Spending some time

[Carmine Jordin Marlineo]

Noelle var Enricos mage, og tanken om at hun skulle søge ud i marken, hvor han ikke var i stand til at passe på hende, var noget, som automatisk efterlod ham med et ubehag uden lige, også fordi at han ikke rigtigt kunne gøre det største ved det uanset hvad. Han vendte blikket mod hende. Det gjaldt for dem begge at udnytte den tid som de havde, for han kunne jo se de fremskridt som hun havde gjort sig, efter at Mattheus havde tvunget hende i jorden, og hun havde rejst sig som intet andet end en smuk kvinde, hvilket naturligvis, var noget som hjalp ham selv frygtelig meget. Han vidste at hun var stærk og ville klare den, men det var bestemt ikke fordi at han havde lyst til at se hende tage af sted af den grund! ”Jeg er for meget mand til at ville lyve mig ud af situationerne. Jeg foretrækker sandheden.. Og jeg mener det, når jeg siger, du er det smukkeste, jeg nogensinde har set,” endte han med en rolig og ganske sandfærdig stemme, da han heller ikke så nogen grund til at lyve for hende. Med henblik på hendes tur ud, så brød han sig ikke om det, også selvom han var klar over, at det var hendes arbejde, og derved også en nødvendighed. Han nikkede mod hende, som han let hævede hånden, som han strøg mod hendes kind. Han ønskede hende som sagt bare det bedste, og det var der vel heller ikke nogen forkert ting i? Desuden vidste han jo godt, at hun havde ret, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre, men.. han måtte vel bare give hende det lidt? ”Du gør også et utrolig godt stykke arbejde, og jeg hører ofte kongen og hans slæng rose dig, for hvad du præstere ude i marken, min kære. Jeg frygter bare for den dag, jeg ikke får dig hjem igen,” fortalte han med en rolig stemme, som han igen vendte blikket mod hende. Selvom han bestemt ikke var ude på at ødelægge stemningen eller hendes gode humør, når det endelig var der! Slet ikke! Han blev liggende i sengen, som hun begav sig længere og længere ned af ham. Kroppen reagerede instinktivt, og sådan som hun rev i hans dyr, så gjaldt det virkelig for ham, at holde sig i skindet, for ikke at ende med at gøre noget som han senere ville fortryde! Som hun så gav sig til at lege med de ædle dele og lod den form for varme omsluge ham, var noget som fik det dæmpede suk til at bryde hans læber. Han krummede let i tæerne og knyttede næverne godt og voldsomt omkring sengetøjet, for han havde aldrig nogensinde været udsat for noget lignende! Benene spredte han bare en anelse, så hun havde fin plads at ligge på, også selvom han nu havde valgt at blotlægge de spidse tænder, også fordi at dette virkelig rev gevaldigt i hans indre dyr, som ellers ikke havde været fremme på denne måde før, også fordi at det var en helt anden oplevelse, når det var hans mage som gjorde det, end når det var Jaqia.. Allerede nu havde hun uden tvivl formået at udkonkurrere den kvinde. Kroppen reagerede, og han stoppede hende på ingen måde. Følelsen var virkelig fantastisk!

[Noelle Jaceluck]

Enrico var meget over hende, hvilket hun efterhånden havde vænnet sig til, faktisk havde hun ikke noget imod tanken om at der var nogle der bekymrede sig om hende når hun var ude, for i mange år havde hun kæmpet velvidende om at der ikke ville være nogle til at sørge over hende hvis det gik galt, men det var heldigvis anderledes nu. Der ville ikke gå lang tid før hun skulle ud igen og hun glædede sig selvom det ikke var noget hun ville stå og sige højt foran Enrico, hun vidste hvor meget han hadede tanken, men der var ikke meget at gøre ved det, det var hendes liv. Mattheus havde nær slået hende ihjel, men hun var stærk.. hun havde rejst sig og hun ville faktisk vove og påstå at hun aldrig havde haft det bedre! Hovedet lod hun let søge på sned og betragtede ham en smule indgående. Ærligheden var ikke til at tage fejl af, og det varmede hende faktisk. ”Jeg er om ikke andet glad for at det er sådan du har det.. det er trods alt dig som skal leve med det,” svarede hun med et stille smil uden helt at vide hvordan hun skulle håndtere hans komplimenter, når andre gav hende dem var hun jo mester i at slå dem hen, udelukkende fordi hun særligt gennem de sidste par år, havde afvist enhver form for flirt forsøgt af andre end ham, hun ville jo faktisk gerne bevise for ham, at han var noget særligt, hun elskede ham. Kinden lod hun blidt søge mod hans kølige hånd, opsøgte hans kærtegn hvilket i sig selv skete sjældent, men hun kunne godt lide at han rørte ved hende. ”Jeg værdsætter din omtanke og bekymring, Enrico og jeg kan ikke love dig at jeg vil komme hjem, for en dag.. vil jeg nok ikke, men jeg ser ingen grund til at spekulere sådan over døden. Vi har hinanden, og jeg vil gerne nyde det så lang tid muligheden byder sig,” hviskede hun sandfærdigt. En dag ville det være slut, hun ville næppe dø en naturlig død, men hun levede ikke i frygt for døden, tværtimod så fik tanken hende kun til at leve mere. Tanken om at Mattheus og de andre roste hende for sit arbejde gjorde hende en kende stolt, det var bestemt ikke altid let at være kvinde i en mands verden. Noelle var endt med at tie for i stedet at bryde den ellers deprimerende samtale med sine kys og sine kærtegn til hun var nået hans ædlere dele. Læberne lod hun omslutte dem og lod den bearbejde af hendes tunge. Det var lidt nemmere da han endte med at sprede hendes ben så hun faktisk var i stand til at ligge der. Neglene borede hun let ned mod hans lår, af ren og skær vane for at holde ham lidt fast, og samtidig fordi det næsten pirrede hende selv at se ham nyde det så meget. Hendes lokker gled kildende hen over hans lår i takt med hendes bevægelser, hun havde ikke rigtigt nogen idé om hvor meget hun legede med dyret, hun kendte det ikke, men på den anden side var det trods alt det hun forsøgte på at gøre. For et kort øjeblik brød hun for selv at slippe et dæmpet suk inden hun atter genoptog sin gøren langt mere intenst end hun havde gjort for bare et øjeblik siden.

