An old friend

[Deleted]

Snakken og dialogen gik, og det var slet ikke noget som gavnede Castiel på nogen måde, selvom han ikke rigtigt kunne gøre det største ved det uanset hvad. Folk havde allerede dømt ham for at være det ene eller det andet, hvilket jo faktisk var en tanke som gjorde ham temmelig trist, men også voldsomt frustreret, for han kunne jo ikke ligefrem gøre det vilde ved det uanset hvad, og det var en tanke som uden tvivl måtte irritere ham noget så frygteligt! Han vendte blikket mod hende, som de begge var endt med at stå med fødderne i det store kar, for han fandt det virkelig fantastisk med et bad! For ikke at glemme, at han var nødt til at gøre et eller andet, for at føre tankerne på andre ting end Aerandir, for det var svært for ham i det hele taget, at begribe at manden var.. død og borte. Der var tilsyneladende frygtelig mange ting, som han havde misset igennem den sidste tid, og det var selvfølgelig ikke en tanke som han brød sig meget om, men det var jo heller ikke ligefrem fordi at han kunne gøre det vilde ved det uanset hvad. Han nikkede mod hende. ”Tak, Meadow,” sagde han endeligt. Hun stolede og troede på ham? Det var nok mere end det som han lige havde regnet med, men det var nu også bare sådan at det måtte være i den anden ende. Nu som det var sagt, så var det ikke fordi at han kunne gøre det vilde ved det uanset hvad. Hendes hænders strøg over hans krop, fik ham kun til at vende blikket mod hende igen, som vandet dryppede ham direkte ned i øjnene. Han havde siddet stille i mange år nu, så det var ikke fordi at den var hvad den havde været, men han kunne leve med det. ”Du skulle se den, når jeg er i form i så fald,” påpegede han, som han let blinkede til hende. Køn var hun uden tvivl, også selvom han godt kunne se, at det lange og dog så flotte hår, ville være i vejen, hvis det ikke var opsat når hun var på arbejde, men hun burde lade det hvile på den måde noget oftere, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om, når det endelig skulle komme til stykket. Han betragtede hende med et sigende og stille smil. At hun så daskede til ham for at han stirrede på hende, fik ham kun til at trække tydeligt på smilebåndet, for det var skam heller ikke fordi at han skjulte det. ”Hold da op.. Du kan lide det,” påpegede han med en sigende mine, som han let blinkede til hende. Han tog det ikke særlig højtideligt, også selvom det nu var et syn som han faktisk var ganske glad for.. Smuk var hun uden tvivl, og det var en ting som han havde set, allerede tilbage i starten, og så var han ganske ligeglad med hvordan alle andre måtte se på hende, for det var uden tvivl noget som han vægtede frygtelig højt. ”Jeg kunne forestille mig at det hår er i vejen i smedearbejdet, men selv det syn her.. af en rigtig kvinde. Det klæder dig faktisk,” påpegede han med en rolig stemme, for smuk var hun.. Han hævede roligt hånden og strøg hånden let over hendes kind.

[Deleted]

Selvom snakken den gik så agtede Meadow at gøre hvad der stod i hendes magt for at rense ham fra det ry og rygte som han havde fået sig, for det var på ingen måder fortjent! Hun ville glædeligt have troet det, hvis hun var blevet fortalt at han havde voldtaget tyve kvinder og slået deres alles mænd ihjel og samtidig stjålet deres smykker og diverse andet, sådan var livet jo mere eller mindre som slave så det kunne man ikke bebrejde ham, men hun havde set hvordan han blev omkring små børn, og hun havde aldrig set nogle farer tegn overhovedet. Hun blev roligt stående og følte på trods af det lune vand, at hun faktisk blev kølet ned efter alle de timers arbejde, hendes svage hovedpine fortalte hende lidt, at hun ikke havde sørget for at få væske nok, hendes tanker lod til at have optaget hende en kende for meget. Hun nikkede blidt lidt affærdigende, der var ingen grund til at takke hende for en holdning, det var trods alt hende og hun havde altid stået ved sin overbevisning. Hun fortsatte roligt med at dække ham med det lune vand så han kunne sørge for at blive vasket og forsøgte så vidt muligt at holde sine øjne på de rette steder, hvilket ikke var svært, han havde jo altid været en flot mand, når det var sagt, så savnede hun lidt at se noget sul på hans krop og desuden nogle muskler, det andet var forkert. ”Så mange ordre som der ryger ind lige nu så burde jeg kunne glæde mig til det, forholdsvis snart,” svarede hun og sendte ham et roligt smil. Der var jo en grund til at selv hendes overarme var blevet en del større siden sidst, det var hårdt når man var ene mand og særligt med alt det arbejde, men hun kunne ikke få sig selv til at sige nej nu hvor hun endelig begyndte at tjene lidt penge. Selvom hun var lidt skrap ved ham, så havde Meadow intet imod at han betragtede hende, der var trods alt ikke mere i det end som så, en mand som ham havde set et hav af kvindekroppe før, hun så ingen grund til at være genert på trods af arrene, hvoraf de eneste hun faktisk skammede sig over, var dem der var på ryggen efter vingerne. ”Det kan jeg,” erkendte hun lidt morende og nikkede sagte inden hun endte med at hælde en spand vand direkte i hovedet på ham som for at få hans blik en smule væk, selvom hun faktisk elskede det. De fleste mænd blev afvist inden de overhovedet nåede at skænke hende det blik, men lige Castiel var anderledes. Hun log og satte spanden fra sig. Roligt strøg hun en af de blonde lokker bag øret, og kunne ikke lade være med at svømme lidt i den bekræftelse han gav hende også som kvinde, en ting var jo at få den som professionel noget andet var personligt. ”Jeg kan ikke arbejde med det, det er umuligt, men jeg er om ikke andet glad for at du synes om det. Jeg tager det som et kompliment taget i betragtning af din erfaring med kvinder.. desuden så kan det godt være at jeg laver en mands arbejde, men jeg var en kvinde sidst jeg tjekkede, så ingen grund til større overraskelse,” påpegede hun med et lidt kækt glimt i blikket.

