Another Visit

[Deleted]

Caleb havde ikke noget imod at være der, også fordi at det nu var ham en.. nødvendighed. Med hans racer, så var han nødt til at gøre et eller andet, for et normalt job, ville aldrig blive et alternativ for hans vedkommende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, og så var det naturligvis en tanke som gjorde ham direkte.. trist til tider, og derfor var det virkelig rart at se Alex, for han var en genganger, og nok en af dem som opsøgte ham mest, og det var noget som han uden tvivl godt kunne lide. Han trak let på smilebåndet og nikkede så til hans ord. ”Jeg nyder at du kommer her, Alex, så du er mere end velkommen til at opsøge mig her. Jeg håber bare at jeg også engang meget snart får muligheden for at opsøge dig også, så jeg kan se hvor du bor,” sagde han med en rolig stemme, også fordi at det var noget som han mente. Her mødte han ganske vidst mange forskellige, men de ønskede jo alle sammen det samme, og det var jo ikke fordi at de var direkte interesseret i at lære ham bedre at kende, for det vidste han udmærket godt, og det var næsten det som gjorde ham mest trist til mode, men det var ikke fordi at han kunne gøre det mindste ved det af den grund.
Et stille smil passerede Calebs læber, for han kunne godt lide det faktum, at Alex faktisk gerne ville have at han skulle komme forbi, også fordi at det var noget som fik ham til at føle sig som noget særligt. Og det var en tanke som han specielt godt kunne lide! ”Jeg ved ikke hvornår jeg lige får muligheden for at tage herfra. Er du ude, så skal jeg nok vente ved dit hjem, hvis jeg naturligvis kan finde det. Jeg har aldrig været i Imandra før,” sagde han med en rolig stemme. At komme ud og opleve tingene, var uden tvivl noget som han virkelig gerne ville, da det også var noget som skete så frygtelig sjældent, også fordi at han måske var lidt påpasselig af sig, men selv han havde brug for, og specielt efter hvad der var sket. ”Jeg lover at være forsigtig. Uanset hvor du færdes nu om dage, så er du jo indgrebet af at gå rundt i farezonen,” forklarede han ganske sigende. Det var slet ikke fordi at han havde noget imod at manden var så meget over ham, da det også var noget som betød noget for ham.
Caleb blev dog tavs ved Alexs følgende ord omkring hans arbejde. At der kunne gå måneder eller år, fra han tog ud til han kom hjem, gjorde ham en smule trist, for så var det jo heller ikke til at sige, hvornår han faktisk kunne kigge forbi, hvis det var sådan det gik med det hele. ”Oh..” endte han med en dæmpet stemme, også selvom han nu ikke kunne vide med sikkerhed, om han burde tage af sted eller ikke, også selvom det var noget som han bed i sig for nu, også mest for sin egen skyld. Han vendte blikket mod ham endnu en gang. Rod var nu ikke noget som han tog særlig højtideligt, for det var skam ganske normalt, så meget vidste han da om ikke andet. ”Det lyder da som en meget.. underlig teknik du har fået dig, Alex. Nogensinde overvejet at få det organiseret ordentligt, så det er til at finde, frem for at lade det hele ligge fremme?” spurgte han. Han havde jo et ganske alvorligt arbejde – af hvad han havde hørt om ikke andet, så at lade det ligge fremme, var måske ikke særlig smart? Smilet bredte sig let på hans læber. At de kunne drille hinanden, havde han det faktisk ganske fint med. Han lod sig ligge ned i sengen, hvor han blottede halsen for hans kys. Det satte en sitren i hans krop. Mænd var han efterhånden vant til, men lige Alex.. han var anderledes.

[Alexander Raphael Vladimir]

