I just have to give it a try

[angelea]

det var hende virkelig en tydeligt lettelse at han ville gøre dette for hende.. for ellers kunne hun ikke se ham mere.. hun ville dø, og denne gang mente hun det.. uden ham kunne hun ikke mere og det skulle han virkelig have gjort klart for hun mente det.. hun var ingen engel mere og det måtte han ikke glemme.. hun hørte hvad han ellers sagde og sukkede stille.. "alt hvad du gør gør du for at bringe os tættere sammen?? Junior alt du laver med Camryn eller nogen anden binger mig ikke tættere på dig men så meget længere væk fra dig.. det burde du også vide.. Jeg ved godt at det med Camryn er en meget svær situation.. Jeg ville virkelig ønske at du ikke havde blandet mig ind i det" hun mente det virkelig.. hun ville egentlig ønske at han aldrig havde sat hende i denne situation som hun var endt ve dat han også havde fået følelser for hende.. hun sukkede stille og lukkede øjnene.. "nogen gange så ville jeg ønske at du ikke var konge.. at du bare var fri og kunne gøre hvad du ville" hviskede hun men hendes tanker fortsatte sætningen.. *Men er ikke sikker på at du ville vælge mig, selv hvis det var helt og holdent op til dig* hun vidste ikke hvorfor men det var virkelig sådan hun havde det..

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior vidste at Angel have det hårdt og specielt ved at blive placeret i denne situation. Han havde det virkelig dårligt ved at have gjort det ved hende, selvom der nu ikke var noget som han kunne gøre ved det lige i øjeblikket, andet end at stå foran Camryn og sige, at nok var nok, at han ikke elskede hende på den måde og ærligt, så var det virkelig også det som han var mest fristet til. Han kunne dog ærligt indrømme, at han frygtede for hvad Nathaniel, Lysander og Marius ville sige til det.. alle dem som havde kæmpet for at få dem til det punkt og hans hjerte ønskede ham det anderledes. Han sukkede dæmpet og uden at skulle tage blikket fra hende. ”Du skal ikke tro, at det er med hjerte eller min gode vilje, at jeg gør det.. de løfter jeg gav hende… det var sandhed.. jeg lovede aldrig at ære og elske hende.. det kan jeg ikke.. ikke når jeg elsker en anden..” Han kunne ikke gøre andet end at håbe på, at hun ville forstå. Han nikkede til hendes ord, han kunne ikke gøre andet end at sige sig fuldstændig enig med hende. ”Jeg hader mit blod og jeg hader mine rødder Angel.. jeg skulle virkelig ønske, at jeg var en fri mand.. som kunne gøre hvad jeg ville med den kvinde jeg ville.. elske og gifte mig med den jeg ville ønske.. ikke en som mine rådgivere og lærermester ville vælge for mig.. jeg hader det virkelig..” hviskede han dæmpet mod hendes øre. Han nød virkelig at være sammen med hende. Hun så forbi hans kongelige titel, hun så forbi hans mors blod og hvad han var, hun havde set på manden bag det hele og det var virkelig noget som han var hende så voldsomt taknemmelig for, det var heller ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet, det var der heller ikke nogen tvivl om.

[angelea]