[Deleted]

Naturligvis frygtede Castiel for følgerne og konsekvenserne ved hans dom, for han vidste at den hang ham mere eller mindre over hovedet, og uden at han kunne gøre det største ved det, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. Han var selvfølgelig glad for, at hun i det mindste stolede på ham, for det at gøre skade på børn, var noget af det sidste, som han kunne finde på! Han elskede de små skabninger, også selvom han ikke helt vidste hvordan han skulle omgås dem, men han var god til det af en eller anden grund. At de så lod emnet ligge, var ikke noget som han havde noget imod som sådan, for han ønskede jo selv bare at.. have et liv, og det var vel ikke meget at forlange? Nu hvor hun hjalp ham med at blive ren og det hele, så måtte han også erkende, at han glædede sig til at komme tilbage til arbejdet igen, for det var noget som de begge uden tvivl ville have godt af. Han var blevet temmelig slap med årenes løb, også fordi at han slet ikke havde haft det mindste at lave, og det var bestemt heller ikke noget som gjorde ham det mindste, for det ville uden tvivl være godt at komme i gang med noget igen. ”Det lyder jo næsten som du har brug for en hjælpende hånd i smeden igen, Meadow,” påpegede han med en sigende mine. I det store og hele, så kunne han virkelig godt lide at se hende som en kvinde, også fordi at det var noget som skete temmelig sjældent. Faktisk var det vel mere eller mindre.. første gang, at han selv måtte se det? Og at hun så indrømmede at hun kunne lide at han sagde det, var noget som fik hans smil til at brede sig tydeligt på hans læber, for det var bestemt ikke fordi at han ville gøre hende ukomfortabel, men når han så en smuk kvinde, ja, så fik hun det altså at vide. ”Jeg vidste det,” påpegede han med en næsten morende stemme, inden han roligt rettede sig op. De tynde vinger trak han tæt ind til sig, også selvom der ikke var noget smukt tilbage i den fjerpragt, for den var ødelagt af hans fængselsophold. Han nikkede anerkendende i hendes retning, også selvom han ikke tog det videre tungt. Hans erfaring med kvinder var bred, også selvom.. det kun havde været i forbindelse med hans forskellige hjem, i og med, at han havde været en huslig slave, selvom det havde været de færreste, som havde været i stand til at tackle ham. Hun havde formået det, hvilket han selvfølgelig var utrolig glad for. ”En kvinde i en mands erhverv, og du formår endda at gøre det bedre end de fleste. Jeg har måske en bred erfaring med kvinder.. men den er ikke så bred som du tror. At tage min herres kone på sengen, mens han er ude, fordi hun selv har lyst.. Ja. Jeg ødelagde det vel selv, og har fortjent det lag bank som jeg nu har fået.. Du er en smuk kvinde, Meadow.. Jeg synes, du skulle se mere.. feminin ud, også daglig. Det klæder dig,” afsluttede han roligt, inden han selv greb ud efter spanden. Nu kunne hun da få et bad. Hun havde vel også brug for det?