Han smilede og var glad for at høre, at Caleb var glad for, at Alexander kom der. Det var noget der helt varmede hans is hjerte. Det føltes nærmest mere som ild end som is når han var omkring Caleb som nu. Det var underligt som han nærmest blev en anden og mere åben del af sig selv. Han glædede sig også mere og mere til at Caleb kom på besøg hos ham. Siden de havde talt om det så glædede han sig mere for hver gang han talte om eller tænkte på det. Det var sært de ikke havde talt om det før, men han var glad for, at Caleb havde bragt det på bane. "Lov mig, at du kommer så hurtigt du kan få mulighed for det." smilede han til ham og håbede at det ville blive snart. Han havde godt nok ikke meget at vise frem. Hulen var ikke noget særligt. Mest et sted han jo bare havde for at han kunne opholde sig der og komme væk fra landevejens kroer, som han ellers benyttede sig meget af når han rejste rundt. Og et sted at opbevare noget af sit arbejde. Så var skovhytten godt nok en helt anden sag. Selve inventaret var jo heller ikke noget videre, men så var der naturen som omgav stedet og det var mere åbent og lyst end hulen. Nok det sted Caleb ville være mest glad for af de to. At Caleb så igen sagde han ville vente til Alexander kom tilbage fik ham til at smile lidt. Selvom han ikke ønskede det af Caleb. Ikke når det kunne runde op i lange perioder på uger og måneder. Men selve tanken var nu rar. "Det er ikke det nemmeste at finde skovhytten. Den ligger i Iyanna, men et godt stykke væk fra stien. Man skal igennem en masse krat og det kan let føre til man farer vild." han så på ham, men ikke bekymret, men dog med et temmelig roligt blik. "Jeg kan prøve og forklare dig vejen eller måske tegne et kort over hvor du skal dreje af stien og nogenlunde retning du skal færdes i mod skovhytten. Hvis du vil have den smule hjælp." han smilede lidt. "Den er bare nødt til at ligge godt skjult så ikke alle og enhver kan vade derind." Han ville heller ikke risikere, at Caleb endte med at gå vild og sulte eller tørste i dagenes løb i forsøg på at finde ud af skovens krat. Og at tegne et lille kort var nærmest det eneste han kunne gøre som hjælp uden at følge ham. Og han ville ikke virke overbeskyttende igen. Han stolede på Caleb nok skulle klare den. Måske kunne han også klare skoven på egen hånd, men han tilbød nu stadig den lille håndsrækning. Han var dog glad for at Caleb ville være forsigtig og ikke bare kaste sig ud i faren og risikere livet.
At Caleb så forstod problemet med at Alexander rejste ud længere tid af gangen kunne han godt høre. Han så på ham. Smilede lidt undskydende. Det var jo hans arbejde og han kunne aldrig helt vide hvornår det kom og hvor det førte ham hen. Ej heller hvor længe det ville vare. Det var jo også noget af det der bekymrede Alexander. At Caleb måske skulle rejse frem og tilbage flere gange før han ramte plet. "men husk nu...om foråret kan du altid finde mig i Imandra." han smilede lidt mere opmuntrende. "Og som regel i Dvasias om sommeren, da de fleste andre steder er for varme." Han håbede et kunne bare opmuntre Caleb en lille smule igen. Han ville jo ikke se ham være trist.
Han så på ham og grinede lidt. "det er jo netop det system jeg ikke finder så nemt, Caleb! Så skal jeg hele tiden skifte mellem bøger og rende og finde dem i bunkerne. Så er det lidt nemmere når de er lagt ud og åbnet. Synes jeg i hvert fald.. Det er den måde jeg har orden i det på. Når jeg så er færdig og skal ud så skal jeg jo have dem lagt væk alligevel." han kløede sig lidt på armen og sukkede. Det var måske ikke det bedste måde at have det på, men når han arbejdede var det så meget nemmere end at finde bøgerne i bunkerne hele tiden. Og det skulle jo hver gang findes frem og ligges væk ligemeget hvad teknik han brugte. At Caleb lod sig skubbe ned og ligge uden de store problemer var kun godt. Det gjorde jo det hele så meget nemmere. Han smilede lidt over sin sejr han havde vundet der og fik skubbet sig op over Caleb så han havde et ben på hver side af ham og mere eller mindre lå ovenpå ham. han holdt sig dog løftet lidt op over ham så der var et mellemrum af luft mellem deres kroppen. Hans kys mod hans hals lod han skam fortsætte. Han var ikke ude efter Caleb's krop. Ikke alene. At han fik kroppen med var jo kun en bonus.

[Deleted]

Caleb ønskede slet ikke at Alex skulle være bekymret for ham, for han kunne udmærket godt finde ud af tingene selv, og det var noget som han selv måtte stå fuldkommen fast på. Som det nu var sagt, så ønskede han som sagt stadig at se hvor han boede, og nu hvor der var rig mulighed for det, så ønskede han da heller ikke at lade den tanke gå tabt i mængden, for det var da kun noget som for alvor ville gøre ham trist. ”Så snart jeg kan tage turen herfra, så lover jeg at gøre det,” sagde han med en rolig stemme. Han lod hænderne stryge let over sengetøjet. Det var skam ikke fordi at det var akavet at have Alex på besøg, for han fandt det faktisk ganske befriende, også fordi at det var uden alverdens forpligtelser af den ene eller den anden slags. Han sukkede let. At han ville hjælpe ham på vejen, var uden tvivl noget som faktisk betød meget for ham. Han nikkede med en rolig stemme. ”Hvis du kunne tegne det ned, ville jeg være utrolig glad for. Jeg vil gerne forsøge at finde vejen selv, uden at skulle hjælpes hele tiden. Jeg er jo trods alt heller ikke et barn mere.” At hans hus lå så godt i skjul, var egentlig noget som han havde det fint med, hvis det også betød at de kunne være lidt selv, når han endelig ville lægge sig turen forbi. ”Det er da rart med noget privatliv kunne jeg forestille mig,” sagde han med et stille smil på læben. Ikke fordi at det var en tanke som gjorde ham det mindste, for han kunne faktisk godt lide den.
Caleb sukkede ganske let. Problematikken kunne han udmærket godt se, og han ønskede naturligvis ikke at komme frem til et tomt hus, hvis han ikke var der, hvilket jo hurtigt kunne gå hen og blive et problem, og det var slet ikke en tanke som han brød sig om. Han nikkede med et stille smil på læben. ”Det skal jeg nok huske,” sagde han med en rolig stemme, idet han roligt vendte blikket i retningen af ham igen. At blive lagt ned i sengen, var ikke noget som han havde noget imod. At ligge og hygge når han var der, var efterhånden bare blevet en vanesag for hans vedkommende, men det var skam ikke noget som han havde det mindste imod. Han smilede let for sig selv og blottede halsen for hans kys. Han grinede let. ”Det lyder næsten som du har brug for en kvinde, Alex.. En til at holde orden i dit rod,” påpegede han med en tydeligt drillende stemme. Han kunne skam godt lave sjov, hvis det var hvad han ville, og det var også hvad han var ude på lige nu, for det var slet ikke meningen at alt skulle være alvor. Han hævede hånden, kun for at lade den stryge ha mover håret og videre nedover nakken som han nussede ganske let.