[Carmine Jordin Marlineo]

Enrico var meget over hende, også fordi at han virkelig ønskede at passe på hende, og ikke mindst beskytte hende, da det var noget som han faktisk vægtede utrolig højt. Det var ikke fordi at han havde lyst til at virke pladderromantisk eller noget lignende, men han ønskede jo ikke at hun skulle komme noget til, også selvom han vidste, at han slet ikke kunne beskytte hende, så snart hun tog på arbejde, for der var det hele udenfor slottet, og derved også ude af hans hænder, uden at han kunne gøre det største ved det, hvilket bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. Uanset hvad, så kunne han slet ikke drømme om at lyve for hende, da han faktisk gik meget op i ærlighed, også fordi at det jo trods alt var en del af hans arbejde, og derved også en del, som han ikke bare kunne lade ligge, når han havde fyraften, selvom det vel heller ikke ligefrem var det værste igen, var det? Han sendte hende et let smil. Så lang tid hun stolede på ham, så var han glad. ”Jeg erkender gerne, at jeg vil elske at vågne op til det syn hver eneste aften,” sagde han med en rolig og let sigende mine, som han blinkede mod hende. Han vidste godt, at sandsynligheden for at hun led en naturlig død, var frygtelig lille og nok nærmere nul, end hvad den var noget andet, og det var slet ikke noget som han havde i sinde, at skulle skænke en tanke, dersom det var noget, som han ellers kunne blive fri for i den anden ende! Han brød sig slet ikke om den tanke! ”Det behøver du ikke fortælle mig, Noelle.. Jeg ved, det er en post som kræver stort set alle liv, som der vælger at tage den.. Og jeg bryder mig ikke om det.. Det bliver et helvede, at skulle undvære dig.” Det var ikke fordi at tanken direkte gjorde ham trist, for han stod ikke i den situation, at han havde mistet hende – endnu om ikke andet, selvom han vidste, og frygtede, at det var noget som nok skulle komme før eller siden.
Noelle formåede uden tvivl, at få hans hoved på lidt andre tanker, selvom det uden tvivl også var noget som han havde brug for, så det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som han tog særlig tungt. Det dybe suk brød hans læber i takt med at hun lod sine negle bore sig direkte ned i hans lår, selvom det bestemt heller ikke var fordi at det gjorde ham noget. Han lagde sig godt til rette, hvor han virkelig følte, at han kunne slappe af. Den varme fornemmelse af hendes tunge og det at hun var så tæt på ham, som intet andet, gjorde automatisk, at hun allerede havde udkonkurreret Jaqia, for den følelse som han sad med nu, var slet ikke noget som han kunne sige sig, at have oplevet nogensinde før! ”Noelle..” nærmest fremstammede han, for følelsen var virkelig fantastisk! Han sukkede tungt, som blikket gled mod hende. Ja, hun var uden tvivl på vej mod at tæmme Lille-Enrico!

[Noelle Jaceluck]

Noelle vidste at Enrico kun var ude på at beskytte hende, men sandt at sige var det nok nærmere hende som ville komme til at beskytte ham om de en dag stod i en situation hvor det ville blive nødvendigt. Ikke nok med at hun var stærk, hun havde lært at håndtere sine magier men hun kunne ligeså ting med et våben som han nok aldrig havde set megen til. Det var ikke fordi at hun ikke elskede at vågne op i en tryg favn med ham ved sin side, men at opgive sin stilling ville hun aldrig kunne få sig selv til, hun havde forpligtiget sig til en plads indtil det en dag ville tage livet af hende eller til hun ville blive fyret, hvilket hun tvivlede på ville ske. Hvis hun var så heldig at blive gammel, så ville hun selvfølgelig trække sig tilbage, men det var nu ikke tanker hun ønskede at gøre sig lige nu. Det glædede hende at han var ærlig overfor hende, der manglede ærlige mennesker i denne verden også selvom det var så godt som umuligt og særligt i et land som dette. Det var tydeligt at mærke på ham, at han ikke ønskede hende væk igen og hun havde et sted været forberedt på det efter så lang tid hjemme. ”Jeg ville elske det samme, Enrico men jeg er bange for at vi må slå os til tåls med de nætter hvor vi har muligheden... eller jeg kunne forsøge at snige dig med ud i marken, men det ville jeg hellere ikke turde, hvis nogle skulle blive overmodige og forsøge et angreb i lejren,” tilføjede hun med et lille smil. Han var ikke den eneste som bekymrede sig om hende, det fik bestemt også den anden vej rundt, han var den første mand hun nogensinde havde skænket de store og, hvilket var forbandet stort for hende som så, så meget op til sin kære far, han ville vende sig hvis han havde kendskab til dette. Smilet falmede en smule. ”Lad os ikke male fanden på væggen med det samme. Forhåbentlig har du mig i en god del år endnu,” forsøgte hun velvidende om at hun ikke kunne være fortrøstningsfuld, for hun kunne ikke give ham nogle løfter.. den slags fandtes ikke på et sådanne sted.
Hun kom hurtigt på lidt andre tanker og besluttede sig i stedet at koncentrere sig om ham, hviske de bekymrende tanker bort for hun ville ikke have at han skulle ligge og tænke på den slags og slet ikke nu hvor hun var i så godt humør. Læberne lod hun bearbejde hans manddom i samarbejde med den varme, ivrige tunge som markerede ham som sin, hvilket var en tanke hun godt kunne lide. Langsomt slog hun blikket op og så op under sine øjenbryn idet han så ned på hende, så deres blikke måtte mødes for et kort øjeblik. Hun trak sig, og hævede blikket mod ham. ”Mhmm?” spurgte hun stille som han havde fremstammet hendes navn. Dog lod hun endnu pegefingeren stryge hen over og lettede dermed også sit greb om hans lår hvor mærkerne efter hendes negle endnu kunne ses tydeligt.

