede fra starten." grinede han svagt. Det kunne næsten ikke betale sig at forsøge og det var også rart på denne måde som tingene var. Han lod stilheden lidt synke ind over dem igen som det var Caleb blot lå og puttede i hans favn. En rar tanke og fornemmelse og han var så småt ved at drive lidt hen selv. Hans øjne gled dog langsomt op ved Caleb's ord og læberne formede sig i et smil ganske svagt og langsomt. "nej jeg ved det ikke.. Men jeg kan gætte mig frem og håbe, at det betyder så meget som jeg håber og tror." hans stemme var rolig og ikke højere end nødvendigt mens han blot strøg hans lænd roligt med sin hånd idet han talte til ham. Og ja han kendte Caleb mere end bare i sengen. og det var han glad for. Det varmede ham dog at høre, at han ligefrem var befriende eller i hvert fald havde en sådan virkning på ham når han så forbi.
Det at blive opfordret til at vise et rigtigt kys, ja det skulle Caleb da ikke sige to gange!! Denne nåede da også kun lige at sige de ord før det var, at Alexander gjorde det. Han havde sådan set ikke ventet på nogen opfordring, men blot tænkt sig, at kaste sig ud i det! Så måtte han tage skraldet hvis Caleb ikke ønskede det. Men det var der næppe nogen stor chance for ville ske! Han mærkede fingrene igennem sit hår og rullede sig op over Caleb så han lå på toppen af ham istedet for de lå side om side. Han måtte så bare håbe han ikke blev for tung for sin kære Caleb. Hans hænder var begge gledet op fra Caleb's liv og fingrene lukkede sig let om hans lokker. Han havde mere eller mindre begravet sine fingre i hans dejlige hår og lod sin tunge drillende glide over Caleb's læber. Han ville gerne gøre mere ud af kysset, men samtidig også drille ham. Han kunne altså bare ikke dy sig!

[Deleted]

Caleb havde ikke noget imod Alexanders hemmelige liv, for det vidste han, at der var rigtig mange som havde rundt derude. Han var bare glad for, at manden stadig fandt den mulighed og tid til at komme og besøge ham, hvad end om der skete noget i sengen eller ej. Han erkendte gerne, at hans tanker om hans eget liv, på ingen måder var noget at prale af, for han gik vel bare rundt i den tro på, at det var her han skulle være for resten af sit liv? Han havde det ikke godt, selvom det var noget som de færreste i det hele taget lagde mærke til, hvis der da var nogen som overhovedet lagde mærke til det. Han vidste end ikke med sikkerhed, om det var noget som Alexander gjorde, for han lyste jo sådan altid op, når manden kom.
Løgne var ikke noget som han brød sig om, men selv han var jo fanget i et net af dem, så han tog det ikke så tungt igen. Han smilede let tilfredst for sig selv, som han let blinkede til ham. ”Det er vidst allerede for sent kære.. Jeg har allerede gennemskuet dig,” påpegede han med en tydeligt drillende stemme, for det var jo heller ikke ligefrem fordi at det var nogen løgn i den anden ende. Han lagde sig tæt ind mod ham. Det var rart at nogle faktisk var der til at se at nogen så ham som andet en den som skulle stille deres lyster, men faktisk som den mand og det væsen som han var. Han sukkede ganske let og nikkede til ham. ”Jeg tror bare du kan håbe og tro, og alligevel ramme fuldstændig forkert, Alex. Det betyder virkelig meget for mig, at der i det mindste er nogen, som ikke bare ser mig som en mulighed for at få deres lyster stillet,” fortalte han med en ærlighed i stemmen. Det var måske hans arbejde, men af den grund, så var han jo også et levende individ, som havde brug for at blive set i en lidt anden sammenhæng end det hver eneste gang.
Selvom Caleb nu havde valgt at lægge op til lidt andre ting, så var det egentlig ikke noget som han gjorde med vilje, men nu var det bare sådan at det måtte være. Kysset som han opfordrede manden til at give ham, var egentlig også fordi at han selv havde lyst til at mærke det. Han havde lyst til at mærke ham tæt på. Ikke fordi at det var en del af hans arbejde, men fordi at han virkelig havde lyst til det. Han lod hånden stryge ham igennem håret, og lagde sig i hans nakke. Tungen som gled over hans læber lige så, var noget som satte en sitren i ham, hvor han alligevel ikke kunne lade være med at trække lidt på smilebåndet, for det morede ham. Han skilte selv sine læber, hvor han lod tungen stryge over hans. Nærmest som et kærtegn, men samtidig også for at byde ham tættere på. Han kendte efterhånden Alexander, og vidste hvad han ville have, og hvordan han ville have det.