[Alexander Raphael Vladimir]

Han så på ham og afventede roligt at høre hans dom. Om han nægtede at modtage nogen form for hjælp eller om han gik så vidt, at han helt opgav tanken om at se Alexander's hjem og bare droppede det. Han håbede at hvis det skulle være en af de to muligheder så den første. Den sidste var slet ikke noget han ville bryde sig om. Heldigvis gik det ikke sådan. og han måtte hjælpe ved at tegne et kort! Han smilede varmt og glad, da Caleb først sagde, at han ville komme på besøg så snart han kunne tage afsted og kort efter da han så også sagde, at Alexander gerne måtte tegne et kort. Men han tilføjede jo så også lige, at han gerne ville finde vejen selv og Alexander kunne ikke skjule et varmt smil mere. "Det forstår jeg godt du vil Caleb. Men det er ikke for at se ned på dig eller behandle dig som et barn. Men selv jeg havde selv svært i starten ved at finde til hytten. Havde min far ikke været hos mig ville jeg være faret vild som barn. Da jeg var alene kunne jeg indimellem stadig blive lidt forvirret. Men jeg havde jo så både Brutus og Cæsar hos mig og de har jo deres lugtesans." Han smilede lidt. Han kunne måske også aflevere en af ulvene hos Caleb? Nej.. Det gik ikke. Det var for meget hjælp til så selvstændig en mand og hvor pokker skulle han også opbevare den? Nej den idé var ikke god alligevel og han gad slet ikke foreslå den. Det med kortet var den bedste måde at hjælpe på og så samtidig stadig lade Caleb få lov at finde vej selv så godt han kunne. Så kunne han jo lige bruge kortet som en lille hjælp hvis han fik brug for det.
Ved bemærkningen om privatliv så Alexander op fra Caleb's hånd der havde strøget over sengetøjet. "Privatliv er skam en god ting. Vi har jo også privatliv nu fordi ingen kan se eller høre os. Ingen ved hvad vi laver. Selvom de fleste nok har deres tanker. Taget stedet i betragtning." Han sendte Caleb et lille skævt smil. Så havde de da fået det på plads. Med både mulige tidspunkter og planlægning af kort tegning. Selvom det jo ikke blev et detaljeret et med hver eneste træ. Bare sådan en lille skitse der kunne hjælpe med at guide. Men nu gad Alexander ærlig talt heller ikke tale mere om det kort. Ikke fordi selve emnet var uinteressant. Men det var jo også vigtigt at tænke på nuet lidt.
At Caleb så sagde han måske trængte til en kvinde var noget Alexander ville være blevet fornærmet og rasende over. Selvom han godt kunne høre det var spøgefuldt ment. Det var kun fordi det var Caleb, at han bed sin vrissenhed i sig. Han kunne give ham en lille opsang om det bagefter. Han ville ikke ødelægge resten af aftenens stemning med det nu. Caleb vidste jo også godt, at det ikke ligefrem var en kvinde Alexander var ude efter. Hvis det var så ville han jo nok ikke være her så tit vel? "Hvis du mener der skal orden i mit rod må du jo komme og ordne det." hviskede han med et lille smil. Også for at tænke på noget andet end den kølige vrede der lige ulmede lidt under overfladen. Men den gled dog væk igen lige så stille på kort tid. Både fordi det jo kun var ment i sjov og han mærkede hånden der gled over hans hår og ned i hans nakke. Han smilede lidt igen og lukkede sine øjne som han blot nød det og glemte næsten helt hvad han selv havde foretaget sig. Han åbnede sine øjne igen så han kunne fokusere lidt og ikke slappe for meget af. Ikke fordi han havde veltænkt sig at kaste sig over Caleb nu. Det hastede ikke. Han blev næppe smidt ud. Gjorde han aldrig og Caleb havde jo sagt han havde masser af tid. Han blev her højst sandsynligt til morgen eller lige op over solopgang. Han smilede og løftede sit hoved lidt op fra hans hals og så ham ned i øjnene før han stille lænede sig de få millimeter ned og kyssede hans læber.

[Deleted]

Selvom Caleb måske ikke havde de bedste omstændigheder for at leve et værdigt liv, så ønskede han bestemt heller ikke at det hele skulle blive taget fra ham, når han sagtens kunne læse et kort. Selvfølgelig kom det helt an på hvordan kortet blev tegnet, og om det var muligt for ham at læse det, men han så naturligvis frem til at besøge ham i de hjemlige omgivelser som han var vant til, frem for et sted som dette, for det var slet ikke sådan et sted, som han ønskede at efterlade til denne form for besøg, for det var.. forkert et sted, og naturligvis var det også noget som gjorde sit for hans vedkommende. ”Jeg ved godt, det ikke er for at behandle mig som et barn, Alex, og jeg ved skam udmærket godt at jeg måske ikke har de bedste omstændigheder for.. noget godt af et liv, men jeg er nu alligevel overbevist om at jeg nok skal kunne finde frem til dit hjem,” forsikrede han med en ganske sigende mine. Han tog nu ikke hans overbeskyttende tendenser som nogen skidt ting, men snarere som et tegn på, at han faktisk havde en stor betydning for ham, og det var uden tvivl noget som han virkelig godt kunne lide.
Hvad der var privatliv, så var det tydeligt for Caleb, at de ikke vægtede det på samme måde. Stedet her var på ingen måder privat, selvom dørene kunne lukkes og alt mulig andet, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han sendte ham et stille smil. ”Selvom dørene her er lukket, så er det ikke den form for privatliv som man kan få her. Folk gør sig tanker om hvad der sker på denne side af døren, og det er ikke den form for privatliv jeg søger. Jeg ønsker.. mere end det. Jeg ønsker den form for ro og privat, som man kun kan få i sit eget hjem og ikke på et sted som dette..” forklarede han videre, idet han roligt lagde sig til rette ved hans side. At han var der, var naturligvis rart, også fordi at det var en glimrende måde, selv for ham at få lidt andre ting at tænke på, og det var egentlig noget som han rigtig godt kunne lide.
Caleb vidste udmærket godt, at det nok ikke ligefrem var en kvinde Alex søgte, for så havde han nok heller ikke været kommet og besøgt ham så ofte, som det han nu havde, og det var ikke fordi at han ville blande sig i hvad manden gjorde og ikke gjorde, for han var jo bare her, stort set fordi at han ikke rigtigt havde noget andet alternativ. ”Tror du jeg kan ivaretage to fuldtidsjob?” spurgte han med en morende og drillende mine. Han selv kunne godt lave sjov, og uden at være alvorlig hele tiden, hvilket næsten var noget af det bedste af det hele og det var noget som helt sikkert passede ham selv helt fint. Han vendte de mørke øjne i retningen af ham, kun for at møde hans læber i det rolige kys. De havde alverdens med tid, for han havde ikke flere kunder for i aften, og i det tilfælde, så måtte de jo trods alt gå videre til den næste. Han sendte ham et let smil. ”Det kort der.. det må du gerne tegne til mig,” afsluttede han roligt.

