Det Funklen HAV

[Deleted]

Det gjorde Indira helt ked af det, at Tom havde haft disse ting at arbejde med, for det havde da ikke været nemt. Nu som det var sagt, så følte hun helt at hun var blevet… deprimeret på hans vegne, for det var da en forfærdelig ting at snakke om, også fordi at hun kendte det kun alt for godt selv, selvom det måske ikke var helt det samme, for hun følte sig fanget og bundet til vandet på en måde, som hun slet ikke brød sig om. At han strøg hendes kind, fik hende til at vende blikket i retningen af ham, selvom det var en anelse forsigtig. Hun lod sin pande møde hans endnu en gang. ”Måske.. men det er slet ikke meningen at sådan noget burde forekomme.. Du kan have misset så meget, og.. og, det kan jeg slet ikke lide..” sagde hun med en dæmpet og næsten varsom stemme, for hun brød sig slet ikke om den tanke.
Indira sukkede ganske let, og bed sig svagt i læben, inden hun så sig omkring. Det var slet ikke fordi at hun var ukomfortabel omkring ham eller noget lignende, for det var hun slet ikke, men.. det var bare underligt, at være omkring en mand, som ikke ligefrem var den mand, som hun havde tilbragt mest tid med. Hun smilede let, inden hun igen vendte blikket mod ham. Hun hævede hånden varsomt, kun for at lade den stryge ganske let og varsomt mod hans kind. Hun var slet ikke ude på at gøre ham noget ondt eller noget lignende, og han skulle selvfølgelig også være tryg omkring hende. ”Men det har været med til at forme dig, ikke? Og.. det har givet dig en styrke, som jeg må beundre,” sagde hun endeligt, inden hun lod hånden falde igen.

[Deleted]

Tom kysset stille hindens hånd da hun lage den på hans kind han ville vise hvordan hun gik skulde det være nu rolige satte han staven hårt i jorden så det gav et smel ude fra telte " musik tak " svaret tom og pluslige begynte der at komme musik fra staven den lyste lidt i tak med lyden rolige bukked han for idra og smilte til hinden " skulde jeg lære dig at gå er det her den bedste måde " rolige gik tom tætter på og tog stille om hindens hånd og om livet på hinde " prøv at følge med i hvad hvordan jeg bevæger mig " svaret han rolige og med et varmt smil på læben han begynte at bevæge sig langt somt for at holde styr på hvordan hun følte sig han smilte lidt mens han lage hovdet tæt mod hindens pande han ville have at Idra ville være lykkelige hos ham ikke andet han lukked rolige øjne og lod sin finger stille nusse livet på hinden han håbet hun kunde følge med i hvad der skete det var den enste månde han måske kunde lære hinden at gå

[Deleted]

Indira var stort set blevet direkte deprimeret igennem den sidste tid, og det var slet ikke noget som hun kunne gøre det mindste ved af den grund, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. At han direkte fik staven til at starte med musik, var noget som fik hende til at vende blikket direkte forundret i retningen af ham endnu en gang, for hun forstod da slet ikke hvad der skete, om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”Jamen jeg…” Hun tav som han tog hendes hånd og fik hende til at rejse sig, for hun havde jo til nu siddet sammen med ham på jorden trods alt. Hun lyttede til hans ord og nikkede, også selvom hun var lettere usikker, for dette var slet ikke noget som hun havde nogen anelse om i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun sukkede ganske let og nikkede så. ”Jeg… jeg skal da prøve..” sagde hun med en dæmpet og tydelig usikker stemme. Dette var også noget af det som Domenico havde forsøgt at hjælpe hende med, men det havde bare ikke virket af den grund. Tænderne bed hun fast sammen og vendte blikket mod ham, som han begyndte at bevæge sig, selvom hendes greb omkring ham tydeligt måtte strammes, for ikke at ende med at falde, for hun var jo slet ikke vant til at bruge benene, og hun var da slet ikke vant til at skulle.. danse? Var det ikke hvad de plejede at kalde det? ”… Gør jeg det rigtigt..?” spurgte hun en anelse usikkert og tydeligt med en spørgende stemme.