Angel sukkede stille og nærmest opgivende mens hendes blik søgte op til ham igen.. “Du har virkelig ingen ide om hvad det vil sige at blive gift..” sagde hun stille og lagde hovedet på hans skulder.. “Når man bliver gift er det som regel en del af enten det præsten siger og ellers så ligger det underforstået mellem parterne.. Bliver man gifte så siger man også ja til at elske og ære den anden person, den person som står ved ens side og ligeså siger ja.. Du har lovet hende det selvom du ikke sagde det i dine løfter” hun lod øjnene glide i og rystede på hovedet.. Junior måtte snart til at forstå hvad han egentlig havde sagt Ja til den da han sagde ja til Camryn.. Angel havde en ide om at Junior aldrig havde forstået konceptet bag ægteskab og det var begyndt at gå mere og mere op for hende.. Ægteskab skulle være for evigt.. At man gik ind i et ægteskab som havde været arrangeret så længe gjorde intet, absolut intet men så skulle man gå ind i det men et åbent sind om at dette var den person som skulle være ved ens side resten af livet.. Det var vidst ikke noget som Junior vidste.. Stille trykkede hun sig ind til ham og tog hans ene hånd i sin.. “Det kan alt i alt ikke være rart at være tvunget til noget som helst.. Jeg kender det jo selv fra da jeg var lille.. Hvis jeg ikke Troede den gang jeg stadig var hjemme så fik jeg jo tæsk og blev nogle gange sultet.. Det kan være svært at skulle vælge mellem sit hjerte og hvad ens familie ønsker af en.. Men må bare tage et valg og så holde sig fast på det valg lige meget hvad” hun vidste at Junior ikke havde haft taget et valg.. Han hoppede stadig frem og tilbage mellem det som hans familie ønskede og det som han selv ønskede, eller det han sagde at han ønskede..

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Sandt at Junior ikke havde nogen anelse om hvad det egentlig indebar at skulle være gift, men i hans øjne, var det betydeligt lettere at bryde et ægteskab end en trolovelse som var sket på hans mors sidste vilje inden hun var gået bort. Han elskede og han respekterede sin mor, selvom han nu om dage ikke var af den type som ville acceptere hende for alle de hemmeligheder som han var blevet sparet for, selvom han i den grad havde retten til at skulle kende til sandheden! ”Jeg ønsker og jeg agter at holde de løfter som jeg gav hende, Angel.. jeg elsker hende, men ikke på den måde.. det må du virkelig ikke tage fejl af..” Han vendte blikket stille ned mod hende og med det svage smil på læben. Han vidste at det virkelig var noget af en rolle at skulle leve op til, men ærligt, så følte han sig virkelig ikke klar til det.. han ønskede at tage det i hans tempo og som han selv ønskede at skulle tage det. Han lukkede hånden stille om hendes i og med, at hun valgte at skulle tage omkring hans egen. ”Jeg holder af min mor.. dette var noget af det sidste som hun ønskede sig.. det er virkelig svært..” sagde han stille. En ting som han vidste, var at Elanya ikke var meget for tvangsægteskab, men at sætte ham sammen med en knaldgod veninde, kunne da aldrig være et helt forkert træk vel? Han bed sig lettere usikkert i læben og uden at skulle se det mindste væk fra hende. ”Min mor ønskede det.. jeg.. det er virkelig svært..” Han slap hendes hånd, lod hånden falde under hans bluse og fremdrog en lille medaljon som han havde skjult. ”Jeg ved jo hvad jeg vil.. men… min mors sidste ønske..” Han sukkede dæmpet og åbnede stille den lille medaljon. En nynnen.. blid som et englekor bredte sig stille om dem. Det var hans mors vuggevise som hun havde nynnet for ham dengang han havde været helt lille.. den som hun havde nynnet for ham de dage de havde tilbragt sammen. ”At bryde et ægteskab er lettere for mig end en trolovelse.. så bryder jeg heller ikke min mors vilje og hendes ønske..” sagde han stille.

[angelea]

hun sukkede stille og slap ham.. "junior du lever i en drømme verden.. Ægteskaber er ikke lette at bryde fordi det som du siger du ikke lovede, lovede du.. måske sagde du det ikke til hende dirrekte men det du sagde var underforstået.. jeg stod på sidelinjen og jeg forstod det på den måde.. du har måske ikke løjet i dit hovede men det du sagde den dag og det du gør ... det er to så forskellige ting at det virker som om du stod i den forsamling den dag og løj overfor camryn, præsten og alle som var tilstede og vidnede jeres ægteskab.. Junior ............ mener du virkelig at du ikke bryder din mors ønske hvis du bryder dit ægteskab, et ægteskab som er bygget på en løgn??" spurgte hun stille og satte sig lidt væk fra ham.. hun vidste ikke hvorfor hun søgte væk men det følte hun sig virkelig bare nød til.. hun sukkede stille.. "Livet er et stor valg Junior.. du kan følge din mors ønske og så gøre det fuldt ud eller du kan gå imod det og helt og holdent men her på kanten er det ltså forkert at være.. ikke kun for dig selv men også for alle os som det indvoldvere.. Mig, Camryn, alle dem som har kæmpet for at du og Camryn skulle blive lykkelige.. ved at være til begge sider så håner du os alle.. kan du ikke se det??" hun hviskede det sidste men hun mente det virkelig..