[Alexander Raphael Vladimir]

At hans ord og opførsel ikke var blevet tolket på en negativ måde lettede ham. Han havde dog aldrig oplevet, at Caleb var vred på ham, men han ville jo heller ikke ønske det. Ej heller ville han ønske der kom den mindste smule dårlig stemning og oplevelser mellem dem. Og han måtte jo nok give ham ret i, at folk jo klart tænkte sit om hvad de lavede. De kunne ikke få så meget privatliv her og det var han klar over. Det var også en ting han glædede sig ved, at de kunne mødes hos ham. Det ville give dem en helt masse nye slags oplevelser. Og så kunne Caleb snakke om turen istedet for, at Alexander skulle fortælle om sine rejser. Det ville vende det hele så meget mere rundt. Der blev byttet om på op og ned så de sammen kunne foretage en ny slags rejse i minder og oplevelser. Han så mere og mere frem til og ville næsten ønske det kunne blive allerede nu det skete. Men der ville nok gå lidt tid. Desværre, men så kunne han gå og glæde sig hver dag. Det var også noget at se frem til; spændingen om hvornår Caleb pludselig dukkede op.
Han så på ham og lagde sit hoved lidt på skrå med et spørgende blik. "To fuldtids jobs? hvad har du nu tænkt dig at påtage dig af arbejde?" han smilede lidt skævt. Caleb arbejdede hårdt. Måske for hårdt? Han havde altid tid til Alexander når denne kom, men ellers fik han meget det indtryk, at Caleb og de andre her på stedet arbejdede meget. Selv kunne han nok ikke arbejde et sted som dette. Han havde næppe styrken fysisk til at håndtere at skulle have så mange sex partnere. Både om dagen og antal af forskellige. Men hans eget job var heller ikke noget alle lige kunne. At tage andres liv blandt andet. han gad dog ikke tænke på arbejde nu og skubbede de tanker væk fra sig. "og jeg skal nok tegne kortet..senere!" grinede han lidt og lod sine læber have sluppet hans i korte sekunder for at sige sine ord og genoptog det så. Han havde bestemt ikke tænkt sig at stoppe nu for at tegne et kort. Det hastede ikke. Han skulle jo blot nå det før han tog herfra og det ville med hans gode vilje ikke blive indenfor de næste timers tid. Han lukkede sine øjne og trykkede sig lidt mere mod ham som det var han ikke havde lyst til at fjerne sig. Han havde savnet hans duft og hans nærvær i lang tid. Længere tid end det egentlig var. Han følte det som en evighed siden. Han elskede at komme her og gense ham, men var ofte ked af at skulle gå derfra igen. Mest fordi han ikke vidste hvornår han fik ham at se igen.

[Deleted]

Caleb tog det ikke så slemt igen, men han vidste jo, at der ikke var noget privatliv her, for folk tænkte selvfølgelig sit omkring stedet her, og hvad man lavede, for det var jo oplagt på et bordel. Han vendte blikket stille ned mod sine hænder som de blev siddende. Ja, han havde måske aldrig nogensinde lært sig kunsten at læse og skrive, og at man derfor var nødt til at lave et kort til ham, hvis han skulle gøre sig nogle forhåbninger om at skulle kunne finde vej på et tidspunkt, for han ville jo rigtig, rigtig gerne, det var jo slet ikke det. Han ville gerne høre mere omkring de mange eventyr som Alexander var ude på, for det var jo ikke rigtigt nogen hemmelighed, at den kære mand havde været ude for rigtig mange ting igennem hans liv, og det var noget som han faktisk var en smule jaloux på, for det var jo heller ikke fordi at han selv oplevede synderlig meget.
Caleb arbejdede rigtig meget, og det var jo heller ikke, ligefrem nogen hemmelighed, for sådan havde det været stort set siden han var kommet her på stedet, men han var jo blevet rigtig glad for det, så det var ikke rigtigt noget som han kunne gøre det største ved lige nu. Han grinede let. ”Hvis jeg nu skulle ordne i dine papirer,” sagde han morende, som han mere end glædeligt blev liggende der sammen med ham, for det var alt sammen noget som han virkelig var rigtig glad for. Han sukkede næsten af ren og skær lettelse, som han lagde sig ganske godt til rette i sengen sammen med ham. Kortet ville han blive rigtig glad for at få – ingen tvivl om det, for han havde uden tvivl brug for at vide, at der var nogen til at passe bare lidt på ham, så han ikke var helt ligegyldig, for det var sådanne tanker man meget hurtigt gjorde sig, når man ikke havde en større betydning end hvad man egentlig viste. Kysset slap han endeligt, kun for at lægge sig godt til rette ved hans side. Han sukkede ganske let, inden han let vendte sig, så han kunne komme mere ind mod Alexander, hvor han lagde hovedet mod hans bryst. De mange som han mødte her på arbejdet, var måske rigtig mange, men han var vant til at knokle og ikke mindst det at arbejde hårdt for det, for det var jo trods alt hans arbejde at tilfredsstille dem som kom og betalte for det. ”Skal du ud og arbejde inden alt for lang tid, Alexander? Hvis jeg nu skulle kigge forbi..?” spurgte han med en rolig stemme, som han let lod hånden vandre let og stille over hans bryst.

