Spending some time

[Noelle Jaceluck]

På marken var Noelle i kontrol, hvilket var noget af det hun altid godt havde kunnet lide. Hvis han skulle til at opsøge hende der, så blev det under hendes præmisser, altså skulle han gøre hvad hun bad ham om inden for rimelighedens grænser selvfølgelig. Når det var sagt så ville hun elske at få et glimt af ham i ny og næ, hun bekymrede sig om ham når hun var ude selvom hun måske ikke gjorde det nær så tydeligt som han gjorde. Desuden vidste hun at fareren ved det var lille eftersom han havde skarpe sanser og kunne fungere som hendes øjne og ører for en nat eller to, så hun selv kunne møde den hvile som hun virkelig længtes efter til tider. Hun nikkede stille. ”Det ville være rart. Jeg kan klare mig selv uden søvn, og sulten, det vænner man sig til, Enrico men jeg ville være glad hvis du gad at vise dig i ny og næ,” hviskede hun stille. Det var i sig selv stort for hende at erkende et form for afsavn men hun havde ikke tænkt sig at lyve for ham.
Enrico havde allerede bevist mere end en gang, at han formåede at sætte en nydelse i hende, ikke kun via det sensuelle, men bare med et kærligt strøg over armen eller et kys.. det var ikke længere nok, det havde det ikke været længe, men hun havde aldrig oplevet en mand der kunne gå hende til at skælve ved så lidt. Selvfølgelig ønskede hun at give ham den samme følelse også selvom hun vidste at der var meget at leve op til med henblik på at han var vant til at være Jaqia nær. Hele hendes krop havde reageret på hans kælen, både med de små støn og suk som brød hendes læber, men også fik hende til at hæve underlivet mod hans hånd i tiggen for mere på trods hun ikke ønskede at det blev for intenst, hun ville ikke allerede lade denne stund ende, ikke så meget som hun faktisk nød den. Lettere bestemt endte hun med at rive ham op til sin side hvor hun sendte ham et stilfærdigt smil, ude af stand til at skule det sensuelle glimt i hendes grønne øjne. ”Bestemt ikke,” endte hun hæst i hans ører, og lod uskyldigt hånden søge ned over hans endeparti, inden hun skubbede ham af sig, og lod sig rive med over ham. Hendes hjerte slog virkelig fast mod brystet, hun havde virkelig ventet på dette, desuden havde hun også været spændt på om de faktisk havde ligeså intens kemi på dette punkt som de havde ellers, det havde bygegt sig op i evigheder. Indtil videre var hun slet ikke skuffet, ikke mindst fordi det var ham, hun fik det ikke dårligt når hun var tæt på ham i forhold til så mange andre. ”Jeg kunne ikke være mere enig,” endte hun dæmpet og lod fingrene let løbe hen over det markante bryst og videre ned mod de ædle dele. Det var ikke fordi hun direkte kælede, men mere bare.. strøg ham kærligt, for selv hun var ikke kun en kold kvinde, men hun kunne faktisk også være blid. ”Jeg elsker dig,” hviskede hun dæmpet inden hun mødte ham i det dybe og krævende kys. Han kunne end ikke forestille sig hvor meget hun ønskede ham!

[Carmine Jordin Marlineo]