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior have levet i en tryghed igennem hele livet, det var stadig til tider besværligt for ham at falde til rette med meget, var virkelig besværligt nok. Han havde ikke lovet at elske og ære og præsten havde jo heller ikke sagt noget om det. Han vendte blikket mod hende. Havde hun overhovedet været til stede ved hans bryllup? Han lukkede medaljonen i endnu en gang og lod den hvile knugende i hans eget greb. ”Jeg overvejede de løfter i dagevis, Angel.. jeg kan ikke stå der og sige nej.. at jeg ikke kunne gennemføre det.. det kunne jeg ikke..” Han vendte blikket mod hende. Ikke bare, at han altid havde ønsket at skulle sidde på sine forældres trone og vise, at han kunne herske i landet lige så godt som det de havde gjort, det var virkelig et mål som han havde sat sig allerede for længe siden. ”Hun ønskede mig trolovet og gift.. nu har jeg opfyldt det sidst som hun havde ønsket af mig, Angel.. Det var vejen jeg måtte gå for at få det som retmæssigt var mit.. det var det jeg måtte gøre som jeg har været tvunget til siden før jeg kunne kravle og gå. Du ved virkelig ikke hvordan det er at være kongelig.. det stres og det pres som har ligget på mig siden jeg blev født.. det er virkelig ikke let altid,” sagde han stille og alligevel med den ærlighed i stemmen. Han bed sig let i læben. Hun gjorde det jo heller ikke enklere for ham ved at give ham denne forfærdelige skyldfølelse! Han hadet det, det var virkelig ekstrem ubehageligt! ”Jeg kan ikke følge min mors ønske.. ikke når jeg ikke elsker hende på den måde.. det kan jeg virkelig ikke..” sagde han med en dæmpet stemme. Han rystede stille på hovedet, bare den tanke alene gjorde ondt. Kunne han overhovedet leve op til sin mors forventning og navn? ”Jeg vil gøre det slut.. Angel.. jeg hverken kan eller vil fortsætte når jeg ikke kan elske hende på den måde.. giv mig tid.. så skal det hele nok ordne sig..” Han vendte blikket stille i retning af hende. De rødlige øjne faldt direkte til hendes eget blik. Hun måtte da bare forstå, at det ikke altid var let at være ham.

[angelea]

hun rystede bare opgivende på hovedet.. "du forstår det bare ikke junior.. du fatter intet.. du er så naiv" sagde hun stille og trykkede sig mere op mod hjørnet.. "måske var dine løfter overvejet men du sagde stadig ja.. så følg dog det valg som du har taget, du valgte at lade dig ægte Camryn.. I et ægteskab der elsker man hinanden, ingen andre og hvis man gør det så lyver man den anden dirrekte op i ansigtet" hun kiggede ikke på ham men bare ned i jorden.. hun kunne virkelig ikek forstå at han ikke kunne se det.. "du sagde ikke at du ville elske og ære hende men det er det som liger indforstået i et ægteskab, i det ja som man giver den anden.. du har lovet hende det hvad end du troede du sagde i det løfte.. jeg vil væde med at hvis du beder camryn gennemgå hendes forståelse, såvel som alle andres forståelse, af dit løfte så vil hun sige at du lovede at elske og ære hende, at du glædede dig til at vågne op ved hende side og alt det der som du jo egentlig ikke vil fordi du ikke elsker hende.. det er altså at lyve folk lige op i hovedet og hvis du ikke kan se det så er du virkelig blind.. jeg ved sgu godt at det ikke kan være helt let, mit liv er sgu heller ikke en dans på roser og det er sgu ikke blevet bedre siden du indfandt dig i det.. jeg ved ikke om jeg nogensinde vil kunne komme til at tro dig når du siger at det er mig du vil have for du gør du ikke meget for at vise det.. Hvis du virkelig kun elskede mig, hvis camryn havde været ligegyldig så havde du fundet en anden løsning men jeg tror inderst inde at du også har følelser for hende.. nok var du kronprins, bundet af regler men regler er til for at blive brudt.. indtil videre har du kun vist at du har kunne følge dem som såre folk som holder af dig?? er det virkelig det værd?? er det virkelig cærd at røvrende folk på den måde??" hun stoppede op og kiggede bare ned i jorden efter hendes lange tale strøm men det var virkelig sådan hun havde det.. og nu kom det hele bare ud..

