Spending some time

[Noelle Jaceluck]

Det var efterhånden ved at være aften. Solen var langsomt gået ned også selvom det begyndte at ske senere og senere. Selvom solen ikke længere kunne spottes havde den efterladt den tidligere blå himmel med lettere røde nuancer. Det havde været en flot dag, men Noelle havde ikke fået megen gavn af den. De sidste par måneder havde hun været hjemme afholdt fra marken, dermed var hendes døgnrytme vendt efter halvdelen af den øvrige befolkning, hvilket ville sige at hun stop op om natten. Selvom hun endnu lå i Enricas favn, så havde hun formået at vride sig i en underlig stilling som betød at hun lå med både et arm og et ben ud over sengens kant, mens den anden hvilede hende over hans bryst og holdt ham tæt til sig. På trods af sin nærdødsoplevelse, så var Noelle overlevet takket være Jaqia, og hun havde tilladt sig i denne periode at slappe en smule af, tilbringe lidt med med Enrico det var jo i det hele taget sjældent at det skete. Dovent vred hun sin krop som hun begyndte at vågne op, og forsøgte at kvæle det gab der dog på trods af kampen endte med at lyde højt. Hun gned sin næse med en finger, inden hun langsomt vendte sig om, samlede benene og lagde sig godt i Enricos trykke favn, inden hun langt om længe endte med at slå øjnene op. Hun smilede en smule for sig selv. Selvom hun godt kunne passe på sig selv, så føltes det faktisk rart at have hans betryggende arme omkring sig, også selvom hun vidste at han var så godt som død når han sov. Hun lod hånden løbe hen over hans blege bryst som var blotlagt. I løbet af natten havde hun formået at hugge næsten alt dynen ikke at det var noget nyt, men han mærkede sig trods alt heller ikke af det. Hun hævede hovedet en smule og lod de rødbrune lokker falde over den ene skulder, inden hun plantede et kys på hans kind. Det var ikke fordi at hun var sulten, men han var irriterende fristende som han lå der, nøgen kun dækket under dynen, desuden så havde de aldrig haft tid til at være hinanden tætte, efter de sidste par måned var lysten kun blevet større jo mere tid hun tilbragte med ham. Næsten som en lille pige der vidste at hun gjorde noget forkert førte hun en smule fnisende hånden ned over hans krop, og mærkede på den gave han var udstyret med. De slanke fingrer lukkede sig let om hans ædle dele og strøg dem næsten kærligt. Hun sukkede en smule opgivende og lagde panden mod hans bryst.. hvad han ikke vidste havde han ikke ondt af, men det var trods alt ikke synderlig sjovt når han alligevel sov. Noelle slap ham og rystede på hovedet af sig selv. Uden helt at vide hvorfor var hun i frygtelig godt humør, også selvom hun efterhånden var begyndt at kede sig derhjemme. Roligt trak hun sig og dækkede ham med dynen, inden hun selv stod ud af sengen. Hvis hun var heldig, ville hun kunne nå at få et bad inden han ville stå op. Inden hun forlod kammeret til fordel for badeværelset ved siden af, kastede hun blikket over skulderen og smilede for sig selv ved synet. Døren lukkede hun bag sig, for i stedet begynde at fylde karet og varme vandet op.

[Carmine Jordin Marlineo]

Enrico var så godt som død, når han lå der i løbet af dagen, også selvom det var med n helt anden ro, når Noelle lå der i hans favn, for det føles.. utrolig rigtigt. Han trak ikke vejret, og han var stort set helt fjern, når han nu lå og sov. I det store og hele, så havde han egentlig ikke det fjerneste imod, at de havde afholdt Noelle fra at søge ud mod marken, også fordi at det var noget som gav dem en oplagt mulighed for at finde ud af lidt af det hele, så det var noget som de begge vel også kunne siges, at have brug for? Hun fik ikke lov til at søge ud i marken og gemme sig, og det var noget som vel også tvang hende lidt til at krybe til korset, når der var problemer, og det var jo faktisk noget som han godt kunne lide. Hvor meget dyne han fik lov til at beholde i løbet af søvnen, vidste han faktisk ikke, for så lang tid at hun ikke havde ondt, så var det slet ikke noget som ville formå at vække ham. At hun så til gengæld vågnede op og kærtegnede ham, var noget som svagt fik ham til at trække på den ene mundvig, også selvom han gled hen i en fuldstændig følelsesløs mine igen. At hun så begyndte at lege med de ædle dele, var ikke rigtigt noget som han bed sig mærke i som sådan. I det store og hele, så var det jo heller ikke fordi at de havde været tætte på hinanden som sådan, for der havde altid været så mange ting som kom i vejen af den ene eller den anden ting, hvilket jo faktisk var ved at irritere ham ganske voldsomt! Nu som det var sagt, så reagerede kroppen trods alt på hendes fingernemme leg med hans ædle dele, selvom han endnu lå stille frem til hun valgte at rejse sig op. Som hun valgte at gå i bad, slog han øjnene op. Han blinkede let med øjnene, inden han vendte blikket i retningen af pladsen ved siden af sig – Den var stadig varm, så han vidste, at hun havde ligget der, hvilket i sig selv, var en tanke som svagt fik ham til at smile. Selvom det hele føles ganske underligt, så valgte han alligevel at sætte sig op, hvor dynen gled ned i hans skød. Han blinkede let med øjnene, inden han tog fat om dynen, kun for at hæve den. Hvad pokker? Han blev siddende kun for et kort øjeblik, inden det hele gik op for ham – Det kunne kun være Noelle! ”Noelle for pokker..” mumlede han let for sig selv, også selvom det i princippet ikke gjorde ham noget. Det var bare ikke retfærdigt, at hun så bare havde valgt at lade ham sidde med en lille mand i geled som han selv ikke kunne gøre noget ved, og det var bestemt heller ikke fordi, at det var retfærdigt! Han trak sig roligt op i sengen og satte sig op af puderne, hvor han lagde armene bag nakken. Han ville ikke gøre noget med Lille-Enrico. Næ nej, det kunne hun få lov til!