[Deleted]

Tom holdet godt om hinden så Indra ikke skulde komme til at falde eller sådan noget eller miste balacen lige pluslige eller noget andet som kunde være skyld i hindens fald rolige smilte han da Indra spurte om hun gjord det regtit kysset han hinden på kinden " du klare det fint er du klar til at lønse grapet lidt " svaret han midt og kunde se Usikkerheden i hindens øjne og sambitte læber hun var smuk ingen tilv om det og lyset fra staven skønt tom ikke kunde se så meget det var rat det her rat at have en man kunde være tæt på igen en følse af at man ikke var af lene om tingen stille støj han sin hånd ned af rykken på hinden og bevæget sig rundt i Cirkler for at få hindens ben til at herdes og hindens Balacse i orden han vidste hun ikke var god til at gå stille så han ind i Indras øjne eller prøvet på det selv om det var svært at gøre nu hvor man var halv blin han håbet på der kunde ske et mirakel for ham selv om tom nok ville syntes det var mærklige at tænke på

[Deleted]

Selv Indira måtte erkende, at hun faldt mere og mere til ro og til rette i Toms favn, også selvom hun endnu ikke var kendt med hans fornavn, for det havde han aldrig fortalt hende noget om. Som det nu var sagt, så gjorde hun virkelig sit bedste for at følge ham, for hun var slet ikke vant til at bruge benene på den måde, men halen. Det menneskelige liv, var noget som et sted faktisk måtte fascinere hende rigtig meget, og hun var glad for, at han faktisk viste hende, at der også var noget godt ved det. Smilet bredte sig, som han kyssede hendes kind, hvor selv hun følte sig mere sikker, men selv hun havde brug for at vide, at det som hun gjorde, også var noget af det rigtige, for det havde hun uden tvivl brug for at vide. Hun vendte blikket mod ham. ”… Løsne grebet lidt..?” spurgte hun en anelse usikkert. Helt præcist hvad mente han med det? Hun løsnede grebet en smule med den ene hånd, selvom hun stadig stod som klamrende ind mod ham i frygten for at hun skulle ende med at falde, for det var slet ikke noget som hun ønskede sig på nogen måde i det hele taget. Hun begyndte at bruge benene noget mere, også selvom det var ganske forsigtigt og meget varsomt, for hun ville jo heller ikke falde. Hun blev dog mere selvsikker af sig, hvilket var noget som hun kun måtte takke ham for. Og der gjorde det virkelig ikke nogen forskel for hende, om han kunne se hende eller ej. ”Jeg… jeg kan jo godt.. Tak Kröten,” sagde hun endeligt, idet hun roligt trådte helt tæt ind mod ham, hvor hovedet gled mod hans skulder. Han gjorde hende jo faktisk tryg, og det var noget som hun uden tvivl godt kunne lide.

[Deleted]

Tom rømdet lidt da hun gav ham et kram han vidste ikke helt hvad han skulde gøre for han var ikke blivet krammet af en før på denne månde men rolige lage han hovdet ind til hinden og lage sine ene arm om Indras hofte og den anden om hindens hoved han kunde mærke hun var tryk hved hinden hvor ville han dog gik alt for at se hinden glad rolige nusset han indras nakke og sagde så " det var så let søde " med et varmt smil om læben han kørte stille sin hånd hen over hindens kind for at mærke hvor indras læber var han smilte svagt og lage panden mod hindens og søgte stille og rolige hen mod hindens læber men stoppe da han lige noget at røger dem han hadet ikke haft det sådan med en kvinde før en kvinde der forstod ham hvad han gik i gemmen han sukket svagt og rømdet lidt over kinderen han kunde Mærke hvordan hans hænder begynte at skelve han ville ikke gøre det vis hun ikke hadet lyst til det

[Deleted]