[Alexander Raphael Vladimir]

Hvem der lagde op til mest var jo ikke let at sige. Men så længe, at de begge havde lyst og de havde det som levende væsner var det også lige meget. Så længe det ikke var lysterne alene der drog dem. Caleb skulle til daglig gøre denne slags med flere forskellige. Ikke en rar tanke i sig selv jo, men Caleb havde jo behov for det for at leve i det lange løb. Men så længe, at han var med Alexander fordi han ville af fri vilje så betød det mest. Og det måtte han jo have for ellers havde han vel for længst krævet betaling? Han ville en dag gerne kunne hjælpe Caleb. Væk herfra hvis han ville. Men det ville kunne koste ham livet. Og dette sted var nok det bedste af sin slags.
Men disse planer og tanker lagde han på hylden og lod sig opsluge af kysset. Af Caleb. Dennes læber skiltes af og mødtes med Alexander's. Ak ja, men han skulle da ikke tro det gik så let? Han trak tungen lidt til sig for at drille ham lidt mere, men det pinte ham også selv lidt i det lange løb så han lod snart tungen finde hans igen og uddybede kysset han indtil nu havde holdt lidt tilbage. Men de havde jo heller ikke travlt. Han havde ikke engang været der en time. Ikke engang en halv regnede han med så der var masser af timer frem til han måtte ride hjemover. Han lukkede sine øjne som han blot blev helt opslugt af kysset og lidt efter gik igang med at skaffe noget stof af vejen. Han forsøgte at få fjernet påklædningen på Caleb's overkrop så han kunne røre og se hans nøgne hud.

[Deleted]

Det kunne godt være Caleb var nødt til at gøre det for sin egen overlevelse, men det var instinktet. Selv han var i besiddelse af lyst, og når han endelig blev stemt på den rigtige måde, så kunne han jo heller ikke lade være. Overfor Alexander, følte han faktisk, at det var en mand, som han kunne stole på, og det var også noget som uden tvivl gjorde sit. De lagde måske op til det begge to, men det var vel kun en god ting? At det var noget som de begge to virkelig havde lyst til? Det som dog glædede Caleb mest, var at Alexander ikke dømte ham på det, og det var uden tvivl frygtelig rart at vide, da det var en tryghed i sig selv for ham. Han lod hånden stryge let over Alexanders bryst. At berøre ham, og så alligevel føle, at det var lidt hans ret, var faktisk en utrolig rar fornemmelse. Han var en flot mand.. Et sted ganske utroligt, at han ikke havde nogen fast derude, men det var kun godt at det var sådan at det var, for ellers ville han vel være stoppet med at komme her?
Kysset fyldte det hele. Det at være tæt på en anden på denne intense måde, var noget som Caleb virkelig elskede. Det var vel heller ikke helt forkert, at beskrive det, som at føle sig elsket? For det var noget som selv han havde brug for. Selvom han forsøgte at drille, og ikke kunne holde igen, så var det uden tvivl noget som i sandhed måtte more ham mere end det som han kunne beskrive. Hånden som søgte til hans klæder for at fjerne dem, var heller ikke noget som han kæmpede imod på nogen måde. Han sukkede dæmpet, hvor han roligt gav plads til at han kunne få skjorten åben og derved komme i kontakt med den ellers så nøgne hud. Hånden strøg han over Alexanders kind og videre nedover hans krop. Han var stærk og muskuløs, og det var noget som han virkelig godt kunne lide at berøre. Han brød dog endelig kysset, så han også kunne få muligheden for den dybe vejrtrækning, som kroppen ønskede så brændende. ”Du må godt, Alex,” hviskede han lokkende mod hans øre.