[Noelle Jaceluck]

Noelle lukkede døren bag sig og steg op i det varme vand. Hun nøgen så det at klæde sig af ville end ikke være nødvendigt. Badeværelset blev hurtigt fyldt med damp idet hun trods alt brugte varmere vand end normalt på grund af sin race. Hun lænede sig tilbage og lod vandet omsvøbe hendes krop, mens hun ikke kunne lade være med at tænke på Enrico som lå derinde. Han var så godt som død når han sov, hvilket hun udmærket var klar over, og det var måske ikke helt rimeligt at hun lå og pillede ved ham som sådan, men på den anden side, så havde han vel ikke ondt af noget som han ikke kendte til? Hun smilede næsten tilfredst for sig selv og lukkede øjnene for et øjeblik inden hun begyndte at vaske sig. Ved siden af hende stod de mange sæber som hun gjorde brug af, for selvom hun måske var en kvinde i en mands job så gik hun meget op i at være feminin når nu hun endelig var hjemme, det skete jo efterhånden også så sjældent, men hun var faktisk glad for den tid hun fik mulighed for at tilbringe med Enrico, også selvom hun manglede at få lidt gang i kroppen igen. Hun gled roligt ned langs kanten og dyppede de lange lokker for ligeså at vaske dem. Det var vigtigt for hende at være ren, men hun kunne trods alt ikke rigtigt rive Enrico med sig i vandet, fordi han næppe ville kunne holde til det hede vand. Det var ikke rigtigt gået op for hende at han var vågnet, heller at hans krop havde reageret på hendes kærtegn, for han var jo et dødt væsen, hun gik slet ikke ud fra at det kunne lade sig gøre. Som sædvanlig brugte hun ikke lang tid i vandet, der var så meget der skulle gøres i løbet af dagen, hun havde ikke tid til at dase hele dagen i karet, desuden var det også et spørgsmål om tid inden Enrico ville stå op. Hun rejste sig roligt og greb om et klæde som hang klar til hende og svøbte det om sin krop idet hun forlod karet. Vandet dryppede ned over hendes velduftende krop og fra hendes hår også selvom hun ikke gjorde synderlig meget ved det. Hendes krop lod sig hurtigt tørrer fordi hun hjalp det lidt på vej, og de rødbrune lokker lod hun blot hænge for de ville tørrer hurtigt. Igen forlod hun badeværelset for igen at træde ind på gemakker hvor hun trak på smilebåndet idet hun så han sidde oppe og bare vente på hende. Det var ikke svært at se på hende hvor godt humør hun egentlig var i på trods af at hun havde været nærmest spærret inde på slottet. ”Godmorgen flotte,” hilste hun med det intense glimt i øjet. Hun var trods alt en sensuel dæmon og der var ingen grudn til at skjule det. Fuldkommen blottet begav hun sig hen til klædeskabet hvor hun langt om længe havde fået båret sit tøj ned fra det gamle kammer. Næsten i et forsøg på at tirrer ham lidt, stod hun med ryggen til og gjorde sig lange overvejelser om hvad hun skulle tage på . Man havde trods alt kun den sjov man selv lavede, og lige i dag havde hun virkelig lyst til at morer sig, det skete trods alt sjældent.

[Carmine Jordin Marlineo]

Det var yderst sjældent at Noelle var i så godt humør, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde Enrico det mindste, for han elskede faktisk når det endelig skete! Som regel, så var det jo trods alt det stik modsatte som han var vant til at se, for det lignede hende på ingen måder, at pille og lege med ham på den måde, så han gik vel næsten lidt automatisk ud fra, at humøret var i top for en gangs skyld? I det store og hele, så havde han ikke noget imod det, men så måtte hun skam også komme og gøre arbejdet færdigt bagefter! Med et stille smil på læben, så vendte han blikket i retningen af døren ind mod badeværelset, for han kunne jo trods alt høre at hun puslede rundt på den anden side. Det var ikke fordi at han ikke ville tage derud med hende, men med den temperatur som hun badede i, så var det slet ikke noget som han kunne tage del i, simpelthen fordi at det alt for hurtigt blev for varmt! Et sted så var det en tanke som gjorde ham trist, for det var en oplagt måde, hvorpå at de kunne være en anelse intime og tætte på hinanden, udforske hinanden lidt, og det var slet ikke noget som han ville have noget imod! Blikket gled mod hende, som hun endte i døren, kun svøbet ind i et håndklæde. Hendes ord, var noget som kun svagt fik ham til at trække på smilebåndet, for han var da slet ikke i tvivl om, at hun var i et fabelagtigt humør! ”Godmorgen,” hilste han roligt, inden han roligt lod hende søge hen til garderoben, hvor hun lod håndklædet falde og.. afslørede hendes krop. Ikke fordi at han havde noget imod det, og selv på trods af hendes ar, så var hun det skønneste og smukkeste, som han nogensinde havde set! Han smilede let for sig selv, inden han roligt rejste sig op. Selvom han endnu var en kende stiv i ryggen, så var det ikke noget som han tog så tungt igen. Han gik roligt om bag ved hende, hvor han lod den ene arm stille søge omkring hendes liv, kun for at trække hende ind mod sig. Han kyssede blidt hendes skulder, hvor hans stive lem alligevel måtte prikke lidt til hende. Han smilede let for sig selv. Det her var på ingen måder retfærdigt, men det var jo heller ikke ligefrem fordi at han kunne gøre det største ved det, bare sådan uden videre. ”Jeg synes ikke den der, har været helt retfærdig, min kære.. Jeg ved godt, hvad du har lavet, mens jeg lå og sov,” påpegede han med en ganske sigende mine. Ikke fordi at han lød bebrejdende eller noget lignende, for det kunne han slet ikke finde på! Desuden elskede han at være omkring hende når hendes humør var på den måde. Hånden hævede han let, til at stryge hende lige under brystet med en tydelig uskyldig mine. De havde jo aldrig som sådan været tætte på hinanden, men han ønskede at det skulle være rigtigt.

