Alexander Raphael Vladimir

[Alexander Raphael Vladimir]

Alexander | Raphael | Vladimir

Fulde navn: Alexander Raphael Vladimir
Alder: Hans alder ligger på omkring de 3500, men han er dog holdt op med at tælle det helt præcist. Han ligner dog kun en på 25 år.
Race: Isdæmon
Job: Snigmorder & Spion
Status: Single

Våben: Det mest brugte våben er naturligivs Alexander's egen is evner. Han benytter isen enten hvor han laver det til syle eller skarpe klinger. Han kan også bruge dem hvor han fryser en person indefra og ud. Han kan bruge det mere normalt hvor han måske bare fryser et lem på en fast eller laver andre former som kan bruges til angreb eller mere fredeligt.
Udover hans is har han et sværd som han bærer i en skede på ryggen eller ved hoften. Han har også to dolke lavet i sølv til hvis han kommer ud for at skulle dræbe en varulv. De er gemt væk i skeder enten i støvlerne eller i bæltet.
Hans taleevner er velegnede til at få folk til at tale over sig og han forstår at benytte sig af dem og sno sig ind på livet af folk og få dem til at give ham det han har brug for. Han er charmerende og en glimrende skuespiller og helt skifte personlighed s det passer til formålet. Han kan bevæge sig lydløst ind på sine ofre og kan vende døve øre til folks sølvsnak så han ikke bliver narret så nemt.

Udseende og tøj: Som et køligt væsen har han en lys hud, da han ikke er så ofte i solen. Hans hår er blond, men med lidt mørkt i. Hans øjne er mørke blå og hans krop er slank, men med en let veltrænet overkrop. Hans krop er ikke fyldt med muskler, men han er ingen svækling. Han holder sin krop i form og muslkerne er let markeret på arme og overkrop selvom det klart er nemmere og se uden tøj der dækker. Medmindre han bærer noget stramt tøj. Hans krop er fint uden han har nogle skavanker eller ar, da han aldrig har været i direkte kamp. Alle ofre er faldet for hans hånd uden han mødte modstand der kunne påvirke skade.
Hans påklædning er som regel en t-shirt i en sort eller mørkeblå farve. Hans bukser er mørke og helst sorte eller blå. Han kan dog bære en grå trøje der står åben foran. Når han rejser langt kan han godt tage en kappe på som kan holde det væreste støv og skidt væk fra hsns tøj på de lange ride rejser. Hans bukser bliver altid holdt oppe af et bælte hvor der kan sættes sværd skede i og dolke skeder til hans dolke. Han har også plads til der kan sættes en pungpose fast til penge eller noget andet værdifuldt af små ting.

Personlighed: Til daglig er Alexander temmelig asocial. Han er indelukket i den forstand, at han ikke taler om sig selv til højre og venstre. Han bruger mere tid sammen med sine ulve og sin hest end med andre mennesker. Det tidspunkt han er mest social er når han er på arbejde. Der kan han vende sig 180 grader og blive en helt anden. Han kan snakke løs, men han snakker nu stadig ikke for meget om sig selv. Hvis han endelig gør så er det norget småt og spørger folk ind til noget mere privat kan han godt pynte lidt på sandheden for ikke at fortælle om sit privatlivs hemmeligheder. Han er ikke særlig glad for at folk kommer tæt ind på ham. Især ikke kvinder, da han ikke vil have en kvinde i sit liv. Han elskede sin mor, men de kvinder han har mødt er alle sammen falske og snakker for meget til han kan holde ud og høre på det ret længe. Han flirter og charmere kvinder hvis han vil opfange noget de ved. Men det er ren forretning og betyder intet for ham personligt. Måske hvis han en dag møder en kvinde der er anderledes og mere som hans mor kan det interessere ham.
Han kan dog være varmhjertet og åbne op for andre, men det kræver man har evnerne til at komme ind på livet af Alexander. Trænge ind under overfladen af is og faktisk ville interessere sig for hvem han er. Han vil ikke åbne sig op hvis han ikke føler det kan være noget alvorligt. Han vil et sted gerne en dag få det som hans forældre havde. Et tæt sammenhold med kærlighed og respekt for hinanden. Det er noget af det han allermest faktisk ønsker sig at finde. Han tror dog det ikke er muligt især ikke med det liv han lever. Han behøver ikke holde sit arbejde hemmeligt for folk i hans dagligdag, da der ikke rigtigt er nogen. Han skal blot holde det hemmeligt når han er ude på arbejdsfronten så hans ofrer ikke ved det. De få han ind imellem kan omgås når han har fri oplever ikke en åben side fra ham, men heller ikke en kølig. Han kan godt være venlig og snakke om lidt løst og fast, men han holder det på et plan der ikke er for privat. Det er sjældent han holder kontakt med folk i længere tid. Mest fordi folk skal fange hans opmærksomhed før han hænger fast. Han har det bedst med at være sig selv eller kun sammen med få folk. Store forsamlinger gør ham ytrug da han er vant til det stille liv i skoven, men som med alt andet så kan han strække sig ud over sine rammer når det er i arbejdets sag. I al hemmelighed så længes han dog efter den dag hvor han kan slå sig ned i ro og mag med en partner hvis han er heldig.