Enrico havde slet ikke noget imod at underlægge sig Noelle ude på marken, hvis det betød, at han var i stand til at tilbringe den tid sammen med hende, og samtidig give hende den ro som skulle til, for at hun kunne få en god nat eller to med søvn derude. Han sendte hende et roligt smil. Selv det, at hun faktisk erkendte, at hun savnede ham, når hun var ude, var noget som faktisk varmede ham, for det var noget som han uden tvivl havde brug for at høre, også så han vidste, at han ikke var helt ude i hampen. ”Jeg vil gerne sikre mig, at du har det godt, og.. nyde tiden med dig, når jeg lige får muligheden for det, min kære.. Jeg savner og længtes efter dig, allerede fra det øjeblik, du tager af sted,” endte han med en rolig stemme, som han igen vendte blikket mod hende. Han mente det skam når han sagde det.
Nu hvor de var kommet så langt, så kunne Enrico da tydeligt mærke, at det ikke bare var ham som var fristet af hele situationen, men Noelle lige så, hvilket også uden tvivl, var noget som passede ham særdeles fint! Han kunne høre hendes hjerte hamre, og det at hun blev mere dominant, var bestemt heller ikke noget, som han havde det mindste imod i den anden ende, for han kunne godt lide en bestemt kvinde. Måske han var vant til Jaqia, men det var efterhånden ved at være frygtelig lang tid siden, at han havde været nogen tæt i det hele taget. Siden han havde fundet officielt sammen med hende, så havde han ikke været i nærheden af nogen andre, og selv for ham, begyndte det at blive tiltrængt, og samtidig muligheden for at.. markere hende ordentligt. ”Godt..” hviskede han roligt, som han var kommet helt ind til hende igen. Som han blev skubbet direkte ned i sengen, så trak han hende med op over sig. Hendes strøg, var noget som tydeligt fik hele hans krop til at reagere tydeligt og ikke mindst voldsomt. Han sukkede dæmpet, som hun nåede hans ædle dele, for kroppen reagerede med det samme, og selv Lille-Enrico, stod fint på geled og afventede følgende akt, for det var noget som han virkelig havde.. brug for! ”Jeg elsker også dig.. Selvom dette er pinsel og tortur,” hviskede han næsten anstrengt, for det var bestemt ikke fordi at det var nemt for ham på nogen måde! Han lagde sig godt til rette under hende, hvor han selv lod hånden stryge hende nedover ryggen. Han ønskede jo lige så, at lære hende helt og særdeles at kende, også mest for sin egen skyld. De var et par.. og han ønskede at kende hende både personligt, men også kropslig. Han lænede sig frem, som han let lod tungen og læberne lege med hendes varme hals i en række kærlige og næsten blide kys, for han ønskede at få hende stimuleret.. Han ønskede at påvirke hende på det led, som den eneste!

[Noelle Jaceluck]

Noelle var glad for at det ikke lod til at være et problem for Enrico, at skulle underlægge sig hende ude i marken, for hun ville gerne have at han kom og tilbragte lidt tid med hende. Velvidende om at hun var virkelig elendig til at vise sine følelser, ville hun dog ikke ligge skjul på at hun savnede ham når de var adskilt, og selvom han ikke lavede noget farefuldt til hverdag, så tillod hun sig stadig at skænke ham et hav af tanker i løbet af dagene. Hans ord fik hende til at trække let på smilebåndet, for hun kunne godt lide tanken om at længtes efter hende. ”Jeg har det godt når du er der. Måske jeg er en hård hærfører, men selv jeg kunne godt bruge en favn at søge til.. bare for en nat eller to,” tilføjede hun med et let glimt i øjet, for hun ville jo gerne fremstå som hård, hun var en stolt kvinde og ønskede slet ikke at være afhængig.
Måske Noelle var den sensuelle dæmon og dermed den som nok fristede Enrico, men han havde i den grad også formået at vække en lyst og et begær i hende, ikke kun fordi hun ikke havde været en mand tæt længe, men også fordi at hun havde glædet sig til at skulle være ham så nær frem for nogen anden. Selvom hun ikke var en usikker kvinde, så kunne hun ikke lade være med at bekymre sig lidt om hvor vidt han ville nyde hende ligeså meget som han havde nydt Jaqia, enhver kendte til den kvindes ry, også selvom hun ikke ville påstå at hun selv var helt ringe, et sted var det vel heller ikke vigtigt? De rødbrune lokker hang let om hendes ene skulder og faldt ned over hans nøgne bryst. Det havde ikke været hendes idé med sin kælen til morgen, men hun kunne nu engang godt lide hvor det bar hen. De lette fingrer dansede hen over hans nøgne hud med retning mod hans ædle dele, som tydeligt allerede var klar for hende, hvilket var en tanke som fik hende til at smile. Det sensuelle glimt meldte sig i hendes grønne øjne, som så ind i hans. ”Jeg elsker også dig,” hviskede hun. Jo flere gange hun tog ordene i sin mund, des nemmere lod det til at blive for hende at komme ud med. Flygtigt kyssede hun hans læber, inden et grin brød hendes egne. ”Jeg vil tro at jeg har pint dig mere end rigeligt.. lad mig ende dem,” hviskede hun lokkende i hans ører og fjernede roligt hånden fra selve hans ædle dele. I stedet satte hun sig mere op med hænderne hvilende mod hans bryst. Mange kvinder ville nok føle sig generte i den stilling, men Noelle kunne godt lide at han havde udsigt til det hele, selv på trods af de mange ar, nye som gamle som prydede hendes krop. Hans læber fik hende til at sitre. Hun sukkede dæmpet og lagde ikke skjul på hvor meget hun nød at han rørte hende på den måde. Alligevel skubbede hun ham blidt ham ned i sengen mens hun selv blev siddende over ham. Hun hævede sig en smule, blot for langsomt at sænke sig ned over Lille-Enrico uden at tage blikket fra hans, og dermed forene deres kroppe. Et kort øjeblik tog hun sig til at sætte sig til rette, inden hun med roligt tempo begyndte at bevæge sine hofter, og dermed langt om længe udfri deres længsler..