[Deleted]

Dommen og snakken ville også gå fremover, alt andet ville være naivt at tro. Meadow håbede dog at hun før eller siden ville kunne få renset hans navn, for i denne sag var han uden tvivl uskyldigt, og det var end ikke rimeligt at holde ham i landet på det grundlag. Hun gik næsten ud fra at han var taget tilbage til Dvasias efter hun havde taget afsked med ham, men hun vovede ikke at spørge, for hun havde faktisk savnet ham mere end hun umiddelbart ville have regnet med ellers. Måske det ikke var meget af et liv hun kunne tilbyde ham i smeden, men hun forsøgte om ikke andet at give ham et arbejde, og en at snakke med. Hun havde kun råd til at give ham nogle småmønter i ny og næ, og selv hun vidste at det nok ikke ville vare for evigt, men hun ville om ikke andet gerne give ham bare lidt. Det var faktisk tungt at løfte spandene konstant. Hun stønnede hæst og tvang sig tilbage i knæ for igen at fylde spanden for at hælde et over hovedet på ham endnu engang. Det var næsten en ny form for træning, som kun gjorde hende mere svedig end hun allerede var fra før af. Selvom Meadow var meget selvstændig så havde de sidste par år i smeden været hårde, særlig eftersom hun havde været alene. ”Det har jeg.. arbejdet er tungt at løfte alene og nu hvor folk har fået flere penge mellem hænderne, så er de villige til at spendere mere, med andre ord er der langt flere ordre. Det er sjældent jeg sover mere end en time eller to i løbet af dagen,” erkendte hun og trak på skuldrene som havde det været en ligegyldig ting, hvilket ikke var tilfældet. Meadow himlede med øjnene og rystede en smule på hovedet. Hvilken kvinde kunne ikke lide at blive komplimenteret, også selvom hun var en kvinde i en mands job? ”Og så er det ikke større,” påpegede hun og sendte ham et stille smil. Spanden endte hun med at stille en smule fra sig for at kunne hvile sine arme lidt, det var langt tungere end man lige umiddelbart skulle tro. Måske de ikke havde kendt hinanden i særlig mange år, men nok til at hun vidste hvilken kvindeharmør han var, hun havde jo også set ham i aktion når kvinderne var kommet i smeden, det havde været så dejlig enkelt at sælge til dem. ”Der er ikke nær så stor forskel på mænd og kvinder som vi gerne vil lave. Det hele handler om at øve, det gælder begge køn. Desuden ved jeg ganske vidst ikke så meget om dig, men nok til at vide at du har charmeret en del kvinder gennem din tid, og jeg forstå dig godt.. når man kan hvorfor så ikke gøre det? Jeg ville skam gerne være mere feminin, men for det første ville jeg skulle afvise en del tumper som reelt ville tro at de havde en chance, derudover er jeg bange for at jeg ville distrahere dig for meget i løbet af dagen hvis det var tilfældet,” afsluttede hun og blinkede drillende til ham. Hovedet lagde hun let tilbage og lod de lange lokker falde ned over hendes ryg, idet hun mødte det behagelige vand som hurtigt formåede at vaske sveden af hendes krop. Hånden lød hun let løbe under brystet og hen over kroppen for at vaske sig, ligeglad med at han så til, hun var ikke så blufærdig.

[Deleted]

Dommen ville falde, og Castiel vidste allerede godt, at den ville falde frygtelig tungt, udelukkende på grund af hans rødder i mørket, også selvom han slet ikke kunne finde på at gøre nogen børn ondt! Han havde siddet uskyldigt i fængsel, og var slet ikke blevet hørt, hvilket slet ikke var noget som han havde respekt for. Men igen, så var han jo bare vant til at være offer for det ene eller det andet system, så det var ikke fordi at det var noget nyt for ham, men efter hans tid i smeden, hvor han havde fået lov til at arbejde som en.. ligemand, så var det altså noget som han langt bedre kunne lide, end alt det andet. Ikke fordi at han kommenterede det lige nu, hvor hans blik gled mod hendes skikkelse. Hun var ikke særlig blufærdig, hvilket også var noget som han uden tvivl havde det ganske fint med i længden. Han trak svagt på smilebåndet. Hans løn havde ganske vidst ikke været synderlig meget at prale af i hans tid her, men det var egentlig noget som han var ligeglad med, for han havde jo fået tingene som han gerne vil have det. Han havde haft et arbejde, han havde haft selskab, som faktisk havde haft.. brug for ham, og han havde faktisk været glad for det. ”En kvinde i en mands arbejde, så er det ikke underligt, at det er tungt for dig, Meadow. Desuden har selv du brug for hvile.. Hvis… Det vil hjælpe, så vil jeg gerne være her.. Jeg tror desuden også det var slottets intention, ved at placere mig her igen,” sagde han med en rolig stemme, som han vendte blikket mod hende. Han kunne jo se på hende, at hun virkelig havde knoklet med tingene, for hun havde muskler som en kvinde slet ikke burde have! Selvom det ikke var grimt eller noget lignende, for det var det skam slet ikke. Han måtte nu alligevel tage hendes krop i blik, for han synes så sandelig også, at hun var smuk af sig, og i det tilfælde, så kunne han slet ikke se nogen grund til at skulle lyve for hende eller noget lignende. Han lod hovedet søge let på sned, mens han lod de sidste dråber løbe fa hans ansigt. At hun så skulle henvende sig til ham og hans kærlighed for det kvindelige køn, fik kun smilet til at brede sig en anelse på hans læber. ”Jeg synes efterhånden, at jeg tydeligt har vist, at jeg kan tage arbejdet alvorligt og seriøst, kære Meadow.. Jeg formår ganske vidst at charmere kvinderne og det kvindelige køn, og jeg kan arbejde hårdt. Alle ønsker i bund og grund det samme.. Selv jeg er ikke noget undtag deraf.. Og du var en af de få, som faktisk har set mig og det potentiale som jeg besidder,” sagde han roligt, idet han sænkede sig og fyldte spanden endnu en gang, inden han hævede den oppe over hendes hoved. Han selv havde ikke alverdens med muskler efter at have siddet stille i alle de år, men han var ikke bange for at gøre hvad han følte var nødvendigt, også for at vise, at han endnu godt kunne.