[Noelle Jaceluck]

Noelle var på ingen måde kendt for sit gode humør, men det skete i ny og næ at hun faktisk så dagen positivt og ligeså mødte den med et smil. Hun havde kedet sig frygtelig særligt de sidste par uger, og særligt i de timer hvor Jaqia alligevel havde tvunget Enrico til at arbejde, tilgengæld var hun faktisk glad for endelig at have lidt tid til ham, det var ikke gået op for hende før nu at de havde været i et forhold frygtelig længe men uden rigtigt at kende hinanden. Det sagde jo lidt at de ikke havde været hinanden tætte, på trods af at hun altid havde nydt at pirrer ham, selv før de var blevet et par, hun havde jo allerede dengang kunnet se hvor meget han havde ønsket hende og hvor meget han havde hadet det. Roligt forlod hun badeværelset og tog en mindre sky af damp med sig, der kun bekræftede hvor varmt vand hun havde badet i, hvilket også var grunden til at hun ikke havde været i stand til at tage ham med. Underligt varmt gengældte hun hans smil og lagde slet ikke skjul på sit fantastiske humør. ”Ja det er det sandelig.. men jeg ved ikke hvorfor,” erkendte hun og trak på skuldrene mens hun stod med ryggen til ham foran garderoben, hvor hun lod håndklædet falde. Hendes krop var dækket af ar, men hun var ikke flov over den på nogen måde, det var trods alt kun et tegn på styrke, man kunne se hvor mange slag hun havde taget i årenes løb, men endnu intet som havde formået at tage livet af hende. Hovedet lod hun let søge på sned mens hun betragtede de mange kjoler.. og forskellige læderdragter som befandt sig i skabet, men de var primært til brug i marken, når hun alligevel var hjemme fortrak hun at fremhæve de feminine sider. Selvom hun ikke havde hørt ham komme, så lod hun ham trække hende ind i sin favn, hvor hun også kunne mærke hans lyst prikke til hende hvilket gjorde hende.. en smule overrasket alligevel. ”Du synes i hvert fald at det er en god morgen,” påpegede hun morende, dog uden at vide at det faktisk kun var resultatet af hendes lille leg mens han alligevel havde sovet. Igen skulle hun netop til at åbne munden da han afbrød hende og i stedet gjorde hende mundlam. Normalt var hun ikke uskyldig og erkendte det gerne, men eftersom det havde været meningen at det skulle have været hendes egen lille hemmelighed, så kunne hun ikke lade være med at føle sig som taget på fast gerning med hånden i kagedåsen. Roligt endte hun med at vende sig om i hans kølige vand, hvor hun lod sin varme hånd hvile på hans bryst. Hun hævede et slankt øjenbryn og lagde hovedet næsten kælent på sned. ”Mhmm.. jeg må erkende at det skulle have været meget egen, lille hemmelighed. Men det lader til at mine kærtegn kan vække selv de døde til live,” hviskede hun med et drilsk og dog intenst glimt i de grønne øjne. Det var ikke ofte de havde hverken tid eller ro til at være intime på nogen måde, og bare det at stå i hans favn.. det gjorde hende dag af en eller anden grund, også selvom hun vidste at han skulle arbejde før eller siden.

[Carmine Jordin Marlineo]

Efterhånden havde de været et par i temmelig lang tid, men de havde aldrig haft muligheden for at trække den videre fra dette. Naturligvis, var det en tanke som gjorde ham en anelse trist, men han var tålmodig og bad til at det gode kom til den som var tålmodigheden bi, og det var han jo. Selvom han vidste, at Noelle primært havde brugt marken som et gemmested, og nu hvor alle magter afholdt hende fra at søge dertil, så var han faktisk glad nok for muligheden for at have hende ved sig, også fordi at det var noget som betød utrolig meget selv for ham. Han betragtede hende med et mildt og stille smil på læben, for det var ikke fordi at han havde noget imod det humør! Det var noget som hun uden tvivl måtte vise noget oftere! ”Det er rart at se dig med et smil på læben,” påpegede han roligt. Måske det var et forsøg på flirt.. Hvem ved? Det kunne jo trods alt godt være, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Selvom han endnu var en kende stivbenet og stiv i ryggen og det hele, så klarede han sig jo fint. Noelles tortur af ham som straf for at tage kongens arbejde, havde han for længst glemt og kommet videre fra, nu hvor han havde hende ved sig i stedet, og han bar jo ikke nag på nogen måde. Selvom hans lyst måtte prikke til hende, så var den helt klart fortjent, når hun selv havde lagt op til det, når han ikke havde været vågen! Han smilede let ved hendes ord, som han kyssede hendes skulder. ”Jeg tror ikke jeg har oplevet en magen til,” påpegede han ganske sigende. Selvom han havde afsløret hendes lille hemmelighed, så var det ikke fordi at han tog det tungt, for han havde ikke noget imod at hun pillede, legede og udforskede lidt, for det indikerede jo trods alt kun at hun også var komfortabel omkring ham, og det var naturligvis noget som han vægtede frygtelig højt! At hun vendte sig og lagde hånden mod hans bryst, sagde han nu heller ikke noget til. Han havde endnu lidt tid, inden han var tvunget på arbejde, og han ville jo gerne udnytte tiden sammen med hende bedst muligt, da det også uden tvivl, var noget som han værdsatte frygtelig højt. ”Åh ja.. Selv dine berøringer formår at sætte liv i den døde krop.. Og kroppen længtes efter du gør det færdigt..” påpegede han med en rolig stemme, som han hævede hånden og strøg hendes kind. Han elskede hende, og han ville uden tvivl gøre alt for hende. Han trak hende roligt med sig hen i retningen af sengen i stedet for, inden han roligt gik i knæ, kun for at tage hende op i sine arme, kun for at lægge hende ned på sengen i stedet for, for der ville han langt hellere have, at hun skulle være – og sammen med ham! ”Så nu synes jeg, at vi skal lægge os igen.. Bare dig og mig..” endte han med en rolig stemme, inden han roligt lagde sig ned ved siden af hende. Det gjaldt jo at udnytte tiden, inden Jaqia stod i døren!