[Alexander Raphael Vladimir]

Bordel eller ej så kunne Alexander ikke være ligeglad med hvad folk måtte tænke. De var så snæversynet, at de slet ikke kunne forestille sig ting kunne ske uventet. Han var også ligeglad med, at han var stødt på Caleb et sted som dette. Naturligvis ville han jo ikke ligefrem forlange det blev et sted som dette hvis han selv kunne bestemme, men han var ikke så sart. Ellers var han jo heller ikke kommet hertil i første omgang overhovedet.
Tid til eventyr fortælling blev der nok rigelig med mulighed for. Natten var ung endnu. Meget ung. Naturligvis kunne tiden pludselig være fløjet og han skulle til at tage afsted derfra så Caleb trods alt fik mulighed for at hvile og få sovet ud før han skulle på den igen med endnu en stund med arbejde. Han havde rimelig faste arbejds tider. En ting man lidt kunne misunde fra tid til anden. der var jo til tider hvor Alexander måtte spare lidt mere på sin formue for at få den til at strække hvis han var i en periode hvor der var lidt tørt med arbejde til ham.
En mild latter kom lavt fra Alexander der så på Caleb som de lidt efter fik lagt sig mere side om side istedet for, at han lå over ham. Så kunne de ligge der på siden og putte ind mod hinanden, hvilket Caleb jo også kort efter tog muligheden for at gøre. "Ordne i mine papirer og bøger?" grinede han lidt igen og havde svært ved at se det på længere sigt hjalp. "Så skal du næsten gøre det hver eneste gang jeg har haft fat i dem før det vil forblive i orden." han så på ham med et smil og vidste jo han nok kunne være lidt et rode hoved til tider. I hvert fald når det var bøger han lagde ud over gulv og alt muligt. han så på ham og lagde armene om ham som de lå der tæt og han kunne mærke hvordan Caleb lagde sit hoved ind mod hans bryst og lidt efter hørte han spørgsmålet mens Caleb nussede hans bryst med sin hånd, ganske let og behageligt. Han lod sine øjne glide lidt i og lod sig selv synke hen i behag i nogle sekunder før han nok hellere måtte svare. "Jeg har ikke noget arbejde lige for tiden. Det kan jo komme med kort varsel, men jeg har ikke noget som det ser ud nu." smilede han stille og lukkede sine øjne helt i og mærkede hvordan hans vejrtrækning stille blev roligere og han slappede helt af. Det var noget andet at dele seng med en anden person. det var noget han klart nød. I hvert fald når det var Caleb. Han sukkede stille af behag som han helt afslappet blot lå og nød de blide strøg som Caleb gav med hånden.

[Deleted]

Folk gjorde sig hurtigt deres meninger om et sted som dette, og selv Caleb vidste, at det var noget som nærmest automatisk måtte placere ham i bunden af det hele, og det var egentlig noget som han havde det fint med, for han var slet ikke ude på noget som helst, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende.
Han ønskede uden tvivl at høre om de mange ting som Alexander havde oplevet derude, for det kunne da ikke være småting, efter det liv som han havde, og det var jo noget, som han kun måtte være en kende jaloux på, men ikke noget som han som sådan kunne gøre det største ved, som det var lige nu. Han sendte ham et roligt smil. De kunne lave sjov, de kunne drille hinanden, og det var uden tvivl utrolig rart, så det i sig selv, var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. Hvis manden virkelig var sådan et rodehoved, som han fremstillede sig selv som, så kunne det jo nærmest kun være et fuldtidsjob at ordne og organisere det hele, og det var noget som han naturligvis kunne drille ham med, og noget som han uden tvivl havde gjort brug af. Han slog selv ud i en latter. Kunne han læse og skrive, så havde han slet ikke haft noget imod at forsøge at holde bare en smule orden på det, men han vidste jo allerede, at det ikke rigtigt var noget som han kunne få lov til i længden, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han lagde hovedet roligt mod hans skulder. ”Hvis det ikke var fordi at jeg havde arbejdet her, og ikke kunne læse og skrive, så havde jeg jo nok gerne gjort det,” sagde han med en rolig og ganske sigende mine, for det var bestemt heller ikke fordi at det var en løgn i den anden ende. Tungen strøg han ganske let over sine læber, idet han skænkede Alexanders kæbe et roligt kys. Han kunne jo heller ikke lade være, når han endelig havde manden så tæt på sig, som det han havde lige nu.
At blive nusset på hans bryst, var noget som Caleb faktisk rigtig godt kunne lide. Han sukkede ganske let, også selvom det ikke var ment som noget negativt. Han vendte blikket roligt op mod ham ved hans ord. Han nikkede stille. I så fald, så var det jo inden længe, at han skulle opsøge manden, hvis der skulle gøres nogen forhåbninger om at de ville have lov til at se hinanden, inden han skulle på arbejde igen. ”I så fald, så må jeg jo næsten opsøge dig hurtigt, hvis jeg skal gøre mig nogen forhåbninger om at se dig, inden du kaldes ud. Det ville jo være trist, hvis jeg skulle stå der ved en låst dør,” sagde han dæmpet, som han let lod hånden stryge ham over brystet. Han elskede det. Han var flot og ikke mindst en dejlig markant mand.

[Alexander Raphael Vladimir]

Der var dem som hadede deres arbejde, dem der var glade for det og så var der dem der elskede det eller ligefrem ja var skabt til det. Selv i noget som dette var der jo folk fra alle grupper. At Caleb var tilfreds med sit arbejde kunne både være godt og skidt. Det kunne det jo altid. Men Alexander vidste udmærket godt, at han ikke havde eneret på Caleb, selvom han jo trods alt nok havde nogle flere privilegier end nogen af de andre kunder. Han var endda kommet så vidt, at han aldrig betalte for sine besøg. Han havde aldrig rigtigt luret hvad der mon lå i det. Andet end, at Caleb nød hans selskab udover det sædvanlige. Plus de jo ikke kun havde sex, selvom det da kom med hver gang. Mest fordi de ikke så hinanden så tit igen. Han havde dog for længst opgivet at finde ud af det dybere, da han gjorde sig selv godt tilfreds med, at det blot var fordi de nød hinandens selskab og sås så tit.