[Deleted]

Det var begrænset hvor meget Maeadow kunne tilbyde ham i smeden, eftersom hun langt fra den den rigeste kvinde. Bare det at skulle brødføde to mennesker, kunne sagtens mærkes på budgettet selv nu hvor ordrende var stegt, hun havde ikke turdet at hæve priserne i frygt for at folk ville søge andtsteds, desuden ville det kun blive sværere for hende nu hvor rygterne kredsede omkring Castiel, inden ønskede at købe noget som var lavet af en pædofil. Hun lod blikket søge til hans, og sendte ham et lille smil. Hun kunne ikke give ham meget i løn, ej heller selvom han virkelig ydede lidt af et stykke arbejde, men hun kunne give ham tag over hovedet og et ehverv der ikke indebar at følge en eller anden adelig herre, og derefter forfører hans kone eller datter, blot for at blive kylet videre til næste familie. ”Jeg er glad for at du er her, jeg har savnet en partner selvom jeg sagtens klare mig alene. De har en sjov tendens til at stikke af fra mig. Jeg tror at slottet havde flere intentioner med at placere dig her igen, først og fremmest bekymre de sig unødigt om mig, derudover har jeg bevist at jeg var i stand til at holde dig lidt i ørerne,” svarede hun og trak svagt på skuldrene. Den kære Adriel havde været hendes lærermester engang men han var forsvundet, havde efterladt hende med det hele, derefter var Castiel gået og havde igen efterladt hende alene hvilket var irriterende. Vandet lod hun løbe ned over sin muskuløse krop. Hun havde ganske flere end en kvinde burde have og når håret var sat op og hun gik klædt i slidte laser, så var der ikke meget feminint over hende, sagen var dog en helt anden. Med hovedet tilbagelænet smilede hun for sig selv og lod fingrene glide gennem de våde lokker for at vaske den beskidte følelse af sig for alvor. ”Jeg har ikke på noget tidspunkt antydet at du ikke tog dit arbejde seriøst, Castiel. Din charme og flirten har været et godt salgstrick som jeg ikke har været i stand til at gøre efter. Du er en dygtig smed, men selv de dygtige kan blive bedre, og det er hvad jeg agter at gøre med dig, så jeg ville sætte pris på hvis du ikke flygtede igen, og så kan du for mit vedkommende charmere så mange kvinder du overhovedet lyster,” svarede hun sandfærdigt. Hun havde haft år til at ligge følelserne lidt bag sig, så det plagede ikke som det ville have gjort engang. ”Det var lige hvad jeg havde behov for,” hviskede hun dæmpet og førte hænderne hen over sin krop for at vaske sveden væk, det var hårdt at arbejde så meget som hun gjorde, time efter time, det var simpelthen blevet for tungt at bærer alene, så hun havde faktisk glædet sig til at se ham igen og endnu mere nu hvor han ikke lod til at være vred på hende mere. Hun havde aldrig rigtigt forsået hvorfor han var vred på hende i det hele taget, men det var lidt lige meget nu om dage.