[Noelle Jaceluck]

Det var svært at sige hvordan man kunne være et par i så lang tid.. uden egentlig at være det. Noelle havde aldrig været god med forhold, hun havde haft rigeligt med mænd der ønskede at stille hendes sult, og hun havde aldrig næret et ønske om at have et forhold til nogle af de, Enrico var anderledes. Hun elskede ham af en mærkværdig grund, selv på trods af deres fortid som egentlig.. kun bundede i had og foragt for hinanden, der var tydeligvis kun en hårfin grænse. Som det stod nu så kunne hun ikke gemme sig i marken, når alt kom til alt havde hun nok været lidt bange for de følelser han havde sat i hende, bange for at hun ville fortryde, men de sidste par måneder havde slet ikke været så slemme som hun ellers kunne have frygtet, de havde jo faktisk.. hygget sig med hinanden, snakket mere end hun nogensinde havde snakket før, og det var rart. Hun slog blikket en smule ned og måtte næsten forsøge at skjule en meget svag rødmen, men den var der, hvilket slet ikke lignede hende! ”Nyd det.. i morgen er jeg en sur, gammel heks igen,” påpegede hun drilsk. Selvom hun til tider forekom striks og konstant tvær, så var det faktisk heller ikke tilfældet, hun havde bare meget svært ved at vise det fysisk for i marken gjorde det jo ingen forskel om man var glad, sur eller ked af det for den sags skyld. Noelle kunne mærke hvordan hans lyst prikkede til hende og hun tog det bestemt kun som et kompliment. De havde aldrig haft muligheden for at være hinanden så tætte, hvilket havde været hårdt med henblik på hendes sult, men hun havde fundet andre metoder som dog aldrig havde involveret en anden mand. ”Nej det fornemmer jeg,” erkendte hun og følte kun en savnet sitren ved følelsen af hans kølige læber mod hendes varme skulder. På trods af at hun havde været mange mænd tætte, så var hun nysgerrig på hans krop mere end nogen andens, han var hendes kæreste og hun ville gerne det hele af ham, og selvom det havde virket som en god idé at gøre det på den måde, så var hun blevet grebet på fast gerning. Hun endte med at vende sig og kærtegnede hans bryst med blide fingre. ”Jeg har vel nogle talenter,” svarede hun med den mest uskyldige mine hun nogensinde havde præsteret. ”Hmm.. jeg bryder mig ganske vidst ikke om ikke at færdiggøre de ting jeg starter,” fortsatte hun næsten en smule eftertænksomt. De havde muligheden.. de var tydeligvis begge i humør til det, og det var et spørgsmål om tid inden Jaqia ville kræve hans tid, så det var vel bare med at udnytte det? Hun lod blidt idet han tog hende op i sin favn hvor hun lod de slanke ben smyge sig omkring hans hofte, til han endte med at lade hende glide tilbage i den bløde seng, hvorefter hun slap ham så han kunne ligge sig ned ved siden af. ”Glimrende idé Sir Iramica,” svarede hun lidt lokkende, inden hun gled om på siden og støttede sig med albuen i sengen så hun for alvor havde frit udsyn over hans krop, også selvom hun lod blikket hvile i hans, dog tog hun chancen og lod fingerspidserne løbe hen over hans overkrop.

[Carmine Jordin Marlineo]

Det var jo ikke fordi, at man kunne vove at påstå, at de forhenværende måneder havde været slemme, for det ville Enrico da slet ikke sige. Tankerne alene om, at han faktisk havde haft sin kæreste ved sig, lave kæresteting med hende, snakke med hende, og faktisk lære hende ordentlig at kende, havde faktisk været umådelig rart i længden. Nu som det var sagt, så havde det jo faktisk været en sand fornøjelse! Ved hendes ord, måtte han nu alligevel stå igen med sit sædvanlige diskrete smil, for han vidste at der var mere i hende, end denne.. sure heks. Hun var mere end det! Hun var det kæreste i hans liv, og naturligvis, var det en fornemmelse, som han ønskede, at hun skulle sidde igen med. Han lod hovedet søge en kende på sned. ”En gammel og sur heks? Du er langt mere end bare det, min kære.. Du er det kæreste i mit liv.. Og meningen med mit,” påpegede han ganske sigende. I det store og hele, så var det måske store ord, men han var bestemt heller ikke bange for at give hende de ord, så hun vidste hvor stor pris han faktisk satte på hende, for han elskede hende.. Og det var gået op for ham, allerede for lang tid siden, og nu havde han endelig muligheden for at gøre noget ved det. En fantastisk morgen kunne man vel godt kalde det, også selvom han nu brændt inde med en gevaldig lyst, som han ikke selv kunne gøre det vilde ved! Der havde han brug for hende, og derfor håbede han vel, at.. det var nu, at de ville få muligheden for det? Inden Jaqia ville dukke op? ”Og gæt hvis skyld det er,” påpegede han med en ganske sigende mine, som han let blinkede til hende. Det var ganske vidst en lille hemmelighed, men det var ikke en af slagsen, som hun kunne skjule for ham! Desuden nu hvor de ikke havde været tætte på hinanden, så var det jo i sig selv, ikke så underligt igen, at kroppen havde valgt at reagere så instinktivt på det hele. Han nikkede til hende. ”Du brænder inde med flere talenter, end hvad du lige går og tror.. Du som den eneste, har formået at tæmme mit vilde bæst.. Nu mangler du bare.. ham,” påpegede han, som han kort vendte blikket ned. Man var vel et dyr? Og det var skam også noget, som han uden tvivl var stolt af! Han løftede hende roligt op, kun for at bære hende hen i sengen, hvor han lagde hende, kun for at lægge sig ned ved siden af hende. De mørke øjne gled mod hendes smukke skikkelse. Han ønskede at lære hendes krop at kende.. Kærtegne den og stå ved, at det var hans til odel og eje, for han ønskede ikke at dele! Hendes hånd mod hans bryst, havde han bestemt ikke noget imod – slet ikke! ”Det ufærdige, er ingen af os fan af, min kære. Og nu har vi tid og mulighed, så… jeg ved ikke med dig.. Om vi skal gøre et første forsøg?” spurgte han roligt. Ikke fordi at han ville lyde ivrig, men.. Han selv, begyndte at blive lidt ivrig og ikke mindst utålmodig, for han ønskede at markere hende fysisk som sin også!