[Carmine Jordin Marlineo]

Det glædede faktisk Enrico, at Noelle forsøgte at vise ham, hvad det var hun ville have. Naturligvis var han ikke i tvivl om at hun holdt af ham og.. sikkert også elskede ham, for hun forsøgte at vise det, og det var jo sådanne ting, som han så tydeligt kunne mærke. I det store og hele, så ønskede han hende jo bare det bedste, og derfor brød han sig slet ikke om at hun gik rundt ude på marken, også fordi at han slet ikke vidste hvornår det ville gå galt igen, for det var vel noget som næsten kunne siges, ville ske før eller siden? Han vendte blikket mod hende med en rolig mine, også selvom han i det indre, var langt mere stiv og fast i det, så var det noget som han kunne skjule i den tomme mine. Det var vel bare det som lå mest naturligt til ham når alt endelig skulle komme til alt? Han nikkede til hende. Igen måtte han være tilbøjelig til at give hende ret i hendes udtalelse, selvom det nu heller ikke var noget som han kunne gøre det største ved. At vågne med hende når natten faldt på, var uden tvivl det bedste han nogensinde havde oplevet, og det var ikke noget som sagde så lidt igen i den anden ende. ”Jeg kunne da godt snige mig ud en aften eller to, og så tage hjem igen? Også for at bekræfte at du har det godt.. Jeg ved jo intet, fra du går ud af døren til du kommer hjem igen,” påpegede han alligevel med en let alvorlig stemme. Naturligvis kunne han sætte tænderne i hende, så han kunne mærke det, men det ville jo kun gøre ham langt mere paranoid over længere tid, og det vidste han godt! Noelle kunne ikke give ham nogen fortrøstningsfulde tanker hvad dette angik, for han vidste, at han ville miste hende før eller siden, og at det bare måtte være et spørgsmål om tid, inden det ville ske. ”Det håber jeg så sandelig,” påpegede han med en ganske sigende mine.
Enrico var allerede for længst blevet ledet over på helt andre tanker, netop fordi at Noelle gjorde hvad hun gjorde, for det var bestemt heller ikke noget som han kunne sige sig, at være vant til. Det rev voldsomt i hans dyr på en måde, som han aldrig havde oplevet før, og det var det som efterlod ham med fornemmelsen af.. det hele var rigtigt, og at det var sådan her, det skulle være, og det var i den grad noget af det bedste af det hele. Som han fremstammede hendes navn, så var det skam ikke fordi at han ville have at hun skulle stoppe! Men fordi at det simpelthen var overvældende, selv for ham. Blikket mødte hendes for et kort øjeblik, inden han lagde hovedet ned i sengen igen. Hendes strøg og lette leg med fingrene, var bestemt heller ikke noget som gjorde det nemmere for ham at bide det i sig, for hele kroppen og dyret i hans sind, reagerede jo med det samme på det hele! Han rettede benene en smule ud, inden han roligt satte sig op, kun for at tage omkring hendes skikkelse og rive hende op til sig, hvor han roligt fik dem vendt en anelse, så han lå halvt over hende. Han hævede hånden, som han strøg ganske let og stille mod hendes kind. ”Jeg elsker dig, min kære,” endte han med en rolig stemme, som han kyssede hendes kind og selv roligt bevægede sig nedover hendes hals. Nu var det hans tur.

[Noelle Jaceluck]

Det var bestemt ikke fordi det var nemt for Noelle at vise ham hvad hun følte, for følelser havde altid været noget fremmed for hende. Hun forsøgte om ikke andet, og det var vel også det vigtigste? Hun lavede livet lidt på kanten i marken, og hun vidste allerede at det før eller siden ville ende med at koste hende livet. Om ikke andet ønskede hun ikke at tænke på det nu hvor de langt om længe havde tid til at være sammen, det ville ødelægge stemningen fuldkommen hvis de skulle blive ved med at snakke om hendes død, for hun var jo ikke gået bort endnu. Det havde været ment i morskab frem for noget andet, da hun havde sagt at hun kunne slæbe ham med ud i ny og næ, hun ønskede slet ikke at risikere hendes liv, men hun kunne vel godt give ham lov.. bare en nat eller to i ny og næ, med hans hørelse ville hun jo kunne få sovet ordentlig bare engang imellem hvilket muligvis kunne forbedre hende i kamp. Hun rynkede på panden. ”Jeg troede ikke at jeg skulle sige det men.. det er måske ikke en så dum idet. Vi har en bagvej hvor mad og våben transporteres gennem, direkte til lejren, den vil være sikker for dig at gøre brug af,” endte hun stille. Hun havde slet ikke overvejet muligheden at han kunne sætte tænderne i hende, hun var ikke så velkendt med vampyrer, foruden at hun vidste at de skulle have blod, det var jo en af de ting hun også måtte holde styr på i marken, ustyrlige vampyrer var hun ikke synderlig glad for.
Hendes tanker var hurtigt blevet afledt fra snakken om død og ødelæggelse og særligt som hun kunne se at han virkelig nød hvad hun gjorde ved ham. De søde støn og måden han stammede hendes navn på, fik kun hendes hjerte til at banke hurtigere, hun kunne godt lide det.. for en gangs skyld væmmedes hun ikke ved nærheden af en anden, for hun kunne gøre det med lyst i sindet frem for blot det væsen hun var gjort af. Pegefingeren strøg let hen over hans manddom mens hun betragtede ham med et kækt træk på smilebåndet og et lettere afventende blik. Hans krop havde kun reageret positivt på hans kærtegn, hvilket hun faktisk var glad for, særligt når hun vidste at han havde været vant til Jaqia, hendes talenter inden for dette kunne man trods alt ikke sammenligne med noget eller nogle. En smule overrasket lod hun ham hive hende op til sig igen, med en blid latter, inden hun endte halvt om halvt under ham i stedet. ”Jeg var ikke færdig!” påpegede hun dog uden nogen form for bebrejdelse, det morede hende tværtimod. Hånden hævede hun roligt og lagde den i hans nakke. For et kort øjeblik gjorde hun ikke andet end at smile ved hans ord, hun skulle stadig have et øjeblik til at ”Jeg elsker også dig,” hviskede hun dæmpet inden hun blottede halsen for hans søde kys der virkelig skabte en umådelig savnet følelse.