[Carmine Jordin Marlineo]

Enrico havde slet ikke noget imod at underlægge sig Noelle, hvis det betød, at han kunne være sammen med hende, selvom det var midt ude i feltet. Han vidste, at det var hendes regler som gjaldt derude, hvilket han jo faktisk ikke havde noget problem med. Han kunne sagtens være en autoritær mand, dersom det var det som han ville, men når det var på hendes arbejdsplads, så havde han faktisk ikke noget imod det. Han nikkede mod hende. Hun var måske ikke god til følelser, men han vidste at det var der, og det var vel også det som man måtte sige, var det bedste? ”Jeg kan godt lide, at du hopper i rollen som kvinde, min kære.. Jeg vil gerne give dig den favn for en nat eller to.. Give dig den nødvendige søvn, og tilbringe den tid med dig, inden jeg igen tager hjem,” lovede han roligt. Det var vel også bare en fordel, at han vidste hvornår det var på tide at trække sig.
Noelle var måske en sensuel dæmon, og var kvinden som virkelig formåede at rive selv i Enricos lyster, men han kunne jo også se og mærke på hende, at det var gengældt, hvilket uden tvivl, var noget som passede ham selv helt fint! Han kunne slet ikke lade være med at smile alene ved den tanke, inden han roligt lod hende trække ham op ved siden af sig. At hun så selv begyndte at lege med ham, var noget som tydeligt påvirkede ham, for det var virkelig som en følelse af tortur! Han vendte blikket mod hende, som hun alligevel stoppet sine kærtegn af hans ædle dele, også selvom hele kroppen allerede havde reageret på alt hvad hun havde gjort, også bare ved sin blotte tilværelse, også fordi at de slet ikke havde været tætte på hinanden endnu. De havde taget tingene frygtelig stille og roligt, og efterhånden, så følte han også, at han vidste hvor han havde hende, også for hendes skyld, da det var noget som han faktisk måtte anse som vigtigt. Han smilede let for sig selv, som hun hævede sig over ham og holdt ham nede i sengen, selvom han slet ikke havde noget imod en kvinde som viste hvad hun ville have, og han vidste, at selv hun havde sin erfaring indenfor dette. At han havde udsigt til det hele, var bestemt heller ikke noget som han havde det mindste imod, for han elskede det virkelig. De kolde hænder lod han roligt glide over hendes varme lår og over hendes hofter, idet hun sænkede sig og derved også valgte at forene deres kroppe. Han slap et dæmpet suk, som han lod hovedet glide ned i sengen, som hun startede op, for det var virkelig noget af det bedste, som han længe havde oplevet! Han endte med at tage fat om hende, kun for at få dem vendt, så han lå over hende og hun lå under ham. Han var en vampyr, så det skete frygtelig hurtigt. ”Du er lidt for god til det, der min kære.. Jeg elsker dig,” hviskede han med en rolig stemme. Han skubbede sig selv endeligt på plads, inden han for alvor kørte på…

[Noelle Jaceluck]