Alexander vendte sit hoved mod Caleb, da denne talte igen og han kunne godt se, at det nok blev et problem det med ikke at kunne læse, hvis det var han skulle sørge for bøgerne og alt det lå i orden. Det var jo lidt nødvendigt at kunne læse i hvert fald hvis der skulle være system i det orden. Ellers ville tingene blive blandet og nok være svære at finde. Udover det det allerede kunne være. Men bare det, at Caleb sagde han sagtens kunne finde på at gøre det på fuldtid hvis han havde været arbejdsløs og kunne læse var næsten lige så godt som hvis han gjorde det. Han smilede stille et varmt smil som det var han strøg Caleb's kind med et par fingre. Kysset han fik på kæben havde kildet lidt og kort fået ham til at slippe en mild latter. Han så på ham og rystede lidt på hovedet. Kun ganske svagt og ikke ment som et afslag, men bare fordi han fandt Caleb lidt tosset på en god måde. "Og jeg har jo prøvet at fortælle dig flere gange, at jeg jo heller ikke ønsker du rejser forgæves. Men det kan ske og der er nogen ting man bare ikke kan forhindre. I det mindste regner jeg ikke med at få noget arbejde lige med det samme, men du ved jo lige så godt som jeg, at ting kan komme før man aner det." Han smilede lidt drilsk. "Lidt som, at jeg kan kommer her før du lige regner med det." grinede han lidt, da det jo i sig selv var sandt, men samtidig en sær sammenligning, for han gik da ud fra, at det var en god ting når han dukkede op. Derimod kunne arbejde godt være foruden til tider. Han havde sådan set heller ikke brug for noget arbejde lige nu, da han havde penge nok til at klare sig noget tid og han skulle skaffe sig lidt forråd en af de næste dage så han ikke behøvede tage på marked igen så hurtigt.
Et lavt suk gled over hans læber af nydelse mens hans øjne gled i på ny og han blot lod sig dvale hen og nyde de små strøg og kærtegn som Caleb forkælede ham lidt med nu. Ind imellem kunne det også kilde, som kysset på kæben havde gjort det, men lige nu var det kun dejligt og han kunne skam godt leve med det noget oftere, selvom det ikke var så enkelt endda. En kvinde havde han set nødsaget til at måtte lade sig røre af under et job fordi han skulle, men det havde slet ikke være noget han nød. Han havde måtte forgive at nyde det og gengælde. Han gyste kort ved tanken, men de gled hurtigt væk igen. Caleb kunne nærmest viske de minder og tanker bort blot med fingerspidserne.

[Deleted]

Caleb var tilfreds med sit arbejde, udelukkende fordi at han ikke rigtigt havde noget andet valg. Han havde ikke rigtigt nogen steder at tage hen, og med hans racer, så var det jo faktisk umådelig svært at finde et arbejde, som man faktisk kunne passe, uden at skulle blive overfaldet, så i den forstand, så var han faktisk ganske godt tilfreds, for alt var jo trods alt bedre end horehuset, for selv der havde han jo været for en kort stund. Man kunne ikke ligefrem vove at påstå at Alexander havde nogen eneret, for det havde han ikke, og det var nok næsten det som var noget af det værste af det hele – han kunne jo ikke engang love nogen at være dem trofast, for penge måtte han jo have, for selv han skulle jo kunne klare sig på den ene eller den anden måde, og det var bestemt heller ikke fordi at det var helt let i dagens Dvasias, så han var faktisk ganske glad for muligheden.
Caleb havde aldrig lært at læse og skrive, men det var jo heller ikke underligt med det liv som han var født ind i, og med en moder som var fanget i det samme, og som var gledet bort allerede dengang han havde været helt lille, så havde det bare ikke været hans lod i livet, at være heldig, for det kunne man ikke sige, så lige der, kunne han desværre ikke rigtigt yde Alexander nogen hjælp med hans papirer, men det var vel bare sådan at det måtte være i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være. Han smilede let ved de lette strøg mod hans kind, for det var virkelig rart. ”Det er jo noget som desværre skal planlægges lidt, kan jeg forstå. Det ville nok have været nemmere, hvis jeg kunne.. læse og skrive, men.. ja, jeg ved ikke om du ved hvordan det er at blive født ind i noget som dette..? I det her samfund som jeg er..? Min mor har heller ikke rigtigt kunne yde nogen assistance, da hun døde da jeg var temmelig lille af en sygdom. Jeg ønsker ikke at tage den lange tur forgæves. Det er den for lang til,” sagde han med en rolig stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke, når det nu endelig skulle være i den anden ende. Han smilede ganske let. ”Der er jo så bare den forskel, at jeg altid er her, og jeg ikke kan vide mig sikker på at du vil være der, når jeg kommer frem,” påpegede han med en sigende mine, idet han roligt lod hånden stryge let over hans bryst og videre over maven. Han elskede at gå på opdagelse på Alexanders krop, også selvom det ikke just kunne siges, at være ukendt for ham mere, for det var det ikke – slet ikke.

[Alexander Raphael Vladimir]