[Noelle Jaceluck]

Noelle måtte erkende at hun for en kort stund havde frygtet at skulle være så langt tid væk fra marken. Hun vidste allerede nu at det ville blive problematisk at komme derud igen, men det var noget hun tog til den tid, for hun var blevet positivt overrasket over den tid de havde tilbragt sammen. Jo hun måtte jo nok erkende at hun havde sneget sig hent il træningssalen når han havde arbejdet, men det var farligt for hende ikke at holde sig i form, det kunne hun ikke vente med selv på trods af at hun nær var blevet slået ihjel af kongen selv. Noelle vidste godt at hun til tider kunne forekomme meget tvær, men i virkeligheden så var hun bare vant til at være autoritær og efter at have tilbragt måneder hjemme så havde hun haft muligheden til at nå at fralægge sig den rolle lidt og i stedet bare være hans kæreste.. når de var på gemakkerne selvfølgelig, overfor alle andre var de begge nødt til at opfører sig professionelt. ”Jeg kan godt lide den tanke,” svarede hun roligt. Hun havde forstået at hun var Enricos mage, og selvom hun frygtede lidt for hvilken betydning det kunne få senere hen, så var hun ikke i stand til at se bort fra det faktum at hun elskede ham. ”Det er mit job at give dig en god morgen, min skat,” påpegede hun lidt kækt. Hun var klar over hvile forpligtigelser der normalt var som kvinde, hun var bare aldrig blevet opdraget som den kvinde hun var, men i stedet allerede tidligt været tvunget til at påtage sig en maskulin rolle. Langsomt lod hun de grønne øjne følge hans til de begge endte med at se på hans ædle dele – mini Enrico. Hun smilede og rystede lidt på hovedet, også selvom hun ikke tog det tungt at han talte sådan om sig selv, han var et dyr. ”Tro mig.. han bliver let som en leg at tæmme,” konkluderede hun selvsikkert og hævede atter blikket til hans. Det var egentlig utroligt at hun som sensuel dæmon havde haft en så flot mand som sin kæreste, men endnu ikke havde lokket ham med til sengs, på trods af de mange forsøg hun havde gjort før de var blevet et par. Uden at stritte imod lod hun sig bære hen i den bløde seng, også selvom det egentlig havde været meningen at hun skulle op. Hun vendte sig mod ham og lod hånden vandre både undersøgende og pirrende hen over brystet, selv hun kunne godt lide tanken om at lade sig markere af hans kærtegn også fordi.. der havde nok været en mand eller to for mange i hendes liv. Kort spidsede hun læberne en smule overvejende inden de i stedet bredtes i et næsten hemmelighedsfuldt smil. Hun endte med atter at tvinge sig op, og trak sig op over ham med et ben på hvert side, hvorefter hun lænede sig ind over ham så deres kroppe mødtes. De endnu fugtige rødbrune lokker, hang let over den ene skulder og kildede hans bryst. ”Jeg kan godt lide idéen om at udnytte tiden fornuftigt,” påpegede hun sigende inden hun lod læberne møde hans i et dybt og ikke mindst længselsfuldt kys, selv hun var blevet utålmodig, hun ønskede at udnytte chancen nu hvor den var der.

[Carmine Jordin Marlineo]

Det var måske lang tid Noelle havde været hjemme, men det var faktisk rart at have hende der, hvor han havde muligheden for at tale ud om tingene med hende, også fordi at der havde været mange ting, som de selv måtte finde ud af. Naturligvis havde det gjort det hele nemmere, da det var gået op for Noelle, hvad det egentlig ville sige, at være hans mage, for det havde han godt nok også brugt lang tid på at forklare hende, og det glædede ham, at hun ikke havde fundet tanken så skræmmende i den forstand, at hun havde været tvunget til at tage væk, for det var slet ikke noget som nogen af dem, kunne sige sig, at have været det mindste interesseret i. Han nikkede roligt mod hende. ”I mine ører, lyder det bedre, end en gammel og sur heks,” påpegede han med en rolig stemme. Han elskede hende, og det kunne han sagtens sige, og vise hende, uden at blive direkte pladderromantisk, for det var slet ikke noget som han ville sige sig, at være det mindste interesseret i på nogen måde! Han smilede let for sig selv. ”Mhmm.. Og det har du gjort fantastisk godt igennem de sidste måneder. Det er rart at vågne med dig i favnen, Noelle.. Det føles utrolig rigtigt,” endte han med en rolig stemme, da han bestemt heller ikke så nogen grund til at skjule det for hende. Dyret i ham havde hun tæmmet, så nu manglede hun kun lillemand, som han havde dinglende mellem benene, også fordi at han stort set ikke havde været i nærheden af andre end Jaqia tilbage i sin tid, selvom det jo alt i alt, var ved at være.. lang tid siden, så han var vel også efterhånden ved at blive en trængende mand? Ikke fordi at det var noget som kunne komme bag på nogen, gjorde det? ”Siger du, uden selv at have forsøgt endnu,” påpegede han med et let drilsk glimt i øjet. Selvom han måske var et dyr, så havde han også mennesket i sig, og derved også en bedre forståelse for humor. Han var faktisk ikke helt humørforladt! Og nu hvor de havde muligheden for at være lidt sammen, så synes han efterhånden, at det var noget som de skulle udnytte! Begge to, inden Jaqia ville ende med at dukke op, for det ville de begge da have godt af efterhånden. At hun strøg ham over brystet, havde han bestemt ikke noget imod, for det var faktisk utrolig rart når hun gjorde det. Også fordi at han kunne lide den selvtillid som hun lagde i det efterhånden, for det var uden tvivl noget af det bedste, som han længe havde oplevet. At hun så kravlede over ham, tvang ham mere eller mindre om på ryggen, hvor han lagde sig, kun for at vende blikket op mod hende. Han trak muntert på smilebåndet. Han havde bestemt ikke noget imod, at hun faktisk var med på det hele! ”Det tænkte jeg nok, at du ville sige, min egen,” hviskede han roligt, som han mere end glædeligt tog imod hendes kys, kun for at lægge armene om hende. Jo tættere på hende han kunne komme, jo bedre ville det uden tvivl blive!