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior sukkede stille. Hvorfor kunne hun for en gangs skyld ikke bare se det fra hans side af?! Han ønskede ikke at skulle slås og diskutere alt med hende.. dette var virkelig kun noget som han efterhånden var frygtelig træt af, at skulle sidde og diskutere med hende. Det gjorde det virkelig kun mere og mere fristende, at skulle bide i det sure æble og så blive med Camryn.. disse problemer, ville de vel ikke have hvis det ikke var for det i den anden ende vel? Hans blik hvilede fast på hende, selv da hun trak sig endnu længere væk fra ham. ”Jeg lovede at elske hende og ved du hvad, Angel? Det gør jeg.. at de har tolket den på den måde, er virkelig også det som har været min hensigt ved det hele, okay?” Han endte med at skulle tie helt og holdent ved hendes næste ord. ”Mener du virkelig at det hele var meget bedre før du mødte mig? Hvorfor tager du så ikke bare din drage og tager væk?” spurgte han næsten ligegyldigt. Vel vidende om, at det jo faktisk ville slå ham ihjel at blive genværende. Det ville han jo uanset.. hans hjerte hvilede i hendes næver og det havde det gjort igennem et stykke tid nu. ”Du kender ikke til presset som mit navn og min mors blod viser til, Angel.. du burde ikke udtale dig om regler og love, jeg er underkastet de nøjagt samme som alle andre og må vise mig som et forbillede.. er du klar over, hvor besværligt det kan være, når det som jeg ønsker ved mig, slet ikke er til stede?” spurgte han direkte. Han gjorde dog en tydelig henkastning til hende, det var hende som han ønskede ved sig og nu trak hun sig endnu en gang væk fra ham. Han ville jo ikke tvinge hende til noget og specielt ikke hvis hun udviste denne form for tvivl overfor ham, det var bestemt ikke en tanke som han brød sig om på noget som helst tidspunkt overhovedet. Han slog armene om sin egen krop og med blikket som faldt mod hendes eget igen, selvom blikket nu ikke var gengældt som han næsten kunne gætte sig frem til. ”Jeg kom herned af en grund, Angel.. tror du at jeg ville komme her i aften, hvis det ikke havde været for dig? Direkte… hvad er det du vil sige mig? At jeg er blind, dum og døv?” spurgte han kortfattet. Han var virkelig kun ved at være irriteret og lige nu skulle hun så sandelig være glad for at han ikke var af den varylblanding som tidligere, så havde hun klart haft problemer.. den side af ham, var død med den indre strid og det ukontrollerede raseri.. til hans egen store glæde faktisk.