[Deleted]

Castiel vidste godt, at hans arbejde her, ville komme til at gå ud over hendes, hvilket han heller ikke var det mindste interesseret i. Det eneste som for alvor måtte bringe ham den følelse af frustration, var at han var uskyldig dømt. Det eneste som han havde gjort, var at forsøge at bringe en lille panikslagen pige hjem, da han havde fundet hende i Manjarno. At han så skulle tiltales som pædofil og børnekidnapper, var slet ikke noget som han havde set komme. Han vendte blikket mod hende. Det kunne godt være, at han slet ikke var kendt med politik og alt den slags, men lige hvad angik dette, så var det slet ikke noget som han var i tvivl om, ville få store konsekvenser. Han trak let på skuldrene. ”Dronningen var ikke kendt med min tilstedeværelse i kældrene, så det skal jeg ikke kunne sige.. Jeg er ikke bleg for at erkende, at de sidste mange år, har gjort mit syn på Procias frygtelig negativt, og jeg ved det kun er en start.. Folk taler om mig, så.. jeg forstår godt, hvis du ikke vil have mig her..” Han vendte blikket mod hende. Det kunne godt være, at dette var et ærligt arbejde, som han faktisk nød utrolig meget af, men han ønskede jo heller ikke at det skulle gå udover hende. Han.. kunne jo lide hende, han.. elskede hende, også selvom han vidste, at det ikke nødvendigvis, var noget som gjorde sagerne meget nemmere eller bedre for ham for den sags skyld, så var det noget som faktisk frustrerede ham, for hun kunne jo ikke se det. Han overdyngede hende med vand, også for at give hende den mulighed for at blive vasket, for det var tydeligt også noget som hun kunne bruge, hvilket han faktisk forstod sig på, for det var jo ikke nemt at finde tiden til det, hvis ordrerne var blevet flere, og hun stod med det ene mand.. eller kvinde med det hele. At hun hentydede til hvad han havde gjort til sidst, hvor hun faktisk havde holdt hans ’løsladelsespapirer’ skjult for ham, så var det ikke noget som han tog særlig tungt. ”Hvis du virkelig vil, så kan du sagtens selv stå for flirten med mændene, Meadow. Du er en smuk kvinde, og du har jo alle fordelene. Det er ellers en skam, at du ikke udnytter det lidt.. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg bliver.. Det skulle jo heller ikke gå ud over smeden, at jeg igen er endt her,” påpegede han med en rolig og ganske sigende mine, inden han igen bøjede sig ned og fyldte spanden, som han fik hældt ud over hende, inden han igen vendte blikket mod hendes skikkelse. Han smilede let. ”Du ligner godt nok også en som kunne bruge et bad, et godt måltid og noget hvile, kære,” påpegede han med en sigende mine. At kalde hende ved de navne, var næsten noget som bare lå ham naturligt til, så han tænkte egentlig ikke rigtigt over dem længere. Specielt heller ikke, når det heller ikke blev påpeget for ham.

[Deleted]

Meadow var fast indstillet på at tage problemerne som de kom hen af vejen, der var ingen grund til at bekymre sig unødvendigt, desuden så havde hun alvorlig talt brug for hans hjælp. Det tunge arbejde kørte hende ned når hun var alene om det også selvom hun ikke ville brokke sig, ikke nu hvor hun langt om længe havde lidt at lave igen. Hun nikkede forstående. Så gav det bedre mening at det kunne lade sig gøre, for med det syn hun havde på Silia, så ville hun næppe lade Procias’ fangekælder fyldes med uskyldige mænd som ham. ”Så giver det lidt bedre mening. Dronningen har haft en lift hård start på sin stilling, vagterne er tilsyneladende ikke enige i at følge hendes ordre. Der går rygter om at hun står på mørkets side,” forklarede hun roligt, for løgn var det jo ikke. Hun rystede afvisende på hovedet og vendte blikket mod ham. ”Jeg er ligeglad med hvilket syn andre har på dig, Castiel. Du er igen mit ansvar og jeg har til nu ikke formået at finde ligeså dygtige lærlinge som du, så jeg insistere på at du bliver,” svarede hun beslutsomt. Han havde et talent inden for den slags håndarbejde, og hvorfor lade det gå til spilde? Meadow sukkede dæmpet som han lod vandet glide ned over hende. Det var en fantastisk følelse efter de mange timer med hårdt og svedigt arbejde. Hænderne lod hun let glide rundt på hendes krop for at få lugten og følelsen væk og i stedet erstatte det med noget rent. Et smil prydede hendes læber bag de tunge dråber. ”Jeg har ganske vidst alle fordelene, men er du klar over hvor mange tåber jeg dagligt må finde mig i? De har en sygelig idé om at det er i orden at gramse mig på enden og på mit bryst bare fordi jeg gør en mands arbejde? Hvad ville der ikke ske hvis jeg begyndte at udnytte mit udseende? Det ville jo være som at give dem en fri indbydelse til at tage mig ved tvang hvilket jeg helst ser mig fri for,” tilføjede hun lidt sigende. I virkeligheden gjorde hun det jo for at vogte om sig selv. Det eneste hun havde nydt lidt, havde været de gange hvor Castiel havde gjort det samme, eller når hun vidste at han åbenlyst stod og begloede hende, det var en bekræftelse som selv hun havde brug for også i forhold til den efterhånden muskuløse bygning hun havde fået sig. Hans kælenavn bed hun sig ikke rigtigt fast i, det var efterhånden bare en naturlig ting. Hun nikkede medgivende. ”Badet var tiltrængt og det samme er et måltid, men jeg er bange for at der ikke bliver tid til at hvile de næste par timer,” svarede hun lidt træt. Det havde virkelig været nogle lange år uden nogle, og med alt det arbejde, det havde kørt selv hende lidt ud.