Så lang tid Enrico var villig til at underlægge sig hende i marken, så var Noelle ganske tilfreds. Det var hendes arbejdsplads og der krævede hun at få den nødvendige respekt, hvilket betød at han ville adlyde ordre. Hun sendte ham noget der mindede om et smil, hvilket i sig selv ikke var nemt, det var muskler som hun sjældent havde mulighed for at bruge. Blidt lagde hun en pegefingermod hans læber, igen i et forsøg på at få ham til at tie. ”Nævn det ikke for mig, inden jeg ender med at skifte mening,” advarede hun med et lidt intenst glimt i blikket. Hun elskede skam tanken om at have hans favn at sove i og hans selskab at se frem til, men at blive nærmest beskyldt for at være en kvinde var hun efterhånden ikke vant til og det var næppe en god ting.
Hendes hjerte slog faste slag mod brystet, det var en fantastisk følelse han gav hende af velvære og ro ved langt om længe at kunne komme tæt på ham også selvom det ikke havde gjort hende noget at de havde taget det lidt roligt. De grønne øjne hvilede på hans skikkelse under hende. Hun skød brystet let frem og lod ham have udsigt til hele hendes krop uden at skamme sig det mindste. Ja der var ar hist og her.. mange af dem, men det var kun et tegn på styrke eftersom hun havde overlevet dem, så hvad var der at være flov over? De endnu halvfugtige lokker dansede let omkring de nøgne skuldre. Hun var ikke i tvivl om at Enrico havde taget vel imod hendes kærtegn af hans ædle dele, og set ikke nu hvor hun langsomt valgte at sænke sig ned over ham og lade ham fylde hende. Et støn brød hendes læber. Hun vidste hvad hun ville have og som daglig leder af en hel horde af mænd, så var hun bestemt ikke bange for at give udtryk for det eller tage initiativ. Hænderne førte hun langsomt over hans, også selvom hans kulde i sig selv var pirrende når hun var så varm som hun var. At han så afbrød hendes rytme for i stedet at tvinge hende under sig, fik hende til at gispe for et kort øjeblik. Hun slap ham, og lagde i stedet armene omkring ham for at holde ham tæt til sig, for hun havde slet ikke tænkt sig at lade ham trække sig! ”Øvelse gør mester.. jeg elsker også dig,” besvarede hun og lod næsen møde hans for en kort stund inden han for alvor skubbede sig på plads. Blikket lod hun glide i og lod neglene borer sig ned i hans skuldre for at holde fast om et eller andet idet han begyndte det langt mere faste tempo, som hurtigt dækkede hendes krop i sved..

[Carmine Jordin Marlineo]

For Enrico, var det faktisk en lettelse uden lige, at Noelle faktisk hoppede i rollen som en kvinde, for det var noget som automatisk gav ham muligheden for at passe på hende, og at han faktisk havde noget at vogte om og passe på, og det var faktisk noget som faktisk var vigtigt for ham. Hendes finger mod hans kolde læber, var noget som næsten med det samme, fik ham til at tie, også selvom det nu heller ikke var noget som han tog så tungt igen. Dette var den mulighed som han havde, hvorpå at han kunne få hende tæt på sig, og han ville selvfølgelig nyde det som intet andet, det var helt sikkert. ”Jeg tror ikke det er så slemt, som du ønsker at give udtryk for, kæreste,” påpegede han med en ganske sigende mine, for det var jo heller ikke ligefrem fordi at man kunne sige, at der var nogen løgn i det, når det nu endelig skulle være i den anden ende. Han skulle nok vogte sig mere på marken og lade hende tage styringen der, hvis det var noget som hun ville have det langt bedre med, og som han kunne forstå det, så ville hun gerne det, så det passede ham egentlig ganske udmærket.
Lyden af Noelles hjerteslag, var næsten hypnotiserende for Enricos vedkommende, hvor det næsten var det som han fokuserede mest på, hvilket nu heller ikke var noget som han gjorde med vilje. At berøre hende, at lade hende tage styringen, for så at tage det hele fra hende igen, var noget som han faktisk fandt en vis form for spænding i, og han måtte godt nok også erkende, at han virkelig kunne lide det! Hendes behandling af ham, havde virkelig været ønsket, og tiltrængt, også fordi at det for hans vedkommende, var en form for markering, som han længe havde manglet, og det gav ham en ro. Det var euforisk og helt fantastisk.. Endelig var muligheden der, og det var bestemt heller ikke noget som han gav fra sig. Følelserne steg ham nærmest til hovedet, som han fik dem vendt om, hvor hun lå under ham og han derved lå over hende. At høre hende elske ham, var virkelig en tanke som glædede ham. ”Det bliver jeg til gengæld aldrig træt af at høre,” hviskede han roligt, idet at han satte tempoet op, kun for selv at blive grebet af den intense akt…

… Akten gik mod sin ende, idet Enrico gjorde det sidste endelige stød, kun for nærmest at kollapse over hende. Selv et dyr som ham, kunne drives derud, hvor de faktisk blev trætte! Han prustede ganske let. Han havde aldrig oplevet noget så fantastisk – end ikke Jaqia kunne komme i nærheden af dette, og det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt igen. Han sukkede inderligt, idet han roligt kyssede hende over halsen. ”Fantastisk,” sagde han endeligt, idet han roligt trak sig, kun for at lægge sig ved siden af hende i stedet for. Dynen trak han let over hende og derved sørgede for, at det kun var ham som kunne få lov til at se hende, hvilket også var sådan at han agtet at holde det.