[Carmine Jordin Marlineo]

Det var måske ikke nemt for Noelle at vise hvad hun følte, men Enrico var glad for, at hun i det mindste gjorde et forsøg, hvilket også var noget som gjorde sit for hans vedkommende. Han var ikke den mest krævende mand, men det at få lidt bekræftelse i ny og næ, og det at hun gjorde et forsøg, var alt som han havde brug for efterhånden. Selvom han vidste, at han på et tidspunkt, faktisk ville miste hende, så var det bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre, for den tanke gjorde ondt. Selvom det skam ikke lå til ham, at tage sorgerne på forskud, for det var slet ikke noget som hans dyr ville lade ham, så var det også noget som kom til hans fordel heldigvis. Han lod hovedet søge en kende på sned, som smilet bredte sig en anelse på hans læber. En nat eller to i marken sammen med hende, tilse hendes sår, sørge for hun blev mæt, og give hende noget fred og ro til hovedet, mens hans sad og holdt vagt, hvilket bestemt heller ikke var noget som han ville have det mindste imod. Slet ikke! Han nikkede mod hende. ”I så fald, så skulle der være rig mulighed for at jeg kan opsøge dig der.. I alle fald for en nat eller to, ikke sandt? Give dig en ro til hovedet, sørge for at du er ordentlig mæt, pleje vores forhold og så tage hjem igen. Fjenden behøver slet ikke vide, at jeg har været der,” sagde han med en rolig stemme. Det vendte da lidt op og ned på det hele, og det gjorde skam også, at det ikke var nær så.. deprimerende at snakke om, og det var jo egentlig noget som han havde det ganske fint med, når det nu endelig skulle være i den anden ende. Og nu hvor han havde hende ved sig, og var blevet så vant til det, så var det nok heller ikke fordi at det var det nemmeste bare at.. undvære hende igen, for han brød sig generelt slet ikke om at hun skulle tage af sted! Og nu hvor hans tanker blev revet lidt væk fra det, og mod det som var i færd med at ske, så var det bestemt heller ikke noget som han kunne undlade at lægge mærke til. Desuden gjaldt det at udnytte tiden sammen med hende, inden Jaqia ville dukke op, for at rive ham med sig, for det var vel også efterhånden gået op for hende, at det var nødvendigt, eftersom Noelle var hjemme, og at det var blandt hende, som han havde mest lyst til at være omkring? Ikke fordi at det var så underligt. Han sendte hende et muntert smil, som han endelig fik hende trukket helt op til sig, kun for at lægge hende til rette i sengen og med ham halvt om halvt over hende. Han elskede hende og han elskede at se hende i så fantastisk et humør, også fordi at man ikke ligefrem kunne sige, at det var noget som skete hver dag! ”Lad mig gøre noget for dig, min egen..” hviskede han med en dæmpet stemme tæt ved hendes øre, som han gav sig til at skænke hendes hals de mange kys og kærtegn. Hånden søgte roligt nedover hendes mave med en rolig og blid hånd, kun for at søge op over hendes bryst, som han strøg næsten uskyldigt med sin hånd. I sig selv, var det jo første gang, at de var hinanden så tætte på denne måde.. Men han kunne virkelig godt lide det!

[Noelle Jaceluck]