[Noelle Jaceluck]

Der var mange ting at snakke om, der var mange ting som de var nødt til at snakke igennem før dette overhovedet kunne blive noget for alvor fast. De havde kaldt sig for et par, vist sig sammen men i virkeligheden havde der ikke været de store romantiske udfoldelser mest på grund af hendes job i marken, men de sidste par måneder havde hun ikke rigtigt haft andre muligheder, og det var begyndt at gå op for hende, at det måske ikke var verdens undergang. Hun kluklo morende. ”Årh hold op, jeg har en teori om at du tænder på en sur heks,” svarede hun lidt drillende. Han holdt hende trods alt ud selv på de mange dage hvor hun virkelig ikke lod til at være i godt humør.. eller bare var en strigle fordi det var en del af det image hun havde skabt sig, en del af de facader som han var begyndt at pille ned, hvilket var underligt lettende selvom hun ikke havde troet det. Det pladerromantiske havde Noelle altid fundet ikke bare kedeligt men også kvalmende.. det overlagde alle former for overbevisning og hun var glad for at hun havde fundet Enrico som formåede at få hende til at føle sig som en dronning til tider, men uden at det blev direkte kvalmende. Hun sendte ham et stille smil og nikkede medgivende. ”Det føles godt, det må selv jeg erkende, jeg tror at jeg vil savne det når jeg skal tilbage.. desuden tror jeg at det er en fordel at du er død når du sover, jeg.. tror ikke at jeg er så sød ved dig om natten,” erkendte hun lidt morende. I de stillinger hun oftest vågnede i, så var det kun tydeligt at hun ikke havde kunnet undgå både at sparke og slå ham og desuden efterlade ham uden en dyne. Dyret havde hun efterhånden formået at tæmme, bare ved at være der nærmest, lillemand skulle hun skam nok vinde over på sin side. Modsat hende vidste hun at Enrico ikke havde været særlig vidt omkring, men tilgengæld kunne hun godt føle sig en smule nervøs ved tanken om at skulle udfordre Jaqia, den kvinde var jo ekspert på det område.. det var dog ikke en bekymring hun udviste på nogen måde, det havde hun lært at lukke af for. ”Jeg er ret sikker på at det ikke skulle blive verdens største udfordring. Hvis et kærtegn eller to kan få den til at reagere på den måde, så burde resten jo være lige til,” hviskede hun en smule drilsk. Det eneste der manglede nu var at Jaqia ville dukke op, hun kunne ikke gøre andet end at tigge og bede til at få lidt tid med ham inden. Det var ikke længere med usikkerhed hun berørte ham, for han havde allerede gjort det klart for hende at han ikke havde et problem med det. ”Jeg er som regel frisk på alt det indebære en undskyldning for at være dig tæt,” hviskede hun dæmpet som hun havde lænet sig ind over ham, og trykkede sin krop mod hans. Hun kyssede ham dybt inden hun atter endte med at trække sig, for i stedet at lade læberne løbe ned over hans kæbe og hals med søde kys. Jaqia havde ok en større forståelse for dyret inden for dette, hun var jo et selv, der følte Noelle sig lidt mere på bar bund, men hun forsøgte om ikke andet.

[Carmine Jordin Marlineo]