Fortid:
For mange år siden kom Alexander til verdenen. Han voksede op ved sine forældre som begge var isdæmoner. Dog havde de en overraskende varme for hinanden. Det var lige så man skulle tro de ville smelte. Han voksede op som enebarn og havde sine forældres fulde kærlighed. han var glad for det og elskede at rejse rundt med sine forældre. De havde skam et fast hjem, men en gang om året rejste de rundt i de forskellige lande for at studere hvad der skete rundt om blandt andre regioner. Det var en årlig tur, men det kunne også ske, at de tog afsted flere gange. Alexander's far var spion, men mest på freelance basis hvor de en gang om året tog rundt og samlede så mange informationer sammen som de kunne og hvis han så fik et ekstra job rejste de jo ud igen. Det var et godt dække, at man rejste som en familie, da det var mindre mistænktsomt. Alexander vidste i starten ikke hvad det egentlig var hans far foretog sig, men han kom ud og oplevede noget og fik set sted så han nød det i høj grad. Han elskede den frie natur og det at komme rundt og se så mange steder der lå langt væk var kun en bonus.
Det var først som teenagere, at det for alvor gik helt op for Alexander hvad det var, hans far rejste rundt og gjorde. Han var dog ikke imod det. Hans far gjorde blot det han var egnet til og det skaffede dem jo mad på bordet. Han havde lært småting igennem sin barndom og nu lærte han noget mere med at snige sig ind på steder og folk samt at opsamle informationer og lære hvilke ting der kunne bruges og sælges til de rette personer. Alexander og hans far fik på en kort tid et helt nyt bånd med hinanden hvor det var, at de havde ne fælles interesse om man så kunne sige. En ting de kunne deles om og for alvor snakke med hinanden om. Dog føltes Alexander's mor sig ikke spor udenfor. Hun var måske ikke lige så dygtig til at opfange informationer som sin mand, men hun gav ham assistance på flere punkter med ting hun kunne og det var så småt blevet til et helt lille familia foretagende, at de sådan alle sammen rejste rundt og arbejdede sammen.

Årene gik og Alexander lærte flere teknikker af sin far og ind imellem tog han også selv ud på en spion tur. Hans far mente det ville gøre ham godt især når han skulle 'trænes' op til at være 'selstændig' og så kunne han vokse med opgaven. Han var jo blevet en ung voksen på flere hundrede år. Mange hundrede år faktisk. Han havde rundet de 1500 år og var stadig ung. Han brugte dagene på at træne sine is evner og sine evner som spion så han kunne blive lige så dygtig som sin far. Måske bedre. Efterhånden var det Alexander der tog de fleste af opgaverne som der kom. Han rejste selv ud og var væk længere og længere af gangen. Det sociale liv for Alexander indebar mest hans forældre og så dem man snakkede med når man var ude og spionere. Han var meget alene nu hvor han rejste rundt og der havde han så kun sin hest og en ulv hjemmefra. De boede nær en skov og havde opdrættet ulve igennem hele hans barndom. Ja faktisk voksede han op blandt ulve mere eller mindre. De var gode til at opspore dufte og var farlige så mange holdt sig fra dem. Han havde fået sin egen ulv som tog med ham rundt. På en lang rejse der varede i næsten et år udfoldede Alexander sig og fik en dag tilbudt et lidt særpræget job. Han skulle ikke kun spionere og samle informationer om en mand, men han skulle dræbe en. Det lå lidt udenfor hans felt, men han accepterede det og tog afsted.
Få dage efter havde han fået blod på sine hænder for første gang. Det havde været nemmere end han lige havde troet. Han havde brugt sine isevner og skabt en slags klinge som han havde fået stukket igennem fyren lige ved hjertet så han var død på kort tid. Det havde ikke været så skræmmende som Alexander havde troet og det virkede ikke som noget særligt. Han var rejst videre da jobbet var gjort som havde han bare spioneret. Men dette havde åbnet hans øjne for en måde hvordan han kunne skille sig ud i forhold til sin far og han udvigede så sin karriere til at han både ville spionere og dræbe. Han havde jo talent for begge havde han fundet ud af og det åbnede en masse nye muligheder.