Alexander vendte sit blik mod ham ved spørgsmålet som overraskede ham lidt. Men han måtte ryste stille på hovedet til det. "Nej...jeg har aldrig kendt nogen i dette miljø udover dig. og selv om jeg kommer hos dig tit så ved jeg jo ikke alt om hvordan det er. Jeg kan kun forestille mig hvordan det er, men at være vokset op i det kan jeg nok ikke engang forestille mig." han smilede svagt. Mange ville måske mene de var forskellige, men ja det var jo kedeligt hvis man havde for meget til fælles og hurtigt vidste alt om den anden person. Han nød af, at der var sider af Caleb som han ikke kendte fra andre og som han kunne lære at kende i disse stunder hvor de var sammen. han strøg ham let over halsen. Caleb havde aldrig fortalt om sin mor før. Hvem hans far var vidste han nok ikke. Alexander kunne godt forestille sig, at med en mor der levede i dette miljø var det jo ikke engang sikkert moderen selv vidste hvem faderen var. Han så lidt væk og bed sig i læben før han slap et stille suk. "Mine forældre blev myrdet med nogle års mellemrum. Det skete før jeg kom her første gang. Jeg vil nok... ja jeg var ikke glad for at indrømme det for mig selv heller, men jeg indså.. at jeg havde været lidt ensom.. Det var underligt at der ikke var stemmer omkring mig. At jeg ikke fik svar når jeg talte til nogen. Jeg talte i flere uger stadig til mine forældre som om de var der." han sukkede og rystede lidt på hovedet og lod sig glide lidt mere om på ryggen så han så op i loftet. Han havde dog med tiden indfundet sig med, at hans forældre var borte og det havde også hjulpet at få hævn selvom han helst så hans forældre var levende. Men det kunne han ikke få til at ske. "Men Caleb.. til den lange tur så tag afsted om foråret. Så er jeg i Imandra lige meget hvad, da det er min.. ja ferie kan man vel kalde det. Foråret er den eneste tid på året jeg ikke arbejder. Der skal jeg træne ulve og ellers bare opholde mig i mit hjem. Lade op til en ny sæson med arbejde og rejsen." Selvom der jo var noget tid til foråret så var det nok kun der han ville med garanti opholde sig i Imandra. Ellers skete det kun hvis han var i nærheden og intet job havde kørende. "Og her i Dvasias er jeg i sommertiden. Det er en mindre rejse du kan klare på kun kort tid. Hvis du kommer i dagstimerne er der størst chance for, at jeg er hjemme der." smilede han lidt og så mod ham. Trak ham ind til sig og kyssede ham let og strøg ham over håret lige så stille. Han kunne dog godt forstå ham. At rejse forgæves var noget af det værste. Især når det var så langt og han så måtte tage turen tilbage. Og når han især gerne ville besøge ham. Men han kunne ikke sige flere tidspunkter hvor han kunne mødes. Om efteråret og vinteren så måtte det jo være ham der kom til Caleb. Det havde han heller intet imod. Han mærkede hvordan Caleb var gået igang med at udforske hans krop og Alexander smilede lidt. Han havde dog ikke noget videre nyt som Caleb kunne studere på kroppens hud. Men det forhindrede nu ikke Caleb i, at gøre det. Alexander kunne kun nyde det og smile af ham. Han var nu så bedårende på sin egen måde.

[Deleted]

Den sensuelle dæmon i ham, var noget som afholdt Caleb fra at få hvad man kunne kalde for et normalt liv. Selv havde han slet ikke nogen anelse om hvem der var hans far, og hvem der ikke far, for end ikke det, var noget som hans kære moder havde nogen anelse om hvem var, så han havde egentlig fået den mands navn, som hans mor havde holdt som det nære og kæreste i hendes liv, også selvom det i princippet godt kunne have været hans far, men det var nu bare sådan at det måtte være. Han klarede sig jo ganske udmærket uden. ”Det er bare en vanesag, min kære Alex. Jeg har været på et sted som dette, stort set siden jeg blev født.. Jeg blev født på det gamle horehus, så.. det siger vel lidt?” Han vendte blikket op mod ham, også selvom det uden tvivl virkelig forundrede ham, at han gav sig til at snakke om sin egen familie, for det var slet ikke noget som de havde været inde på til nu, så det var naturligvis heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han nikkede stille til ham, hvor han roligt lod hovedet søge mod hans skulder. Det var jo ganske rart at ligge der sammen med ham, velvidende om at der ikke behøvede at ske noget som helst. ”Skæbnen har bare valgt en anden vej for visse, som ikke er lige så nem at vandre. Det gør mig ondt med dine forældre, Alex,” sagde han med en ganske så dæmpet stemme, idet han roligt vendte blikket mod ham endnu en gang. Hånden lod han stryge let over hans bryst, for det var jo heller ikke ligefrem fordi at han ønskede at det var på denne måde, at det hele skulle foregå, for det var jo helt deprimerende at snakke om, selv for hans vedkommende.
Blikket gled mod hans skikkelse som han fortsatte sin snak omkring deres kommende besøg ved hinanden, også selvom det var tydeligt for ham, at det ikke bare var at opsøge Alexander, hvilket jo faktisk var noget som gjorde ham en anelse.. frustreret, men det var jo heller ikke ligefrem fordi at han kunne gøre det største ved det. Sommeren var på hæld og foråret var passeret, og hvis han skulle vente helt til foråret igen med at opsøge ham, så var det ikke ligefrem noget som han kunne gøre noget ved. Han havde vel bare været for langsom? ”Det lyder til at blive en besværlig sag, selvom jeg ved at jeg gerne vil opsøge dig der og.. se hvor og hvordan du bor, nu hvor du ved hvordan jeg gør. Hvis det er din grotte i Appolyon som er det nemmeste og nærmeste, så bliver det jo nok der først, nu hvor sommeren er på hæld, ikke?” endte han med en ganske sigende mine. Kysset tog han vel imod og gengældte, idet han roligt lod hånden stryge over hans bryst og mave. Selvom det var en tur som han havde gjort så mange gange, så var det jo nok nærmere en vane for ham, at lade det foregå på denne måde, for han kunne jo trods alt selv lide det, for det var virkelig rart. Han smilede let for sig selv, som han roligt lod hånden søge op under hans skjorte eller bluse, så han kunne komme i direkte kontakt med den varme hud. Selv for ham, så var det virkelig, virkelig rart.