Noelle gjorde virkelig hvad hun kunne få at vise ham hvilke følelser hun nærede for ham, men det var ikke nemt når den slags var så ukendt for hende som det var. Hun var ikke vant til at være andre end sig selv, og nu var de pludselig to om alting, hvilket hun til tider havde virkelig svært ved, for normalt var det jo hendes vej eller slet ingen vej, det kunne hun ikke rigtigt gøre med ham, men hun forsøgte om ikke andet at tage ved lære, hun elskede ham selvom det var ord som var svære for hende at tage i sin mund, hun havde trods alt også først gjort det da hun havde været døden nær. Det havde dog ikke været desperation men mere fordi det var gået op for hende at hun ikke havde ønsket at gå i døden uden at han vidste det. Tanken om at han ville opsøge hende på marken gjorde hende både bekymret men også glad, for.. så kunne han møde hende lidt på hendes præmisser, se hvad hun faktisk lavede og se at hun som oftest kom hjem forholdsvis uskadte. Hun ville elske at have ham der til at se på hendes sår, vide at hun kunne hvile i hans favn natten igennem og alde ham være hendes øjne og ører.. hun ville kunne blive mæt og have overskud og energi til de mange kampe hun måtte tage både inde og uden for lejren. Hun smilte let. ”Bare for en nat eller to engang imellem, jeg vil nødig sætte dit liv i farer, men.. jeg kan faktisk godt lide tanken så lang tid du husker, at det er mit felt.. hvis jeg beder dig om noget så gør du det,” påpegede hun lidt sigende, for det var vigtigt for hende.. marken var hendes område og hun vidste hvad hun gjorde. Det var virkelig fantastisk langt om længe at få lidt tid med ham for en gangs skyld, og han var kun i gang med at gøre hendes morgen endnu bedre. Det var evigheder siden hun havde været en mand tæt, hun var aldrig blevet ordentligt mæt, men derudover så havde hun virkelig set frem til at være ham tæt, for det var bestemt ikke fordi at lysten ikke havde været der, men tiden og overskuddet havde ikke. Noelle lagde sig til rette i den bløde madras og lagde hånden i hans nakke. Hun snoede blidt hans lange lokker omkring sine slanke fingre, uden at skubbe ham væk på nogen måde, hun elskede allerede hvad han gjorde ved hende. Hun lod hovedet søge en smule på sned og betragtede ham lidt nysgerrigt uden at vide hvad pokker han havde i tankerne. ”Meget vel,” hviskede hun roligt. Det var i den grad et tegn på tillid at hun gav sig hen til ham på den måde, og endda blev liggende under ham, hun var trods alt vant til at være dominerende. Den kølige hånd efterlod en sitren bag sig, som fik hende til at slippe et dæmpet suk. Idet han strøg over brystet med uskyldig hån, bed hun sig let i læben og kunne dog ikke lade være med at nyde det, følelsen var fantastisk selvom han var kold. Grebet om hans nakke blev en smule strammere. Det var virkelig evigheder siden hun var blevet berørt på den måde, men det var langt bedre når det var ham!

[Carmine Jordin Marlineo]

Så lang tid Enrico vidste, at Noelle gjorde en indsats, også for at vise ham hvad hun ville, så var han ikke den som skulle brokke sig over noget. Tvært imod, så var det jo de små ting som selv gjorde den største forskel, og han vidste med det familiehold som hun havde, at hun ikke var vant til det, og derfor slog han sig til ro, bare med at der var noget i det, for det var noget som uden tvivl, betød mest for ham. Han vendte blikket mod hende. Han ønskede at se hende på hendes arbejdsplads, og hvor man jo stort set kunne sige, at hun ellers boede, men også fordi at det var lidt på hendes præmisser, og dermed også fordi at han jo faktisk valgte at underlægge sig hende. At hun så satte kriterier på ham, var ikke noget som han tog særlig tungt som sådan, men det var nu bare sådan at det måtte være. Han hævede hånden, som han strøg roligt over hendes kind. Det var bestemt ikke fordi at han kunne lade være, nu hvor han endelig havde hende ved sig, og det faktisk så ud til at hun gik med til det, hvilket jo uden tvivl, var det bedste af det hele! ”Hvis det indebærer, at jeg selv får lidt ekstra tid med dig, kan tilse dine sår og give dig hvad du har brug for af mæthed og hvile, så er det en pris som jeg er mere end villig til at betale,” sagde han med en rolig stemme. Måske det ville være noget andet, når de stod i situationen, hvis det betød at hun kom i fare, men som det var nu, så kunne han sagtens love hende det. At stå imod det dyr i ham, ville han dog ikke kunne, dersom det skulle vise sig, at blive nødvendigt. Og nu hvor han havde muligheden for at få hende helt tæt på sig, så var det bestemt heller ikke noget som han tog særlig tungt. Nu som det var sagt, så var det hans tur til at give hende lidt igen, også fordi at han ønskede at lære hendes krop at kende. I sig selv, så var den jo ukendt vand for ham, også selvom de stort set havde ligget nøgne side om side igennem søvnen i det som var måneder nu, og det var noget som han selvfølgelig havde nydt, og nu hvor de var kommet så langt. Han smilede let for sig selv, som han lod hånden stryge let over hendes bryst, inden han roligt førte læberne ned til dem, kun for at skænke det ene bryst et let og blidt kys, inden han lod tungen lege med. ”Slap af, og bare… nyd det,” endte han med en rolig stemme, som han lod hånden søge nedover hendes mave og ned mod hendes nedre læber, som han ganske varsomt lod hånden søge ned mellem dem, hvor han roligt begyndte at kæle for hende. Lige umiddelbart så ville han gerne skænke hende en form for nydelse, og samtidig give hende en fornemmelse af nydelse, som hun aldrig havde oplevet noget lignende af før – det var og blev et kæmpe mål for ham, og specielt nu hvor han havde muligheden for det!

[Noelle Jaceluck]