[angelea]

Angel lyttede bare til ham og rystede opgivende på hovedet.. han fattededet virkelig ikke og hun ville virkelig ikke sidde ham så nær lige nu.. men hvad hun bed sig fast i var at hun bare kunne tage Melania og tage væk, den gjorde noget så forfærdeligt ondt.. "før jeg mødte dig kunne jeg i det mindste lave andet end at ligge og samle stumperne op efter det knuste hjerte i mit bryst.. Kærlighed er noget møg og kærlighed til dig er dirrekte usundt fordi du er pisse ligeglad med de folk der elsker dig.. Ikke kun mig men også Camryn.. Hvis du overhoved elskede nogen af os på nogen måde eller havde bare den mindste smule respekt for os så behandlede du os ikke som skidt der bare kunne smides ud som du ønsker!" hun rejste sig og lod hånden køre ned over Melanias vinge.. "Tag hjem til Din elskede Camryn og lær og lev med hende som din mor ville have ønsket.. En bonde pige er jo alligevelt for usselt for en konge.." hun kiggede på Melania.. #Sørg for at holde ham ude af solen.. jeg vil ikke have kongens død på mine skuldre# hun end ikke kiggede på ham da hun begyndte at gå.. hun undgik en solstråle med nød og næppe og forlod bare stedet hvor han og melania var.. nu ville hun simpelthen ikke mere.. det var virkelig for meget at skulle udholde ham.. m´åske anede hun intet om at være kongelig men han anede virkelig intet om hvad han gjorde ved hende psykisk.. det gjorde virkelig noget så ondt på hende..

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Hendes ord brændt virkelig dybt ind i Juniors eget sind. Han prøvede virkelig.. han prøvede at finde ud af det hele og det var virkelig svært! Hun gjorde det ikke just nemmere for ham! Han sukkede dæmpet og lod hænderne næsten frustreret gå igennem sit hår. Han vendte blikket mod hende.. Måske at han bare skulle gøre det? Hun gav ham jo ikke meget andet valg. Han kunne jo selv tydeligt se når en kamp var tabt og denne kom han vel ikke længere med? Hun tænkte meget.. hun tænkte virkelig alt for meget, det kunne han da udmærket godt se, selvom det nu ikke var ham nogen trøst på nogen som helst måde overhovedet. Han så til hende som hun valgte at rejse sig. Hendes ord var virkelig som et slag direkte mod hans ansigt, at rive hans hjerte ud af hans bryst og nu… sad han der som det rene ingenting. Han rejste sig ved siden af, selvom han nu ikke nåede at skulle sige det mindste før hun var endt med at søge væk fra ham og Melania også. Hvorfor efterlod hun Melania her? ”For pokker da… Angel!” kaldte han med en fast tone i og med, at hun bare bevægede sig ud fra det sikre skjul som Melania havde været for dem til nu. Dette var virkelig ikke noget som han ville finde sig i, der fandtes så sandelig grænser! Og de gik i den grad her! Han bed sig i læben. Hun skulle så sandelig ikke få lov til at bare gå fra ham.. Ønskede hun ham hjemme ved Camryn.. fint, så måtte han jo gøre det.. det ville hans mor sikkert også prise mest. Blikket vendte han op mod himlen. Hun havde allerede taget hans liv.. dette ville han virkelig ikke tillade skulle ske! Uden at tøve det mindste, søgte han ind mellem træerne for at komme efter hende. Han gik så hurtigt som han kunne, undgik de solstråler som han nu kunne komme til det og kun for at skulle komme tættere på hende. Ting blev sagt i vrede.. og dette var virkelig noget af det. Han ønskede jo ikke, at hun skulle gå! ”Angel!” kaldte han igen i og med, at han fast tog omkring hendes ene arm og tvang hende mod sig og derved også tvang hende til at stoppe op. Her stod de i ly i form af de mange grantræer.. så tætstående, at solen ikke kunne komme igennem. ”Du tog mit liv.. skal du tage mit hjerte også?” spurgte han dæmpet, dog næsten med en rædsel i tonen. Det var gået for vidt.. alt for vidt.