[Deleted]

Castiel vidste godt, at det her slet ikke var noget som gavnede Meadow eller hendes forretning på nogen måde, og han var slet ikke ude på at gøre det værre end hvad det kunne være i forvejen. Han bed sig let i læben. Dum var han bestemt ikke, og nu hvor han vidste hvor fordomsfulde de forbandede procianere kunne være, så vidste han jo ikke engang om det ville være det bedste for ham at blive væk eller hvad han nu skulle gøre. Hun gav ham ikke direkte andet valg end at blive der, og han var glad for at hun var glad for hans arbejde, for han havde fundet en frihed i det. Det var en effektiv måde at lade frustrationerne komme til udtryk på. ”Jeg har ikke ondt af hende, Meadow.. Det er et hårdt land, hun har valgt at tage over den stilling i. Procias er et land i forfald, og specielt, hvis der er nogen som ikke følger hende.. Og dem er der ikke mange af, hvis vagterne ikke gør det,” begyndte han. Nu havde han jo siddet der temmelig længe, og uden mulighed for at snakke med nogen eller noget som helst, og det var noget som uden tvivl kun havde gjort ham forbandet frustreret, for selv han havde brug for at snakke med folk! ”Det er du måske nu.. Det kommer til at gå ud over din forretning.. Procianere er forfærdelige.. Og det er ikke en anklage som kommer til at slippe mig,” påpegede han med en ganske sigende mine, for det var jo ikke nogen løgn.. Og det irriterede ham.
Nu hvor badet stort set var ved at være færdigt, så måtte han erkende, at det var rart at føle sig bare en smule ren igen! Han sukkede næsten lettet. Selvom han måtte erkende, at hun var blevet for maskulin igennem arbejdet, så kunne han godt lide at det kvindelige stadig skinnede igennem, for det klædte hende uden tvivl. ”Kom nu da.. Det giver salg.. Og vil du da fortælle mig at du ikke har nydt det, når jeg har gjort det?” påpegede han ganske sigende. Lige alt det omkring Aerandir, ønskede han ikke at tænke yderligere over, hvis han ellers kunne blive fri for det. At hun ikke ville hvile, var egentlig ikke noget som forundrede ham, men selv han havde brug for et måltid og noget hvile.. Han havde jo ikke rigtigt spist godt i mange år, og det at arbejde hårdt, var ikke noget som han bare sådan uden videre kunne kaste sig ud i, og det vidste han jo godt. ”Det må du om.. Jeg er bare nødt til at hvile, inden jeg kan gå i gang,” sagde han beslutsomt, idet han lagde spanden fra sig, kun for at træde ud af karret. Vingerne spredte han, selvom de stort set var uden fjer og så direkte miserable ud.

[Deleted]

Det var næppe noget som ville gavne salget eller forretningen på nogen måde, men Meadow var ikke bange for at erkende at hun havde brug for ham og det arbejde som han formåede at lave. Hvis det gik helt galt så måtte de tage den derfra, men hun agtede at få renset hans navn og få folk til at indse, at hans arbejde endnu var ligeså godt som sidst. Hun sendte ham et lidt advarende blik ved hans ord. ”Var din tunge, Castiel. Hun er ung og har endnu meget at lære, personligt er jeg bedre til hende end jeg var til Elanya. Hun virker fornuftig og jeg er tilhænger,” erkendte hun ærligt. Selvom hendes grænser var temmelig løse, så markerede hun den også når de blev overskredet og hun var ikke bange for at erkende at hun var glad for Silia, også selvom hun jo kom fra Dvasias og havde boet der i mange år. Hun sukkede lidt opgivende. ”Hvis du bliver ved med at have så ondt af dig selv, så går det ikke væk, Castiel. Find din selvtillid frem igen, du er en dygtig smed og den slags hænger ikke på træerne. Jeg kan uanset ikke klare alt arbejdet alene og de ville næppe være glade ofr at miste smeden og være tvunget til at hente hjem fra Dvasias,” påpegede hun sigende. Det gik næppe op for procianerne at det ville være at bide dem selv i enden, men det måtte de jo finde ud af.
Den beskidte følelse og sveden havde hun efterhånden fået vasket væk og det havde været helt fantastisk også selvom det næppe ville vare særlig lang tid, hun skulle trods alt ud og arbejde endnu engang. Når først de blonde lokker var slået ud så kunne man selv bag musklerne ane kvinden, et eller andet sted bag og hun lod det ganske vidst ikke ses så ofte men det var der. Hovedet lod hun let søge på sned. Det var lidt morsomt at de så hurtigt faldt i hak efter alle de år. ”Jeg er glad for arbejde, men ikke nok til at det skal være på bekostning af min krop og min værdighed, Castiel. Desuden så var det noget andet med dig, jeg har aldrig været bange for at du ville indfinde dig på mit soveværelse og tage mig ved magt, desuden har du vist mig en respekt som de færreste andre viser,” påpegede hun ærligt. Det andet var ikke noget hun fandt sig. Ligesom ham trådte hun roligt ud af badet og greb om to klæder de kunne tørrer sig med. Hun band den om sin krop så den igen gled i skjul. ”Det skal du være velkommen til, dit værelse står endnu” endte hun med et stille nik. Det var kun forståeligt at han havde brug for hvile, og af den grund kunne hun ikke holde pause.