[Noelle Jaceluck]

For Noelle havde det slet ikke været nemt at åbne sig så meget som hun havde gjort for Enrico. Det var stadig forbavsende lidt han vidste omkring hende, men det var faktisk sådan hun fortrak det. En ting var at hun havde forelsket sig i en mand som hun havde brugt år på at hade, en helt anden ting var at give ham alt. Hun var ikke god til at stå i kvindens rolle eftersom hun dagligt var i en mands position, men det var nu engang ganske rart så lang tid hun ikke skænkede det en tanke. En mindre latter brød hendes læber som hun fjernede fingeren fra hans læber ved et kærtegn. ”Det har uden tvivl sine gode sider som det modsatte,” erkendte hun med et sensuelt glimt i øjet. Ja han vækkede selv det indre bæst som havde været hårdt nok i sig selv at tæmme. Hun havde en flot mand ved sin side, og det var ikke nemt at holde sig i skindet altid også fordi hun ikke havde været vant til at skulle gøre det i det hele taget. Når sulten havde meldt sig på marken havde det kun været endnu mere fristende at ligge med en anden mand, men hun havde aldrig kunnet få sig selv til det, hvilket sagde lidt om de følelser hun nærede for ham.
På trods at Noelle nød føringen – nød at give ham udsigt til hele hendes krop og samtidig være den som bestemte både tempoet og det hele, gav hende en følelse af magt, og hun var ikke vant til at modparten tog den fra hende, men hun kunne godt lide det. Hendes hjerte sprang et slag over som han vendte dem, hvor hun velvilligt spredte benene så han kunne lægge sig imellem, opfyldt af både spænding, lyst og længsel efter langt om længe at få ham så tæt p. Idet han igen forenede deres kroppe, svajede hun let i kroppen og strammede grebet om ham en smule. Det var blevet nemmere for hende at give ham de store ord, og hun forsøgte at bekræfte det for ham ofte eftersom hun var klar over at hun var umulig at håndtere en stor del af tiden. For nu gav hun sig dog bare fuldkommen hen til ham, og lod sig selv gribe af akten..

.. Idet det hele lakkede mod sin ende lod Noelle neglene borer sig ned i Enricos kød for at holde fast i ham mens hun lod den fantastiske fornemmelse fylde hendes krop for en stund inden hun selv faldt træt tilbage i sengen. Hun sukkede dæmpet og slap grebet en smule om ham mens hun blottede halsen for hans kys. Det lille krusede sig over hendes rosa læber. Som han trak sig, lagde hun sig på siden og betragtede ham. ”Vilddyr,” påpegede hun lidt drilsk og lod pegefingeren stryge ham under hagen med det morende glimt i øjet. Det var bestemt ikke fordi hun havde noget imod det dyriske!

[Carmine Jordin Marlineo]