[angelea]

hun hørte ham bag sig men hun var ligeglad.. hun kunne virkelig ikke mere.. det gjorde bare for ondt det hele.. hun gik lidt i sin egen verden og hørte ham først bag sig da han svang armen om hende og hun bar nødsaget til at stoppe.. hun hørte ham og prøvede panisk at komme fri.. "Slip mig!" hvæsede hun koldt og kom fra af hans greb.. hun vendte sig mod ham.. "og hvad tror du ikke du har gjort ved mig?!? Lige siden jeg så dig første gang har du haft mit hjerte og det eneste du har gjort er at smadre det for at så sætte et plaster på såret! og sjovt nok så smadre du det igen .... og igen .... og igen! Jeg kan ikke mere Junior.. Hver gang jeg er i nærheden af dig er jeg så ked af det over alle de ting som du har gjort og når jeg er væk fra dig så bliver jeg sgu også trist fordi jeg er så pisse afhængig af din nærhed! Jeg kan ikke mere.. Jeg kan virkelig ikke mere." tårerne trillede ned over hendes kinder mens hun bare kiggede på ham.. solen gled om bag et skydække så lige pt var de i sikkerhed.. "Gå tilbage til melania og rejs tilbage til Procias i aften.. Rejs tilbag til Camryn fordi det er nok det bedste for os begge" hun vendte sig om og lod sig bare læne op af det nærmeste træ.. hun var virkelig udkørt og hun var virkelig så træt af at være ked af det.. det var så forfærdeligt..

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior slap hende omgående i og med, at hun fik vredet sig fri og ud af hans greb. De rødlige øjne hvilede på hendes skikkelse. Han holdt af hende.. han elskede hende. Hvorfor kunne hun bare ikke se at det var besværligt lige så for ham?! ”Hvordan tror du ikke jeg har det Angel?! Hver eneste gang du ikke er der, så er det dig jeg tænker på, jeg fantasere at det er dig som sidder ved siden af mig, at det er dig jeg vågner ved siden af om morgenen!” sagde han med en fast tone. ”Jeg…” Han tav omgående ved synet af hendes tårer. Han brød sig så sandelig ikke meget om, at hun skulle græde og specielt ikke på grund af ham. De havde det på samme måde på dette punkt, om han skulle tage det som en trøst, vidste han dog ikke, selvom.. han vel ville tro det, på en eller anden sjov måde? ”Går du fra mig nu, Angel, efter alt det som er sket her til aften? Efter alt det som vi har været igennem til nu? Så bliver det sidste gang du nogensinde vil se mig… du står med mit hjerte i hænderne og du knuser det.. jeg prøver at værne om dit ved at se lyst på tingene.. ved at gøre hvad jeg kan for at finde ud af dette, hvis du bare vil give mig chancen!” sagde han næsten desperat. Han havde ingen planer om at gå tilbage til Melania. Forsvandt Angel ud af hans liv her og nu, så ville han heller ikke fortsætte.. ganske enkelt og sådan forholdt det sig nu end alligevel. Han slog armene stille over kors og halvvejs i en selvomfavnelse. ”Jeg ved at jeg kan være en idiot Angel.. ikke tro at du som en ganske normal borger ikke har lige så meget at sige for mig som en grevedatter..” sagde han dæmpet. Det forholdt sig lige omvendt. Angel betød mere for ham end Camryn og for hende, var han heller ikke bange for at skulle indrømme det.. det spørges jo trods alt bare om hun ville tro på ham i det store forløb.

[angelea]

Angel lod sig bare falde til jorden.. hun vidste ikke hvad hun skulle gøre.. han hævdede at passe på hendes men det eneste han havde gjort var at knuse det gang på gang?? hun var mest fristet til at gøre gengæld og bare knuse hans, det men kunne hun ikke.. "du siger at du værner om mit men hvordan har du nogensinde gjort det.. Du har knust det flere gange end jeg burde have tilladt dig.. Ja du kan være en nar men desværre kan du også være pisse romantisk.. det er derfor jeg ikke kan få dig til at slippe det greb du har i mig.." hun sukkede stille og hulkede stille.. "det gør virkelig ondt at se dig sammen med camryn, du siger du elsker mig men for det har jeg kun ord og ingen handling??" hun bed sig stille i læben.. hun vidste ikke hvad hun skulle gøre selvom hun virkelig var mest tilbøjelig til at gå.. det ville nok være bedst for hende i længden men hun elskede ham jo.. hun hadede det faktum lige nu.. "jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. Du har endnu ikke bevist for mig at Du elsker mig.. du har kun modbevist det.. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg ved hvad der er bedst for mig men alligevel.. det er ikke det jeg vil"