[Deleted]

Castiel var bestemt ikke synderlig begejstret for Procias efter den årelange behandling som han netop havde været igennem, og kunne man klandre ham? Han havde efterhånden tilbragt en god del år i landet, og han havde aldrig gjort andet end at gøre det arbejde som han blev sat til, og han var jo faktisk endt med at blive glad for det. Silia var ung, og havde boet i Dvasias igennem mange år, og det var måske bare ikke det rigtige at gøre ved det lige nu? Han vendte blikket direkte mod hende. Han gav udtryk for sin mening, og det havde han altid gjort, og det var noget som hun jo egentlig bare måtte leve med. ”Det er min mening, og efter alle disse år, så tvivler jeg på at hun kan klare skæren, hvis der ikke kommer andre boller på suppen. Vagter gør hvad de vil, og landet er generelt et kaos.. Du har jo end ikke sendt bud derop, når du vidste at jeg var der,” sagde han kortfattet. Det var ikke fordi at han kørte rundt i selvmedlidenhed, men fordi at han vidste, at dette uden tvivl var noget som kraftigt ville gå udover hans arbejde i smeden, og han vidste det jo! Folk havde snakket hele vejen til smeden bag hans ryg og han havde jo hørt dem, og i det så vidste han jo godt, hvad klokken havde slået. ”Gode smede hænger nok ikke på træerne, men dem som beskyldes for pædofili, er dem som ryger først.. Jeg tvivler på at jeg kan arbejde her, Meadow, selvom jeg virkelig gerne vil.. tro mig, jeg vil virkelig gerne,” sagde han med en bestemt tone. Han havde jo været glad nok for at være der, så det var jo slet ikke det, men det at blive beskyldt for den slags, når han ikke havde gjort det, var noget som gjorde ham vred.
At blive vasket ren var første gang i flere år Castiel havde det på den måde, og det var virkelig fantastisk! At det jo så var en stund som han skulle dele med Meadow, havde han nu heller ikke noget imod. Alle de år uden et kvindeligt selskab? Ja, han måtte dog erkende, at han nød af synet. Han havde måske været meget… gramsende hvad hende angik, men han havde vist respekten for hende og den kvindelige krop, og det var noget som han jo faktisk gik meget op i. ”Du fremstiller mig nærmest som en helgen, ved at respektere dig, Meadow.. Selvfølgelig respekterer jeg dig. Prøv da at se på det som du har valgt at give mig.. Arbejde og frihed.. jeg er glad for det.” Han så slet ikke nogen grund til at lyve. Og nu hvor han havde muligheden for at få lidt hvile, så ville han bestemt ikke sige nej. Hvile ordentligt og komme sig til kræfter igen og så arbejde? Det lød ikke så slemt igen i hans øjne. ”Det lyder glimrende,” sagde han roligt, idet han trak de miserable vinger til sig igen. Behandlingen på slottet, havde ikke ligefrem været positiv.