Det var rart at Enrico ikke var den mest krævende, for i så fald så ville de slet ikke havde holdt i så mange år. De havde aldrig rigtigt været et par, men hun nød at de havde muligheden for at prøve nu. Gennem de sidste par måneder havde hun lært ham at kende bedre end hun havde formået på de mange år, og hun havde fundet ud af at det ikke var alt der var lige slemt når det kom til at have en fast mand. Det var gået op for hende, at han var i stand til at få hende til at le, ligeså meget som han kunne gøre hende frustreret og vred, han fik hende til at føle sig som en kvinde igen, hvilket hun i den grad værdsatte. Selvom det havde været ment i ren sjov, at han skulle opsøge hende i marken, så måtte hun erkende at det ikke lød som den værste idé, også selvom hun var overbevist om at Jaqia ikke ville være nær så begejstret. Hun var jo ganske vidst nødt til at sætte nogle rammer for reglerne, for det var et farligt sted og særligt for en som ikke var kendt der som sådan. Alligevel måtte hun erkende at hun ikke havde det store imod den tanke, for selv hun savnede ham jo når hun var ude. ”Det er jeg glad for. Skal jeg være ærlig, så kan jeg faktisk godt lide tanken om at se dig i ny og næ, du er ikke den eneste der bekymre dig når vi er adskilt, også selvom slottet er forholdsvist sikkert. Jeg savner dig jo,” hviskede hun og lod panden møde hans. Det var stort for hende at erkende, men hun ville virkelig gerne have at han skulle vide det. Hvor meget hun havde formået at tirrer dyret var slet ikke gået op for hende, selvom han til tider blottede sine tænder. Hun var ikke bange for ham, for hun nærede tillid til at han ikke ville gøre hende noget ondt, i så fald havde han vel gjort det for længe siden? Hun blev liggende under ham, og bed sig næsten en smule spændt i læben, idet han begyndte at kysse hende ned over halsen og videre hen over kravebenene. Hun havde intet imod at lade ham udforske hende, for de skulle jo lære hinanden at kende. ”Tro mig min kære, det gør jeg allerede,” hviskede hun og strøg blidt fingrene gennem hans hår. De grønne øjne gled i skjul, udelukkende fordi hun gav sig hen til de kærtegn han skænkede hende. Let trak hun maven sammen idet hans hånd gled ned over hendes krop og ned mod hendes underliv, det gav et sug som hun ikke mindes at have følt nogensinde før. Et dæmpet suk brød hendes læber idet han begyndte at kæle for hende, også selvom hun virkelig nød følelsen af hans fingre. Måden hans læber og tunge bearbejdede hendes bryst, satte kun en virkelig voldsom sitren i hende, det var en fantastisk fornemmelse! ”Mhmm,” sukkede hun hæst og trak ham en smule tættere på sig. Benene spredte hun let så han kunne komme til, hun ønskede bestemt ikke at hindre ham. Den ene hånd knugede hun let omkring hans overarm og lod neglene atter borer sig ned i hans kød bare for at holde fast i et eller andet.

[Carmine Jordin Marlineo]

Enrico havde den fordel, at han var yderst tilpasningsdygtig, og naturligvis, var det noget som gjorde sit for hans vedkommende, også fordi at det var noget som gav ham en kæmpe og massiv fordel, når det kom til Noelle. Han ønskede at de fandt ud af det hele, og nu hvor hun direkte gav ham muligheden for at opsøge hende ude i marken, også selvom han vidste, at det ikke var helt fredfyldt og farefrit, så var han mere end villig til at gøre det, bare for at se hende, tilse hende og give hende hvad hun havde brug for, for at klare sig bedst muligt, for det var vel heller ikke så farligt igen, var det? Hun passede vel på ham? For ikke at glemme, at han sagtens kunne passe på sig selv når det endelig skulle være i den anden ende. At høre hende direkte erkende, at hun faktisk savnede ham, var noget som fik smilet til at brede sig tydeligt på hans læber, for det var sådanne småting som faktisk betød meget for ham. Han lod panden let komme i berøring af hendes, idet han roligt kyssede hendes pande, og roligt lagde armene omkring hende og trykkede hende let ind mod sig. ”Jeg savner også dig, min kære.. Og jeg hader virkelig, når vi skal tage den afsked. Jeg opsøger dig derude, bliver en dag eller to og plejer det der nu skal plejes, og så tager jeg hjem igen.. Det synes jeg lyder fornuftigt og ikke mindst retfærdigt,” sagde han med en rolig stemme, også fordi at det var noget som han faktisk mente. Nu som det var sagt, så ville han nyde denne tid med hende, også fordi at han vidste at det kun var et spørgsmål om tid, inden hun skulle derud igen, og det var ikke fordi at det var en tanke som han ønskede at tænke på lige netop nu, da han ikke ønskede at ødelægge det hele. Selv nu hvor han lagde op til mere, og samtidig fandt den mulighed at skulle udforske hendes krop yderligere, og lære hende ordentlig at kende. Ikke bare personligt, men også hendes krop, for det var noget som faktisk også betød meget for ham. Han smilede let for sig selv. Han kunne høre hendes hjerte, og han kunne mærke at hun slappet af, for det var noget som han virkelig godt kunne lide, så det i sig selv, var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han sukkede dæmpet, som hun lod neglene bore sig direkte ned i hans hud, hvilket kun igen var noget som fik ham til at blotlægge tænderne, selvom han ikke satte tænderne i hende! Som hun spredte benene for ham, og derved gjorde det nemmere for ham at komme til, så intensiverede han blot sin kælen for hende. Han kendte hendes duft, og nu hvor hendes hjerte hamrede sådan, så blev hendes krop også så varm at ligge ind til, selvom det bestemt heller ikke var noget som han havde noget imod. Tvært imod! Han slap et dæmpet suk, som han lod den spidse hjørnetand let glide over vorten, også for at tirre hende mere, når han selv kunne mærke hvad han gjorde ved hende.. Og han elskede det!