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior var virkelig hvad man kunne kalde en begynder indenfor dette og han hadet det faktum. Han ønskede at værne om hende, beskytte hende og alligevel så hver eneste handling som han foretog sig, så gjorde det kun ondt værre og han hadet virkelig den tanke og noget så frygteligt, det var heller ikke noget som han kunne komme det mindste udenom, på noget som helst tidspunkt. Han knælede stille ned foran hende og alligevel med en afstand, da han heller ikke ønskede at skulle virke det mindste påtrængende for hende, det var da noget af det sidste. Han betragtede hende stille og med et næsten bekymret blik. Hun var virkelig en af de ekstremt få som så manden bag og ikke hans kongelige titel, det var kun en tanke som måtte glæde ham meget faktisk.. det var ikke noget som han ville miste. Han hævede hånden stille og roligt og strøg hendes tårer væk. ”Jeg prøver virkelig.. det er svært.. det er virkelig svært,” tilføjede han stille. Han vovede sig en anelse tættere på hende, selvom det nu stadig skete meget varsomt og ekstremt forsigtigt også på dette led. Han lod hovedet søge let på sned, hvor han ganske forsigtigt lod hånden søge stille under hendes hage, hvor han meget forsigtigt hævede hendes blik op mod sig. Blikket måtte søge hendes, næsten desperat. Dette var virkelig ikke en situation som han brød sig om på noget som helst tidspunkt overhovedet. Tvært imod, så var det noget af det værste som han nogensinde have siddet med. ”Hør nu på mig Angel.. jeg ved at du har haft det svært.. så er vi to.. Det pres som ligger på mine skuldre dagligt.. alt det som jeg har været igennem siden mine forældres død.. dette var hvad min mor ønskede.. det var det sidste som hun ønskede inden hun faldt i mørket.. kunne jeg lave det om dengang, så havde jeg gjort det.. jeg kunne ikke.. større magter end det som jeg sidder med, havde kontrollen der og da.. det er først nu jeg har mit at sige.. jeg ønsker dig.. jeg længtes efter dig hver eneste dag.. det er dig jeg ønsker at vågne op ved siden af.. det er dig jeg elsker,” sagde han med en rolig og dæmpet stemme, alligevel klart med en ærlighed i minen. ”Lad mig vise dig det..” hviskede han bedende. Han lænede sig ganske stille og forsigtigt frem mod hende, hvor han lod sine læber møde hendes i et prøvende, blidt og dog kærligt kys.

[angelea]

hun sukkede stille og lyttede til ham.. "jeg ved ikke havd det skal gøre.. jeg elsker dig så meget men jeg er virkelig i tvivl om du elsker mig.. det er virkelig som om jeg bare er dit nips og ikke mere end det.. Du har endnu ikke vist nogen handling som modbeviser det.. Jeg ville sådan ønske at du havde så jeg ikke tvivlede men det har du ikke og det gør jeg" hun sukkede stille og hulkede svagt.. det var virkelig så svært for hende.. hvis hun fulgte hovedet så var hun rejst for længst men fulgte hun hjertet så blev hun hos ham.. det var virkelig ikke helt til at overkomme.. hun sukkede og betraktede ham.. han havde det svært, det vidste hun godt, det kunne virkelig ikke være let for ham heller men han forstod vidst heller ikke hvor ondt det gjorde på hende.. hun lukkede øjnene da han sagde at han ville vise hende det.. hun mærkede kort efter hans læber mod sin egne.. hun vidste ikke hvordan det lykkes hende men hun gengældte det blidt og roligt.. kort efter stoppede hun det og kiggede på ham.. "Et kys beviser ikke meget men jeg er klar til at lade dig bevise for mig at jeg tager fejl og at du virkelig elsker mig.." hviskede hun svagt og lod kort sine øjne møde hans..