Det var mange ting, som de skulle finde ud af, og derfor glædede det faktisk Enrico, at det var en mulighed, som de faktisk havde i deres besiddelse. Ikke desto mindre, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. Når det nu var sagt, så var det skam ikke fordi at han tændte på en gammel og sur heks, men.. hun var hans mage, og derfor var det noget som faktisk betød utrolig meget for ham, også fordi at han vidste, at han var heldig, i det hele taget, at have mødt sin. ”Hvorfor tænde på noget så hæsligt, når man står med det smukkeste i sine arme?” spurgte han med et sigende hævet øjenbryn. Selvom han vidste, at dette kun var begrænset, for før eller siden, så ville hun tilbagevende på marken, og så startede de jo stort set forfra, og det var slet ikke noget som han brød sig om i det hele taget. Nu som det var sagt, så var det ikke fordi at han ville vise det så tydeligt, for han håbede da, at den tid som de nu havde tilbragt sammen, var noget som gjorde det nemmere for hende, at åbne op for ham, når hun ville hjemvende fra marken igen, for det var jo det, som han altid så mest frem til. Han hadede virkelig, når hun var ude, også fordi at han vidste, at det var så nemt for hende at komme til skade, så naturligvis, var det noget som gjorde ham.. bange og urolig. ”Jeg ved godt, at det kun er et spørgsmål om tid, inden du skal ud igen.. Og derfor synes jeg, det ville være en skam, hvis vi ikke udnyttede den tid som vi nu har. Jeg ved godt, du savner at have noget at lave, men.. det er nu rart at være sammen med dig og finde ud af det hele. Jeg er lidt øm i siden må jeg erkende.. Men det er lige meget. Du ligger der jo trods alt,” sagde han med en rolig stemme. Han var død når han sov, så det var ikke fordi at han mærkede det før han stod op. Lidt øm i siden og stiv i ryggen, selvom det nu heller ikke var noget som forundrede ham som sådan, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. Nu hvor de lå i sengen og bare havde hinanden, så gjaldt det uden tvivl at udnytte det hele, inden Jaqia ville stå i døren, for.. han var måske bedre til at forsømme arbejdet, når Noelle var hjemme, men det var vel ikke underligt? Han elskede hende, og han ønskede naturligvis at være så meget sammen med hende, som det var ham menneskelig muligt. Med henblik på Lille-Enrico, så var det ikke nogen som havde formået at tæmme ham endnu, og det glædede ham naturligvis at se Noelle ligge der og lave sjov og faktisk forstå sig på den humor. Hun var virkelig i et utrolig godt humør i dag! ”Jeg er spændt på at se hvad du kan gøre ved ham,” påpegede han med en morende stemme. Han vendte sig om på ryggen, som hun trak sig over ham og med et ben på hver side af ham, hvilket han bestemt heller ikke havde det mindste imod! Han gengældte mere end glædeligt hendes kys, for det var utrolig rart! Han smilede let for sig selv ved hendes ord. ”Jeg kan lide den tanke..” hviskede han endeligt, som hun fortsatte sine kys nedover hans kind og hals, som han mere end glædeligt blottede for hende. Han lagde roligt sine hænder mod hendes lår, som han klemte omkring. Det rev i sandhed i det dyriske i hans dybe sind!

[Noelle Jaceluck]

Noelle var efterhånden begyndt at forstå hvad det indebar at være hans mage og hun var faktisk stolt af at have den plads ved ham, også selvom hun måske ikke var den bedste til at vise det. Kærlighed havde været mere eller mindre ukendt for hende, til hun var endt med at give efter for ham og eftersom det skræmte hende, så var det nemt at gemme sig i marken også selvom det ikke hjalp dem synderligt. ”Det skal du jo sige,” påpegede hun og kyssede hans kind. Det var ikke fordi at hun ikke troede ham, hun var en flot kvinde hvilket huntrods alt var klar over, det havde jo sine fordele med henblik på marken. Det var et spørgsmål om tid før hun igen måtte forlade ham for at tage i marken, og særligt forid hun ikke længere viste nogle tegn på yderligere reaktioner, hun glædede sig et sted, men på den anden side havde hun ikke rigtigt lyst til at skulle forlade ham, det var for længst gået op for hende, at det ikke var så slemt at tilbringe tiden sammen med sin kæreste. Hun smilede næsten en smule forlegent for det var ikke meningen at hun ville halvvejst tæske ham i løbet af dagen når de alligevel lå og sov. Hun vidste godt at Enrico var bekymret for hende i marken og selvom hun engang imellem tog et alvorligt slag, så havde det endnu ikke formået at slå hende ihjel. ”Jeg skal snart ud igen, men lad os ikke tænke på det nu. Jeg vil hellere udnytte den tid vi har inden, det er mere behageligt end jeg lige havde regnet med. Ja okay det er lidt kedeligt engang imellem, men jeg får da tiden til at gå, desuden tror jeg at jeg har haft behov for lidt ferie, jeg har aldrig følt mig så udhvilet,” erkendte hun næsten lettet. I marken var der aldrig tid til at sove meget, og når tiden endelig var der, så måtte hun sove med både øjne og ører åbne, det blev en vane som hun tog med sig hjem, de første par uger hjemme havde hun trods alt heller ikke fået sovet meget. Det forundrede hende ikke at han forsømte arbejdet en smule med hende hjemme, det var jo sjældent de havde tid til at være sammen på den måde, hun håbede bare at Jaqia ville lade dem få lidt fred for en gangs skyld. Det sensuelle glimt meldte sig i hendes øjne ved hans ord. ”Bare rolig, jeg skal nok sørge for at han bliver yderst tilfreds,” påpegede hun sigende. Hvor vidt hun formåede at rive i dyret, vidste hun ikke rigtigt, men hun kendte en mands punkter, lige når det kom til Enrico så havde hun dog lyst til at ligge mere i det end som så. Langsomt og pirrende kyssede hun ham ned over hans kølige hals, hvorefter hun bevægede sig videre ned over hans bryst. Hun havde selv startet det ved at kæle for ham mens han sov, nu kunne hun færdiggøre det mens han var vågen hvilket kun gjorde det hele meget sjovere. Hun fortsatte roligt hen over hans overkrop, lod ikke et sted være uberørt af de varme læber, for hun ønskede virkelig at markere ham som sin. Stille nåede hun hans nedre maveregioner hvor hun trak sig for en stund og lod pegefingeren stryge langs det stive lem. ”Lad os se hvad vi skal stille op med dig,” hviskede hun henvendt til lille-Enrico inden hun plantede et kys mod spidsen.