Indira havde det faktisk rigtig godt sammen med Tom, også fordi at han faktisk viste hende rigtig mange ting, og hvordan det hele skulle være, uden at virke belærende eller noget lignende, og det var noget som faktisk betød rigt meget for hende. Armene lagde hun roligt om ham, som hun forsøgte at følge ham i hans dans, også selvom det blev nemmere og nemmer for hende, så var det ikke altid helt nemt, men det var vel bare at gøre det så godt, som det nu var hende menneskelig muligt? Hun smilede ganske let, som hun lod ham lægge armen om hende og den anden ved hendes hoved, hvor hun trak hovedet en anelse til sig, så hun kunne se ham i øjnene. ”Det er rigtig mange store ting.. Kröten,” sagde hun med en endelig stemme. At han så lod læberne strejfe hendes, var næsten noget som gav hende følelsen af kraftig hjerteslag mod hendes bryst, hvilket hun bestemt heller ikke ligefrem kunne sige, at hun var vant til. En rødmen meldte sig omgående i hendes kinder, hvor smilet let bredte sig på hendes læber. Selvom han måske ikke kunne se hende, så var det ikke noget som gjorde nogen forskel for hende som sådan, for det var virkelig, virkelig rart for hende. ”Det.. det føles rigtig godt,” sagde hun næsten med en tydelig forfjamsket stemme, så det i sig selv, var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen når alt endelig skulle komme til alt. Med en forsigtighed uden lige, lod hun igen hovedet komme tættere på hans, hvor hendes læber roligt strejfede hans i et varsomt og meget prøvende kys.

[Deleted]

Tom stod lidt stille og skulde lige til at svage hinden men da hun kysset ham prøven på munden vidste han ikke helt hvad han skulde gøre for at gøre tigen godt for hinden han sukket rolige mens hun kyssed ham han kyssed hinden lige så og stog hinden fra Kjolden og så ned af mod hidnen self var det store ting hun skulde huske på han altid hadet været som slave og ikke hadet prøvet det her han sukket stille rolige mens han lukke sine øjne stille og rolige han vidste ikke helt hvad der skuldes gøre men han prøvet sig lidt frem for at se hvad hun kunde lide så stille og rolige satte han sig mens han holdet kysset det var som et lyn der bliv tændt inden i ham noget han ikke hadet prøvet før i langtid han rømdet meget han kunde se hindens Enagi føle hvordan hun var som person og så det at hun var en havfrue syntes han var heldige at kunde få hinden rolige kørte han sin hånd op hindens inder lår mens der stade var musik i staven ha ville nyde det her øje blik han sukket rolige mens ha kikket lidt rundt for at se hvad han skulde gøre af sig selv han Elsked hinden virklige han vidste ikke helt hvad han skulde gøre eller hvordan det skulde gøres

[Deleted]

Lige hvad det egentlig var der skete omkring dem, vidste Indira ikke, men tankerne gled ikke nær så ofte til Domenico, som de havde gjort før, og det var egentlig rart, for han havde vel fundet hvad der var bedre for ham, og derved også glemt hende fuldstændig, selvom det naturligvis var en tanke som faktisk gjorde hende en smule ked af det, så slap hun fuldstændig for at skulle tænke på det lige nu. Kysset som hun skænkede ham, var egentlig ganske forsigtigt, også mest for sin egen skyld, da hun ikke ønskede at virke eller blive alt for frembrusende eller noget lignende, for hun havde virkelig ingen erfaring indenfor dette, og naturligvis var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Hendes hjerte hamrede fast mod hendes bryst. Hvorvidt om dette var en udvikling af følelser eller bare en engangsting, var noget som hun endnu skulle finde ud af, men hun var åben for det, og så måtte de jo se hvad det ville føre til i længden. Kysset brød hun ikke, også selvom det virkede til at han havde helt andre ting som tog overhånd. Hånden mod hendes inderlår, var noget som uden tvivl kom en smule bag på hende, for det var slet ikke noget som hun havde regnet med i det hele taget! Kysset brød hun endeligt, da det næsten kom helt bag på hende, hvor hurtigt det faktisk gik, og det var slet ikke noget som hun lige kunne tackle. ”… Undskyld..” sagde hun lettere forfjamsket, inden hun kiggede væk fra ham. Det var lige at gå en smule for hurtigt til værks.