[Alexander Raphael Vladimir]

Instikt og overlevelse var jo noget som mange rettede deres liv efter. Man måtte jo gøre mange ting for at overleve. Nogen ting som man ikke brød sig om. Alexander var jo ikke vild med, at skulle slå folk ihjel, men det kunne mange gange være nødvendig. Både privat og i arbejdet. Det var noget han gjorde for at overleve og tjene til føden. Det var det som han kunne og hans levevej.
Men den brutale og kolde dæmon gled stille væk og blev mere varm og venlig når han var i dette selskab. Dette var det tætteste han kom på at elske en anden person. At dømme Caleb for det han gjorde var jo ikke nødvendigt? Nogen arbejdede med dette fordi de ville og ønskede det. Men selv hvis det var tilfældet for Caleb, så ville Alexander ikke dømme ham. Det var noget han vidste denne måtte gøre for at leve. Det var grund nok. Var det så noget han samtidig ville så var det blot sådan som han var. Alexander holdt af ham med alle minusser og plusser på skemaet. Han ville ikke ændre noget på ham selvom visse ting da klart var at foretrække blev lavet lidt om. Sådan var det jo altid. Ingen var fuldstændig perfekt.

Tætheden skabte sin atmosfære i rummet og trådte man ind nu ville man hurtigt forstå hvad der foregik selv uden at se hen på de to skikkelser. Det var ikke let at overse stemningen. At han med lethed og lidt hjælp fik lov til at få plads til at foretage sit gøremål var kun et positivt tegn. Han fik da også langsomt knappet skjorten op på ham. Knap for knap. I ro og mag uden hastværk. Til sidst fik han så den sidste op og skubbede skjortens stof en kende til side så den nøgne hud kom til syne og var til rådighed. Som ønsket og håbet. Han gned stille sin kind imod hånden Caleb lagde imod inden hånden gled videre på sin færd og ned over kroppen. Da Caleb brød kysset og lidt efter talte smilede Alexander blot roligt til ham. Han måtte godt? Ja det regnede han da også med, at han måtte, men stadig var det nærmest ophidsende bare at høre Caleb ligge der og sige sådan. Den lokkende stemme var skam svær at modstå!! Men selvom nogen måske ville sige, at Caleb blot ville have sex og dermed livs energi, ja så følte Alexander sig på ingen måde udnyttet. Han vidste jo, at det ikke var sådan det foregik i disse øjeblik. Han gav hans læber et kort og hurtigt kys med et smil og lod sine fingre stille glide ned langs hans side og dermed få skjorten skubbet mere væk og helt ned til buksekanten og lod fingrene stille glide ind mod midten for at få dem fjernet såvel som skjorten. Han havde jo fået lov. Han måtte godt.

[Deleted]