Igennem en del flere år fortsatte Alexander med at træne og arbejde. Hans evner udviklede sig og han lærte nye ting på alle fronter. Det havde været skønt at være en familie der arbejdede sammen, men Alexander's far havde nærmest trukket sig tilbage og gjort plads til sin søn. De vidste dog ikke, at Alexander også var snigmorder nu. Den info havde han tænkt sig at holde sig for sig selv. Han var ikke sikker på om de ville tage det på en god måde og han ville ikke chokere dem. Da Alexander var blevet lidt omkring de 2500 år var han blevet forældreløs. Et ppar hundrede år forinden var hans mor blevet dræbt af en dæmonjæger og hans far blev dræbt godt hundrede år senere. Alexander fik dog hurtigt hævn. Han fik opsporet og dræbt dem der havde været skyld i det og dermed taget sin hævn. Nu var han alene med kun sin hingst og ulvene. Han overtog den lille flok for at han kunne fortsætte opdrættet. Det var han naturligvisblevet oplært i, så han kunne fortsætte med sine forretninger som de havde været indtil nu. Han rejste mere rundt nu og kom kun tilbage til hytten når han skulle opdrætte og træne nye ulve og hvis der var en tid hvor han ingen job havde. Han skaffede sig dog også en hule i dæmonernes by i Dvasias for så havde han et sted at trække sig tilbage til når han var i landet.

En dag hvor han var på vej hjem tog han dog et smut ind forbi Marvalo for at få skaffet sig nogle ting med hjem og endte med at ride forbi bordellet. Han havde aldrig haft et fast forhold. Det havde der ikke rigtigt været tid eller lejlighed til. Og han havde heller aldrig mødt den sande eneste ene. Han havde godt nok virket sådan flirtende og andet når han arbejdede for at opnå sit mål, men det var alt sammen skuespil og han ville ikke ligge sande følelser i det før han mødte en han kunne føle sandt for. Men da han kom forbi bordellet bestemte han sig for at gå indenfor. Se sig lidt om og måske var der en der faldt i hans smag nok til at han kunne få lidt tid til at gå med det. Han trådte indenfor og der var mange kvinder der arbejdede der. Det havde han godt regnet med, men han var ikke på udkig efter en kvinde. Han gad ikke have et eller andet sludre chatol. Han havde aldrig været herinde før, men kun set det udefra. Han fik dog efter lidt tid øje på en der skilte sig ud. Det var ikke en kvinde og det var nok mest det der gjorde han lagde mærke til den unge mand. Alle kvinderne lignede hinanden efter Alexander's hoved. Han endte med at tage den unge mand. Caleb fandt han så ud af at han hed. Jo jo det skulle nok blive godt. Alexander gik skam også derfra godt tilfreds. Det var ikke sidste gang han ville sætte sin fod der var han sikker på. Han kom tilbage med mellemrum. Det var enten på nogle uger eller en måned eller mere, men han valgte altid Caleb. Var Caleb ikke på arbejde eller ledig ventede han. Der blev foreslået andre, men han nægtede. Sådan fortsatte det i de næste knap 600 år så Alexander havde været stamkunde hos Caleb siden han var omkring de 2900 år og han fortsatte med at komme stadigvæk.

Minder:
~ Den første gang han slog en anden ihjel
~ Den aften han tog ind på bordellet og endte med at blive stamkunde hos Caleb

Styrker:
~ Sine evner til at kunne snige sit ind på folk og være en lydløst person
~ Sine kræfter med is
~ Han er god til at indsamle informationer og finde en måde at bruge dem på
~ Han er viljestærk og ikke nem at lokke eller narre
~ Han er charmerende og er god til at lave skuespil og få folk til at tro det han vil have dem til

Svagheder:
~ Ild er alle isdæmoners fjende nummer et
~ Varme er ikke så slemt som ild, men kan stadig svække ham
~ Kvinders snak da det kan få ham til at blive vred i længden hvis det er noget værre vrøvl de fyrer af

Kendetegn:
~ Han rejser oftest rundt med en ulv ved sin side
~ Han har et kors tatoveret på højre bryst
~ Der kommer et blåligt skær ved hans hænder når han begynder at bruge sine evner

Tilholdssted: Imandra

Andet? Alexander har en lille hytte i en temmelig utilgængelig lysning i Iyanna skov hvor han opdrætter sine ulve og så har han en hule i Appolyon som han benytter når han i er i Dvasias.

Signatur: Alex Pettyfer

[Silia D. Diamaqima]

Godkendt!