Noelle havde måske svært ved at åbne sig, men pointen var i Enricos øjne, at det jo faktisk skete, men det var nu bare sådan at det var. En kvinde i en mands erhverv satte uden tvivl sine spor, men hvis det var denne kvinde som han fik hjem derefter, så kunne han uden tvivl godt leve med det, det var der bestemt ikke nogen tvivl om. Han smilede let for sig selv. ”Naturligvis har det sine fordele.. Det klæder dig,” sagde han med en rolig og ganske sandfærdig stemme. Selv nu hvor de havde været så tætte på hinanden og nu kunne ligge side om side i sengen, så følte Enrico lige så at dyret var tydeligt.. beroliget, og var uden tvivl forbandet rart, selv for hans vedkommende. Han trak roligt dynen op omkring dem begge, idet han roligt lagde sig til rette igen. Han brummede næsten som havde det været en naturlig reaktion. Han smilede let for sig selv, hvilket jo i sig selv, ikke skete så forbandet ofte igen! Vilddyr? Ja, der var vel noget om det. ”Ironisk ordvalg, min kære,” påpegede han med en let og sigende mine, idet han roligt hævede hånden og strøg den mod hendes kind. Hun havde virkelig været fantastisk, og selv dette var noget som overgik hvad han havde oplevet sammen med Jaqia i alle forstande, som man kunne tænke sig frem til. Han lagde hovedet tæt på hendes, idet han roligt kyssede hendes mundvig. Nu som det var sagt, så havde han jo slet ikke nogen anelse om hvornår han kunne risikere at hun skulle ud i marken igen, og det var slet ikke noget som han havde tænkt sig at tænke på, men derimod bare at nyde det, mens han havde muligheden for det.
Enrico fik roligt dynen lagt omkring hende og ham, så de kunne ligge tæt i tæt, for det var noget som han godt kunne lide. Han smilede let for sig selv, som han lod blikket glide i hendes og med den samme mine som tidligere. ”Du burde hvile, min kære,” hviskede han med en rolig stemme, idet han lagde armen om hende i stedet for. At ligge med hende, var faktisk rart, og det var noget som gjorde ham rolig, også fordi at han vidste, at det var noget som hun jo selv havde haft lyst til, og det var uden tvivl det bedste af det hele, for han gjorde hende vel tryg? De mørke øjne betragtede sig af hendes smukke skikkelse. Uden tvivl var hun noget af det smukkeste, som han længe havde set, og det var sjovt at tænke på hvor de var startet og hvor de nu lå. Det var egentlig meget fascinerende med den slags ting.

[Noelle Jaceluck]

Noelle måtte jo nok erkende at hendes erhverv havde sat sine tydelige spor på hende. Ikke nok med at hun var opdraget til ikke at lukke nogle ind men derimod lede og guide andre, men hun var også vant til at håndtere end hel horde af mænd ene og alene. Hun var stolt af det arbejde hun udførte det var heller ikke noget hun forsøgte at lyve sig fra. ”Det er jeg ikke i tvivl om at du synes, min kære,” svarede hun roligt og lod ham lægge sig til rette ved hendes side. Dynen gled hurtigt omkring hende også selvom hun et sted forbandt det langt væk. Hun havde ikke lyst til at rejse sig men arbejdet ventede selv for hende nu hvor hun igen kunne optage det. Hun løftede dynen og lagde om ham så deres kroppe atter mødtes. Hans kulde sendte en mindre skælven gennem hende, da deres akt mildes talt havde givet hende lidt sved på panden. På trods af de mange mænd hun havde været tvunget til at dele seng med før ham, så måtte selv Noelle erkende at Enrico var det bedste hun nogensinde havde prøvet, også fordi hun havde været i stand til at give sig hen til ham på en helt anden måde end ellers. Hun nærede tillid til ham, hvilket havde gjort det til en fantastisk oplevelse. Det tog lidt tid at genvinde pusten. Et lidt tilfredst smil spillede om de rosa læber. ”Det var skam valgt ganske bevidst… min egen tyr,” tilføjede hun og satte sig en smule op for at læne sig ind over ham og skænke hans læber et dybt kys. Hun kunne ikke nøjes med et sølle et i mundvigen, det nægtede hun!
Der gik nok ikke lang tid før hun ville være tvunget ud i marken, hvilket hun på sit vis glædede sig til, også nu hvor hun vidste at hun havde ham at se frem til, men før det skulle hun i træning igen desuden stod der nok en del mænd og ventede på hendes træning i dette øjeblik. ”Du glemmer at det er morgen min kære. Jeg har en hel hær der venter på at få lidt sved på panden lige så, så jeg er bange for at jeg ikke kan blive, men hvis du nu er en god dreng og får lidt hvile, så er jeg sikker på at jeg kan finde overskud til en omgang mere i aften,” hviskede hun lidt lokkende i hans ører og lod en pegefinger stryge ham blidt over brystet kun for at søge videre over hans kind, inden hun rejste sig. Det var ikke ligefrem fordi hun havde lyst til at gå, men arbejdet skulle jo gøres. Hun klædte sig roligt på – de tætsiddende klæder først, også selvom hun samlede sine trusser op en kende overvejende, kun for at smide dem over til ham. ”Dem tror jeg at jeg vil lade dig beholde.. bare så du ved hvad du har at se frem til,” endte hun med et lidt sigende glimt i øjet. Hun sendte ham et fingerkys og strøg derefter ud af kammeret..

//Out