[Deleted]

Tom tog stille under hidnens hage og smilte varmt til hiden " Du skal ikke unskylde det" svaget tom svagt og smilte glad han tog hindens hånd op mod hans hjerte som hammeret løs " kan du mærke det... det Rent det slå kun sådan når du er i nærheden...jeg ville det her du gør mig glad " vsiket tom rolige mens hans Arua blå øjne skindte i det mørke der lå rundt om kring dem lige nu han vidste godt at det ville blive svært han kysset hinden stille igen og gjord det så behaliget for hinden som over hovdet muliget det var sandt han ville godt være sammen med Indra han vidste dog det ville blive svært men han kunde klare det et smil bredte sig rolige hun var forståne og han kunde også lide at hun var så forsikte for så kunde han stole på hinden det var sådan en pige tom kunde lig rolige stoppet han kysset og lage hånden på hindens kind og nusset den rolige mens en tår trilde ned af hans kind af glæde dog den skindten næsten som hans øjne gjord da den gendskabte lyset fra der så det så helt dyb blå ud

[Deleted]

Det var slet ikke fordi at Indira var utryg eller noget lignende, for det var hun skam slet ikke. Det var nok snarere tanken om at være så tæt på et menneskeligt individ, for hun vidste, at det for hendes race og hendes folk, faktisk var strengt forbudt. Hun vendte blikket mod ham. At han så tilkendegjorde, at hun ikke behøvede at undskylde, var noget som svagt fik hende til at smile. ”U-udmærket.. Godt,” sagde hun med et stille smil på læben, for det var jo faktisk noget som betød utrolig meget for hende, så det i sig selv, var ikke noget som sagde så lidt. Hånden som han tog fat om og lagde ved hans bryst, fik hende til at blinke let med øjnene, for hun kunne jo udmærket godt mærke, hvordan det banket, og et sted, så var det faktisk også utrolig rart for hende at mærke ham så tæt på, som det han var lige nu. Hun trak let på smilebåndet. ”Det føles sjovt,” sagde hun med et stille smil, for det var jo heller ikke ligefrem fordi at det var en løgn som sådan. Hun vendte blikket roligt i retningen af ham endnu en gang, som hun mødte hans læber igen. Hun gengældte det, også selvom det stadig var prøvende, for hun var slet ikke vant til det her, men selv hun måtte erkende, at det faktisk føles utrolig rart, at have ham så tæt på, og det at være et andet individ så tæt på, for hun følte sig jo ellers temmelig meget alene. At han brød det igen, fik hende roligt til at kigge på ham. Hun blinkede let forundret med øjnene. ”Du græder..” bemærkede hun næsten med en bekymring. Hun havde vel ikke gjort noget forkert, havde hun?

[Deleted]

Tom Smilte " der er to slags tåre glæde tåre og når man er ked af det... jeg grader i glæde over at ha sådan ene som dig hos mig " sagde han stille mens han nusset hindens kind Roligt han sukket mens han lage hovdet ind til Indira og smilte han smilte varmt til hinden men kikket så rolige ned igen han kom i tanke om at han ikke har været helt ærlige hved hans naven stille så han op igen " jeg har ikke været helt ærlige over for mit navn Indira mit regtit naven er tom Kôton Dragon " svaret han stille med et smil over læben nu hadet han fortalt sandheden til hinden og det føltes rat at komme ud med bare ikke når man holdt skjul på det det avet ham at han ikke kunde se hindens Ansigte ud tryk men han kunde føle det på hinden stille nusset han hinden ned af rykken hun var så dejlige blød at det var forbut for de to at være sammen vidste han ikke noget om men indte skulde stoppe ham bare forde de to var samm og hun var en havFrue så skulde han nok sige tigen som de var han mærket stille og rolige hvordan træt heden var ved at brede sig men han hadet ikke lyst til at sove nu ikke lige nu hvor alt det her sekte og i morgen ville hun jo blive et hav væsen igen stille kørte han hånden ind under hindens kjole og nusset den bløde ryk hun hadet det hele kom så pluslige for ham

[Deleted]