[Alexander Raphael Vladimir]

Et normalt liv var nok ikke noget ret mange havde. For hvad var normalt egentlig når det kom til stykket? Men ja et liv som lignede mange andres var nok det man ville kalde det mest normale. Et liv uden blod, vold, død og andet af den slags. Selvom det nok mere var et stille liv? Men ja. Alexander havde heller ikke just et liv der lignede andres. Ikke hvis han selv skulle sige det. Han så mod Caleb igen, da denne tilførte det med, at han jo var blevet født på det gamle horehus og vokset op der. Ja det sagde jo ikke så lidt om at han jo havde været i det hele sit liv. "En vanesag..." gentog han blot stille. Ja det var nok bare en vanesag. Ligesom det havde været en vanesag at undvære forældrene i sin dagligdag. Og at han skulle finde sig i visse kvinder i længere tid når han arbejdede. Han lå lidt i tavshed og gled først tilbage til overfladen, da Caleb kondolerede over tabet af forældrene. Det var jo så længe siden nu, men det var stadig rart nok at høre. Det fik skam også et smil til at glide roligt frem over hans læber og han vendte sit blik ned mod ham. 
Han nussede ham stille ned over lænden hvor hans hånd lå. "Besværlig.. ja måske lidt.. men nok mere irriterende fordi det vil tage noget tid før du kan besøge mig derhjemme. Men ja du kan jo komme og se min grotte først.." han grinede lidt. Grotte.. det lød så hulemands agtigt. Men sådan boede dæmonerne i Appolyon jo. Og det kunne skam godt gøres hyggeligt hvis man ville. Han havde dog kun gjort det nødvendige da han jo ikke boede der hele tiden og ja han boede der kun en lille del af året som regel. Og det var også meget til arbejde. "Du kan komme og besøge mig her i løbet af sommeren. Flere gange hvis du vil. Jeg er kun lige ankommet så jeg vil være her i de næste 2-3 måneder. Og så igennem efteråret og vinteren kan jeg komme her hos dig inden du kommer hjem til mig til foråret." han smilede lidt og så på ham. Håbede at han kunne muntre ham lidt op igen. Han følte lidt, at Caleb var nedtrykt over det med besværligheden ved at besøge Alexander. "Så kan jeg besøge dig i de kolde måneder og du besøger mig i de mere varme." smilede han og lænede sig lidt over mod ham. "lad mig nu se dig smile kæreste... Jeg har savnet dig så vil ikke se dig være trist." hviskede han stille og bed sig lidt i kanten af læben. Han mærkede så kort efter, at der kom en lille hånd op under hans skjorte og han så lidt ned mod sin mave og hvor hånden var gledet op. Han grinede lidt og så skævt over mod Caleb. "Du er vist lidt ude på sjov og ballade?" grinede han og gjorde intet for at stoppe ham eller noget. De endte jo nok før eller siden med at smide tøjet og komme til selve akten med sex, men de tog sig god tid. Det gjorde nok det hele meget bedre på sin måde. Man skulle måske tro de kastede sig over hinanden fordi de ikke havde set hinanden i lang tid, men Alexander havde god tid. Og modsat ham, ja så fik Caleb jo rigeligt med motion i sengen hver dag hvor Alexander derimod var mere stillestående på det punkt. Bortset fra når han var i dette værelse. "Er du allerede ude på at afklæde mig?" spurgte han lidt drillende.

[Deleted]

Det kunne godt være en temmelig hård udtalelse fra Calebs side, men for ham, så havde det bare været en vanesag, for han var vel bare.. blevet vant til at være hvor han var lige netop nu? Det var jo ikke rigtigt fordi at en mand som ham, ville have andre alternativer, selvom det var hårdt. En sensuel dæmons muligheder for arbejde og job, var uden tvivl begrænset, og dette var et af de finere, og derfor var det skam også noget som han havde valgt allerede med det samme, at muligheden havde budt sig for hans vedkommende, for han ønskede slet ikke at ende på gaden eller blive syg af alverdens ting, når han havde været sammen med nogen, for det var noget af det som han kunne undgå ved at gøre det på denne måde, hvilket jo uden tvivl var noget som passede ham ganske udmærket når alt endelig skulle komme til alt. Han smilede svagt. ”For mig er det.. Jeg har vel bare vænnet mig til det faktum at.. det her er mit lod i livet. Det er ikke nemt at være en som mig, Alexander.. Vi må tage hvad der er at finde,” forklarede han med en dæmpet stemme.
Caleb smilede let for sig selv. Han kunne virkelig godt lide at blive nusset. ”Grotte? Den glæder jeg mig da til at se. Jeg har hørt at Appolyon skulle være svær at finde rundt i.. Men jeg skal da gøre hvad jeg kan for at finde det rette sted,” afsluttede han med en rolig stemme, for det var noget som han uden tvivl godt kunne love ham! Han sukkede lettet. Tanken om at komme lidt ud og væk herfra, ville han egentlig ikke have noget imod, for det ville virkelig være utrolig rart at få lov til at se noget nyt og noget andet, da det jo heller ikke ligefrem var noget som skete synderlig ofte. At vide, at han så var der for de næste måneder, var uden tvivl noget som virkelig glædede ham, for så var sandsynligheden jo trods alt også temmelig stor. ”Det skal jeg da huske. Det giver mig jo en oplagt mulighed til at søge dertil, og rejsen er jo ikke engang så lang. Det passer mig perfekt..” Det var ikke ofte, at han havde noget at smile af, så det at Alexander faktisk kommenterede det, var noget som næsten automatisk fik ham til at smile. Han rystede let smilende på hovedet. Han var nu frygtelig god af sig. Han rystede let smilende på hovedet. ”Når du er her, kan jeg ikke gøre andet end at smile,” sagde han med en rolig stemme, som han let lod hånden stryge ham over kroppen og op under hans bluse eller skjorte, så han kunne komme i direkte kontakt med den nøgne hud, for det var uden tvivl noget af det bedste af det hele, hvilket der slet ikke herskede nogen tvivl om. Han grinede let for sig selv. Han grinede let for sig selv, inden han roligt trak hånden til sig, kun for at vende blikket direkte mod ham endnu en gang. Det glædede ham at de kunne lave lidt sjov med tingene. ”Der er ikke noget bedre, end at være i kontakt med din nøgne hud, Alex.” svarede han glædeligt og ikke mindst ærligt.