[Noelle Jaceluck]

Enrico havde været en meget tålmodig mand, hvilket hun faktisk var glad for. Muligheden for at komme ud i marken var der skam, de havde deres hemmelige passager så de kunne få nye ressourcer bragt til feltet jævnligt, også maden selvom maden som fotest nåede at blive dårligt før de fik nye rationer, det var noget man lærte at leve uden. Hun var faktisk glad for at de havde fundet muligheden for at han kunne opsøge hende i marken, til tider havde også hun brug for noget at se frem til, og det at kunne få lov til at sove med ham, blive mæt og samtidig se til ham, det gjorde hende lidt glad. Afskeden denne gang ville nok blive hårdere end nogensinde men om ikke andet kunne hun se frem til at se ham snart i så fald. Det var tydeligt at han blev lidt overrasket over at hun erkendte sit afsavn til ham når de var adskilte, men hun ville gerne give ham lidt igen for alle de ting han havde forsøgt at gøre for hende, selvom hun til tider havde været direkte modbydelig overfor ham, uden at mene det ondt. Hun tog imod hans stille kys og lod sig trække helt ind i hans stærke arme. Måske han ikke var trænet til kamp, men med de overarme måtte han da bærer en hvis form for styrke! Om ikke andet så kunne hun lide følelsen. Hun nikkede sagte. ”Det ville jeg være glad for. Inden jeg tager afsted skal jeg nok kortlægge ruten for dig så du kan finde vej på en sikker måde, jeg vil ikke have at der skal ske dig noget,” hviskede hun roligt. Det at han berørte hendes krop, havde hun bestemt intet problem med, hun kunne godt lide at han undersøgte hende, for han skulle trods alt kende hende bedre end nogen anden mand, og hun havde jo været tvunget til at være mange tætte før ham. Selv på det punkt var det rart at have en hun kunne gå til.. nu vel og mærke for hun var træt af at vente! Hendes krop begyndte allerede at blive varm som følge af de hårde hjerteslag des længere ned han førte sin hånd til han til sidst endte ved hendes skød hvor han startede den kølen. Benene lod hun spredes, hvilket blot lod ham til at give ham blod på tanden. Der gik ikke lang tid før hun slap et hæst støn. Hvem havde gættet at han skulle være så forbandet fingernem? Idet han lod sin hjørnetand glide let hen over hendes brystvorte, endte hun med at slippe et let gisp, også selvom det samtidig formåede at tirrer hende mere end noget andet, hun kunne virkelig godt lide følelsen af.. farer i det. Næsten tiggende skød hun brystet en smule frem mod ham, og slog hovedet tilbage i puden bag hende. Hun bed sig i læben. Det lignede hende ikke at tigge, men hun ville virkelig gerne have ham.. føle ham tæt på sig. Efter endnu et støn havde brudt hendes læber, lagde hun hånden under hans hage for at hæve hans blik mod hende. ”Jeg vil have dig, Enrico,” hviskede hun i han ører uden at lade neglene slippe sit tag omkring hans arme. De spidse negle borede sig dybt ned i hans kød, uden at tænke på hvor vidt det gjorde ondt på ham eller ej.

[Carmine Jordin Marlineo]

Det kom måske som en fordel for Enrico, at han var en mand af tilpasning og tålmodighed, for det var jo samtidig det som gjorde, at han havde muligheden for at finde ud af det sammen med hende, og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som han havde det fjerneste imod. Nu som det var sagt, så var han glad for at hun var villig til at lade ham søge til lejren, for det havde hun på ingen måder vist sig at være villig til før, så det var noget som uden tvivl kom ham frygtelig meget til gode, så det i sig selv, var en fordel i den anden ende. Han smilede let til hende. At hun afslørede sit savn når hun var ude, var noget som han havde brug for at høre, også fordi at det var en bekræftelse for hans vedkommende, for han måtte da gøre noget rigtigt, når hun direkte savnede ham, når hun var ude? Han hævede armene roligt, kun for at lade dem glide omkring hendes krop. Han var måske ikke kriger eller soldat, men selv han kunne sagtens holde sig i god form på andet vis, og han gjorde faktisk hvad han kunne ved det, også selvom han slet ikke kunne sige sig, at være den største, for det var han da slet ikke. ”Det lyder godt. Så ved jeg da, at der om ikke andet, ikke er lang tid til, at jeg får dig at se igen.. Lad mig være dine ører og dine øjne i nattens ulm og mørke, min kære..” endte han med en rolig stemme. Han ønskede hende naturligvis det bedste, og hvis det var noget som han kunne give hende, så gjorde han det selvfølgelig! Nu hvor han var i gang med at lege på bedste vis, også fordi at han var fingernem. Han havde lært et og andet af Jaqia i sin tid, så naturligvis var det noget som gjorde sit for hans vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, når det endelig skulle være. Han smilede let for sig selv. Han kunne jo høre på hendes hjerte, at hun var påvirket af hvad han gjorde, og varmen, samt de søde støn som hun slap, var noget som kun gjorde det hele så meget bedre, også for hans vedkommende. Sådan som hun reagerede, så overraskede det ham lidt, sådan som hun bare.. rev tilbage i ham, hvor han nåede helt tæt ind mod hende, også selvom det slet ikke var noget som han havde det mindste imod, for han elskede virkelig den fornemmelse, hvilket bestemt heller ikke var noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende – tvært imod. Han smilede let for sig selv. ”Noget siger mig, at jeg har vækket det vilde bæst… Lad mig få lov til at tæmme det.. Lad mig mærke dig tæt på, min egen..” hviskede han med en dæmpet stemme, som han roligt lagde sig tæt ind mod hende. Han lod fingrene fortsætte arbejdet i hendes nedre, også fordi at han slet ikke ønskede at stoppe! Han ønskede at markere hende, og han ønskede at mærke hende tæt på sig, også fordi at han følte at hun var hans! Han kyssede let hendes kind, som han roligt trak hånden til sig igen, for at lade den glide op mod hendes bryst, som han let klemte om. Han ønskede virkelig at lære hendes krop ordentlig at kende!