[Deleted]

Meadow var endnu ikke klar over hvad der havde fået ham til at gå så langt som at slå Aerandir ihjel, for selvom han var død ganske længe efter, så var det hans behandling af manden som havde kastet ham for Azraels fødder. Tanken gjorde hende ikke længere vred, og hun bebrejdede ham ikke som sådan også selvom hun hadede at han ikke havde givet hende et endeligt svar. Dog var det ikke noget hun vovede sig ud på nu, det turde hun i frygt for at han igen ville tage af sted, og lige nu havde hun virkelig brug for ham mere end nogensinde før. Hun tog håndklædet omkring sin krop og lod de fugtige, blonde lokker klistre sig til hendes hals og skuldre, uden at tage blikket fra ham. Han var ikke længere så markeret som han havde været engang, men dog stadig en flot mand. Hun rystede hurtigt på hovedet i et forsøg på at fralægge sig tanken, det ville ikke gavne nogle af dem.
Meadow sukkede tungt. De skulle næppe begynde at diskutere politik. ”Det er for tidligt på dagen at snakke om politiske debatter,” påpegede hun lidt sigende. Det magtede hun selv ikke at snakke om lige nu. Det irriterede hende at han svælgede i sin egen selvmedlidenhed, det var slet ikke den mand hun huskede. ”I så fald så ville jeg værdsætte at du viste mig hvor meget du vil det, frem for at kaste håndklædet i ringen på forhånd, Castiel. Jeg tåler ikke selvmedlidenhed,” påmindede hun ham lidt hårdt, men selv de mange år i Dvasias havde sat spor på hendes krop og sind. Han var ikke den eneste som havde haft det hårdt eller blev dømt på et uretfærdigt grundlag, men de måtte trods alt bare leve med det. Gennem de sidste par år så havde hun savnet måden han havde set på hende. De skjulte blikke mod hendes ende eller hendes brystparti når de stod og snakkede og det konstant kække smil, han havde på trods af det vist respekt for hende som kvinde og det var det som talte. ”Så tag imod det,” bad hun lidt sigende, for det var ikke hvad han gjorde i øjeblikket. At han havde brug for hvile, gjorde hende som sådan ikke noget. Hun skulle nok tage forskud på dagens arbejde, men selv at hvile, det havde hun slet ikke tid til! Hun nikkede stilfærdigt. ”Jeg går op og klæder mig på. Gør mig en tjeneste og sørg for at være barberet,” endte hun sagte inden hun sendte ham et lille smil, drejede om på hælen hvorefter hun forlod badeværelset for i stedet at søge mod sit eget værelse.

[Deleted]

Castiel var på ingen måder tilfreds med den behandling som han selv var kastet under, men han kunne jo heller ikke ligefrem gøre det vilde ved det af den grund, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han vendte blikket direkte mod hende. Dommen som pædofil var ikke noget som han bare sådan uden videre kunne komme af med, og han vidste allerede nu, at det var noget som ville følge ham igennem skræmmende mange år, selvom det bestemt heller ikke var noget som han brød sig om. Han sukkede let. Han ønskede ikke at diskutere politik, for det var slet ikke noget som han havde det mindste forstand på. Han havde bare brug for at komme af med det, til en som faktisk gerne ville lytte til ham, men det så heller ikke ud til at være tilfældet. ”Som du vil..” mumlede han let for sig selv, og på ingen måder tilfreds. Hvordan hun havde haft det igennem de sidste rigtig mange år, hvor han ikke havde været der, vidste han ikke, for han havde vitterligt ikke hørt noget som helst omkring noget som helst. Han vendte blikket direkte mod hende, som han svøbte håndklædet om sit liv. Han ville ikke kaste håndklædet i ringen, men han vidste godt, at den dom ville hænge over ham som en forbandelse, og at det uden tvivl også var noget som ville komme til at gå kraftigt udover ham selv, såvel som hende og hendes forretning. ”For en gangs skyld, er jeg blot realist, for du ved lig så vel som jeg, at dette kommer til at hvile som en forbandelse. Hvad tror du ikke folk vil tro, når de hører, at du igen har valgt at huse mig?” spurgte han med en ganske kortfattet tone. Det var ikke fordi at han havde lyst til at køre rundt i selvmedlidenhed, for det var det slet ikke, men det gjorde ham ked af det, at sådan en dom kunne falde på ham, kun for at følge en lille pige hjem til sin familie. Han havde jo ikke engang fået lov til at bringe hende hele vejen hjem, for den ære var han nu temmelig sikker på at vagterne havde taget på hans vegne. At se Meadow stå der i det rene ingenting, var egentlig noget som faktisk passede ham fint, for hun var uden tvivl en umådelig smuk kvinde. Ingen tvivl om det! Han smilede svagt. ”Det gør jeg..” Han blinkede let til hende idet han roligt rettede sig op. At hun krævede at han var barberet, fik ham til at smile let. Det var noget som han nok skulle være, for selv han blev sindssyg af at kigge på sig selv, og specielt nu hvor han kunne få et spejl at kigge i igen! ”Betragt det som gjort – i morgen,” afsluttede han endeligt, idet han roligt søgte ned mod sit gamle værelse. Tanken om at få en seng at sove i, i stedet for det hårde gulv, var ham en fantastisk tanke!

//Out