Post by Salvatore ’Kenara’ Salizmira on Apr 25, 2013 21:27:03 GMT 1
Salvatore var stort set som startet på bunden, og det var ikke altid lige nemt for en mand som ham. Desuden vidste han, at han havde været væk fra Procias i mange år, og det var jo ikke år, som han havde lyst til at kortlægge for nogen, for så vidste han, at han ikke ville blive set på med gode øjne, og det var næsten det, som var det værste af det hele. Han havde det skam fint som det var. Han ville hellere have enkelte som han vidste at han kunne stole på, end det som han ønskede at have andre tæt på sig, som han slet ikke følte, at han kunne stole det mindste på, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Svagt trak han på skuldrene. ”Jeg har nogen, og det er vel også det vigtigste, ikke sandt? Jeg har en lille håndfuld som jeg ved jeg kan stole på.. Og du er deriblandt af dem, selvom jeg måske ikke kender dig så godt endnu.. Men jeg føler i mit hjerte, at jeg kan stole på dig.. Og jeg ved, at det venskab vi sammen vil få opbygget, vil blive noget specielt,” sagde han med en rolig stemme, for løgn var det vel heller ikke, uanset hvordan man vendte eller drejede det? Så var det nu bare sådan at det måtte være. Han sendte hende et drilsk smil, for han kunne simpelthen ikke lade være. Måske han var en mand som levede i sig selv, men af den grund, så havde selv han brug for en som kunne give hans sind den samme ro, som han følte i kroppen. ”Du kender måske til hvordan det føles at stå i en situation som dette, men alligevel formår du at se væk fra, at jeg har den position. Jeg er jo blot et simpelt menneske et sted, som ønsker det samme som alle andre.. Og det er noget som selv du formår at give mig,” sagde han med en sandfærdig stemme.
Det var slet ikke fordi at Salvatore var ude på at gøre Denjarna ondt på nogen måde, for det var da noget af det sidste som han ønskede at gøre! Hun var bare den første, som fik lov til at se begge sider af ham, for det var ikke noget som han viste overfor alle og enhver. At hun ikke ville have ham ved sin side, havde han det skam fint med, for det var hendes velbefindende, som var det vigtigste for ham, så det i sig selv, var bestemt ikke noget som han sagde noget til. Han nikkede blot mod hende, som hun selv lagde sig til rette i sengen, hvor han gjorde det samme, efter hun havde lagt sig, hvor han foldede sig sammen, så han mere eller mindre lå helt ude på kanten, så han var sikker på at hun lå fint og godt. #Sov godt, Denjarna.. Så ses vi i morgen. Jeg glæder mig..# Han vendte blikket roligt mod hende, som han så til at hun lagde sig til, inden han selv lagde sig godt til rette. Søvnen overmandede ham frygtelig, frygtelig hurtigt.
//Out
Det var slet ikke fordi at Salvatore var ude på at gøre Denjarna ondt på nogen måde, for det var da noget af det sidste som han ønskede at gøre! Hun var bare den første, som fik lov til at se begge sider af ham, for det var ikke noget som han viste overfor alle og enhver. At hun ikke ville have ham ved sin side, havde han det skam fint med, for det var hendes velbefindende, som var det vigtigste for ham, så det i sig selv, var bestemt ikke noget som han sagde noget til. Han nikkede blot mod hende, som hun selv lagde sig til rette i sengen, hvor han gjorde det samme, efter hun havde lagt sig, hvor han foldede sig sammen, så han mere eller mindre lå helt ude på kanten, så han var sikker på at hun lå fint og godt. #Sov godt, Denjarna.. Så ses vi i morgen. Jeg glæder mig..# Han vendte blikket roligt mod hende, som han så til at hun lagde sig til, inden han selv lagde sig godt til rette. Søvnen overmandede ham frygtelig, frygtelig hurtigt.
//Out