[Carmine Jordin Marlineo]

Hvad det indebar at være Enricos mage, var så småt ved at gå op for hende, og det var naturligvis noget som gjorde sagen meget nemmere, også for hans vedkommende. Han kunne slet ikke drømme om at skulle være omkring nogen anden kvinde, og det var desuden heller ikke noget som han havde nogen grund til, hvis han endelig skulle være ærlig. ”Ville jeg nogensinde lyve for dig?” spurgte han ganske sigende, som han let hævede det ene bryn. Hun var hans mage, og lignede på ingen måder en heks! Han følte sig heldig over, at han havde den smukkeste kvinde som sin mage, for han kunne slet ikke forestille sig et liv uden hende nu! Selvom man ikke just kunne sige, at deres liv og tilværelse, havde været som et liv på skinner, så fik de det da om ikke andet til at fungere nu. Han vidste, at hun snart skulle ud igen, også fordi at hun havde vist sig god bedring og mere eller mindre gik rundt og kedede sig, hvilket han skam godt kunne forstå. Han lod hovedet søge let på sned. At hun tog ud, havde han aldrig været videre begejstret for, også fordi at han slet ikke var der til at passe på hende og beskytte hende, som han følte at han burde, og det var nok det som var det værste af det hele. Han vidste jo ikke i hvilken forfatning, som han ville få hende hjem i, og naturligvis, var det en tanke som gjorde ham urolig. ”Det er jo bare at indse fakta, min kære.. Før eller siden, så tager du ud igen.. Og du ved jeg ikke bifalder tanken. Jeg ønsker bare at nyde den tid med dig, som jeg nu engang har.. Og så finde ud af det hele,” sagde han med en rolig stemme. Kunne han, så brugte han hver eneste undskyldning for at afholde hende fra at søge ud, og han forsøgte godt nok også frygtelig meget, når muligheden dukkede op, og nu hvor hun var kommet så slemt til skade efter alt med Mattheus, så var det da kun på sin plads, at hun blev hjemme! Også selvom det indebar, at han forsømte arbejdet lidt, men pointen var vel, at han fik det lavet? Han smilede let for sig selv. ”Det er jeg slet ikke i tvivl om. Han har ikke været i aktion i mange år,” påpegede han med en sigende mine.
Som det hele lagde op til noget ekstra i sengen, så var det bestemt heller ikke Enrico som takkede det mindste nej på nogen måde! Han elskede at have hende så tæt på sig, og det at hun selv var med til det, så var det jo kun noget, som gjorde det hele så meget bedre, så det i sig selv, var heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Selv blev han liggende, som hun bevægede sig længere og længere ned, hvilket kun fik Lille-Enrico til at reagere langt mere end hvad godt var. Han sukkede dæmpet, som han lagde hovedet godt tilbage i sengen ved de strøg og kys som hun tildelte den lille. Han lukkede næverne omkring sengetøjet igen. Tænderne havde han blottet, også selvom han ikke gjorde noget yderligere end det. Hun rev virkelig i dyret i ham, og det var slet ikke på den forstand som han var vant til.

[Noelle Jaceluck]

Selvom Noelle var Enricos mange så var hun ikke længere mærket som sådan, også selvom det ikke var noget hun sagde det helt store til, hun havde aldrig rigtigt skænket det en tanke, at det kunne bringe ham ro når hun var i marken, at vide at han havde markeret hende som et dyr nu engang gjorde. ”Ikke hvad jeg ved af, men man kan aldrig vide,” endte hun lidt sigende. Hun var en meget skeptisk kvinde, der som udgangspunkt regnede med at alle omkring hende gjorde brug af løgne, i ni ud af ti tilfælde, var det trods alt rigtigt. Deres forhold var måske ikke en dans på røde roser, men om ikke andet så gjorde Noelle hvad hun kunne for at opfylde de forventninger og krav der fulgte med den titel som hans kæreste, hun forsøgte at støtte ham og bekræfte ham, men uden helt at vide hvordan hun skulle gøre sig.. hun gjorde det på sin egen sære måde. Hun vidste godt at han altid havde hadet når hun drog ud, men det var hendes arbejde. Hun havde kæmpet for sin plads siden hun havde været gammel nok til at holde et sværd, det var ikke noget hun kunne give fra sig uden videre, og slet ikke for en mand også selvom hun faktisk mente når hun sagde at hun ville komme til at savne hans arme når hun igen skulle ud. Der ville ikke gå lang tid mere, hun havde det fint desuden så ville det kun blive sværere jo længere hun trak den, ikke at det var noget hun ville overveje nu. ”Jeg ved godt at du ikke bryder dig om det, Enrico. Jeg ville ønske at jeg kunne lette bekymringen en smule, men det er farligt og det er krævende, men jeg nyder at tjene landet og vores Konge på den måde. Lad os i stedet bruge tiden vi har fornuftigt og lade være med at tænke på den var ikke har, okay?” bad hun roligt. Hun var en stolt kvinde, stolt af de ting som hun havde opnået i livet og hun lagde bestemt ikke skjul på det. At den lille ikke havde været i aktion i mange år, gjorde hende faktisk ikke det helt store, det gjorde det trods alt til noget særligt. Efterhånden begyndte det selv at løbe op i år hvor hun ikke havde været nogle tætte, og det kunne mærkes. Hun havde holdt sig i live ved at.. ja ved at tage sagen i egne hænder og samtidig levet på Jaqias eliksir, men det gav slet ikke den samme form for mæthed som det andet. Uden at tøve begav Noelle sig længere ned mod hans ædle dele som hun både skænkede det blide strøg og kyssede. Hun kunne mærke hele hans krop reagere, hvilket både morede hende men samtidig tirrede hende på en måde hvor hun havde lyst til at give mere. Blidt kyssede plantede hun kys hele vejen ned over hans lille jeg, før hun lod læberne svøbes om den og tog ham i sin mund. Han skulle bestemt ikke snydes for det ting han selv havde startet, desuden havde hun intet imod at tilfredsstille ham på den måde, for det var vel kun på sin plads efter de mange år? Hånden lod hun let stryge ned over hans lår, mens hendes rødbrune lokker faldt tilfældigt omkring hendes ansigt uden at hun gjorde det vilde for at forhindre det. Hun havde skam sin selvtillid i orden, andet var der ingen grund til.