[Noelle Jaceluck]

De fleste havde opgivet kampen for længst, så det at Enrico havde rustet sig med tålmodighed og samtidig var lidt overbærende når det kom til hende, det var hun glad for, i sidste ende var det hvad sørgede for at de kunne blive ved på den her måde. Noelle vidste at hun var lidt akavet i sine forsøg til tider, men det vigtigste var vel, at hun ikke gav op? Og endnu mere vigtigt forsøgte hun ikke at skjule sine følelser for ham mere, hun ønskede inderligt at han skulle have kendskab til det. Hun kunne næsten se at han var både lettet og glad over at høre at hun ønskede skænkede ham en tanke i marken, han var bestemt ikke glemt når hun var derude, om aftenen var tanken om ham hendes trøst, han var hendes drivkraft for hun vidste at belønningen for at gøre arbejdet godt, ville være at komme hjem til ham. Hun trak ham til ind til sig og nød følelsen af de stærke arme. Måske hun var en kriger og en beskytter, men selv sådan en kunne have brug for bare en smule beskyttelse engang imellem, når ingen alligevel vidste det. ”Det er der ikke. Det lyder umådelig rart.. søvn er ikke det samme når man skal have både øjne og ører åbne,” erkendte hun med et stille smil på læben. Der var trods alt en grund til at hun aldrig folk sovet helt, det andet blev jo bare en irriterende vane.
Der var ingen tvivl om at Enrico virkelig vidste hvad han gjorde, han havde lært at tilfredsstille en kvinde det var helt sikkert. Selvom han end ikke rigtigt var kommet i gang, havde han formået at ligge hende fuldkommen i ekstase og med et brændende ønske om at mørke ham tættere på end han var nu, også selvom hun kunne mærke hans nøgne bryst mod hendes. I ny og næ måtte hun slippe et støn, også selvom hun ikke holdt dem tilbage, han skulle vide hvad han gjorde ved hende. De grønne øjne mødte hans, igen hun havde trukket ham fuldstændig tæt og næsten klamrede sig fast til hans krop med hans leen for hendes nedre. Selvom det på ingen måde var krævende fysisk, så var hendes krop begyndt at blive lettere fugtig mere på grund af den varme som var begyndt at bygge sig op ved den hårde hjertebanken, som hun vidste at han kunne høre. Hun smilede en anelse stakåndet. ”Du har formået at vække meget mere end det min kære. hviskede hun dæmpet. Selvom det ikke var nemt endte hun med at slippe grebet om hans arm, og i stedet lade hånden stryge ned over hans stærke rygmuskulatur, følte sig hele vejen ned til hun til sidst nåede hans endeparti, som hun uskyldigt lod hånden glide hen over en gang eller to, før hun selv klemte lidt fast om den og dermed tvang hans underliv tættere på hendes eget. ”Jeg ønsker at mærke dig.. ønsker at tæmme dit bæst og jeg hat ventet længe på dette,” hviskede hun i hans ører. Hans klem om hendes bryst var noget som atter fik hende til at skyde det lidt frem, hun kunne ikke få nok af hans fingre eller af ham. En smule bestemt forsøgte hun at skubbe ham af sig, så han igen ville komme ned i sengen hvor hun kunne tage plads over.

[Carmine Jordin Marlineo]

Alene tanken om, at han faktisk fik lov til at opsøge Noelle ude i marken, også selvom det var tydeligt for ham, at det var noget som hun selv ønskede. Han savnede hende jo selv, når hun ikke var hjemme, også fordi at han slet ikke havde nogen anelse om, hvordan hun faktisk havde det, for han kunne jo ikke tjekke op på det! Desuden hvis det var hvad der skulle til, før han fik lov til at være omkring hende på marken, så var det vel kriterier, som han godt kunne underkaste sig, hvis det skulle vise sig at blive nødvendigt? Han nikkede til hendes ord. At være hendes øjne og ører igennem en nat eller to, så hun kunne hvile ordentligt, så var det ikke fordi at det var så slemt igen, var det? ”Så lad mig være dine øjne og ører for en nat eller to, så du kan få lov til at sove. Jo bedre du har det, når jeg tager derfra igen, jo bedre er det også for mig,” sagde han med en rolig stemme, for det var jo trods alt også noget som betød meget for ham.
At skænke Noelle den form for nydelse, var noget som Enrico faktisk ønskede at vise hende, at han kunne. Han havde ikke været sammen med alverdens med kvinder, for det var slet ikke noget som han fandt særlig tiltalende, da der i bund og grund, kun havde været Jaqia, og nu Noelle.. Hvilket selvfølgelig kun var noget som gjorde det langt bedre for hans vedkommende, så det i sig selv, var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Det som han lavede, var måske ikke fysisk krævende, men han kunne jo tydeligt mærke hvilken effekt det satte i hende, og selv han måtte virkelig elske at høre de små og søde støn som forlod hende, for det var jo tydeligt, at hun godt kunne lide, hvad det var han havde gang i. Som hun rev ham op ved hendes side, så tog han det ikke tungt. Han trak glædeligt på smilebåndet, for det var jo en ønsket effekt set fra hans vedkommende, for han kunne virkelig godt lide at han havde den effekt på hende. ”Så går jeg jo heller ikke helt galt i byen,” påpegede han med en ganske sigende mine, som han let blinkede til hende. Nu som det var sagt, så kunne han virkelig godt lide, at hun gav udtryk for hvad hun ønskede af krop og sind, for selv han ønskede jo at være og komme så tæt på hende, som det var ham menneskelig muligt. Selv dette, var på ingen måder nok! ”Længe har vi begge ventet min kære.. Og jeg synes det er på tide, at indfri den længeventede fristelse..” Han nåede ikke meget længere, før hun igen var kravlet fri og skubbet ham om på ryggen, hvor han mere end glædeligt lagde sig, kun for at trække hende over sig. Han kunne godt lide magtspillet i sengen, da det var noget som automatisk satte krydder på det hele, og han elskede det. Armene søgte omkring hende, som han roligt skænkede hende det dybe og intense kys. Hans krop skreg efter at mærke og markere hende!