Til tider, så var man bare nødt til at gøre noget for sin overlevelse, som man slet ikke havde lyst til, og der var Caleb bestemt heller ikke noget undtag, og det var noget som et sted, også måtte gøre ham en kende trist. Han var dog alligevel ganske komfortabel omkring Alexander, for han havde heller ikke kommenteret eller dømt ham på det før, så det vare vel heller ikke ligefrem fordi, at det var noget, som gjorde ham noget! Han sendte ham et smil. Han kunne jo slet ikke lade være, nu hvor han havde muligheden for det. Manden havde jo efterhånden en temmelig stor betydning for ham, og det var noget som han gerne ville have, at han skulle vide.
Tætheden med et andet individ, vækkede tydeligt ting i Caleb, som han ikke altid ønskede, skulle vækkes, og et sted, så var det lige før, at det begyndte at blive ubehageligt. Han frygtede dog mest, at det var noget som også rev i Alexander på den måde, for det var jo det, som lå naturligt til hans væsen, og det var også noget, som gjorde sit for hans vedkommende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. At tøjet langsomt blev fjernet, var slet ikke noget som han sagde noget til, for nu havde han jo selv givet ham lov, og han vidste at Alexander virkelig var glad for det. Kyssene fik ham til at blotte halsen, hvor det nærmest gav et sug i hans mave, da skjorten blev fjernet, for det var noget som han virkelig elskede. Det var en form for spænding, også fordi, at der stort set, ikke lå nogen forpligtelse i det, men fordi at det hele udspillede sig igennem ren og skær lyst. Han havde virkelig lyst til ham. ”Fortsæt..” hviskede han fortsat mod hans øre, idet han nåede bukserne. Ja, allerede dernede, var hans krop så tydeligt i gang med at reagere så tydeligt, at pladsen for alvor var ved at blive trang. Hans hjerte hamrede direkte mod hans bryst, som aldrig nogensinde før, og det var virkelig behageligt. Det var virkelig sjovt, hvilken effekt Alexander havde på ham, men han kunne derimod virkelig godt lide det! Han smilede let for sig selv, inden han lod hænderne stryge over hans krop. Han selv elskede at være i kontakt med ham og bare.. mærke hvad der var under tøjet.

[Alexander Raphael Vladimir]

Blot at være sammen var nærmest en gave de fik foræret. Sådan følte Alexander det i hvert fald og han var sikker på, at det var det samme den omvendte vej. Ellers skjulte Caleb det sandelig godt! Der var ikke behov for at de skulle kende hinanden helt igennem selvom de vidste mange ting om hinanden efterhånden. Der var ikke nogen krav imellem dem. De kunne ikke altid bare tro, at den anden havde tid. Alexander havde dog ikke mødt en lukket dør når han kom og opsøgte Caleb. Om det var rent held eller om Caleb nærmest gjorde plads til ham skulle han ikke kunne svare helt på, men det var heller ikke vigtigt for ham som sådan. Han var glad for at det var som det var. Ville han ønske sig mere? Både og.. Mere ville jo nok betyde flere forpligtelser og at man i det hele taget skulle binde sig. Og det var han nok ikke så god til. Men han havde jo aldrig prøvet så hvem vidste? Men samtidig så ville han jo til tider gerne have mere tid sammen med ham. Ikke så meget at de andre skulle væk måske, men bare det, at der var tid til flere besøg. Men ville det ende med, at ødelægge det hele? Måske. Kunne ingen vide.
Den nærmest tiggende måde han blev bedt om at fortsætte på fik et smil til at løbe over hans læber. Og han kunne skam godt se og mærke, at det ikke gik reaktionsfrit for sig. Caleb ville nok gerne have mere plads til det der voksede. Han kunne dog ikke dy sig for at udsætte det lidt og dermed tirre ham. Han elskede at være i dette drille humør hvor han nærmest pinte Caleb helt til grænsen. Han fik dog stille løsnet på bukserne og det varede ikke længe efter det før han havde fået dem trukket et stykke ned og allerede der givet Caleb's underliv en del mere luft og plads. Han fik bukserne trukket helt ned og af anklerne og smidt dem på gulvet. Skjorten var skubbet helt væk i hver side så det var ikke meget af Caleb's krop der var skjult længere. Smilet på hans læber voksede kun yderligere da det var han så ned over den smukke og skønne krop der lå lagt frem til ham. Klar til brug og fornøjelse. En dejlig tanke for Alexander.