Lige hvad det var der skete, var slet ikke noget som Indira havde nogen anelse om, men hun var tryg om omstændighederne, og det var faktisk noget som hun havde det fint med, for det var jo heller ikke fordi at han havde handlet på noget tidspunkt, hvori t det var noget som faktisk var for at gøre hende ondt. Tungen strøg hun let over sine læber. Selv følte hun sig tryg, og hun var ikke bange for at snakke med ham om de ting. At han så skulle græde, var slet ikke noget som hun kunne lide, og derfor håbede hun naturligvis at det var en god ting, at det skete, for det var jo ikke fordi at det var noget som hun havde nogen kontrol over. ”….. Gør der..?” spurgte hun næsten overrasket, for det var der ikke rigtigt nogen som havde fortalt hende om, for hun havde kun været kendt med at der var tårer for sorg. At han ikke havde været helt ærlig overfor hende med henblik på sit navn, fik hende hurtigt til at vende blikket i retningen af ham. ”Jamen… Jeg forstår ikke hvorfor du har holdt det skjult for mig… Tom Kröten,” sagde hun med en dæmpet stemme, og denne gang en smule usikkert, for det var ikke ligefrem noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende. Hun blev stående tæt ved hans skikkelse, for det var uden tvivl rigtig rart for hende, og det var et sted befriende, selvom det var så forbudt som noget overhovedet kunne blive – for hendes vedkommende om ikke andet. At han begyndte at nusse hendes ryg, satte en voldsom sitren i hende, men.. det var rart. Det var virkelig rart, og det stod hun hellere end gerne ved. Hun sukkede let, og valgte endelig at trække ham med ned at sidde i stedet for. ”Du ser træt ud, Tom,” fortsatte hun med en næsten bekymret mine.

[Deleted]

jeg var bare usikker på om jeg kunde stole på dig på det tidspunkt men jeg ved nu at jeg tog fejl " svaret han rolige mens han lage en hånd på hindens kind og nusset den lige så blidt at hun så træk ham ned og side var enlige rat han kunde enlige slappe af hun var i hver fald ikke svag and bygget det kunde han se men var hun så med nogle evner ?? det vidste tom ikke noget om i nu han kikket lidt rundt og lukket øjne lidt da hun sagde han så træt ud nikket han rolige " men jeg tør ikke falde i søven " svaret han rolige mens han lage hovedet ind til hinden og nusset hinden stille på maven han kunde godt mærke at der var noget i gære han smilte Charmeren op til hinden i det miste så ville han nyde det her inden hun bliv havfrye igen
han håbet bare at hans tidlige hr ville lade ham være nu men det ville nok blive svært at finde ham her uden nogle vidste hvad der ville blive af ham stille og rolige kysset han hindend på halsen og ned af den mens han rolige så hinden dybt i øjne eller prøvet på det vel og mærket stille kørte han hånden op over hindens lår han kikket lidt ned og rødmet lidt over kinderen han vidste ikke en gang hvor gammel hun enlige var men det gjord ikke tom noget lige nu

[Deleted]

Det var skam ikke fordi at Indira følte at der var noget i gære, men selv hun måtte erkende, at han så træt ud. At han så til gengæld også havde holdt hende for løgn og skjult sit rigtige navn for hende, når hun jo faktisk havde skænket ham sit, var noget som uden tvivl påvirkede hende på en måde, som hun egentlig ikke brød sig om, for.. havde han ikke stolet på hende? Hun havde jo slet ikke gjort noget som helst, som skulle sørge for, at han ikke kunne. Hun vendte blikket en anelse ned af sig. ”Så.. du har slet ikke stolet på mig..?” spurgte hun med en tydelig forsigtig stemme, inden hun vendte sig mod ham igen. At komme ned at sidde, var egentlig noget som passede hende fint. Hun havde stadig god tid, inden hun ville være tvunget til at søge til vandet igen, for hun kunne ikke undvære det, desværre.. At tørre helt ud, ville jo i princippet koste hende livet, og det ønskede hun slet ikke. ”Hvorfor tør du ikke falde i søvn? Jeg er her jo,” tilføjede hun med et stille smil.
Indiras hjerte begyndte kraftigt at hamre mod hendes bryst, da han begyndte at kysse hende ned af halsen. Fornemmelsen af det, kunne hun jo faktisk rigtig godt lide, og det var slet ikke noget som hun ville skjule for hans vedkommende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. At han så brugte hånden samtidig og kørte den op af hendes lår, var noget som et sted gjorde det ubehageligt for hende, for det var slet ikke noget som hun var vant til! Tænderne bed hun en anelse usikkert sammen, idet hun trak benet og låret til sig, som en tydelig afvisning. ”Det.. det bliver lidt for meget, Tom… Kröten.. Tom… Undskyld..” sagde hun forvirret. Den menneskelige tilgang, var hun slet ikke vant til, og hun kendte ham jo slet ikke endnu. Hun ønskede jo bare at tage det lidt med ro.